Kan hunden være ked af det? {{forumTopicSubject}}

Ganske enkelt..
Kan en hund være ked af det eller sørge?

Grunden til jeg spørger er at siden vores ene hund blev aflivet i sidste uge, har Molly slet ikke været den samme hund som hun plejer.. Desuden spiser hun heller ikke det helt store, hvor hun plejer at smæske alt hun kommer i nærheden af i sig..

Så kan det være fordi hun sørger eller ej?

Se svar (17) >>

Andre forumemner med "Kan hunden være"

Kan hunden være mørkeræd?
Har netop været ude og gå den sidste aftentur med Nelly. I dagstimerne kan hun sagtens løbe "langt" fra os og hygge sig - dog holder hun altid øje med hvor vi er. Om aftenen tvært i mod holder hun ...

Skrevet af: N - M - 23. maj 2011

hvor kan hunden være??
Min lillebror er lige røget på sygehuset og det er ret alvorligt så vi ved ikke hvor længe det drejer sig om at han skal være der, han har en dejlig sød og kærlig hund som er en muskelhund, jeg har s...

Skrevet af: Susanne Siv N - 23. maj 2011

Hjælp (hunden kan ikke være alene)
Hvordan viser man sin hund at man kan passe på sig selv. Vi har en grønlænder på 1½ tæve. Hun er jordens bedste hund og er lydig, men hun har inde for den sidste mdr fundet ud af hun ikke kan lide...

Skrevet af: Mette N - 4. feb 2009

Se alle forumemner med "Kan hunden være"

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

Opsætning af gardinstang 250 kr.
Montere en kattelem i en dør 1.000 kr.
El løbehjul - skift af bremseklodser - kugoo g2 600 kr.
Flytterengøring 2.500 kr.
Samling af 2 garderober fra jysk 2.000 kr.

Opret en opgave

Gå til sidste svar

Kommentarer på: Kan hunden være ked af det?

Natascha *savner sin Kongo* DKK medlem Tilmeldt:
jul 2011
Følger: 9 Følgere: 30 Hunde: 3 Emner: 243 Svar: 5.736

#1 3. sep 2012 Hunde kan godt sørge ja, og være kede af det.

Min søster har en amstaff, som kom ind i Kongos liv som hvalp. Kongo og Sjaco som han hedder var bedste venner, og legede altid så godt. Sjaco blev af og til passet her, når min søster skulle noget. De 2 hunde havde et særligt bånd.

Da Kongo rejste over regnbuen, kom Sjaco herop nogle dage efter. Da han kom løb han ind og kiggede efter Kongo, han var inde i alle rum, jeg fulgte ham selv rundt og åbnede døre. Så ville han i haven, og ledte hele haven igennem. Ingen Kongo...

Han kom ind og var i alle rum igen, så stod han midt i stuen og kiggede rundt. Der sagde jeg til ham "Sjaco, Kongo er her ikke mere, han kommer aldrig tilbage..."

Han kiggede mig dybt i øjnene, gik ud til hoveddøren, og lagde sig på måtten. Han kiggede på mig, og kunne hunde græde, så gjorde han det der. Han vendte hovedet væk, og lagde bare der og stirrede ind i væggen.

Der begyndte både min søster og jeg at græde, for at se ham være så ked af det gjorde ondt. De følgende 2 gange han kom, ledte han oss efter ham. Nu leder han ikke rigtig mere, men vil ikke ligge i Kongos gamle kurv. Og viser man ham Kongos halsbånd, snuser han meget forsigtig til det.

Der er ingen tvivl om at hunde kan sørge, så jeg er sikker på at din Molly er hammer ked af det...
*Molly*Kiki * Tilmeldt:
maj 2011
Følger: 11 Følgere: 10 Hunde: 4 Emner: 111 Svar: 3.043

#2 3. sep 2012 Jeg ved bare slet slet ikke hvad jeg skal gøre for at hun kommer ovenpå igen
Hun vimser bare rundt i røven på en hele tiden, hvilket hun selvfølgelig får lov til..
og ja.. Hun er her faktisk bare.. Nok nærmere.. Hendes krop er her bare..
•C&N• Tilmeldt:
okt 2011
Følger: 9 Følgere: 35 Hunde: 1 Emner: 92 Svar: 2.071

#3 3. sep 2012 puuha Natascha.. det var lige så jeg selv blev helt ked af det:/
Natascha *savner sin Kongo* DKK medlem Tilmeldt:
jul 2011
Følger: 9 Følgere: 30 Hunde: 3 Emner: 243 Svar: 5.736

#4 3. sep 2012 Du kan ikke rigtig gøre noget, andet end at give hende opmærksomhed.

Med fare for at folk tænker jeg er underlig, og måske griner siger jeg nu noget.

Har du fortalt Molly hvad der er sket? At den anden ikke kommer tilbage, hvorfor den ikke kommer tilbage, og fortalt hende om hundehimlen?

