1.565 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 18 Svar

Hvorfor gør hun det? Gemmer vand Hvorfor gør hun det? Gemmer vand

Myrna er mærkelig. Hun har alle dage været mærkelig, og hun er stadig mærkelig.

Hun har en mystisk neurose med at gemme sin mad, hvis hun ikke er sulten. Det bliver sirligt forsøgt dækket med tæpper eller pivedyr. Det er jo forståeligt nok, for eftersom vi har Lulu også, så er der jo en til at stjæle maden, hvis hun ikke spiser den. Hun har også altid gjort det med ting, hun synes lugter grimt så som creme.

MEN...

Hun gemmer vand. Hun gør det ikke hver dag - men med jævne mellemrum kommer vi hjem til en skål med vand.. Eller.. Forhenværende skål med vand, for vi bliver i stedet mødt af et tæppe pakket sirligt ned i skålen, og som derfor har opsuget alt vandet.

Vi har prøvet keramikskåle, at hæve dem, dybe gryder. Senest er en dyb gryde placeret ovenpå en tom kasse øl (på den måde er det nærmest umuligt at dække vandet), men hun forsøger nu stadig.

På den ene side er det så skide mystisk, at jeg er ved at dø af grin over hende, men på den anden side er det jo absolut ikke hensigtsmæssigt at hundene ender med ikke at have vand en hel dag, fordi hun får søbet tæpperne til i det. Og det er jo også skide synd for hunden, hvis hun stresser sig selv over en skål med vand (hun agerer tydeligt stresset, når hun gemmer mad og piber højlydt, hvis hun ikke kan få dækket det med et tæppe, inden vi får fjernet det).

HVORFOR GØR HUN DET????


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Hæng spisebordslampe op 250 kr.
  • Græsslåning 950 kr.
  • El tjek og eventuelt fjerne stikkontakter i lejlighed 1.000 kr.
  • Montering af gardiner og TV stand 1.500 kr.
  • Fjernelse af ukrudt under hæk 600 kr.
  • Måske defekt kabel i loftet - tjek og reparer 1.000 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Hvorfor gør hun det? Gemmer vand
  • #1   5. okt 2015 Obs! På billedet kan man se, hvordan hele tæppet er nået nydeligt op på kassen - men dog ikke NED i vandet for en gangs skyld smiley

    Det skal siges, at vi selvfølgelig bare kan tage tæpperne fra hende, men stressen over at skulle gemme forsvinder ikke af den grund, og så forsøger hun bare med skålekanter, hundeseng, pivedyr, luft - ja alt andet hun lige kan komme i nærheden af.


  • #2   5. okt 2015 Jeg kan ikke give svar - men jeg har til gengæld en hund der ind imellem har gjort det samme med vand. Mad gemmer han ret ofte, selvom han er ene hund.

  • #3   5. okt 2015 Kommer hun fra et sted, hvor ressourcerne var knappe eller hvor hun skulle slås for mad/vand?

  • #4   5. okt 2015 Hun er ud af et relativt stort kuld og har altid været en petit lille hund og var en af de mindste i kuldet, så på den måde giver det jo god mening, at hun føler trang til at "kæmpe" for ressourcerne, men jeg har ikke indtryk af, at de har manglet noget som hvalpe. Som hvalp var hun også den, der var absolut mest fremme i skoene, hurtigst og vildest og på ingen måde "underhund", men altid den, der "drillede" de andre.

  • #5   5. okt 2015 Den med maden laver mon den gamle også - hvis maden er serveret for tidligt - eller han er utilfreds med menuen smiley
    Er det ude, såber ert græs, blade eller jord han smider i skålen, indenfor tæpper..
    Jeg tager skålen og sætter den hvor der ikke er nogen emner han kan smide over.

    Men den med vandet er spøjs..


  • #6   5. okt 2015 Myrna gør det også, hvis hun ikke er tilfreds med maden. Hun kan sagtens have gået længe uden mad, men hvis serveringen er for kedeligt, så takker hun pænt nej og smider en seng eller noget andet ovenpå. Skøre kræ....

  • #7   5. okt 2015 Hov, det skal lige siges, at foderet selvfølgelig fjernes, når hun har fået en chance.

