rart med en venlig hund {{forumTopicSubject}}

Var en tur i byen for at smide en pakke på posthuset. Jeg tog Morgan med mig og gik igennem smågaderne. Vi passerer en have, med lav hæk, bemærker hr og fru samt en mindre hvid pelshund, havanaise vil jeg tro.

Så får den lille hund øje på os gennem hækken, og får skriiiid stemmen på, høj haleføring og målrettet farer mod hækken.
Jeg kaster lige blikket mod hækken, og konstateret at det overhovedet ikke er hegnet, og hækken har store huller forneden.

Så er det at prøven skal stå!
Er Morgan så velsocialiseret og venlig som jeg bilder mig ind?
Et haps, så er den spist

Den lille flyver selvfølgelig ud gennem hækken og flejner skråt, farer rundt om Morgan og laver udfald

Ejerne har først lettet røven da de hører den lille skælde og smælde på den anden side af hækken.

Og hvad gør Morgan?
Står lige så stille og kikker på den lille hystade, holder snuden behørligt uden for rækkevidde, ingen panik, bare ro på.

Manden kommer løbende og konstaterer dumt at der jo nok er et hul i hækken
... Jooo der er mindst 10..

Han får fat i hystaden og forsvinder ind, og vi fortsætter hvor vi slap

Hold da op hvor er det rart med en venlig hund, tør slet ikke tænke på, hvor hurtigt den lille ville være knust hvis han ikke var en stor rar dreng