Tanker fra en bekymret hundeejer (meget lang) Tanker fra en bekymret hundeejer (meget lang)

Jeg vil prøve at dele mine oplevelser med mine hunde med jer andre, for på den måde at høre om jeg er den eneste som er ret hysterisk på min hunds helbred. Jeg oprettede et emne forleden dag som omhandler min elskede lille 1 årige blandingshund Emma. Emma har haft en del bøvl med maven og jeg har nu været afsted til dyrelægen 3 gange. Jeg opdagede en smule blod i hendes afførring i forbindelse med lidt tynd mave. Det var små blodpletter men jeg reagerede med det samme og tog til dyrelæge. Her bliver det behandlet som en tarmbetændelse da hun har let feber - hun går på skånekost og får antibiotika. 14 dage senere er der igen små bitte blodpletter i afføringen. Jeg sætter hende på skånekost i dialog med dyrelægen. Det går godt men efter en uge kaster Emma op. Jeg tager til dyrelæge igen og hun bliver sat i behandling igen. Hun har tabt sig lidt og jeg skal følge en kostplan. Emma tager på og har det godt men hun har kastet op igen lige som jeg starter med hundemaden igen.. første gang tænker jeg at det kan være tilfældigt men da hun kaster op igen dagen efter kører jeg igen til dyrelæge og her får vi taget et røntgenbillede og dette er helt fint. Der er ingenting galt. Hun fik også lavet afførringsprøve og resultatet var fint.. ingen bakterier der og ingen orm Vi er nået frem til at hun kan have det som hedder foderintollerance eller også er hun bare en af de hunde som er sarte ved foderskift.. Dette startede da jeg skulle skifte fra junior til voksen mad, så nu skal jeg til at finde ud af hvilket foder der vil være godt til hende. Men er jeg for pylret, hun har jo på intet tidspunkt været skidt tilpas, man kan absolut intet mærke på hende. Hvis ikke man skulle samle hundelort op efter sig havde jeg nok aldrig opdaget de små prikker blod..

Min anden hund Nanna døde sidste år 24. september. Hun var schæfter og 11 år gammel. Hun var jordens bedste hund og jeg savner hende utrolig meget. Hun var igennem mange ting bla. en mavedrejning og hun blev aflivet fordi hun fik store problemer med maven til sidst. Hun kastede op - fik antibiotika og blev helt frisk men blot en måned senere var den gal igen og hun sad op af mig og jeg kunne se i hendes øjne at hun var udkørt. Jeg tog den svære beslutning og hun fik fred. Det var så hårdt og det er nok derfor jeg nu reagerer så volsomt og bare vil have fundet ud af hvad min nye dejlige hund kan fejle.
Hun er jo kun et år og dyrlægen siger jeg skal slappe helt af og hun nok skal komme sig..
Bare lidt tanker.. men er der nogen som kan følge mig?
Er det ikke okay at være pylret med sin hund når man nu har haft grumme erfaringer med den gamle hund?