Hvad laver Bertil så i øjeblikket ?? {{forumTopicSubject}}

Bertil har det skønt.....
Han trives med Fru Nielsens og mit arrangement , som nu fordeler sig med 3 overnatninger hos Fru Nielsen og 4 hos mig om ugen.
Vi træner 3 gange om ugen ude i Herringløse og så noget herhjemme også de andre dage.
Han bliver bedre og bedre og tager alle forhindringer sikkert og nu er fokussen kommet på træning af min rolle på banen.
Det er straks svære at fjerne uønsket adfærd hos handleren end det er hos hunden
Men jeg arbejder intens på det og lytter meget opmærksomt på alle de gode råd der bliver givet til træningen.
Til træningen i mandags brugte jeg tiden på , at vise Bertil med mit kropssprog hvilken forhindring han skulle forcere og han lyttede intens til mit kropssprog.
Tænk at sådan en lille hund både kan tage afstik af en forhindring og så samtidig med holde øje med mine epileptiske fagter.
Bertil er nu blevet 16 måneder og jeg har netop tilmeldt ham DGI`s stævne i Barthahus ridehal d. 5 - 6 nov . i Kokkedal
Han skal løbe 1 AG , 1 spring og et for sjov løb om lørdagen og 1 Ag og 1 spring om søndagen.

Vi har taget lidt tid på vores løb når vi træner og den bedste tid har indtil videre været 1min. og 13 sek. , men den obligatoriske banetid var 48 sek. , så vi har stadig en del at indhente.
Men når jeg tænker på , at den lille fyr blot har trænet 3½ måned er jeg ganske tilfreds med vores resultat.

På hjemmefronten har jeg / vi slet ingen problemer med ham , what so ever. Han tusse stille rundt , laver ingen ballade og lystre det mindste vink fra mig.

Jeg kan mærke OG høre på Fru Nielsen , at hun inderst inde ikke længere kan undvære Bertil og nok fortryder at hun ikke takkede ja , dengang jeg tilbød hende Bertil.
Hun snakker meget om , at hun ikke længere kan undvære at sove sammen med ham og jeg kan tydeligt se på hendes ansigt når jeg henter ham , at nu går der ex. antal timer til han kommer tilbage til hende igen.
Hun omtaler sig selv som mor overfor ham og siger mors dreng til ham.

Dette giver selvfølgelig mig nogle tanker om hvad jeg har begivet mig ud i .... , men nu er jeg kommet så langt med Bertil og hans træning , at jeg ikke vil tilbyde hende ham endnu engang at overdrage ejerskabet til hende.

Jeg husker tydeligt , hvor frusteret jeg var over , at være kommet så langt med Simmer og da det hele var lige i skabet skulle begynde forfra med en ny hund.
Det store arbejde har jeg ikke lyst til at påtage mig endnu engang , lige nu , men i stedet høste frugterne af mit store arbejde.

Jeg er stadig meget glad for vores arrangement og fortryder intet , men det skærer i mit hjerte når jeg henter ham og ved 100 % , at nu sidder Fru Nielsen så der de næste mange timer og bare venter på at han kommer hjem til hende igen.

Men er vejer min magelighed tungere end Fru Nielsens ensomhed ??
Jeg ved det ikke ........
Og hvordan ville Bertil reagere hvis han ikke længere skulle til AG , men " nøjes " , med de 5-8 kilometers gåtur hverdag nede ved søen.

Som jeg føler det , er skibet sejlet og der er ingen vej tilbage pt. , da det vil være synd for Bertil.

Men hvem er det mest synd for ?? og hvilken ordning ville skade mindst ??

Fru Nielsens ensomhed , Bertils AG eller at jeg skulle begynde forfra endnu engang ???

Disse tanker deler jeg med jer , fordi jeg føler det er vigtigt at give mine erfaringer videre til andre , det måske kunne finde på samme arrangement.
Der er både gode og mindre gode sider af samme sag.