{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.138 visninger | Oprettet:

Laangt om bogen Hundehandler og baggrunden {{forumTopicSubject}}

Skrevet af Helle Holm Rasmussen

Jeg hedder Helle Holm Rasmussen, og det er mig, der står bag Ida Holst Kristensens viden om hundehandlerverdenen og det som kommer frem i bogen ”Hundehandler who cares?”
Jeg har i næsten 20 år set og hørt meget inden for hundehandlerverden. Jeg har til tider haft pauser fra dette miljø, hvor jeg følte at det var som at banke hovedet mod en mur. Mine forsøg på at få hundehandlere til at holde op med deres foretagende og være ordentlige opdrætter af diverse typer hunde var håbløst. Der er et fælles træk for disse personer – det giver dem et kick at lave deres kriminelle handlinger uden at blive opdaget, så de hurtige penge, der er i hunde og hvalpe fortsætter i et væk.
Myndighederne er heller ikke altid lette at danse med, når jeg henvendte mig om mine oplevelser. Alt dette ved hundehandlerne alt for godt, alt bliver udnyttet. Ikke kun myndighederne bliver udnyttet, men også mennesker i pengenød og børn, og i særdeleshed hvalpekøbere.
I 2008 opgav jeg at være aktiv i at prøve at forbedre vilkårene for dyrene, der er i hundehandlernes besiddelse. Jeg og mine tre børn fik hver sin hund og det var første gang vi selv havde hunde, ellers havde vi kun haft andre dyr selv. Jeg ville have familiehunde og give dem et ordentlig liv, de var som mine børn.
Stadig med min baggrund kunne jeg ikke helt lade være med at følge med på salgs stederne og tænkte mine små tanker – ”nu er der nok igen kommet en ny ladning hvalpe over grænsen”. Jeg så f.eks. en Coton de tulear, som var solgt uden hale og tænkte den er også illegal kommet til landet – dette fik jeg også bekræftet et par år senere. NEJ, jeg kunne ikke holde op med at kæmpe for de dyr som var gået så grueligt meget igennem – lige fra små terrier, berner senner til store terrier - alle typer og racer af hunde.
Jeg også kendskab til sager, der omhandler muskelhunde. Det er stadig med hundehandlere i baghovedet, for det er dem jeg har mit store kendskab til. Jeg ved f.eks hvem der fik Geo Stærkmand til at sælge hunde – hvem der hentede hunde for ham – hele Operation X historien ------ og bagmanden???? Ja, var snu og gik fri. Geo Stærkmand var kendt og blevet for stor en konkurrent.
I 2011 kvitterede hundehandlere med at stjæle vores fire hunde. Jeg skulle trynes, men begynde at råbe endnu højere om mine oplevelser – via en tråd på gul og gratis om vores fire stjålne hunde. Denne tråd var starten til at Dyreværnsforeningen Who-cares opstod. Jeg skrev med en dame der hed Ida Holst Kristensen. Hun havde sammen med sin søster en hjemmeside der hed Who-cares. En side hvor de skrev om alle de dyr, de prøvede at give bedre vilkår. Det var en bred vifte af sager om heste, køer, katte og hunde. De to søstre havde gennem hele deres liv også haft med dyr og dyresager at gøre. Min indgangs vinkel til dyrevelfærd havde altid været gennem hundehandlere og alle de følgedyr der er i dette miljø, lige fra krybdyr til heste – alt der betegnes dyr, men fokus var først og fremmest hunde og hvalpe for mit vedkommende.
Dagen efter mine fire hunde blev stjålet, kontaktede Ida mig, og fra starten talte Ida og jeg i telefon konstant. Endelig havde jeg fundet én som ville høre på alle de uhørligheder jeg havde oplevet. Jeg fortalte også om en bog jeg havde i tankerne, den skulle hedde ” I min …. vold ”. Nogen gange stoppede hun min talestrøm, for ting som jeg tog som en selvfølge, skulle forklares mere i detaljer.. Andre gange sagde hun at det lød helt uvirkeligt.. Jeg begyndte at lære fra mig, hvordan hun spottede en hundehandler på nettet. Først bare 7 forskellige byer hun skulle finde hundehandler i – nogen af dem havde hun hørt om, men nu kunne jeg så fortælle hvad der foregik bag annoncerne og når der ikke var hvalpekøber. Vi var også ude en masse steder som et kusine par, for at få duften af bageriet. Vi har været ude at køre de mest ufremkommelige steder, siddet fast i knæhøj mudder en kold vinteraften – langt væk fra alting – hvor kun en hundehandler var i nærheden, for at undersøge forholdene. Samtidig begynde vi at lave os et netværk af myndigheder, som kunne gavne dyrene og forhåbentlig stoppe de ulovligheder der foregår.
