2.277 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 57 Svar

Bør man få sig en hund, og hvilken? Bør man få sig en hund, og hvilken?

Hej,
Jeg er en studerende der overvejer at anskaffe mig en hund hvis mit boligselvskab giver mig tilladelse til at få hund. Jeg har tendens til at få depression, angst og mangler næsten konstant d-vitamin som jeg har læst kan nedtones via en aktiv livsstil med en hund. Jeg elsker selvfølgelig hunde og har haft en cocker spaniel, formel 1 labrador mix og en dansk/svensk gårdhund da jeg boede hjemme. Tror jeg ville blive et meget gladere menneske med en hund i mit liv, men ved at det er hundens trivsel der kommer først.

Men jeg vil gerne høre fra andre hunde ejere om det overhovedet ville være smart at få en hund og hvilken race der måske ville passe på den hverdag jeg har. Og om andre med ligende hverdag vil dele deres erfaringer smiley

Hvis jeg får en hund vil dens liv blive således:
Den ville bo i en lille ungdoms bolig 30 kvm på stueplan. Den ville næsten aldrig være alene fordi jeg har fået tilladelse af skolen at få hunden med dagligt fordi der er allerede 2 hunde dagligt på skolen. Hver dag ville vi gå eller cykle 4.1 km til og fra skolen (ergo 8,2 km dagligt) og den ville få minimum 45 min gåtur/aktivering til middagstid. Den ville desuden blive oversvømmet med opmærksomhed fra mine klassekamerater.
Der vil til tider blive lange dage på skolen hvor jeg er der fra 09:00 til kl 22:00.
i ferier ville den rejse sammen med mig ned til min mor hvor den ville være sammen med 2 katte.
Jeg har 400 kr hver måned som ellers bliver brugt på bus som ville gå til hunden. + det jeg kan tjene fra freelance småjobs.

Race mæssigt er jeg ikke kræsen da det er vigitgst for mig at hunden ville kunne håndtere og trives i min hverdag end at den har ulve udseende eller andre æstetiske særpre.

Hvad siger I? Kan jeg tilbyde et ordenligt liv til en hund eller bør jeg sluge tålmodigheden og vente??

rigtig mange tak for at læse mit emne smiley


 
Politi stopper motorcyklist med hund spændt fast på brystet
Politi stopper motorcyklist med hund spændt fast på brystet
00:00
/
00:33
LIVE

Politi stopper motorcyklist med hund spændt fast på brystet

NOW PLAYING

Belugahval forskrækker lille dreng

NOW PLAYING

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Rengør altan for alger 500 kr.
  • Hækklipning 1.500 kr.
  • Oprette stikkontakt. 500 kr.
  • Samling af Ikea opbevaringskombination 1.500 kr.
  • Samling af Ikea Pax skab ned Hasvik skydedørslåger 200x201x66 1.000 kr.
  • køleskab bipper 1.000 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Bør man få sig en hund, og hvilken?
  • #7   25. mar 2015 Helt ok Micelle C og Heidid L, men hvor meget ville i anbefale at man har ca i måneden for at have hund? smiley


  • #10   25. mar 2015 Hvis du føler dig klar og har overskud og pengene til det synes jeg bestemt du skal gøre det! Jeg er en pige som har noget der hedder GUA "Autisme" gennemgribende udviklingsforstyrrelse andet, tvangstanker og tildens til depression og et liv med hund har gjort min hverdag så meget bedre og mere overskueligt smiley jeg fortryder ikke ét sekund jeg valgte at få hund. Det er en gårdhund jeg har og det kan varmt anbefales, en rigtig god hund. Så jeg vil sige hvis du føler dig klar så go-for-it når du først har fået hund kan du ikke undvære den..

  • #11   25. mar 2015 Altså jeg plejer at regne ca. 1000 kr./måned til hund, men det er så også en stor en jeg har... Men har stadig svært ved at forestille mig hvordan det kunne gøres for 400 medmindre det hedder Pedigree til morgen, middag og aften smiley

    Hvad med at tage ud på et internat og se om de har noget der kunne passe til dig? Dem der arbejder der skulle kunne rådgive og bedømme om de har en hund, der passer til dit liv. Og det ville nok være meget rart for dig også at få en voksen hund, da en hvalp kræver rigtig meget tid og ikke kan fx løbe ved siden af cyklen eller sove når man har brug for det smiley

    Synes det lyder som en god idé med en hund!


  • #12   25. mar 2015 Vores syge- og ansvarsforsikring pr. år er 1500 pr. hund, derudover er der en selvrisiko på knapt 700 kr . dvs at af dine 400 kr skal der så gå ca 100 kr om måneden til dette, og derudover skal du kunne betale selvrisikoen selv. Vaccinationer og almindelige sundhedscheck dækkes ikke, så dem skal du også spare op til.

