{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.233 visninger | Oprettet:

"Ååh nej, nytår!" {{forumTopicSubject}}

Godaften HG!

Min tråd er inspireret af de seneste tråde om hund+nytår+fest, der har været herinde siden 1. december smiley

Jeg er selv et ungt menneske på 22 år, men er godt klar over at min holdning til fest og farver er markant anderledes end mange af mine jævnaldrende. Så med forbehold for det så;

Jeg synes at det er lidt "skræmmende" og overraskende, at jeg både i år og sidste år så en hel del tråde omhandlende folk (ofte unge mennesker på min alder), som har hunde der lider af angst nytårsaften eller unge hunde der skal til at opleve deres første nytår. Disse mennesker skriver så rådvildt om hvad de lige skal stille op, fordi de ofte står i det dilemma at de er inviteret til nytårs-fest hos vennerne og det tit trækker rigtig meget i dem. Faktisk så meget, at mange af dem ikke rigtig kan forestille sig at skulle spendere aftenen "alene" med hunden fremfor med vennerne til fest smiley

Jeg tænker bare, at når man anskaffer sig dyr; hund, kat etc. Har I/de ikke overvejet hvilke konsekvenser anskaffelsen af et dyr har?
- Altså at man selvfølgelig får en masse plusser og gode ting, men samtidig også må afstå fra en bunke andre ting?

Jeg har ikke hund mere, men jeg har kat. Men fælles for hunde og katte er, at begge kan lide af ekstrem angst (hvilket min kat gør, dog ikke ekstrem, men stadig angst) og at både hunde og katte kan være heldige at leve i over 15 år! smiley
Selvfølgelig er det praktisk umuligt at tænke alle de næste 15 år igennem 100% og forudse alt. Men man gør vel netop op med sig selv, at man i de måske næste 10-15 år er underlagt nogle "begrænsninger" pga dyret og derfor, om det er "begrænsninger" man kan leve med i så mange år?

Min kat har ikke valgt mig --> Jeg har valgt hende!! Derfor er det i min optik også 110% mit ansvar at hun er så tryg og glad som muligt på alle årets 365 dage - inkl nytårsaften!
Jeg ved godt, at jeg ikke har "højtids-sentimental" hvormed nytår, jul etc. ikke betyder alverden for mig. Tværtimod foretrækker jeg altid hellere en stille aften i hjemmet, end ude i byen og gi' den gas. Derfor er valget ej heller svært for mig.

Pointen i min tråd er blot, at jeg synes det er lidt trist - for både menneskene og ikke mindst dyrene, at "vi" ikke formår at gøre helt op med os selv "hvad vi egentlig vil" inden vi går ud og køber "den der nuttede hvalp eller killing" smiley Og jeg bliver trist når jeg ser herinde fx, at hunde "vælges fra" til fordel for en fest i byen, og dermed må ligge alene hjemme den aften, eller endda passes hos fremmede. (Her er der ikke tænkt på hunde som passes hos velkendte mennesker i trygt miljø).

Hvad er jeres holdning til det?
Hvilke tanker - og hvor mange - gjorde du/I dig/jer, da du/I stod overfor købet af jeres første eget dyr? Hund såvel som kat.
Hvad oplever I i omgangskredsen, både af hvad andre vælger at gøre - og hvad andres holdninger til jeres valg er?


OBS: Denne debat er IKKE ment som at "nedgøre" nogen personligt. Men blot noget jeg har tænkt over den sidste uges tid smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  "Ååh nej, nytår!"
  • #1   6. dec 2013 Jeg er lidt som dig, en af de unge der hellere vil have en hygge aften, stille og roligt derhjemme, og selvom jeg ikke var ville jeg ikke bare efterlade lucky, han er mit ansvar. Men hvis vi leger at jeg skulle holde nytår et sted hvor der ikke var ligeså hundevenligt som hos min mor, ville jeg aflevere ham ved min mor, MEN det kommer ikke til at ske, for lige nytår er på Luckys primisser. Det er hans første nytår (som han kommer til at kunne huske, han er født 21 december 2012) så selvfølgelig er jeg hjemme.

