Det skære helt i hjertet, kender i det? {{forumTopicSubject}}

Det hele startede med min veninde skulle have en hvalp, en breton. Jeg tog med ud og så hvalpene helt fra starten. Med det samme var der en hvalp der fangede mig. Det var den eneste han i kuldet, men var helt vild med hans aftegninger.
Mig og min veninde tog derud hver uge og så hvalpene, jeg blev mere og mere forelsket i den lille dreng. Han var roligere end de andre hvalpe, ikke tilbageholdene, han ville altid snakke og kom glad over, men bare ikke helt så vild som de andre.
Min kæreste ville ikke have flere hunde og jeg kunne godt se hans pointe. Desuden var hvalpen afsat.
Jo ældre han blev jo skønnere synes jeg jo han blev. Min veninde fik hendes hvalp, og så troede jeg aldrig jeg skulle se ham igen.
Men en dag kom hun ind og fortalte noget skrækkeligt.. Han var kommet tilbage til avler, staklen var blevet sultet, lukket ude uden mad eller vand. Han havde en meget betændt negl. Avleren havde nær bare skudt ham, men hans datter tog hunden til sig.
Mig og min veninde tog noget tid efter hen og besøgte dem. Og så så jeg ham, mit hjerte smeltede! Han kom glad løbende over og sagde hej, han var tynd og neglen var stadig betændt.
Men han var lige som jeg huskede ham, smuk, fuld af liv, glæde, men alligevel en speciel ro. Utroligt velfungerende i forhold til hvad han havde været igennem.

Jeg sad med ham, han puttede sig helt ind til mig. Havde virkelig bare den der, du skal være min følelse. Mit hjerte var virkelig ved at springe!
Det værste var at jeg bare vidste at han og min anden hund, ville passe perfekt sammen.

Men ak ja, måtte jo vågne fra drømmeland og indse, han ikke var min hund.