    Så skriver de at du måske er nødt til at arbejde ved siden af studiet, der kan du nok ikke være sikker på hunden må være med.

    En lille hund er ikke dyr i foder så det ser jeg ikke som et problem.

    Så skriver du hunden skal med til din mor der har 2 katte, dette kan du ikke regne med bare fungerer hvis hunden ikke er vant til katte, og kattene ikke er vant til hunde.
    Så er der anskaffelses prisen, har du sparet et beløb op til den ?

    Og hvad studerer du, kan du skulle rejse ud om få år, og du skal vel flytte når studiet er slut, det kan være svært at få bolig hvor man må have hund.



  • #13   25. mar 2015 jeg bøvler selv en del med angst og deprision og Enegien er ikke til det helt vilde så jeg skal have mig en shih tzu smiley

  • #15   25. mar 2015 en lille hund vil nok være mest praktisk - allermest fordi der vil være en periode hvor den som hvalp ikke lige bør trave den distance i ét hug, og så er det jo nemmest hvis den er i en størrelse som kan være i en cykelkurv.

  • #18   25. mar 2015 #13 det også en god ide at vælge en hund med lettere aktivitetsniveau når man til tider har det svært. Jeg må da også indrømme at de dage jeg har det værst kommer lille Chica også til at bære mærke af det, det kan ikke undgåes. Og hun er MEGET aktiv skal lige siges smiley så man skal self. vælge en hund efter hvad man kan tilbyde den og være realistisk.

    Hov TS antog det var en lille hund du ville have ??


  • #22   25. mar 2015 Tja, jeg bruger omkring 250kr. om måneden.
    - Det er foder, forsikringer + årligt sundhedstjek der er regnet med i den pris.
    Så kan man selvfølgelig sige. div. godbidder, lejetøj og andet tilbehør udover.

    Jeg fik selv hund da jeg lider af depression og angst og en psykolog blandt. andet var positiv om ideen - drømmen har altid været om en hund, så nej, det er ikke kun pga. helbredet smiley
    Det har for mig gjort meget at få hund, netop fordi man er nødt til at sørge for at komme nok ud.
    Så jeg synes ikke ideen lyder dårlig, bare man selvfølgelig også tænker på om der om 1 år, 3 år eller mere også er tiden til hund.


  • #23   25. mar 2015 En hundeven kan være guld værd i din situation smiley
    Der er både ansvar og ubetinget kærlighed/støtte i det smiley

    Jeg ville nok kigge efter en lille selskabs hund. De elsker kontakt til mennesker, er lærenemme og kan godt klare en enkelt dag i ny og næ uden den store aktivitet ( med tanke på evt. dårlige dage )
    De kan være i en taske/cykel kurv, må komme med toget uden bøvl osv.

    Kvali foder til sådan en lille 2-4 kgs hund er ikke voldsomt dyrt. Skåle, snore osv koster heller ikke kassen til den str.

    Ofre lidt penge på en sygeforsikring så står du stærkere just in case smiley



  • #26   25. mar 2015 Man kan da SAGTENS have hund for 400,- om måneden. Også uden det heddeer Pedigree morgen, middag og aften. Jeg råfodrer, har sygeforsikring, udvidet ansvar og selvfølgelig den lovpligtige ansvar for under 500,- om måneden. Og det er til en hund på 37 kg. Alverdens kunstige tyggepinde er ikke nødvendige ved råfodring så det bruger jeg ikke penge på. Der ud over BEHØVER hunden jo ikke at have nyt halsbånd hver måned. Og heller ikke nye sko, trøjer og tæpper.
    Så jo. Det kan man godt.
    TS jeg ville måske overveje at få en voksen hund og ikke en hvalp hvis jeg var dig. Det tror jeg er langt nemmere med hensyn til skole og gåture frem og tilbage.


  • #28   25. mar 2015 Forsikringerne er på ca 140,- om måneden. Foder er ca. 350,- om måneden. Selvfølgelig køber jeg også "luksusting" til ham som et nyt halsbånd eller en ny bamse. Men det er jo ikke NØDVENDIGE udgifter. Det er der imod forsikringer og ordentligt foder. Så det KAN koste mere, men det BEHØVER det ikke.

  • #30   25. mar 2015 Wow! Rigitg mange tak alle sammen, I kommer med en hel masse ting som man ikke bare sådan kan læse sig til når man kigger på hunderacer så det er jeg rigtig glad for! smiley Der er en hel del jeg kan tænke over der.

    Hvor skal man næsten starte.