    Jeg har dog tilbudt på diverse sider at passe en hund eller to, for det er ikke alle der har mulighed for at komme ud af byerne, og hvis hundene ikke har det godt med at være i en lejlighed midt i esbjerg f.eks. eller lign så må den hjertens gerne komme herhjem hvor der er ro og fred smiley


  • #2   6. dec 2013 Jeg har det på samme måde som dig.
    Jeg er selv 18 og dermed også i den alder hvor de fleste tager i byen og elsker en god fest, men det intressere ikke mig en disse, og det kommer det nok aldrig til.
    Ikke kun pga mine dyr men idet hele taget.
    Jeg/vi har haft dyr siden jeg var helt lille og der er altid blevet taget hensyn til hvordan de reagerede på nytåret. Jeg kan ikke huske tilbage fra da jeg var helt lille men i de "større" år hvor vi har haft katte, der HELDIGVIS ikke har reageret på fyrværkeriet har vi alligevel valgt at være hjemme senest kl 23 så de ikke skulle være bange under nogen omstændigheder.
    For 2 år siden valgte vi så at anskaffe os hund da vi nu må have det, og selvfølgelig blev alt gennemtænkt en ekstra gang inden vi valgte at købe Aslan.
    Han er FORFÆRDELIG bange for fyrværkeri! hans 1. nytår var han kun under 1 måned gammel og boede derfor stadigvæk hos opdrætter så vi aner ikke hvordan det gik, men sidste nytår var han simpelthen så panikslagen over det at jeg måtte sidde på vores trappe til 1. sal med ham mellem benene og nusse ham, og der sad jeg så i mindst 3 timer med ham. Det genere mig intet at jeg skal "ødelægge" min aften på den måde hvis det bare kan trøste mit dyr.
    I år er han så på nogen "lykkepiller" (ikke kun pga af nytår, men idet hele taget da han er meget bange osv..) MEN vores naboer som bestemt ikke er gode til at tage hensyn skal holde nytår hjemme i år, hvilket vil sige larmende fulde mennesker og fyrværkeri lige ved siden af vores hus som i forvejen ikke er skide lydtæt smiley Jeg håber han kommer til at klare sig fint igennem det igen.. Vi har heldigvis en Thundershirt liggende som også kan tages i brug hvis det skulle være, men de der disiderede doping piller man kan få hos dyrlægen nægter jeg simpelthen at proppe i min hund.
    Glemte forresten lige at få indført i mit okay lange indlæg at vi er hjemme HVERT nytår nu, vi spiser ikke engang udenfor hjemmet hvis folk nu skulle begynde tidligt, og sådan kommer det til at være til den dag Aslan dør for han skal ikke sidde alene og være bange eller passes hos andre folk.


  • #3   6. dec 2013 Jeg er 24 og jeg kan sgu egentlig godt li' en go' fest smiley

    Da jeg købte hund havde jeg enormt mange forskellige overvejelser ang. mit sociale liv. Jeg er ca. ude enten fredag eller lørdag hver/hveranden weekend, og afhængig af hvad jeg skal, er Coco enten hjemme selv eller bliver passet. Hvis jeg skal til fest eller i byen bliver hun passet, hvis jeg skal i biografen/theater, etc. er hun som regel hjemme og hvis det er middag eller lign. hos venner er hun med smiley
    Jeg havde godt overvejet nytårsaften lige kort, inden jeg fik hende, men jeg må indrømme, at jeg ret meget også havde det lidt sådan "Det er én aften i et heeelt år! Det går jo nok." Meeen det har så vist sig at være et problem.. smiley

    Da jeg blev skrevet op til Coco, havde jeg i høj grad mine forældre i baghånden, men de endte så selv med at få hund tre uger efter jeg havde fået Coco hjem. Det har fx gjort at mine forældre, som i år skal ud, ikke vil tage Coco, da de ikke vil være bekendt at komme med mere end én hund. Så der røg min nytårsfest smiley

    Jeg forsøger at overbevise nogle af mine veninder om, at de kan komme hjem til mig til middag og så tage videre til en fest i nærheden, men de er tøvende.. De har det ikke godt med, at jeg ikke vil tage med, men det vil jeg ikke. Indtil videre ved jeg ikke, hvad der skal ske nytårsaften, men én ting ved jeg - jeg er hjemme med Coco. smiley


  • #4   6. dec 2013 Er selv 28, er en fest abe, men i år bliver vi hjemme med barn og ny hvalp smiley hun eller begge mine hunde skal ikk være selv smiley

  • #5   6. dec 2013 Ah nu er jeg 50+ og ja man skal tænke sig om, og man er forpligtiget til at finde gode løsninger for sine dyr, specielt en aften hvor de kan være ekstra utrygge, men man skal heller ikke sætte livet helt i stå og tilsidesætte alt hvad man ellers har lyst til i livet, hverken når man får hunde eller får børn...

