{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
760 visninger | Oprettet:

Min opførsel... {{forumTopicSubject}}

Vi har den skønneste hanhund, altid glad ( på nær overfor andre store hanner), rolig men fuld af krudt når det er det der skal til smiley

Vi har to drenge på 3 og 5, og drengene og hunden er glade for hinanden.

For en uge siden kom der en bekendt med hans datter på 5 år. Pigen fløj hen og satte sig lige op af vores hund og begyndte at ae ham lige med det samme de trådte ind af døren. Hun har været her før, men ikke ofte, og det skal lige nævnes at hun er meget "flyvsk" Efter noget tid da de skulle hjem står jeg ved siden af vores hund og pigen og faderen står overfor os. Jeg lægger mærke til at der blir en underlig spænding mellem vores hund og pigen. Hun står og stirrer direkte på ham uden at sige noget. Jeg fanger at der er noget der virker forkert og vil lige skubbe min hund væk, men inden jeg kommer så langt brummer han ganske stille.

Jeg forstår hans reaktion, og syns det er ok.

Problemet er at min store dreng lige før kom forbi med børnehaven og jeg tog hunden med ud fordi vores dreng gerne ville vise ham til de andre børn. I det jeg når derud kommer jeg i tanke om episoden og skynder mig ind med hunden igen. Da jeg vender mig for at gå ind med ham ser jeg at han logrer og virker glad, men min usikkerhed gjorde at jeg reagerede som jeg gjorde.

Det var nok det dummeste jeg kunne gøre... Så hvordan pokker får jeg det brudt? Har I prøvet noget lignende og hvad gjorde I?


Kommentarer på:  Min opførsel...
  • #1   12. okt 2012 Jeg synes ikke, at du skal gemme hunden væk for fremmede børn fremover, overhovedet. Hunden har ikke brudt sig om den "flyvske" pige, og det er fair. Så længe børn lærer at behandle ham ordenligt og med respekt, som det jo lyder til at dine egne børn gør, så ser jeg ikke noget problem i det.

    For mig lyder du som en god og ansvarlig hundeejer med børn, godt endelig at se sådan et eksempel smiley


  • #2   12. okt 2012 Det er vel noget med at sige højt og tydeligt "Skal man snakke med hunden skal man være rolig, hænderne nede ved navlen og stille bevægelser" smiley Det plejer at virke her smiley

  • #3   12. okt 2012 R:
    Tak det var virkelig pænt skrevet smiley

    Jeg ved ikke hvorfor jeg reagerede som jeg gjorde for jeg kan jo sagtens se hvorfor han reagerede som han gjorde. Men tror måske at jeg inderst inde er blevet nervøs for om han ikke kan lide fremmede børn... Men det har jeg bare aldrig haft nogen grund til at tænke før den episode med pigen.


  • #4   12. okt 2012 Ja det sætter jo naturligvis nogle tanker igang, men jeg synes ikke, at du skal være så nervøs. Som F&Z skriver, så er det vigtigt, at du nok siger til fremmede børn, hvordan hunden skal behandles, så du undgår sådan en situation igen smiley

  • #5   12. okt 2012 jamen knurrede han ikke bare af det barn, der nedstirrede ham?

    det synes jeg er en ok reaktion på en situation, der har været overordentlig ubehagelig for din hund.

    en hund der knurre, fortæller bare at dens grænser er overskredet, brug det og sig til børnene at hvis han knurre, så skal de holde op med det de gør, enten det er at nedstirre ham eller kramme ham - knurre det betyder nej tak


Kommentér på:
Min opførsel...

x