    Ok, 1. jeg køber ikke bare hund fordi jeg skal have d-vitaminen op, det er for at få et generalt bedre liv, og fordi jeg elsker hunde og mistede min mors hund til en uventet sygdom i livmoderen her i starten af året. uheldigvis har min mors helbred gjort at hun har sagt at det var den sidste smiley Det gør mig selvfølgelig meget ked af det og derfor er tabet også det størrer.
    Men så må man jo få sin egen smiley

    2. Jeg regner med at de 400 + extra jeg kan tjene sammen i måneden skal gå til hunde foder, godbidder og en konto til uventede udgifter. Ergo i starten ville jeg ikke kunne håndtere en kæmpe dyrelæge regning, men hvis man fx køber en go hvalp fra fornuftige mennesker så burde hvalpen være vaccineret, og ligeledes med en internat hund. Den årlige vaccination ville komme på opsparingen. Men over tid burde jeg have nok penge til hvis der kommer en uventet sygdom.

    3. Som sagt så racemæssigt er jeg ikke kræsen, men har læst mig til at nogle gange kan en størrer hund som fx Newfoundlænder være mere egnet til lejligheder, pga den ikke kræver så meget motion, end fx en lille hund som Fox Terrier der er en krudt bombe!
    Så ja, det kommer virkelig an på den enkelte race X)


  • #31   25. mar 2015 Fubert@
    Jeg vil også gerne høre mere om det dersen Råfoder, tror personligt at sådan noget er bedre for hunden end en tør kicks af tørfoder. Men har ikke noget erfaring med Råfoder eller hvad det indebære smiley


  • #34   25. mar 2015 Men er problemet ikke, at der skal meget lidt til at "vælte læsset", hvis økonomien er for stram? Det har man som depressiv/angst ikke godt af at skulle have i tankerne.

    Ellers så er det en god ide med en voksen lille hund som selskab og aktivitet, det tror jeg, du har helt ret i, Line.

    Jeg ville, hvis jeg var dig lave en opsparing på f.eks. 500 mdl. og få sparet en lille reserve op til anskaffelse af hunden og lidt til uforudsete udgifter.

    I mellemtiden ville jeg tilbyde at gå tur med nogle af hundene på det nærmeste internat, så får du også lidt erfaringer med forskellige hundetyper, og hvem ved måske møder du din nye hund der.



  • #35   25. mar 2015 Men hvis du får en stor hund løber foderregningen altså også op. Jeg ved ikke hvad en newfoundlænder vejer, min hund vejer 35 kg og jeg bruger 600 kr. om måneden på foder alene.

    Råfodring er rigtig dyrt smiley

    At anskaffe sig en racehvalp koster 5-15000 kr. Der skal gives flere hvalpevaccinationer end dem de får mens de stadig er hos opdrætter. Internathunde er heller ikke gratis smiley

    Tror det ville være en god idé at få en voksen hund, da hvalpe som nævnt kræver rigtig rigtig meget tid og arbejde.


  • #36   25. mar 2015 Super, det wolfblut ser godt ud smiley

  • #38   25. mar 2015 Du kan også fodre med et af de kornfri danske mærker som Essentials eller Kingsmoor, og så supplere op med lidt råt oveni. Man kan købe løsfrosset råt kød hos BARF-forhandlerne og ellers købe lidt andet råt, f.eks. kyllingelår når det er på tilbud i supermarkederne.
    Mine hunde får lidt tørfoder om morgenen og så får de et større måltid om aftenen, blandet af tørfoder og råt kød/grønt/ost/lidt egnede middagsrester m.v. Det er en god varieret måde at fodre på, og hundene elsker det.


  • #40   25. mar 2015 Helt enig med alle jer der siger at en voksen hund er bedst. smiley

    Jeg bor desværre for langt væk fra et internat til at jeg kan gå med hundende, selvom det ville være herligt at have den mulighed smiley



  • #41   25. mar 2015 Bluntbull@
    Rigtig mange tak for dit svar, respectere det fuldt ud og det kan være at jeg bliver nød til at vælge det i den sidste ende. Jeg er meget sikker på at det ville være den absolut beste løsning. Men lige nu med min depression, angst, og generelt ensomhed, så er det begrænset hvor meget jeg kan studere hvis jeg ikke får noget glæde og kærlighed i min hverdag.


  • #42   25. mar 2015 Jeg tror ærligt at jeg ville sige vent, alene pga pengene.
    Nej en lille hund koster ikke meget at have i det daglige, for de spiser ikke så meget (afhængig af hvor stor den er selvfølgelig) jeg tror såmænd mine to næsten kan gå ind i de 400 kr til sammen. MEN dyrlæge besøg er altså ligeså dyre selvom den er lille, og selvom man har en god sygeforsikring (som jo også koster hver måned) så skal du både betale en del af regningen selv, typisk 500-1000 kr plus 10-20% af resten af regningen, og de dækker jo altså kun nogle ting.

