2.299 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 8 Svar

Foder.... BARF eller V&H foder?? Foder.... BARF eller V&H foder??

Hej alle hundeelskere! smiley

Vi skal hente vores lille Stafordshire bull terrier om små 2 uger, og vil gerne prøve hoppe på noget rå-foder....

Nogle som foder med BARF (ved godt det bare hedder BARF) som står for rå foder.

Men har nogle prøvet det norske produkt som hedder Vom & Hundemat??

Synes også der ser super ud... Så evt supplere op med nogle marvben osv når den skal RIGTIG forkæles smiley

Håber nogle har kommentare og anbefalinger på disse 2, da jeg ikke helt ved hvad jeg skal vælge, V&M lyder mere "overskueligt" da det er flere ingredienser af råt kød blandet sammen, og Barf skal man selv vælge nyt hver dag, for at de får alle vitaminer osv..


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Udskiftning af stik til “grisetryne” 230V ifm fjernvarmeinstallation. Haster! Vi skal have etableret et 230V el-udtag med jord inden fjernvarme installationen indendørs kan etableres på mandag. Skal udføres autoriseret. Vi har ikke selv materialerne. 1.500 kr.
  • Montering af gardinstang – soveværelse. 500 kr.
  • Monter lampe på badeværelse, og fjern gammel fastmonteret lampeudtag. 1.000 kr.
  • Hovedrengøring 2.000 kr.
  • Udskiftning af køkkenbatteri 1.000 kr.
  • Have mand 500 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Foder.... BARF eller V&H foder??
  • #1   26. feb 2014 Dette er min måde at fodre på, og jeg ved at mange fodre efter samme principper som jeg gør. Er du uenig i min måde at fodre på er det helt fint, og du er velkommen til at se bort fra denne.

    Mange mener at det er en stor videnskab at fodre med råt, det er det egentlig ikke, der er bare nogle ting du skal have styr på.

    Hunden skal have 2 til 3 % af sin egen kropsvægt i foder, hver dag. Den finder du ved at tage hundens vægt, gange det med 2, og så divider det med 100. Så har du 2 % af dens vægt, ganger du med 3, så har du 3 % af dens vægt.

    Jeg plejer at sige hundens vægt i gram, da jeg mener det er nemmere. Har du f.eks en hund der vejer 35 kilo, så siger du 35000 gram, gange med 2, divider med 100, det er så 700 gram foder den skal have om dagen.

    Hvalpe skal have imellem 6 og 10 % af deres kropsvægt, indtil de er ca 6 måneder, så skal de have det samme som voksne.

    Men husk at se på din hund, tager den vildt meget på, så skær lidt fra, taber den sig, ja så giv den lidt mere. Og mærk efter hvordan den har det. Er den glad, og fuld af energi? Har lys i øjnene, og er klar på sjov?

    Du skal give ben 4 gange om ugen, indmad (helst lever) max 1 gang om ugen, og rent kød max 2 gange om ugen. Ellers fodre du som du vil. Når de skal have ben skal det være de ikke bærende ben, det vil sige ribben, skulderplader, ryg, hals og bækken. De store bærende ben kan splintre, og hunden kan ikke æde det hele af det, som den skal. For at få calcium, og fosfor nok. Og så skal de have et råt æg, 1 gang om ugen.

    Min egen foderplan ser således ud:

    Mandag morgen fraskær+ 1 råt æg, aften ben

    Tirsdag morgen fraskær, aften ben

    Onsdag morgen, og aften indmad(lever) og Hokamix om morgenen

    Torsdag morgen fraskær, aften ben

    Fredag morgen fraskær, aften ben

    Lørdag morgen, og aften fraskær eller fisk

    Søndag morgen, og aften struber

    Fraskær består af fedt, kød, sener, og hinder. De får 2 dages ration over 4 dage. Min den store får 500 gram om dagen, så han får 250 gram fraskær mandag morgen, og 250 gram tirsdag morgen. Og så får han et godt stort ben, om aftenen. Og mine hunde får fiskeoliekapsler hver dag, 1 kapsel pr 10 kilo hund, går jeg efter.

    Du kan fodre en gang om dagen, du kan også fodre 2 eller 3 gange om dagen. Jeg personligt fodre 2 gange om dagen, da min den store ellers kan finde på at kaste op, fordi hans mave er tom.

    Det er ikke nødvendigt at give grønt, eller vitaminer når du fodre med råt. Mine får Hokamix fordi jeg selv er vild med urter, så mine hunde får det også. Men fodre du varieret, altså med forskellige foderdyr, så er vitaminer ikke nødvendigt. Mine hunde får af, og til en rå gulerod, fordi de er vilde med det. Eller er der grøntsager til overs fra aftensmaden, så kan de også få det. Og så æder de græs når vi går tur, hvilket din hund skal have lov til.

    Når du skal starte op på at fodre med råt, så skal du ikke starte op med at give kallun i x antal dage. Du risikere at din hund bliver i værste fald fejlernæret, fordi der ikke rigtig er noget godt i kallun. De er vilde med kallun ja, men det er ikke værd at fodre kun på det, og en foderplan behøver ikke at indeholde kallun. Det er gamle skrøner, at de SKAL have kallun.