En dag modtager jeg en mail fra Ida, hun er helt ødelagt og hun er ved at gå til, over alt det jeg har fortalt om. Ja sådan set kunne jeg godt forstå hende, for det er en kold og kynisk underverden. Fire timer senere ringer Ida – hun kan ikke give slip på mig. Dette er så grimt at det må kunne stoppes. Nu vil hun undersøge om andre kan bekræfte bare lidt af det jeg havde fortalt om udlandet, Danmark og alt det andet frygtelige. Jeg var glad - for endelig var kampen ikke kun noget jeg havde, jeg kæmpede sammen med Ida.
Det koster alt den tid man har, alle lommepenge og mere til bliver brugt til opsøgende arbejde og på at afdække hundehandleres færden og gøren. Der er nogle ting der bliver prioriteret væk i ens daglig dag, til fordel for at redde hunde ud af kløerne på hundehandlere. Ida havde valgt mig og dyrene....Ida knoklede i døgndrift og jeg var grundet mine stjålne hunde, ude som undercover, skaffede up to date viden og min personlig lykke blev til virkelighed, da vi modtog en mail som bekræftede ufattelig mange af mine oplevelser og en del ekstra informationer, vi ikke kendte til, men som vi straks gik i gang med at undersøge.
Vi har skabt kontakter i udlandet, f.eks. Ungarn, hvor to af mine stjålne hunde kom fra, via en hundehandler der havde overtalt mig til at købe dem. Det er nogle gange svært at kommunikere med en fra Ungarn. Så er det ens netværk der træder i kraft. Jeg fandt en ungarer som ville hjælpe os med at opsøge flere opdrættere i Ungarn, da vi ser rigtig mange falske FCI stamtavler fra dette land. De er så godt udført, at der kun er den hårde vej at selv hente hvalp i dette land eller få en til at tjekke stedet, hvis man ikke vil risikere at få en hundehandlerhvalp. En gang var en af de ungarnske opdrætter helt chokeret over at se hendes navn og adresse på stamtavlen. Det var en helt anden type hunde hun opdrættede. Ja hundehandlere svindler, hvor der svindles kan.
Vi laver politianmeldelser af hundekenneler, hvor bevismaterialet er serveret på et sølvfad, men nogen gange er det et sejt træk at få politiet til at reagere. Tidligt i vores arbejde finder vi hurtigt ud af at oplysningens vej er gennem medierne. Vi får oprettet nogle gode forhold til diverse produktionsselskaber og de skrivende medier over hele landet, men det er ikke alt, hvad vi får sat i værk, som bliver til noget. Ida beslutter sig for at skrive en bog om hundehandel, baseret på min viden og vores fælles anstrengelser for at finde ud af endnu mere. Oplysning om hundehandlere er utroligt vigtig, for det er ved nældens rod at man skal starte, for at hunde får en sund og ordentlig opvækst. Dette gælder alle former for hunde. Mange af de hunde der kommer over grænsen har levet en grum opvækst, i deres korte levetid, mishandlet, er ikke vaccineret, har forskellige sygdomme, som nogle gange ikke burde forefindes i Danmark. Hundehandlerne selv ved dette og har også smittet hele deres egen flok stald hunde. En af de sygdomme som hundehandlerne bringer til Danmark er Corona virus. Hundehandlerne sidder og griner når dyrlægerne siger Parvovirus om den ny købte syge hvalp. En hundehandler ofrede en levende hvalp, som blev kørt til udlandet for at få taget prøver, inden hvalpen blev aflivet. Den udenlandske dyrlæge fandt ud af hvad hvalpen fejlede, og så blev der ulovligt indført en passende mængde vaccine så de hunde, som ikke var døde af sygdommen endnu, blev reddet indtil næste udbrud. Med sådan en viden måtte vi også have fat i dyrlægerne, hvoraf mange ikke troede os. Gennem næsten to år var vi usynlige i vores arbejde. Usynlige ”ildsjæle”. Vi manglede gennemslagskraft på trods af vores samarbejde med toldere, skat, politi og grænsepolitiet.
