{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.817 visninger | Oprettet:

At overtage en hund med adfærdsproblemer {{forumTopicSubject}}

Hej HG

Baseret fra min egen tråd omkring min hund ( http://www.hundegalleri.dk/forum/generel-diskussion/527906-hvad_skal_jeg_goere_nu)
Kom jeg sådan til at tænke over nogle ting.

Jeg ligger ikke op til diskussion omkring min hund (selvom jeg sikker ikke kan undgå det)

Men ville du overtage en hund der havde adfærdsproblemer? Der er jo folk der forslår at give min egen hund et nyt hjem på landet.

Men jeg har sådan tænkt over det siden, om folk sådan generelt egentligt ville overtage en hund med adfærdsproblemer?
Det er ren nysgerrighed jeg spørger, jeg har jo i princippet selv gjort det, dog vidste jeg ikke at det ville udvikle sig på den måde det gjorde.

Så;
Har du overtaget en hund med adfærdsproblemer, hvis ja - hvorfor?
Ville du overveje at overtage en hund med adfærdsproblemer?




Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At overtage en hund med adfærdsproblemer
  • #1   29. okt 2012 Overveje er måske et forkert ord, så omfomulere lige til:

    Har du nogensinde tænkt på at overtage en hund med adfærdsproblemer?


  • #2   29. okt 2012 Ja, hvis jeg var 100% sikker på, at jeg havde en reel chance for enten at afhjælpe adfærdsproblemet eller var lige så sikker på, at jeg kunne leve med adfærdsproblemet.
    Der er jo stor forskel på, hvad man ser som et adfærdsproblem.


  • #3   29. okt 2012 Det kommer sandelig an på, hvad problemet er! (har ikke læst din anden tråd)

    Ville fx aldrig overtage en voksen hund med alvorlig sep.angst.


  • #4   29. okt 2012 Jeg har overtaget en hund med adfærdsproblemer, men jeg vidste så ikke, at han ikke var en alm. velfungerende hund.

    Og nej, jeg ville aldrig bevidst overtage en hund med adfærdsproblemer.


  • #5   29. okt 2012 Ja , jeg har bestemt overtaget en hund med adfærdsproblemer med Bertil.

    Jeg overtog / købte ham efter at hans tidligere ejer havde afleveret ham tilbage til opdrætter da hun selv skulle indlægges på psyk.

    Bertil var ca ½ år , var bange for alt , var ikke renlig , kunne ikke være alene hjemme og lavede konstant udfald imod mænd endvidere ville han heller ikke hen til mig uanset om jeg sad på gulvet , ignorede ham , lokkede ham.

    I dag lidt over 2 år efter og MEGET træning , regelmæssighed og fast rytme , kærlig og omsorgsfuld samvær , mandsopdækket i døgnets 24 timer og ingen høje stemmer , er han ved at være en helt normal hund.

    Men om jeg ville gøre det igen ?? , det ved jeg ikke , det kommer helt an på situationen .
    Hvad kan jeg tilbyde , hvad kan jeg rette op på , hvad kan mit hjem og liv rumme og ikke mindst hvordan er kemien imellem hunden og jeg ??

    Jeg syntes , at det er en stor opgave , at rette op på hundes forkerte adfærd og man skal godt nok være helt klar over hvad man kan og ikke kan tilbyde den hund, ellers er det dømt på forhånd til at mislykkedes.

    I dag elsker jeg Bertil vildt og fortryder ikke et sekund, men der har da været priser undervejs der skulle betales for at det kunne blive godt.
    Her tænker jeg navnligt på hans udtalte seperationsangst. Jeg var nødt til at dele Bertil med en anden ( Fru Nielsen ) for at han ikke skulle opleve angsten hver dag , men istedet falde til ro og begynde at lære at stole på mig.
    Fru Nielsen er fantastisk , ingen tvivl om det , men med sådan et arrangement er der så sandelig også kompromisser der skal indgås imellem hende og jeg , men holder jeg hovedet koldt og tænker på Bertils bedste er prisen billig.

    Så jo , jeg villle gøre det igen HVIS , jeg mente jeg kunne tilbyde hunden noget godt ellers ikke.


  • #6   29. okt 2012 Det er rigtigt at der er forskellige adfærdsproblemer.