    Du skal starte op på noget der er "blødt", her er lam, og kylling godt. Så start op på det. Du kan opleve tynd mave, og opkast i starten, når du begynder at fodre med råt, men fortvivl ikke det er meget normalt. Og hvis din hunds afføring pludselig er hvid/gul, og meget hård, så bliv ikke bange det er nemlig benrester den ikke kan fordøje. Nogle hunde kan finde på at kaste benrester op, det er også noget den ikke kan fordøje.

    Nå hvor køber man så det her foder? Ja vi har rigtig mange forhandlere over hele landet, der kan du købe det. Og de giver en okay mængderabat, hvis du køber meget.

    Du kan også købe kød, og ben i supermarkedet, ja og lever kan du også købe der.

    Du kan også gøre som jeg gør, jeg køber ved et slagtehus. Jeg køber dyr ved jægere, og jeg henter gratis smådyr, og fjerkræ rundt omkring. Jeg partere og pakker selv alt foder, og jeg afliver og slagter også dyr selv. Jeg er ved at tage jagttegn for at kunne skyde noget af foderet selv, men jeg er også en nørd hvad det her angår.

    Hvis du vil købe ved et slagtehus, så skal du bare gå efter deres affald. Alt det kød de skære fra, det kan hunden sagtens spise. Du skal ikke være fedt-forskrækket, hunden skal have fedt. Knogler, bliver smidt ud ved slagteren. De skal give penge for at komme af med det, så ofte kan man få det gratis, eller give lidt småpenge for det. Men det tager jo lidt tid. Det tager mig imellem 5-10 timer hver anden måned ca, at fodre som jeg gør. Så er det hentet, parteret, og pakket.

    Når jeg henter meget, så henter jeg imellem 50 og 100 kilo hos slagtehuset. Men henter jeg hos en jæger, eller en anden privat så er det imellem 5 og 20 kilo. Så jeg har en hel kummefryser, kun med hundemad.

    Ja men hvad får du så ud af at fodre din hund med råt? Vil nogle spørge. Jeg mener selv at jeg får en glad hund, som er mere velafbalanceret, og tilfreds. En hund der fælder mindre, en hund der ikke har dårlig ånde, eller dårlige tænder. Der er ikke problemer med ananlkirtlerne, for de tømmes helt automatisk, når hunden skal af med benrester. Og så er det jo bare en fest hver gang de skal spise, og de spiser op hver gang.

    Og husk at det kun er fantasien der sætter grænser, når du fodre med råt. Nogle fodre med hele daggamle kyllinger, eller hele rotter. Du kan jo nærmest give dem alt, bare tænk på hvad ulven spiser. Det er den du kan sammenligne hunden bedst med.

    Det her er som sagt min måde, der findes sikkert andre måder. Men jeg personligt ved at det her fungere, god fornøjelse og HUSK! At alt skal være råt.


  • #2   26. feb 2014 Jeg barfer også mine 3, og vil til hver en tid foretrække at variere det fra dag til dag.
    køber du varieret ind til fx en måned af gangen, så er det bare at dykke ned i fryseren og hapse en pose, mere indviklet behøver det ikke at være.
    jeg giver også mine tilskud i perioder, men ikke hver dag.
    de får også grønt/frugt, dels fordi de kan lide det, og dels fordi det er fornuftigt fyld.
    husk at give nok ben, marvben er ikke nok.


  • #3   26. feb 2014 Hold da op for en smøre! smiley Ja, har også overvejet det på denne måde, dog med at købe, og ikke skyde selv smiley Men helt klart noget jeg vil se videre på, du har ikke hørt om V&M hundefoder?

  • #4   26. feb 2014 Jeg kender godt v&h, det er sikkert helt fint, og ved mange er glade for det
    personligt finder jeg det umådeligt trist, nærmest som dåsemad i pølseform.
    synes glæden ved at give hundene en ny smagsoplevelse hver dag forsvinder.

    Det er en temperaments sag, og bare hunden er glad så fint for mig smiley
    jeg bruger både forhandler barf, slagtervarer og diverse supermarkeds tilbud.


  • #5   26. feb 2014 rigtig hundemad har meget forskelligt.


  • #7   26. feb 2014 Jeg fodrer med både BARF og Vom & Hundemat.

    Hvis du er i tvivl om noget vedr. V & H, kan du altid tage kontakt til een af forhandlerne. Jeg bruger hende her: http://www.mypets.dk/shop/cms-Kontakt-MyPets.dk-og-Slagelse-HundeCenter.html Hun har en uddannelse i ernæring til dyr.


  • #8   26. feb 2014 jeg fodrer med vom og hundemat og er meget fornøyd med det smiley hundene er meget glade i det også min mors kræsene hund ,

    Her i norge er det billigt og synes det er nemt at måle op hvor meget de skal ha .

    kvaliteten synes jeg også er bra ( også hundene , da nogen i min familie prøvet at give dem kødt som var gået ud på dato og det ville dem ihverfald ikke spise )

    så jeg kan bare anbefale dette fordert smiley


  • #10   26. feb 2014 jeg fodrer med V&H samt div. ben og andet råt og godt, herunder også masser af grønt og frugt da mine hunde elsker det. V&H og et godt og nemt produkt at fodre med og kvaliteten er god

Kommentér på:
Foder.... BARF eller V&H foder??

Annonce