SOS!!!! Har virkelig brug for hjælp {{forumTopicSubject}}

Hej alle. Håber virkelig at i vil tage jer tid til at læse dette, og komme med jeres mening, da jeg virkelig har brug for hjælp!

Jeg står i en rigtig lortesituation! Jeg er en pige på 22, som er flyttet hjemmefra for at studere, ret langt væk (2 timer i bil). Jeg har en lille hund, Paco, på snart 3 år, som betyder alt for mig. Jeg købte ham da jeg boede sammen med min daværende kæreste, men vi gik så fra hinanden, og jeg var nødsaget til at flytte hjem - med Paco. Jeg nåede at bo hjemme i 2 år, inden jeg flyttede hertil, hvor jeg bor nu.

Jeg lod ham blive hjemme hos mine forældre til at starte med, da jeg vidste at jeg ville få meget travlt her den første stykke tid. Men nu da jeg er kommet godt på plads, og er godt i gang med studiet, så synes jeg at det er ved at være på tide at få ham herop, så jeg kan have ham selv. Jeg savner ham mere end ord kan beskrive, kan snart ikke holde det ud mere. Han er jo mit et og alt. Bare denne måned, siden jeg flyttede, har været så svær, vi har aldrig været adskilt så længe.

Problemet er så bare, at min mor er blevet lige så glad for Paco som jeg selv er næsten, og det vil gøre hende SÅ ked af det, hvis jeg henter ham hjem. For det første var det meget hårdt for hende at "sende mig væk", og det hjalp hende meget, at hun havde Paco at komme hjem til, og gå og snakke lidt med osv. Hun føler sig ikke alene når han er der. Min far arbejder rigtig meget, og er væk mange dage, så hun vil blive frygtelig ensom, og det kan jeg slet ikke bære. Han giver hende så meget glæde!

Vi har snakket om, om de ikke kunne få deres egen hund. Men når der siger min mor noget i stil med: Jamen det er ikke Paco, det er bare LIGE ham, og den måde han er på. Vi har lige vores daglige rytme osv osv. Noget i den stil. Hun er selvfølgelig godt klar over, at han ER min hund, og hun prøver på ingen måde at "stjæle" ham, eller benægter mig at hente ham, slet ikke! Men hun er bare ikke interesseret i en anden hund, fordi hun netop også har knyttet sig så meget til ham på de 2 år, hvilket selvfølgelig er klart!

Jeg er SÅÅ splittet! Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Tænker så meget på at min mor vil komme til at føle sig så ensom i og med at min far arbejder så meget som han gør, men på den anden side tænker jeg selvfølgelig også på hvordan jeg selv har det. Uanset hvad jeg gør, er der en der kommer til at stå tilbage og blive ked af det, hvis i forstår.

Ved godt at i ikke kan tage en beslutning for mig, eller fortælle hvad der er rigtigt eller forkert, men ville sætte utrolig stor pris på, hvis i ville fortælle jeres mening om det, og evt. hvad i selv ville have gjort, hvis i stod i samme situation. Og til sidst, tusind tak fordi at i tog jer tid til at læse aaaaalt dette, i fortjener en medalje!