    Jeg ville nok heller ikke overtage en hund med alvorlig seperationsangst.
    Men hvis vi nu tager mit egen hund som eksempel, da jeg ikke lige ellers ved og har erfaring med det. Han er en nervøs med tildenser til at være stresset og nervøs, han har også sine gode dage.
    Når folk skriver at de ville overveje nyt hjem.

    Så er der bare jeg komme til at tænke på; Er der overhovedet nogle der ville overtage sådan en hund?

    Jeg tænker, at folk jo hellere vil have en hvalp eller en normalfungerende hund, så derfor kan jeg godt finde det lidt mærkeligt måske, hvis jeg så en annonce med en adfærdsvanskelig hund der søgte nyt hjem.
    Men det kan også bare være mig der er helt galt på den. smiley


  • #7   29. okt 2012 Altså jeg har Tazz som har haft et hjem før mig.
    I hans første hjem (ikke opdrætter) skulle han være med en ung mand på farten, han kører/kørte lastbil.
    Da jeg fik Tazz som knap 4 mdrs havde han fået tæsk og var blevet sultet.
    Han var bange for alle mænd. Han var bange for alt når vi gik tur, blade der fløj forbi, en sten der ikke lige plejede at være der, skilte - ja alt.
    Han var utryk når jeg ikke var i nærheden og der kom mennesker hen til ham eller som gik forbi ham, også selv om min veninde han kendte holdt ham. Han opførte sig som om han aldrig fik eller havde fået mad. Han stjal fra min tallerken imens jeg spiste af den så jeg måtte side og holde min arm rundt om/skærme af så han ikke kunne komme til min mad. Jeg kunne ikke forlade en gryde på køkkenbordet så hev han den ned.
    Han var nervøs omkring nye ting/steder.

    Der har været et kæmpe arbejde i ham og jeg er glad for han ikke vær ældre. Han er i dag blevet en skøn og harmonisk hund og jeg får meget ros for ham og det er jeg da super glad for men vil nok aldrig gøre det igen.
    Han stod til en aflivning(var blevet efterladt ved en der ville blive smidt ud af sin lejlighed hvis han ikke kom væk) jeg var lige flyttet for mig selv i lejet hus med have og ville gerne have en hund til alligevel, så valgte at tage ham

    Og så alligevel...
    Har jo også Nanna som var 1 1/2 år da vi fik hende. Hun havde aldrig set andet end en baghave og en sjælden gan imellem kom hun ud på marken. Hun var bange for store hunde - de havde en der tog hende i munden og løb rundt med hende. Men med hende er det mere at hun aldrig er blevet opdraget eller noget i den stil.
    Hende kæmper jeg dog stadig med, med nogle enkelte ting, men det går fremad.

    Elsker dem begge og vil da ikke bytte dem for noget, men tror ikke det er noget jeg nogensinde gør igen

    Undskyld det blev så langt smiley


  • #8   29. okt 2012 Jeg har godt læst dine historier omkring Bertil herinde på HG, og jeg må sige at at jeg meget stor respekt for det arbejde du har lagt i din hund.
    Man skal virkelig også have OVESKUD til sådan noget, det kender jeg i hvert fald fra mig og Santos' hverdage, ellers kan det hurtigt gå op i sådan noget træls noget, der bare skal overståes.


  • #9   29. okt 2012 Jeg har haft overtaget 3 hunde med adfærdsproblemer.

    De første var Fie, som var min morbrors hund, jeg havde kendt hende fra hun var 12 uger, og turde derfor godt tage chancen. Hun havde en del forskellige adfærdsproblemer. Bl.a. seperationsangst, aggressiv overfor andre hunde, samt at hun stak af, splittede skraldespanden, var urenlig og ødelagde en masse.
    Jeg tog hende hjem til mig, og seperationsangsten kom der styr på, vi fik lært hende at komme når der blev kaldt, hun blev renlig, hun stoppede med at splitte skraldespanden og ødelægge andre ting efter meget kort tid. Det eneste der var problemer med til sidst, var at hun kunne være aggressiv overfor små hunde, hun lærte at omgås store problemer, og blev en fantastisk dejlig hund, som boede ved mig til den dag hun måtte aflives pga. livmoderbetændelse.