    Jeg var f.eks. skide uheldig at Lucky måtte en tur til dyrlægen og bedøves, fordi han havde fået et hår så langt ned i øret, at vi ikke kunne få det op imens han var vågen. Det kostede lige 1000 kr.

    Derudover røg der lige 1500 kr fordi nogle af hans hvalpe tænder ikke selv røg ud. Det var så 2500 kr indenfor de første 6-8 mdr. Foruden alt det faste jeg skulle betale til ham.

    Så jeg ville selvom det er en lille hund, og selvom du har en god sygeforsikring, lægge 300-400 kr til det daglige (foder osv, afhængig af hvor stor den er) og så 300-400 kr til opsparing. smiley

    Jeg har selv depression med angst, og jeg har prøvet at sidde virkelig stramt i det med en hund, og det er altså ikke sjovt og det sluger så meget energi. Så for din egen skyld, vent med at få en hund, til der er luft i din økonomi til det, så du ikke skal gå og spekulere på hvis den nu skal akut til dyrlæge eller lign, for en dårlig økonomi slider virkelig på en, og det fylder hele tiden, når man først er i det. smiley


  • #44   25. mar 2015 Line S, måske du kunne blive hundelufter/hundepasser i stedet ? smiley

    Nu ved jeg ikke hvor du bor, men jeg ved at der her i Århus, faktisk er en del der bruger og søger den slags.
    Der tjener man også tit lidt småpenge for det, og dem kunne du jo så lægge på en opsparing.


  • #45   25. mar 2015 Har du slet ingen krav til hunden? Selvstændig, samarbejdende, pelspleje, hvor meget motion og mental aktivering kan du tilbyde? Du skal jo vælge en hund, som kan klare at du pga. din depression måske er variende i energiniveauet - eller være klar på at gøre en indsats selvom depressionen tager over.
    Det ville jo være træls at vælge en sød hund uden at have krav, og så finde ud af, at det ikke var den rette smiley


  • #46   25. mar 2015 Hahaha X) BluntBull, godt forslag, men har prøvet at have gnavere, det gik ikke godt. Jo de er søde, men de giver ikke den kærlighed og energi man får fra en hund. Har også overvejet kat, men det ville også være synd at have en kat siddende inde eller ude nogle dage fra kl 08:00 - 22:00. ej hunden er den beste mulighed fordi at jeg har muligheden for at tage den med mig både i skole og hjem til familien.

    Ville gerne tage et hunde-passer/lufter job, men mange ansætter med en forventning om at man kan gå hver eftermiddag eller torsdag og nogle gange er min hverdag i skolen fra 9:00 til 22:00. Det er for uregelmæssigt. Men har en bruger på https://dk.care.com/ i tilfælde af at der kommer en mulighed.






  • #47   25. mar 2015 Line S, prøv evt hundesitter.dk smiley

  • #48   25. mar 2015 Snak med servicehunde fonden omkring en socialhund. Den må ikke helt det samme som en servicehund, men den er sød og rar smiley

  • Gnekko
    Gnekko Tilmeldt:
    jun 2009

    Følger: 6 Emner: 8 Svar: 110
    #49   25. mar 2015 Hvor går du i skole, siden du er så heldig at kunne have hund med ? smiley

  • #50   25. mar 2015 Line S hvor bor du? Hvis du bor tæt på mig, må du gerne låne Aslan en gang i mellem og gå med ham? smiley

    Jeg bruger ikke særlige mange penge på Aslan haha.
    Hans forsikring koster mig 140kr ca hver måned med en selvrisiko på 750kr.
    Jeg køber 4 kg foder for 250kr ca, det holder omkring 1 1/2 - 2 mdr.
    Har ikke rigtig holdt øje med hvor tit jeg køber mad til ham. Haha.
    Jeg studere ligesom dig, dog er jeg færdig til sommer og hvis jeg ikke får job, kommer jeg på dagpenge så har jeg flere penge til rådighed smiley


  • #51   25. mar 2015 Hunden/hvalpen skal vel også til hundetræning, det koster også penge.

    Hvis du køber en hvalp, så er den ikke færdig vaccineret når du henter den, med mindre at den er +16 uger

    Hvor mange penge har du sparet op til anskaffelse?

    Jeg har allerede brugt over 1500 kr. på udstyr til en hvalp jeg ikke har fået hjem endnu. Men der er nok også en del ekstra ting, som "almindelige" mennesker ikke har brugt for og kan undvære. Jeg er bidt af en gal hund, så jeg har den filosofi at man aldrig må gå ned på udstyr smiley


  • #52   25. mar 2015 Når ja træning skal man jo til når man har hvalp. Det koster mange penge synes jeg, når man kun er studerende.


