{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.456 visninger | Oprettet:

Gitte J
Gitte J
Tilmeldt:
24. nov 2012
Følger: 1 Emner: 6 Svar: 13

valg af race {{forumTopicSubject}}

Idet vi altid har villet have hund og nu har købt hus med have, skal drømmen snart til at opfyldes. Jeg har i den forbindelse brugt uendeligt lang tid på at finde frem til den race vi mener passer vores ønsker til denne hund. Nu vil jeg blot også lige vende det med jer herinde for at sikre mig, at jeg ikke skulle have overset en god race.

- Det skal være en stor hund bl.a. så jeg kan føle mig tryg ved at være alene hjemme med den og komme ud efter mørkets frembrud.

- Det skal ikke være en hund med top aktiverings og motionsbehov, som bliver mega stresset, når man i perioder har mindre tid end andre (her tænker jeg på mine erfaringer med bl.a. border collie). Men samtidig skal den være arbejdsglad nok til at gå til hundetræning/agility og daglig klikker trænings sjov (her tænker jeg på mine erfaringer med bl.a. engelsk mastiff, hvor det er lidt for meget op til deres humør om de ønsker at høre efter eller ej til min smag).

Gennem et liv på mange gårde har jeg erfaring med en del racer, (golden retriever, formel et og almindelig labrador, schæfer, gravhund, yourkshire terrier, border collie, lasa apso, beagle, Chihuahua, Flat-Coated Retriever, newfoundlænder, engelsk mastiff, cavalier king charles, mops, tibetansk spaniel, berner sennen m.m.) nogle mere end andre, men jeg finder det egentligt nemmest at tale ud fra dette.

Jeg må sige, at af alle de hunde jeg har mødt, er det mastifferne som har taget mit hjerte mest med storm. selvsikkerheden, stoltheden, det rolige gemyt og mest af alt, den måde hvorpå de virkelig knytter sig til de få som er dem nær og den beskyttertrang de får overfor disse, får mig til at føle mig utrolig tryg og smigret, hvorfor jeg da også godt kunne tænke mig dette i en kommende hund.

En engelsk mastiff bliver det dog ikke af to årsager: for det første er den lidt for modsat definitionen på en lydig agility hund. Og for det andet, og lidt pinlige men stadig gældende, så kan jeg ikke leve med de konstante halve meter savltråde de har sig :-).

Schæfer og diverse typiske hyrdehunde er jeg desværre slet ikke til.

I aktivitetsniveau og i forhold til den mængde jeg gerne vil træne med hunden, har jeg tit tænkt at labradoren er perfekt. Men mine erfaringer med labradoren siger mig at den i en noget højere grad end mastiffen er glad for alle og enhver som gider tale med den, så der mangler jeg beskyttergenet fra mastiffen.

Efter en masse af sådanne overvejelser frem og tilbage er vi indtil videre nået frem til at vi skal have en rottweiler, eftersom jeg har fået en opfattelse af at vi i denne måske lidt kunne kombinere de egenskaber jeg godt kan lide fra labrador og mastiff, en aktiv og lydig hund som stadig er stolt, selvsikker og har beskyttertrang.

Jeg har også tænkt på en broholmer og overvejer det stadig lidt.

Er der andre racer i umiddelbart tænker jeg burde overveje?

Og dernæst må jeg tilstå at jeg faktisk ingen virkelig erfaring har med rottweilere, så inden vi bestemmer os helt, kunne vi også godt tænke os at møde en eller to af slagsen, hvis nogen skulle kende nogen som kunne være interesserede i at vise os deres pragteksemplar frem i Århus (vi bor i Højbjerg) så må i meget gerne smide en pb :-).

på forhånd tak

Gitte

Ps. Alle de gængse spørgsmål om ansvar, tid, engagement, økonomi osv. osv. har vi selvfølgelig været igennem på dette stadie smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  valg af race
  • #1   4. mar 2014 Er nødt til lige at spørge: hvor store er agility-ambitionerne? For en rotte er jo en stor og tung hund. Det harmonerer ikke rigtigt med en god agilityhund. Men er AG'en blit for hyggens skyld er sagen self en anden.



  • #4   4. mar 2014 Måske en af de store mynderacer, fx greyhound eller skotsk hjortehund. Du vinder sikkert ikke så mange agility-konkurrencer.
    Synes du skal overveje hvad der er vigtigst for dig: træning eller ro. Det er desværre ikke helt let at få en hund der både er doven og aktiv, de hunde der er interesserede og dygtige til træning skal oftest bruges til det og dem der ikke rigtig gider, kan også let undvære det.

    Jeg har en greyhound på et agilityhold og den er ganske interesseret at være til træning, men verdensmester bliver den nok ikke smiley

    Til gengæld er det ret sjovt at se hende tage A-brætet, det sker i to spring smiley


  • #6   4. mar 2014 Jeg forstår desværre ikke helt det der beskytter-aspekt.
    Jeg elsker store hunde, men ikke for at de skal passe på mig men omvendt smiley

    Halvstor hund, en der gider at lave noget, AG, beskyttertrang - måske not so much m.v....hmmmm... Flatter, Riesenschnauzer, Sennenhunde (evt. Entleburger, som er lidt mindre end grosseren, men nok bedre til aktiv hundesport)??