    Så var der Sille, hun havde også seperationsangst, urenlig og var en rigtig terroist. Hende fik jeg da Fie var blevet aflivet. Der kom forholdsvis hurtigt styr på hende og hun endte også med at blive en dejlig hund til sidst. Måtte desværre finde nyt hjem til hende pga. skilsmisse.

    Og nu har jeg så Molly, som nok har været den værste af dem. Hun har også haft seperationsangst, ødelægger ALT, hopper på borde og i vindueskarme, kan være strid når der kommer gæster her, stikker af. Og ja, kan virkelig bare være en pestillens nogengange. Jeg har haft hende i snart et halvt år, og er begyndt at overveje om hun egentlig passer ind her. Jeg har kæmpet og kæmpet for at få hende til at blive en god hund, men intet hjælper. Det værste er nok at hun nu også er begyndt at "ødelægge" Chico, da han efter hun er kommet til, til tider kan være aggressiv overfor andre hanhunde, samt han er begyndt at stå og gå meget af tiden når jeg ikke er hjemme. Jeg overvejer lidt om hun måske skal ud til en ældre dame jeg kender i stedet, da jeg tror det skyldes at hun mangler opmærksomhed. Hundene er i gennemsnit alene hjemme i ca. 4-5 timer om dagen, og Chico er der ingen problemer med. Men hun kan bare ikke. Så for hendes skyld tror jeg det vil være bedst for hende at komme et sted hen til en der altid er hjemme.


  • #10   29. okt 2012 Ja det har jeg. 3 stk.

  • #11   29. okt 2012 Ja det har jeg 14 stk

  • #12   29. okt 2012 14 stk? Det var ikke så lidt CE. smiley

  • #13   29. okt 2012 Nej tak. Næste gang vil jeg gene have en hund uden alt det bøvl der har/er med mine.
    Men jeg vil ikke 100% afvise at jeg kunne finde på at få en "problemhund" engang i fremtiden.


  • #14   29. okt 2012 Det kommer godt nok an på omstændighederne.

  • #15   29. okt 2012 Hvis det nu var en nervøs og til tider stresset og angst hund.

    Ville I så kunne finde på at overtage sådan en hund?


  • #16   29. okt 2012 Umiddelbart nej. Nervøse hunde gør mig nervøs.

  • #18   29. okt 2012 Nej, jeg vil ikke overtage en hund med adfærdsproblemer. Det har jeg ikke overskud til.
    Min race er svær nok at have med at gøre. Jeg har ikke behov for at gøre tingene sværere for mig selv.


  • #20   29. okt 2012 Nu skal jeg som skrevet ikke have flere hunde. Men jeg overtager gerne hunde med ting i bagagen.
    Bare man er ærlig omkring hunden, jeg hader man først selv skal finde ud af tingene bagefter.

    Tøsen, Laika og Sherwood er omplaceringshunde. Alle hunde med lig i lasten. Nogen mere end andre.


  • #21   29. okt 2012 Min store hund er fra internat og var meget utryg da jeg overtog ham. Han var bange for ældre, folk med tørklæde, hunde, skilte, afspærringstape, og hurtige bevægelser. Specielt hvis man løftede hænderne for at nå noget eller rette på sit hår krøb han sammen.
    Vi er nået langt men der er stadig et godt stykke vej.

    Min næste hund bliver en hvalp fra dygtig opdrætter til sommer, som jeg har bestilt, for jeg vil prøve at have en godt præget hundehvalp fra starten.

    Men ja, jeg ville gøre det igen, da glæden ved at afhjælpe problemer er enorm.
    Det kræver dog at jeg har overskud til det, da det er et stort ansvar at få en hund med lig i lasten.


  • #22   29. okt 2012 Nix. Vil gerne have en 'nem' hund. (Forstået på den måde at den ikke har lig i lasten....)

  • #23   29. okt 2012 Har overtaget 1 stk og det var rigtig fint på det tidspunkt i mit liv.

    Som mit liv ser ud idag med arbejde og en lille pige har jeg ikke tid/lyst/plads/overskud til en voksen problemhund..

