Nervøs hund - tilbage gang :/ {{forumTopicSubject}}

Hej - spammer jer lige i aften men har brug for råd og vejledning.

Meladie min japanske spids på 4 år. Har altid været en nervøs hund. Hun trives bedst ved altid at være i nærheden af mig eller min mand. - Hvilket medføre at vi kun har været ude at rejse en gang hvor hun mor har passet hende ( da jeg fik meladie boede jeg stadig hjemme så min mor kender hun aldeles godt og Meladie er tryg ved hende) Så på den måde har vi tilrettelagt vores liv i forhold til ferie efter hende

Vi har gået til hunde træning hvor arbejdsområdet har været kontakt og tillid til ANDRE mennesker og hunde - især mænd har altid været et problem. Vi er flyttet tilbage til Jylland (efter 2 år på fyn) og står skrevet op til næste gang der starter hundetræning op.

Da jeg ikke havde haft Meladie andet et par måneder kontaktede jeg sælger (sælger var tidligere ejers søster da ejeren købte meladie ved et "uheld" i en brandet hvor søsteren=sælger købte Meladies søster - også i fuldskab samme aften) for at høre om hvordan Meladis søster var af sind, nu vi oplevede Meladie som en meget nervøs hund. Hun meddelte dog at grundet nervøsitet og derved aggrassivitet havde de fået aflivet hunden.
Jeg vidste godt ved købet at det var en "Kasteboldt" jeg købte, vi købte hende da hun var 4 mdr. og var hendes 4 hjem -.- .

Meladie har fra hun var et halvt år til hun var 2år boet sammen med mig selvf. og min mand hjemme hos svigermor og svigerfar. - Svigermor er dagplejer og derved har Meladie været sammen med børn hver dag - hvilket hun aldrig har sagt noget til. - før jeg pludselig opdager i dag at jeg åbenbart har taget et billede i går hvor hun knurre af min datter - eller i hvert fald ikke synes det er skide fedt hun lige ligger der o.O

Sygdom.
Meladie har aldrig været fysisk syg som sådan.
Hun havde en periode på et par måneder hvor hun ikke rigtig ville spise så derfor blev hun nøje fuldt af en dyrlæge - vi havde alverdens tiltag som til sidst virkede, og der har aldrig været noget siden. - Hun var omkring 1 år dengang,
der ud over er hun allergisk for lopper. Hun taber ganske enkelt pelsen, og bliver yderst irritabel - og allergisk overfor alt loppemiddel på nær et.

Jeg synes at Meladie igen er inde i en "dårlig periode" hvor hun er ekstra nervøs - hvilket nok ikke er så underligt da vi er blevet forældre. Som skrevet i min tidligere tråd har vi en kravlegård som vi altid har benyttet til min datter, netop fordi at det følge mig har været bedst hvis hund kom til baby frem for at baby kom til hund, nu hvor Meladie er som hun er.

Der er ingen tvivl om at det har haft en møg lorte indvirkning på Meladie at vi har fået barn - Line Sophie har altid været meget syg, så overskud har der intet været af - synes faktisk det er et under at min kæreste og jeg stadig er sammen for ####### det har været det hårdeste halve år i vores alles liv.


Jeg føler lidt at jeg står som moses ved det rødehav og ikke lige aner hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte. - Eller rettere jeg ved jeg starter i morgen ved at ringe til doktor dyr, for at endnu en gang at være sikker på at Meladie ikke har ondt nogen steder, men derefter hvad så?

Jer andre med nervøse hunde, hvad gør I for at gøre hverdagen nemmere for jeres hund?

Min kæreste mener at det hele "kommer af sig selv" og Meladie bliver den "gamle nervøse, men en hund der trives alligevel" nu hvor at vores datter er i bedring, og at det "blot" handler om at vi alle skal finde os selv igen... Jeg er bare inderligt bange for at det ikke er nok

åh altså ... Før i hakker hovedet af mig, eller kommer med kommentar om at det var egoistisk at få barn når man har en nervøs hund, så vær sød at huske på at jeg netop har lavet indlægget for at hjælpe hende - det hele er svært nok i forvejen.