  • #7   4. mar 2014 Dogue de Bordeaux kunne være et bud. En mastiff ja, men MEGET samarbejdsvillig. Savlet kommer du nok ikke helt udenom, men det er nu meget forskelligt fra hund til hund.
    Rolig, samarbejdsvillig, beskytter uden på nogen måde at være "skarp"

    Vi har gået til agility med vores + meget andet. Den ene fungerede som terapi hund for hunde med aggression over for andre artsfæller.


  • #9   4. mar 2014 Tak Dino for at rette min stavefejl - jeg giver auto-stavekontrol skylden smiley

    Er Entlebucher mere "potente" eller skrøbelige af sind eller hvordan? Har kun mødt 2 i mit liv, men de var umiddelbart vældig skønne og afbalancerede.


  • #10   4. mar 2014 Hvor i landet bor du. Hvis tæt på Horsens kan du da godt møde både en dejlig rotte og en super skøn bull mastiff på en gang.

  • Gitte J
    Gitte J Tilmeldt:
    nov 2012

    Følger: 1 Emner: 6 Svar: 13
    #12   5. mar 2014 Mange tak for de mange gode svar smiley
    Agility/lidt generel hundetræning/klikker og trick træning
    Alt sammen bare på hyggeplan ja. Jeg skal ikke afsted til konkurencer, men holder meget af at træne med alle mine dyr, hvad end det har været hest, hund eller papegøje smiley

    Er helt enig i at de store og rolige hunde er lidt modsat, hvad der kendetegner en god agility hund. smiley

    Den perfekte agility hund er lige i overkanten af aktivitets niveau til vores livssituation den næste årrække. Vi vil bare stadig gerne have en hund som gider træne med os og tage med på en kortere løbetur indimellem. Så det jeg mener er at den i hvert fald godt må være mere kvik end Sct. Benhard, newfoundlænder og engelsk mastiff :-).

    Åh ja grosser tror jeg også kunne være noget, den har jeg i forvejen læst lidt på, men har heller ikke kendt nogle af dem.

    De andre i har nævnt vil jeg skyndsomst få kigget nærmere på de næste dage. Mange tak smiley

    Vi bor i Højbjerg ved Århus



  • Gitte J
    Gitte J Tilmeldt:
    nov 2012

    Følger: 1 Emner: 6 Svar: 13
    #13   5. mar 2014 Dogue de Bordeaux, tja den må jeg også lige kigge lidt mere på. Så vidt jeg har kunnet læse er rotten også en del af mastiff familien, og jeg har intet imod mastifferne, tværtimod har jeg været ret vild med dem jeg har kendt. Men det har som sagt været den engelske og den er ikke helt frisk nok :-).
    Jeg Mener ikke jeg er decideret hysterisk overfor savl, men min egen hund må godt kunne ligge sit hoved i skødet på mig uden altid at bade mig i en halv liter savl smiley .

    Mynder har jeg aldrig oplevet, tror ikke umiddelbart det er sådan en vi forestiller os, men jeg vil i hvert fald tjekke efter smiley

    Også mange tak for muligheden for at komme og møde en rotte i Horsens. Jeg skal ikke udelukke vi kunne finde på at komme forbi, hvis ikke vi finder nogen tættere på smiley


  • #14   5. mar 2014 Det er da en broholmer du har beskrevet.
    Jeg har 2 broholmere. Kender flere der dyrker både rally og agily med deres, og også lydighed på højere plan.

    En broholmer kravler ikke på væggene hvis der en dag er mindre tid til aktiviteter. Mine er rolige indenfor, og smider sig ved vores fødder, når der ikke sker noget.

    De er jo vogtere af natur, og vi er ikke bange for indbrud. De hører alt, og reagere, hvis noget er anderledes. De er ikke aggressive men vogter med stemmen.

    Og så er det jo en dansk race man hjælper med at bevarer, hvis man vælger broholmer. Der er ikke avlspligt, og ventetiden på hvalp er kun nogle måneder.


  • #15   5. mar 2014 Der er jo heller intet i vejen for at træne en stor og tng hund -men jeg ville altså overveje grundigt om det skal være i agility.
    Hvis man tager hensyn, kan de self godt træne lidt agility for sjov, men tænk over hvilken belastning det er for en stor og tung hund, når der skal springes f.eks. eller hvor meget den skal "krølle sig sammen" i tunnellen (kan ren rotte overhovedet komme igennem hjulet?) osv.



  • Gitte J
    Gitte J Tilmeldt:
    nov 2012

    Følger: 1 Emner: 6 Svar: 13
    #16   6. mar 2014 Trine kender du nogle broholmere man kan møde i Århus? Jeg troede det var meget sværere at få fingrene i sådan en og nu tror jeg efterhånden vi skal ud og møde nogle rotter, broholmere og måske en grosser hvis vi skal bestemme os på bedst muligt grundlag smiley

  • Gitte J
    Gitte J Tilmeldt:
    nov 2012

    Følger: 1 Emner: 6 Svar: 13
    #17   6. mar 2014 Michelle : tak for dit input, jeg vil helt sikkert overveje hvad jeg laver med den, så den ikke tager skade smiley

  • #19   6. mar 2014 Du skal ud og møde hundene;) og Henriks tilbud er jo så godt fordi du får to med et smæk;) og Sherlock er nu så sød det lille pus;)

Kommentér på:
valg af race

Annonce