    Får jeg en hvalp, som udvikler et problem, så arbejder vi med det


  • #24   29. okt 2012 Tak for svarene smiley

  • #25   29. okt 2012 Ja, jeg har overtaget en hund med adfærdsproblemer. Hvorfor? Jeg anede det ikke, troede jeg gik ind til en velfungerende hund.

    Nu spænder adfærdsproblemer vidt. Det kommer meget an på den enkelte ejer, hvad man betragter som et problem.

    Buddy var bange for rigtig mange ting, da vi fik ham. Det er et langt stykke hen af vejen ikke et problem mere, tog dog rigtig lang tid at opnå og det var meget frustrerende at føle at det gik 1 skridt frem og 2 tilbage i lang tid.

    Vores største problem med ham nu er, at han ikke kan passes af venner/familie og at fremmede ikke kan kigge til ham, hvis vi har brug for at være væk i mange timer. I et andet hjem, er det slet ikke sikkert, at det ville betragtes som et problem, da han godt kan passes af en god hundepension.

    Nej, jeg ville ikke overtage en angst, stresset, nervøs hund. Det passer ikke ind i mit liv.

    Om jeg ville overtage en hund med lig i lasten?
    Hmm nej, egentlig ikke. Er helst fri. Ønsker ikke at skulle igennem det igen. Dårlige overraskelser. Usikkerheden. At du ikke aner om det ender på en god måde.

    Måske om mange mange år hvis problemet ikke er noget, som jeg ville se som et problem. F.eks. et stort jagtinstinkt så hunden altid skulle holdes i snor og ville pelse mindre dyr, hvis den fik chancen. Og det er jo så kun, hvis jeg ikke selv havde kat eller andet lille dyr. smiley


  • #26   29. okt 2012 Tak for svarene og historierne.

    Det er egentligt mest for at se mht. til min situation. Måske det kan hjælpe mig med at træffe et valg, I don't know.


  • #27   29. okt 2012 Du skal gøre hvad du føler for. Vil bare frem til at det ikke er umuligt at finde et hjem til en hund som ham. Se bare denne tråd smiley

  • #28   29. okt 2012 Det ved jeg godt, synes bare stadig det er fu**ing svært smiley
    Men kan godt se at det ikke er umuligt, men jeg tror det bliver svært at finde den helt rette ejer. Hvis der findes sådan en udover mig :-))) (Til Santos altså)

    Men det var bare mest for nysgerrighedens skyld at jeg oprettede indlægget, for at se hvor mange der egentligt ville eller måske har haft en hund med adfærdsproblemer og det er der jo faktisk mange der har. smiley


  • #29   29. okt 2012 Ja det er der nemlig smiley

  • #30   29. okt 2012 Jeg tænker også, at det går jo egentlig OK ude på internaterne med at få afsat deres hunde. Og de har jo ofte "lig i lasten" om man så må sige. Mon ikke der altid vil findes købere, der tiltrækkes af projekter og medlidenhedskøb? Akkurat som folk vil købe fysisk syge og nødstedte dyr for at redde dem..

  • #31   29. okt 2012 TS: Jeg synes du skal gøre op med dig selv hvorfor du ønsker et nyt hjem til din hund. Hvis det primært er fordi du ikke magter at aflive hunden, så synes jeg ikke at et nyt hjem er løsningen for så er aflivning nok det bedste for hunden.


  • #32   29. okt 2012 Aldrig i livet !

  • #33   29. okt 2012 Hehe Martine, er du sikker ? smiley

    Nej selvfølgelig skal man ikke sende en hund videre fordi man ikke magter at aflive den.
    Men samtidig skal man jo heller ikke bare aflive for at aflive. Syntes jeg.


  • #34   29. okt 2012 Anne Julie - Vil ikke give min hund et nyt hjem. Han skal være hos mig til det sidste. Det var mest fordi det på tale i min anden tråd, og derfor blev jeg nysgerrig efter at vide om der var andre der havde stået i samme situation med adfærdsvanskelige hunde smiley

  • #35   29. okt 2012 Jeg giver ham lidt tid endnu. Jeg er slet ikke klar til at give slip på ham endnu smiley De sidste par dage har været gode, så det er da positivt.

