ren fustration!! {{forumTopicSubject}}

Jeg tror jeg vil starte helt fra starten af.

Da jeg tog denne beslutning - at få en hund. Var det noget jeg havde drømt om længe. Og det en det bedste jeg har gjort i mit liv. Men inden jeg fik Selina, Fortalte jeg min mor om min beslutning.
Inden jeg havde talt færdig, sagde hun til mig "du skal ikke komme herhjem med den" "jeg har ikke tænkt mig at hjælpe dig økonomisk, for det er dyrt at have hund" "det her er det dummeste du gør" osv. Alt dette havde jeg snakket med mig selv om, inden jeg tog beslutningen, men jeg tænkte ikke over hendes ord, og tænkte at dem vil hun tage tilbage når hun så min lille skat.

Siden Selina er kommet til kommer hun haletiden med stikpiller. Som " du skal ikke have den hund med herud" "kan du dog ikke binde den et sted så den ikke vandrer rundt" (hun går og snuser da det er et nyt sted). "din hund er uopdragen" "jeg gider ikke besøge dig, for du har hund", "når du besøger mig så er dit opmærksomhed haletiden rettet mod hende, og du kigger på hende haletiden!"
og når jeg fortæller hende hvor led hun er ved mig siger hun "jamen jeg advaret dig jo inden du fik hunden" det er som om hun straffer mig for min beslutning.

Hun kan endda bede mig om at låse hende væk i et rum når hun kommer (hvilket jeg ikke går med til) hvor efter hun bliver skide fornærmet og siger at jeg vælger hunden frem for hende. Når jeg skriver dette er det med tårer i øjet.

Grunden til at hun er som hun er (tror jeg) er at jeg ikke har så mange penge. Jeg er studerende, har et job ved siden af, og bor med min kæreste. Hun ved ikke så meget om min økonomi. Men hun kan se at jeg vælger mange ting fra pga. at jeg nu har fået hund (hvilket jeg var udmærket klar over at jeg blev nød til, inden jeg fik hende) men vi klarer os og der er mad på bordet!! og jeg har ikke brug for alle de ting hun mener jeg skal have.

Mig og min mors forhold var på veninde basis før. Men nu er det som om vi ikke taler samme sprog og hun er gået imod mig. Jeg prøver at snakke med hende om det, men hun siger at det er min skyld. og jeg forstår ikke at hun siger sådan, for hun er en klog kvinde. Jeg føler at hun vil stille et valg op mellem hende og hunden.

Jeg ved ikke hvad mit endelige spørgsmål er. Men havde brug for at læsse lidt af min frustration af.