  • #53   25. mar 2015 Rotter giver nu en del, så at sige alle gnavere ikke giver noget et ikke korrekt smiley de er som en blanding af hund og kat i minimal størrelse smiley

  • #55   25. mar 2015 Sunshines@ Rigtig mange tak for linket, jeg vil kigge på det smiley

    Beltane@ Takker for foreslaget, men efter hvad jeg hurtigt lige kunne læse mig til så er tilegent personer med en fysisk funktionsnedsættelse. Har godt nok en depression, men tror ikke de udskriver social hunde til alle der lige har fået en depression. Men takker alligevel smiley

    Gnekko@ Jeg går på The Animation Workshop som karakteranimator. Det er ok for folk at tage deres hund med så længe det ikke forstyrre, og de har pt to hunde der i ny og næ kommer på besøg når vi arbejder. Ved dog ikke om min aftale er en special aftale eller om det er alment.

    Julia S@ Jeg bor i Viborg. Og det er et meget fristende tilbud smiley Aslan ser mega sød ud!



  • #56   25. mar 2015 Ang. hundetræning så har vi i min familie aldrig gjort brug af det. Hunden har fået træning nok til at kunne fungere hjemme, og oftest var det mig der stod for at lære Mimi (vores sidste hund) at sitte, dæk og lave små tricks. Det var enda sådan at Mimi humpede mor og gøede så snart der var mad, men det gjorde den aldrig ved mig.
    Men er også ved at være indstillet på at hvis det skal være jeg skal have en hund, så skal det være en der minimum er 2 år. Så skulle den også være ved at være ovre den værste hvalpe tid smiley

    Drømmer om en dag at have min egen hund og kunne have den med over alt, den perfekte companion, at en gang kunne bruge en ferie på at lave en vandring fra tønder til skagen sammen med min beste ven (læs hund). Forhåbentlig engang imens jeg stadig er ung. XP


  • #57   25. mar 2015 Beltane@ Jahhh, har en ven der har haft rotter og hun mener bestemt det samme smiley Men tror det ville være som at give et katte menneske en hund, hvis man ikke kan, hva skal man sige.... Empatifisere? med dyret så går den bare ikke. Det er en personlig ting, er helt sikker på at rotter er fantastike for dig og mange andre smiley Jeg skal bare have noget der kan gø mig i hovedt og skubbe til mig hvis den vil noget, og ligge sine poter på ens skød når den tigger X)

  • #58   25. mar 2015 Birgitta L@ Ah ok, det med de extra vaccinationer vidste jeg ikke. Takker for info! smiley Ja, den ricici er der jo ved alle hunde, men man kan også være heldig. Tænker helt klart at hvis det er jeg skal have racerent så vil jeg hellere være lidt mere sikker med en stambog selvom det er pænt dyrt. Men regner ikke med jeg skal have hvalp så...

    Desværre så kan det ikke lade sig gøre da min mor er fast besluttet på at hun ikke skal have hund igen og vi bor næsten i hver sin ende af landet så det ville blive en lidt spøjsk deling. Hun mister snart en hel del penge fordi min lillebror flytter ud (hun er på førtidspension) og så har hun kun lige til hende selv og kattene. Så kan egentlig godt forstå hun ikke vil have hund. :S


  • #59   25. mar 2015 Okay, jeg bor "desværre" i Haslev, så der er lige lang vej nok for "bare" nogle gåture smiley

  • #60   25. mar 2015 Jaaah det er det XI Damn, men takker for tilbuddet alligevel! smiley

  • #61   25. mar 2015 Det var så lidt smiley

    Kan huske dengang jeg ikke selv havde hund, hvor meget det betød at låne en hund og gå med den smiley Selvfølgelig er det anderledes når det er ens egen hund, men så har man da følelsen af at have hund i den tid det tager at gå tur smiley


  • #62   25. mar 2015 Jeg har kun skimmet de andre kommentarer, så måske det er nævnt.

    Men det jeg bider mærke i er, at du døjer lidt med depression og angst, og det synes jeg helt ærligt ikke går særlig godt i spænd, med at have et meget stramt budget. Det KAN teoretisk set lade sig gøre for dig, at have hund for 400 kr. om mdr. Men hvor meget kan du så lægge til side om måneden? For at kunne få en opsparing du faktisk kan bruge til noget, skal du nok kunne lægge mere til side end 100 kr./mdr.

    Hvad hvis din hund får fx allergi eller noget andet der kræver regelmæssige dyrlægebesøg og måske medicinering dagligt/periodisk. Hvordan vil du få råd til det? De 400 kr. om mdr., vil kun række hvis hunden er rask, og det ved man jo ikke på forhånd, om den vil være. Måske skal den have dyrt foder, eller kommer til skade og skal have genoptræning i uger eller måneder?

