{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
897 visninger | Oprettet:

En lille solstråle-historie {{forumTopicSubject}}

Jeg synes lige, jeg ville dele en lille solstrålehistorie med jer.

I forrige uge på fritløbsområdet, var der en anden hundejer der troede jeg mente 10 mdr., da jeg bare svarede 10, på spørgsmålet om, hvor gammel Lanka var.

Til agility i søndags talte jeg så med de andre om, at jeg godt nok syntes den gamle tøs har fået fornyet energi, humør og drive, og spurgte om de virkelig troede, at det bare kunne skyldes skiftet til et godt seniorfoder tilbage i september. Og én af mine søde hundevenner smilede sødt, og sagde "Det kan jo altså også skyldes, at hun ikke er tyk mere".

WHAT - jeg har aldrig opfattet hende som tyk?? Men indrømmet, da vi var til gennemgribende tjek på Landbohøjskolen i sommer, blev hun også vejet, og jeg var lidt chokeret over, at hun vejede 15,2 kg. Dyrlægen sagde, at jo, hun var da en lille smule rund, men hun var jo en ældre dame, så hun syntes egentlig, hun var helt fin. Til sammenligning var hende "unghundevægt" 13,5 kg., men det er altså helt tilbage til, at hun var 2-3 år gammel, og de ændrer sig jo lidt med årene, ikk´?

Men jeg syntes selv, at 15,2 kg. var for meget, og har stille og roligt bare tænkt lidt mere over, hvad hun har fået udenfor spisetiderne. Gufferne til træning og gåtur er skiftet ud til nogle bittesmå. De daglige oksehuds-pinde er skiftet ud med gulerødder. Og hendes fast aftenguf er skiftet til enten en fedtfattig, eller én der kun er halvt så stor, som hun normalt har fået.

Og jeg HAR da godt kunnet se, at hun er blevet pænere, og hendes linier er blevet mere markerede. Og jeg har klart kunnet mærke, at hun løber meget mere, kommer i bedre og bedre form, og i det hele taget virker nærmest som en unghund.

Så efter de bemærkninger jeg havde fået på det sidste fik jeg hende så vejet i går. Og hun er nu nede på 13,6 kg! Det skal tilføjes, at jeg på intet tidspunkt har sat hende ned i foder - det er kun alt det udenoms, der er reduceret. Og her på det sidste, efter jeg har syntes hun var blevet pæn, er hun faktisk sat lidt op i foder - det giver ingen problemer, fordi hun bevæger sig så meget mere nu.

Sååå man skal ikke bare acceptere dyrlægens ord om, at det er ok, at de bliver lidt runde med alderen smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  En lille solstråle-historie
Kommentér på:
En lille solstråle-historie

Annonce