  • #36   29. okt 2012 Tænk det godt igennem. Du vil fortryde hvis ikke du er HELT sikker i din sag smiley

  • #37   29. okt 2012 Det er også derfor jeg giver det lidt tid. Vil ikke stå og fortryde til sidst, og slet ikke når det handler om et levende dyr.

    Men tak for alle svarene, det har meget rart at læse at andre også (måske) har været i samme båd. Man kan godt føle sig som palle alene i verdenen nogle gange med sådan en hund smiley


  • #38   29. okt 2012 Så lidt smiley Du er bestemt ikke alene smiley

  • #39   29. okt 2012 Hmmm, det kommer an på hvad problemet er og om jeg var 100% sikker på at jeg kunne afhjælpe problemet..

    Hvis det var en hund med samme problemer som min Kato har, så er svaret et meget klart NEJ !

    Han kan ikke lide fremmede mennesker, og det bliver desværre kun langsomt værre og værre.. Så hvis han f.eks skulle ud i et nyt hjem så ville det blive hos min mor eller mormor da de kender ham og hans "særheder".. Ellers ikke hos nogen andre, så hellere give ham fred..


  • #40   30. okt 2012 Min tidligere hund Kovo hentede vi på et hundeinternat hvor han var endt efter at være blevet fjernet sammen med 18 andre hunde - fra et hjem de kun troede de havde 14.
    Jeg(vi) forventede at få en hund med adfærdsproblemer, det kan man jo nok i mange tilfælde når man får en ældre internathund af den ene eller anden slags.

    Så ja, jeg ville overveje at tage en hund ind med adfærdsproblemer, alt efter hvad det er.
    Pt. håber jeg at kunne tage en 5 årig hanhund ind hvor jeg er temmeligt sikker på at jeg skal arbejde på katteproblemer, derudover skal han nok læres alle/mange kommandoerne igen med danske ord i stedet for de engelske han kender nu..
    Ethvert tidspunkt man tager en ældre hund ind, så ville jeg forvente at der var nogle ting der skulle arbejdes på..
    MEN jeg er ikke sikker på jeg er erfaren nok på nuværende tidspunkt til at tage en hund ind med store problemer.. så der ville jeg være meget tænksom..


  • #41   30. okt 2012 Det lyder da spændende Wolfcub. Hvad er det for en hund du måske skal overtage?

  • #42   30. okt 2012 Nej som udgangspunkt.

  • #43   30. okt 2012 Renée - Han er af samme race som min tæve, hvor ejeren er blevet meget syg smiley

  • #44   30. okt 2012 Det er et stort arbejde at overtage en hund med adfærdsproblemer der stikker dybere end motion, basal lydighed og samarbejdstræning (hund-fører tillid og selvtillidsopbyggende ved hunden) kan klare.

    Der skal tages hensyn, støttes op, trænes og indlæres - alt imens man prøver at få hundens tillid på plads og finde en rytme i hverdagen der passer.

    Jeg har selv gjort det, brugte 1 år på at alene-hjemme-træne og oplevede ødelagt sofa, gulvtæppe, væg, paneler, kattekurv, 23 par sko, DVD-film og en masse ligegyldigt som reklamer, potteplanter og hundetæpper.
    - På det år var det ikke specielt vigtigt at få trænet det at være alene hjemme; der trænede jeg selvtillid i hunden - og derfra lærte han at være alene.

    En ny ejer skal kunne spotte hvori problemet ligger og træne det - og ikke bare prøve at lappe på det der er træls.

    Det kan sagtens lade sig gøre; udfordringen er at finde netop DEN person der har midlerne til at træne hunden og er villig til at gøre det =)


  • #45   30. okt 2012 Der har været tidspunkter, hvor jeg følte, at det gik mere tilbage end fremaf med Max, og der har været tidspunkter, hvor jeg har været klar til at smide håndklædet i ringen.

    Men tiden gik - og tiden hjalp Max. Men det tog tid - og masser af den - og masser af tålmodighed.

    De fleste, der har fast gang her i huset, de undrer sig over forskellen. De har set en Max før og en Max nu.

    Og nu er det kun småting, han ikke er så god til - i hvert fald småting i forhold til før. Men det koster smiley


Kommentér på:
At overtage en hund med adfærdsproblemer

Annonce