    Det er et MEGET stramt budget, der kun vil holde, så længe hunden ikke fejler noget. Der skal ingenting til, før det vælter for dig, og hvad vil du så gøre? Kan din mor hjælpe dig økonomisk, hvis det er nødvendigt?


  • #64   25. mar 2015 Jeg syntes faktisk ikke at en hund er en særlig god løsning for dig, også ud fra hvad du kan/vil tilbyde hunden.
    Tag fat i din læge, få en snak om din depression/angst, find ud af hvad der skal gøres. Har du brug for støtte i hverdagen(støtte/kontaktperson), samtaler(psykolog), være sammen med ligesindede(gruppe terapi). En hund løser ikke dine problemer, du må finde frem til hvad der ligger til grund for dem og få det bearbejde/arbejdet med, så du kan komme videre. Over hele landet ligger der Lokal psykiatrien, men det kan du snakke med din læge om.
    Jeg betvivler ikke hvad du siger, men jeg har ikke kendskab til nogle med hverken angst eller depression, som kan klare at være på farten fra 9-22 om aftenen. Så måske det ikke er det du fejler, derfor skal du have en læge ind over.

    Så mit bedste råd til dig er, vent nogle år med hund og opsøg din læge.


  • #67   25. mar 2015 forresten ts, hvis du mangler D vitamin, tager du så ikke D vitamin tilskud? smiley
    det gør jeg, for det sagde lægen at jeg skulle.


  • #68   25. mar 2015 Service hunde er også for dem der er psykisk hæmmet, og det er man med bla angst ( har det selv)

  • #69   25. mar 2015 Divenzie: Det er rigtig at en hund kan være en støtte, men det er ikke en mirakelkur så TS pludselig har det godt igen. Jeg mener at det er vigtig at tage fat om roden og komme i behandling(hvis der viser sig at være brug for det). Og når hun så har fået lidt mere styr på det hele, så kan hun overveje at få hund.


  • #70   25. mar 2015 AboutMyDogs - Det er jo ikke hver dag hun har sådan nogle dage. Om man kan klare det handler MEGET om hvor slemt ens depression og/eller angst er.

    Jeg har lidt meget under depression, men kunne indimellem godt klare nogle temmelig lange dage. Ja, faktisk hjalp det en smule, fordi jeg fik tankerne væk. Men det kommer jo også an på hvad årsagen til depression er, for det var netop mine tanker, der fastholdt mig i depressionen.

    Min læge mener også, at jeg måske har en smule angst - men det er så lidt, at jeg aldrig selv var kommet i tanke om det. Så det kommer altså meget an på, hvad årsagen er og hvor slemt det er, om man kan klare nogle lange dage.

    Men når det er sagt, synes jeg heller ikke umiddelbart en hund nødvendigvis er den bedste løsning. :o) Det giver meget ekstra stress og bekymringer, især med så stramt et budget, og det er sjældent godt, hvis man har en lidt skrøbelig psyke.


  • #71   25. mar 2015 TS - Jeg synes du skal lægge ALLE de penge du overhovedet kan, til side, så du kan få sparet op til hunden og få lavet en god opsparing, som du kan have som basis, når du engang får hund.

    Imellemtiden synes jeg du skal finde dig et hundelufterjob. Så får du dit behov for hunde stillet, samtidig med at du sparer op til din egen hund. Win-win! Hæng opslag op rundt omkring i byen, lav opslag på facebook osv., så skal det nok komme. :o) Du kunne jo også fx prøve at besøge nogle hundefrisører eller måske dyrlægeklinikkerne, og spørge om de mangler en til at rydde op, passe dyrene, arkivere osv. Der kan du også få lidt kontakt med dyrene. Du kunne evt. gøre det frivilligt, hvis hunden er vigtigere end pengene. :o)

    Og samtidig kunne du jo prøve at søge om sådan en servicehund. :o)


  • #72   25. mar 2015 D-vitamin tager jeg dagligt men det har det med at svinge meget, skal til læge snart for at få ordenligt styr på det møg, da det også kan være skyld i min depression.

    Jeg tror man skal have svær angst eller meget svær depression for at man kan få service hund. Så langt vil jeg ikke mene jeg er endnu. Men nu venter jeg og ser hvad psykologen jeg skal til i morgen siger. Måske kan hun også give et tip til om jeg kunne få det bedre med en hund eller ej.