  • #8   5. okt 2015 Hvad med at hænge vandskålen i et stativ på væggen ?

  • #9   5. okt 2015 Mad oplever jeg også at mine gemmer, men vand har jeg godt nok aldrig set.

    Med hensyn til kræsenhed, har du prøvet at køre hende op i drift, inden du fodrer?

    Ghini var om unghund meget småt spisende og "kræsen", ved en tilfældighed fandt jeg løsningen, vi legede med bold eller frisbee og trak tov umiddelbart inden hun fik mad, så var problemet løst og hun spiste alt uden problemer.

    Efter hun har haft hvalpe har hun slet ikke haft spisevægring på noget tidspunkt, men hun er typen, som helt selv styrer mængden, hun får så meget mad, som hun har lyst til.
    Nogle dage rå æder hun, andre dage nipper hun lidt, det styrer hun selv og hun er altid i perfekt foderstand.


  • #10   6. okt 2015 Problemet med at hæve vandet højere er, at så kan stumpen Lulu ikke længere nå smiley hendes absolutte grænse er allerede nået.

    Kirsten, ja drift er forsøgt, og det virker en gang ud af fire, men synes hun ikke om serveringen, så vil hun hellere undvære. Det eneste der får hende til at spise nogenlunde stabilt er konstant omrokering af mad. Grænsen går på tre dage, så vil hun ikke have det længere.


  • #12   6. okt 2015 Det er forsøgt, men så prøver hun at skubbe seng eller kanter fra skålen ned i, mens hun er tydeligt stresset over ikke at kunne dække det. Vores gamle gulvtæppe har hun også forsøgt sig med

  • #13   6. okt 2015 Hvad med at købe sådan en skvulpesikret skål (med låg) ? Så får hun da sværere ved at putte noget ned i skålen.

  • #15   6. okt 2015 En skvulpesikker skål er absolut
    med i mine overvejelser. Min bedre halvdel tror ikke, det gør nogen forskel, men jeg er villig til at prøve.

    Tæpperne har vi taget fra on and off, men hun fryser usandsynligt meget fra september, så kan næsten ikke få mig selv til at tage dem fra hende igen. Hun har en enkelt gang præsteret at give sig selv en hudafskrabning på snuden, fordi hun i mangel på tæppe brugte gulvtæppet i stedet. Suk, sådan en sær hund....

    Køber en skvulpesikker næste gang jeg kommer i maxi, og så får vi se smiley


  • #17   6. okt 2015 Du kan læs her hvorfor hunden graver mad ned.
    gå ned på: overlevelsesinstinkter i linket.

    http://www.familiehund.dk/instinkter.htm


  • #19   6. okt 2015 Anni, den er jeg helt med på, men vand er jo ikke en knap ressource i naturen, som normalt gemmes. Jeg har aldrig hørt om hunde, der gemmer vand, kun føde smiley

    De har to skåle stående, som de frit kan vælge imellem, men de har dog kun en, når de er alene smiley Skålen har både været skiftet og flyttet rundt. Lige nu står den i et hjørne mellem væg og reol og er halvskjult, men hun har alligevel forsøgt en enkelt gang. Der er ikke rigtig noget mønster i det. Nogle uger sker det slet ikke, nogle uger sker det flere gange. Jeg synes dog, at der de fleste gange har været fyldt helt op, når det er sket.


  • #21   6. okt 2015 hov, og selvom de har to skåle, vælger de som regel den samme, den der er tættest på. Vi har en i stuen og en i køkkenet.



  • #22   6. okt 2015 Som udgangspunkt er det oftest når de er alene. Det er sket, at hun har forsøgt som hvalp og unghund, mens vi har været hjemme, men det er hun blevet stoppet prompte.

  • #24   6. okt 2015 Det er bestemt et forsøg værd! smiley

    Jeg har været så langt ude at overveje, om hun mon forsøger at begå mord på Lulu, fordi hun hellere vil være enehund (det er selvfølgelig skrevet for sjov, men sær er hun altså smiley )


Kommentér på:
Hvorfor gør hun det? Gemmer vand

Annonce