Jeg tror jo på de kan forstå mere end vi regner med, prøv at sætte dig ned og tag en snak med hende. Fortæl hvad der er sket.
*Molly*Kiki * Tilmeldt:
maj 2011
Følger: 11 Følgere: 10 Hunde: 4 Emner: 111 Svar: 3.043

#5 3. sep 2012 Jeg er nok lige så tosset som du er så..
Jeg snakker utrolig meget med Molly.. Hun var med til at begrave Kiki ude i haven og fik lov at snuse til hende så hun var klar over at hun nu var død..

Det er første gang jeg har set Molly være så ked af det.. Men vi putter meget og snakker og leger så meget som hun nu gider..
Det der bekymre mig mest er at hun ikke rigtig spiser og bare ikke er den samme som hun plejer at være
Anika F Tilmeldt:
jan 2011
Følger: 39 Følgere: 31 Hunde: 3 Emner: 166 Svar: 5.266

#6 3. sep 2012 Natascha>>> så rendte tårerne ned af kunderne på mig.
Natascha *savner sin Kongo* DKK medlem Tilmeldt:
jul 2011
Følger: 9 Følgere: 30 Hunde: 3 Emner: 243 Svar: 5.736

#7 3. sep 2012 Okay godt du har gjort det. Tilbyd hende forskelligt mad, og ellers bare lad hende sørge. Det kan godt ske hun aldrig bliver helt den samme igen, det sker sjældent, men det sker de aldrig kommer over tabet..
Natascha *savner sin Kongo* DKK medlem Tilmeldt:
jul 2011
Følger: 9 Følgere: 30 Hunde: 3 Emner: 243 Svar: 5.736

#8 3. sep 2012 Det var ikke min menig at gøre jer andre kede af det...
*Molly*Kiki * Tilmeldt:
maj 2011
Følger: 11 Følgere: 10 Hunde: 4 Emner: 111 Svar: 3.043

#9 3. sep 2012 Vi prøver at tilbyde hende alt muligt, men det samme sker.. Hun afviser..

Åh jeg håber altså at tiden læger såret
En DSG burde jo være en glad og aktiv hund.. Siden fredag har hun stortset kun ligger i sofaen (hvor hun i denne særlige situation har fået lov at ligge), medmindre vi har tager hende ud for at kaste bold..
Natascha *savner sin Kongo* DKK medlem Tilmeldt:
jul 2011
Følger: 9 Følgere: 30 Hunde: 3 Emner: 243 Svar: 5.736

#10 3. sep 2012 Tiden læger alle sår, men nogle sår er så dybe at de laver et ar. Et ar som er tydeligt, og som aldrig forsvinder...
*Molly*Kiki * Tilmeldt:
maj 2011
Følger: 11 Følgere: 10 Hunde: 4 Emner: 111 Svar: 3.043

#11 3. sep 2012 Jeg håber og krydser alt hvad jeg har..

har lige et ekstra spørgsmål.. Nu hvor hun er alene (siden kiki blev aflivet har hun været med alle vegne og ikke være alene hjemme), skal jeg så starte stille og roligt med at være væk fra hende i kort tid? Altså lidt start forfra med alene hjemme træning?
Natascha *savner sin Kongo* DKK medlem Tilmeldt:
jul 2011
Følger: 9 Følgere: 30 Hunde: 3 Emner: 243 Svar: 5.736

#12 3. sep 2012 Det vil jeg mene ja, hun er jo ikke vant til at være helt alene hjemme.
Anika F Tilmeldt:
jan 2011
Følger: 39 Følgere: 31 Hunde: 3 Emner: 166 Svar: 5.266

#13 3. sep 2012 Tror det var filmen med at sjaco rendte rundt og ledte efter Kongo der gjorde det ved mig.. Stakkels lille vaps...
Natascha *savner sin Kongo* DKK medlem Tilmeldt:
jul 2011
Følger: 9 Følgere: 30 Hunde: 3 Emner: 243 Svar: 5.736

#14 3. sep 2012 Anika det var heller ikke rart at se...
N - M Tilmeldt:
jan 2011
Følger: 14 Følgere: 14 Emner: 95 Svar: 1.140

#15 3. sep 2012 Nelly reagerede tilsvarende da Mika forsvandt.. Hun er dog kommet helt ovenpå igen, så bare slå koldt vand i blodet, og lad hende sørge..

Og husk hvor meget hun kan fornemme af jeres sindstilstand. Når det kun er en uge siden Kiki gik bort, er I formentlig også meget mærket af det stadigvæk, og det kan Molly jo mærke.

Jeg er helt sikker på at hun nok skal komme ovenpå igen, men hun skal lige vænne sig til den nye tilværelse.
Anika F Tilmeldt:
jan 2011
Følger: 39 Følgere: 31 Hunde: 3 Emner: 166 Svar: 5.266

#16 3. sep 2012 Kan jeg godt forstå det ikke var...
*Molly*Kiki * Tilmeldt:
maj 2011
Følger: 11 Følgere: 10 Hunde: 4 Emner: 111 Svar: 3.043

#17 3. sep 2012 Vi starter forfra med alene hjemme også giver vi det hele tid

Tusind tak !