    Men ok, må vist heller opsummere hva jeg sådan ca. har fundet ud af smiley

    - Økonomien er ikke optimal. Hvis jeg skal have en hund skal jeg minimum lave en sikkerheds opsparing oppe i flere 1000 kr, i tilfælde af at hunden bliver meget syg.
    - En voksen hund er best da en hvalp kræver meget og ikke er optimal hvis man ikke kan få nok søvn imens man er depri. Hvis man skal have hund bør det være en vosken, gerne internats hund.
    - En stor hund kan måske bo i lejlighed men den kvæver også mere mad, ergo en mindre hund med moderat energi niveau best.
    - Hundemad som Råfoder, kan være bedre end tørfoder.
    - Evt kigge på hundesitter.dk for at finde hunde jeg måske kunne gå ture med.

    Lige nu er min plan at finde ud af hvad psykologen mener, hvis hun mener det ville gavne mig, kan jeg evt få en anbefaling som jeg så kan sende videre til boligselvskabet og høre om jeg overhovedet må få tilladelse til at have hund.

    Dernæst må jeg så se hvordan det kommer til at gå.
    Hvis jeg får ja, skal jeg igang med at tjene rigtig mange penge op så jeg har råd til hund (gerne med stambog eller fra internat), én gangs køb (kurv, halsbånd, skåle m.m.), evt. vacciner og ikke mindst dyrlæge-kontoen i tilfælde af sygdom.

    Hvis jeg får nej, må jeg æde tålmodigheden og håbe jeg har bedre muligheder når jeg er færdig med min uddannelse.


  • #73   25. mar 2015 Held og lykke! Og go for it! Jeg tror det ville være godt for både dig og hund, og det lyder som om at din hund får det bedre end mange af de danske hunde, der er alene hjemme i +5 timer om dagen. Træning og gåture er selvfølgelig vigtigt, men ifølge min erfaring har en hund det simpelthen bedre, jo mere den er sammen med sin ejer. Og så er det jo, som du selv nævner, bare rigtig dejligt at have en companion der er et dyr. smiley

    Ang. fodring, så er der MANGE forskellige holdninger om hvad der er bedst, nogle er overbevist om at barf er vejen frem, nogle er ikke smiley Selv mener jeg bestemt ikke der er noget galt med at fodre med et godt tørfoder, evt. supplere med råt kød og grøntsager.


  • #74   25. mar 2015 Hvis du kommer dertil at du vil have en hund, så kan du godt få en raceren hund med stamtavle som er voksen, der er af og til omplaceringshund indenfor forskellige racer og der kan være mange årsager(allergi i familien, klarer sig ikke godt på udstilling mv.)

  • #75   25. mar 2015 Det lyder som en god plan. :o)

    Men prøv da at finde ud af om du kan få en servicehund, der værste der kan sker, er at du får et nej. Måske ved din psykolog noget om det?

    Og ja, god idé med en god opsparing. Du kan prøve at kigge lidt rundt på de forskellige dyrlægers hjemmesider, for at få en fornemmelse af hvad tingene koster. Så kan du hurtigt se, at der skal et par tusinde til, før det rækker. :o) Hos min dyrlæge koster en normal konsultation (hvis fx hunden er lidt sløj, og man lige vil have den tjekket) omkring 400 kr. Hvis du kan lægge 100 kr. til side om mdr., er det allerede 4 mdr. der røg der, på bare konsultationen. Skal den behandles, er det måske et par hundrede mere. Vaccination er omkring 4-500 kr. her. Så igen - lægger du kun 100 kr. til side, og skal have råd til årlig vaccination, må du kun tage din hund til dyrlægen 1 gang, udover. Og så må den heller ikke fejle noget alvorligt eller komme til skade udover det.

    Og det kan man jo ikke vide, om man kan nøjes med. Vi har haft en hund, der nærmest ikke har fejlet noget før hun blev gammel. I mange år var vi kun til dyrlæge for at vaccinere. Med den nye var vi så uheldige, at hun fik problemer med øjnene og måtte til dyrlæge flere gange med det, og bl.a. i narkose. Og så fik hun også lige blærebetændelse. Og så var der lige nogle andre småting. Vi har været til dyrlæge med hende oftere, på de 1½ år, end på de 12 år vi havde den anden. Og hun er endda med stamtavle (hvilket den anden ikke var). Så man kan være uheldige, og det skal der være råd til.