    Men snilde, omtanke og planlægning kan det som regel gå op i en højere enhed.

    Vi har holdt mange nytårsaftener med larm og mange mennesker, og sågar flere hunde sammen, det er u gået helt godt ... når bare i har været ekstra opmærksomme omkring midnat ...

    Man kan også pylre sine hunde til en nervøsitet de slet ikke har....


  • #6   6. dec 2013 Jeg er 20 år - tror jeg har været i byen en gang i mit liv. Har da været til private fester, men det siger mig virkelig ikke noget. Synes det er meget hyggeligere at være derhjemme med mine dyr smiley

    Men jeg har altid været meget bange for fyrværkeri, så for mig er nytårsaften et helvede - tager sågar beroligende. Vores hund har altid været helt cool med sådan noget, og det er takket være ham, at jeg kommer igennem aftenen uden for meget vrøvl. Jeg bliver hjemme med ham og kattene, også kommer en veninde og hygger og vi spiser sushi - sådan har det været i flere år nu smiley

    Det er mest på grund af mig selv, at jeg aldrig laver noget voldsomt den aften. Men tør ikke tage chancen, da jeg i forvejen er skide bange.

    Men kunne godt få min mormor og morfar til at passe dyrene.


  • #7   6. dec 2013 Jeg er SÅ enig Hanne, lige for mig har det også lidt at gøre med at det er Coco's første nytår, hun er 7 mdr, så i en let-påvirkelig alder. Hvis hun har det fint i år, vil jeg helt klart finde noget mere festligt og lave næste år smiley

  • #8   6. dec 2013 Hanne: Ja hvis man ikke har angste hunde, er det ikke noget problem. Men det kan man jo ikke vide, før hunden oplever nytåret smiley

    Vores Ozzy er bedøvende ligeglad, og ham kunne vi sagtens have med et sted henne, eller have en masse gæster. Men Mailo er derimod panisk angst for fyrværkeri, og får piller nytårsaften, så han kan ikke slæbes med nogle steder hen, og vi kan ikke have huset fuld af gæster, han har brug for ro, og så normale rammer som muligt.

    Nu siger nytårsaften mig intet, så for mig er det intet problem at vi altid bare er herhjemme med hundene. Et enkelt år havde vi en enkelt ven over og spise, men ellers er vi altid bare os selv, og så får lidt ekstra god mad, ser noget af det gode i tv, og hygger smiley


  • #9   7. dec 2013 Vi havde overvejet det inden vi fik hende. Jeg går meget i byen, min kæreste gør ikke.
    Vores forældre er rigtig søde til at passe hende; og vil gerne. Vi tager ikke i byen om aftenen/natten med mindre hun bliver passet.
    De fleste gange henter min far mig/os i byen, og medbringer hunden :-).. Så det er smart.. Dog er det ikke så tit, da kæresten oftest er hjemme når jeg er i byen..

    - nytårsaften har vi ikke sat i stå.. Dog får vi kun et vennepar på besøg, og det handler egentlig mest om god mad og hygge. De kender kahla godt, og ved at det er hendes første nytår og at hun jo eventuelt kan være bange.. Men de er forstående, og holder også meget af hende, så er sikker på vi nok skal få en god, hyggelig og sjov aften selv om det bliver på hundens præmisser.

    Dog tror jeg ikke det har noget med alder at gøre.. Hørte en mor til gymnastik spørge hvor en af de andres børn skulle være til nytår.....
    Tror det handler om, hvilke normer man har.. Og hvilken prioritering. Hos os har nytår altid været "børnenes fest".. Det handlede om hvad vi gerne ville osv.. Og mine forældre inviterede så venner der havde jævnaldrende børn. Derfor elsker jeg nytår, men som en hyggelig og festlig aften med sjov og spas - ikke fulde mennesker der fyrer raketter af med hovedet over lunten ;-)..