Beslutningen om at stifte Dyreværnsforeningen Who-cares kom, da Station 2 lavede en udsendelse om hundehandlere, som Ida blev bedt om at hjælpe med. Under selve optagelserne lå jeg med influenza, men var i telefonisk kontakt konstant. Ida ville komme på skærmen, så til vores første møde, hvor foreningens bestyrelse og vedtægter skulle vedtages, valgte vi Ida Holst Kristensen som formand. Det ville være lettest for folk at genkende Ida, fordi hun havde været i fjernsynet, og fordi min rolle var at arbejde ”undercover” og få oplysninger om hundehandlere ud af folk. Det var det helt rigtige valg vi tog – der har virkelig manglet en dyreværnsforening som ikke kun kigger om dyr har vand og mad, men også tager hensyn til alle reglerne inden for dyrevelfærd og kennel lovgivningen. Vi havde travlt før foreningen opstod, men nu var vi ved at blive tromlet ned af sager. Vi holdt et par foredrag. Vi skal ikke tale om løn for den er i minus, og vi fik så mange henvendelser som vi ikke kunne lade være med at engagere os i, fordi folk var fortvivlede, så vi måtte udskyde både bogudgivelse og flere foredrag.
Vores fokus er hunde der er i kolde og kyniske hundehandler hænder. Vi fik henvendelser fra flere medier, som ville afdække hundehandel i Danmark, men det var ikke alle, som kunne magte opgaven. En dag ringer en af de hundekøbere, der har bedt om Who-Cares hjælp, til Ekstra Bladet med sin historie. Ekstra Bladet kontakter Ida, som får sat flere af graverjournalisterne godt i gang. De vil jo gerne have en stor sag, så det får de. Graver gruppen efterforsker og finder selv nye vidner - også nogle helt nye for vores ved kommende. Vi bliver ikke informeret om alle reportager, og bliver ikke involveret i de film, avisen laver. Vi giver informationer og udlåner billedmateriale, uden at vide, hvor det bliver brugt.
Ventetiden på artikelserien var ulidelig. Vi var meget spændte på hvordan det blev skrevet. Så var den der – på forsiden. Vores billede af en ulykkelig hundehandlerhund i en rusten boks på Ekstra Bladets plakater over alt i Danmark. Lige hvad vi havde drømt om.
Åh hvor vi håbede på at nye hvalpekøbere ville se sig for når de skulle købe hvalp. Til vores held var Ida på Sjælland, den dag de første artikler kom i avisen. Alt blev tilsidesat og fokus var på hundehandler verdenen. Vores glæde var stor – og da vi fik henvendelse fra Fødeministeriet - som vi har givet oplysninger til før – da vi var ” ildsjæle ” - om vi ville være med til et møde hos Fødevareministeren omkring hundehandel og komme med lovforslag, sammen med andre foreninger. JA. Vi kunne næsten ikke tro det. De efterfølgende dage skrev vi en rapport, der kunne forklare ministeren og hendes embedsmænd om hundehandlerverdenen, og hvordan de lovmæssigt kunne stoppes. Vi skrev 40 sider, inklusive cases og dokumenterede begrundelser, inden vi tog til et timelangt møde med Fødevareministeren, hendes embedsmænd og tre store organisationer den 7. november. Vores forslag angående hundehandel er baseret på den virkelighed, vi kender til og som dækker over så meget, at vi har derfor bedt fødevareministeren om også at blive hørt af justitsministeren og socialministeren. Vi må se tiden an for tålmodighed er noget der er meget påkrævet i det arbejde, vi har påtaget os.
Nogen gange er det utroligt grimme ting man ser og høre om – og når vi begynder at bore ned i dybet kan vi blive så dårlig tilpas, at der skal noget fuldstændig andet i hovedet. Nogen gange er det en tur i skoven, andre gange er det dyb ironi for fuld udblæsning. På et tidspunkt havde jeg lavet små teaterstykker over nogle af de episoder, hvor jeg har siddet mundlam med en flok hundehandler ved kaffe bordet, lavet alt om til satire men en stadig med den grumme sandhed som pointe – kaffebords-seancen er beskrevet i bogen.
Dyreværnsforeningen Who-cares hverken for eller imod listehunde. Vi har kontakter til alle – Jeg kan indskyde at det er kun 2 uger siden at jeg tilså en muskelhund, som havde været syet sammen, da den var skambidt og løskøbt fra ” træning ” for 500 kr., men reddet via omsorg og pleje. Jeg håber - nu da der er kommet lidt mere lys over vores lille nye forening – at alle kan se vigtigheden i at bakke op om foreningen. Her og nu ved at donere til udgivelsen af bogen via crowdfunding projektet på Booomerang.dk, for der er kun fem dage tilbage at samle ind i, og vi har virkelig brug for donationer til bogen. Var jeg lotto millionær var der jo ingen hindring, - så derfor vores crowdfunding. Julehilsner Helle Holm Rasmussen.

http://www.booomerang.dk/projects/hundehandler-who-cares/



Kommentarer på:  Laangt om bogen Hundehandler og baggrunden
Kommentér på:
Laangt om bogen Hundehandler og baggrunden