    Forsikringen tog det meste, men selvrisikoen var stadig omkring 900 kr., og det skal man jo have råd til at betale. :o) Så ja, få skrabet en god opsparing sammen, så er du godt kørende. Så er der også mere luft i dit budget. :o)


  • #76   25. mar 2015 Man behøver ikke have det i svær grad.. Jeg fik tilbudt en, men valgte at sige nej selv.. Jeg har angst og mild depretion (plus lidt andet :p)

    En socialhund er ikke det samme som en servicehund, da en servicehund må komme ind i butikker osv smiley


  • #80   26. mar 2015 Social hudne er i øvrigt ikke hvalpe, så med dem slipper man for det mas smiley

  • #81   26. mar 2015 "Råfodring er rigtig dyrt"

    "20- 22 kr. pr. kg synes jeg egentlig ikke er rigtig dyrt "
    Nej det synes jeg nemlig heller ikke. Og da Charlie uden problemer kan holde huldet (så godt og vel) på 500 g om dagen så vil det sige at han æder for ti kroner på dag ca.
    Ok. Der købes en Bravecto mod flåter, lus og lopper. Det giver ca 100,- mere om måneden. MEN det ER altså ikke alle hunde der har behov for det.


  • #83   26. mar 2015 Jeg køber ved www.das-tierhotel.de Der køber jeg 28 kilo eller mere ad gangen. Der kan købes mindre mængder men fragtprisen er den samme uanset om det er fem kg eller 28 kg. Fragten "springer" for hver 28 kg. derfor lige den mængde jeg køber. det bliver leveret med posten lige til døren og det er stadig meget frossent når det når frem. Jeg kan ikke skære det ud i portioner så frossent er det.
    der er mange forskellige slags kød. Både dyrt (hjort, kanin og andet i den dur) og helt billigt som kallun og andet "hakket snask". Jeg plejer at købe oksekød, hele kyllinger, hesteribben og oksebrystben. Sådan lidt en blanding af billigt og lidt dyrere. Sidst jeg regnede på det blev det 21,-/kg. Og der er fragtprisen (12,5 euro mener jeg det er) lagt oven i.


  • #85   26. mar 2015 Det er pakket i flamingokasser så det tør ikke selv om det skal helt til Kbh smiley
    Ved fem kg så er prisen 12,5 euro divideret med fem = 2,5 euro/kg. Så der er da slat ikke nogen tvivl om at det bedst kan betale sig med store mængder. MEN. Hvis der kun er plads til fem kg i fryseren så kan man jo også gå på tilbudsjagt i de lokale forretninger. "Dato-kød" bliver mere og mere almindeligt. Det er LIGE VED at nå sidste salgsdato men fejler jo ikke spor og kan sagtens bruges til hunden (og mennesker for den sags skyld).


  • #86   26. mar 2015 Mort@ Jeg vil helt klart gøre min resheach inden jeg anskaffer noget som helst smiley Kan du evt anbefale nogle bøger jeg kunne kigge på? Ved der er mange og også at kvaliteten variere meget XP

    Baltane@ Jeg vil helt klart overveje en socialhund så smiley Men nu har jeg været til min første psykolog session, og har først den næste d. 20. april. Det har været lidt af et vendeblad for mig, fordi jeg kan ikke længere vente på at få det bedre ved hjælp af andre, må tage mit liv i min egen hånd og selv gøre noget for at få det bedre. Ergo jeg vil begynde at lave små forbedringer i mit liv, som at cykle i skole, få massere af luft og sollys og drikke mere vand i stedet for cola, bare til at starte med. Har en masse jeg gerne vil kunne og vil opnå. Så er kommet til konclusionen at jeg vil forbedre min person og opnå nogle af de ting jeg gerne vil som for eksempel at få et fritids job. Hvor gulleroden for enden så vil være at få en hund når jeg har fåret samlet penge nok sammen og er blevet mere stabil. Ergo hvis jeg skal have en hund vil det nok tidligst være til næste år.


  • #87   26. mar 2015 Fed intiativ Line du kommer langt med den indstilling smiley

  • #90   30. mar 2015 Rigtig mange tak til jer alle for de rigtig gode råd!

    Men har nu fået svar fra mit boligselskab og den afdeling jeg bor på må ikke holde nogen form for husdyr, og det kan ikke ændres.

    Men tak for al de gode råd, vil tage dem til mig til den dag jeg endelig lever et sted hvor man må have hund.


  • #91   1. aug 2016 Jeg tænkte lige at jeg ville give en lille opdatering smiley

    Jeg har stadig ikke fået lov til at have hund i lejligheden, men jeg må få et enkelt Hamster. Jeg prøver på nuværende tidspunkt at finde penge nok til start udgifterne til den.

    Det gør jeg bla. ved at lave tegninger til folk. Så hvis i har lyst til at få en portræt tegning af jeres elskede hunde eller andre kæledyr så kan i finde min annonce her:
    http://www.hundegalleri.dk/laver-tegninger/id-123142

    Håber jeg kan få samlet 1500 kr sammen så jeg kan få en ven i lejligheden smiley

    Endnu en gang vil jeg sige tak til den hjælp i har givet smiley Mange mange tak smiley


Kommentér på:
Bør man få sig en hund, og hvilken?

Annonce