  • #10   7. dec 2013 Marie: Det er altså også en underlig skik det der med at fyre krudt af , en aften hvor mange er spritstive. For rigtig mange kan jo netop ikke styre det, og mener de da i hvert fald har helt styr på det, selvom de har drukket en flaske vin.

    Da jeg var 19 og sammen med min eks, der satte mig og en anden kæreste hælene i, og krævede at hvis drengene ville fyre af til midnat, så hed det NUL alkohol indtil det var overstået. Hold nu kæft de brokkede sig, og festen gik død kl. 1 eller sådan noget. Blev skisme chokeret over hvordan mange unge ikke kan hygge sig og have det sjovt, uden de skal være stive smiley De snakkede efterfølgende om, at det var den værste nytårsaften ever, fordi de ikke kunne drikke før efter midnat.


  • #11   7. dec 2013 Jeg har aldrig opfattet det som et problem hos os, må jeg sige.
    Mine forældre har altid haft hunden med, hvis vi ikke har været hjemme. Og ja, det har da indimellem været en lidt beklemt hund, der har tisset på gulvet eller skidt i hjørnerne (ikke samme hund, der gjorde de to ting), men værre har det altså ikke været, og d. 1. januar har de været ligeså glade som de plejer. Vores nuværende hund plejer at få beroligende piller, fordi hun er gal på fyrværkeriet. De sidste mange år har vi været hjemme ved hende, men hun har også været med os ude et par gange.

    Er lidt spændt på hvordan hvalpen tager det, men jeg tror ikke det bliver et problem. Der er ikke meget der skræmmer hende, så det handler mest om, at give hende en positiv oplevelse, og sørge for, at hun ikke kopierer vores anden hund alt for meget.

    Jeg tror heller ikke, at det bliver noget stort problem for mig når jeg selv får hund, for jeg bryder mig ikke om nytårsaften, og holder den helst herhjemme. Jeg vil gerne have besøg og være sammen med mine venner, men jeg tager ikke videre i byen - jeg bryder mig ikke om fyrværkeri. Så når jeg engang selv får hund, så bliver nytår garanteret holdt derhjemme, eller et roligt sted, hvor hunden kan komme med.

    Og så KAN man jo gøre mange ting, for at hunden ikke er angst. Man kan træne det på mange måder, give piller osv. - dermed ikke sagt, at man bare skal lade hunden være alene hjemme, for det kommer jo an på så meget - fx hvor lang tid man er væk, og om det er i byen eller på landet, hvordan hunden tager det osv.

    Enig med Hanne - man kan let overpylre dem. :o)


  • #12   7. dec 2013 Rikke: Sidste år holdt vi nytår med kærestens bror og hans søn på dengang 4 år. Jeg kunne derfor "tvinge" dem til ikke at drikke sig mega fulde, samt bruge beskyttelsesbriller osv. Når de fyrede af....
    Det SKAL børn. Allerede som 4-årig havde han en mening om, at fyrværkeri absolut ikke var farligt og det fløj jo op osv. Han havde ikke lært at have det mindste respekt for fyrværkeri, men da de voksne tog briller og det på, så ville han jo også ellers var han "udenfor"... Synes dæleme det er for dumt ikke at passe på.. Hold kæft hvor er den raket bare ikke en hånd værd.....

    Jeg er sådan en der gerne vil kigge himlen og sådan. Men synes ikke længere det er sjovt at fyre det af ;-).. Mine forældres hund har altid været min følgensven ud i nytåret - hun kigger også raketter :-D..

    Men haha! Kan godt forstå deres utilfredshed! Dog alligevel utroligt at de gjorde hvad i sagde!! :-D..
    Det vennepar vi får på besøg er ikke sådan nogle der drikker sig ned.... Men hvis der er nogen der bliver fulde, er det garanteret mig og den anden quinde ;)!!


  • #13   7. dec 2013 Marie: Haha, jamen hvis de ville fyre af, så var det ganske enkelt bare sådan det var. Så ja vi var 2 piger, som fik 8 drenge til at makke ret smiley

    Min forlovede fyre heldigvis ikke noget af, men Mailo er jo også panisk, så det giver også lidt sig selv. Ozzy elsker at kigge på det, det år hvor vi kun havde ham, der var han med ude på altanen klokken 24, han syntes bare det er spændende.


  • #14   7. dec 2013 Vi holder altid nytår hjemme hos vores dyr. Vi vil gerne feste lidt og have gæster, men det skal bare være her hos os. Indtil sidste år, havde vi også heste. Og vi ville bestemt ikke turde tage ret langt væk fra stalden. Der blev også kigget til hestene hver time aftenen igennem.
    I stuen spiller vi høj musik, så lydene udefra ikke er så tydelige.

    Vores hund er panisk bange for fyrværkeri, og gisper og ryster hele aftenen.
    Katten er ret afslappet. Det er kun lige ved midnatstid, at hun sætter sig et strategisk sted, hvor hun kan overvåge hele huset (øverste trappetrin).

    Vores naboers hund var ikke bange for fyrværkeri, så de lod den være alene hjemme. Desværre var den så alligevel blevet bange, var sprunget tværs gennem en stor rude. Den var stukket af i panik, og de fandt den først tre dage efter.


  • #15   7. dec 2013 Jeg er også ung, 22. Men jeg har bestemt ingen planer om at forlade min hund alene derhjemme nytårsaften. Hun blev sidste år rigtig rigtig bange bare op til. Så jeg besluttede at holde stille nytår hos min stedfar. Hvor jeg bor larmer fyrværkeriet folk fyrer af utroligt meget da vi har kæmpe glas facader.
    Det gik rigtig godt derhjemme med lidt baggrundsmusik kl 23-1 og et godt kødben. I år holder vi der igen, og håber på samme succes smiley Er da inviteret til flere fester, men det skal ikke være på bekostning af min hund ligger alene derhjemme og ryster. Aldrig smiley


  • #17   15. dec 2013 Jeg kunne ikke være mere enig, i det du siger.
    Normalt holder jeg jul med familien, men min familie ved godt, jeg kun kommer, hvis mine hunde er med, ellers bliver jeg hjemme hos dem.
    Til nytår vil jeg da gerne være sammen med en ven eller familie (jeg er bestemt ikke fan af fester og andet) men her dukker jeg også kun op hvis det er stille og roligt og mine hunde kan komme med mig.

    Mine hunde er altid hos mig.


  • #19   15. dec 2013 Jeg tager hjem til mine forældre til nytår. De bor rimelig øde, på landet.

    Det havde jeg dog nok også gjort, hvis jeg ikke have hund. Jeg gider ikke fester smiley


  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 9 Hunde: 4 Emner: 16 Svar: 2.007
    #20   15. dec 2013 Jeg er 39 og har med ganske få undtagelser holdt nytårsaften herhjemme de sidste 15 år. Jeg glæder mig helt vildt til:

    God mad = skaldyr i voldsomme mængder
    En flaske boblevand = cola
    Festlig påklædning = pyjamas og varme sokker
    Fremragende selskab = vovserne

    Det er mange år side, jeg fik nok af store fester med mennesker, som jeg næppe kommer til at møde igen, og sindssyge tømmermænd på årets første dag. Istedet ser jeg frem til at starte et nyt år med en skøn morgentur i skoven i fred og ro smiley


  • #21   15. dec 2013 Eva: Åh ja, det er SÅ skønt at gå en dejlig tur d. 1 januar, og bare nærmest have det hele for sig selv smiley

    Her har jeg også bare tit nattøj på, det er da MEGET mere behageligt end en eller anden fin kjole, og når man nu alligevel bare er derhjemme smiley


  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 9 Hunde: 4 Emner: 16 Svar: 2.007
    #22   15. dec 2013 Rikke: Det er simpelthen det bedste! Oven på en aften med en larm og krudtlugt er der ikke noget bedre end frisk luft og ro.

  • #23   15. dec 2013 Her er mine bobler forresten også cola, og kærestens er faxe kondi smiley Vi er altid bare herhjemme med hundene, og så får vi noget lækkert mad, og ellers bare hygger, ser noget godt tv osv.

    I år kommer en af naboerne over og skåler det nye år ind, hun har aftenvagt, og har derfor først fri kl. 23. Og hun gider ikke sidde alene kl. 00, så hun spurgte om hun ikke må komme herover, og selvfølgelig må hun det. Hun er blevet advaret om Mailo og larmen der vil være, og hun har fået at vide at skal hun have alkohol, må hun selv medbringe det , for vi drikker det ikke smiley


Kommentér på:
"Ååh nej, nytår!"

Annonce