{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.438 visninger | Oprettet:

Jeg kunne ikke holde kæft! {{forumTopicSubject}}


På morgentur med Wolf, manden og baby i barnevogn, kommer vi ned til vores grønne område som vi altid lufter på. Babyen skummer op og jeg går med ham på armen istedet for og lidt efter kommer der en lille cairn terrier ud af det blå og giver os alle et chok bagfra da den løber ind i Wolfs mås of begynder at hoppe omkring. Wolf bliver glad og begynder at lege med, mens vi står og kigger vidt omkring og der er ingen ejere at se. Vi begynder så småt at lave en plan for at tage hunden med, da der kommer en ældre mand ud fra en sidesti og råber og pruster efter sin hund. Han siger at det blot er en hvalp og at den altid tror at den skal hilse på alle. Vi smiler og nikker høfligt (vi kender alle hilsetosser) og gør klar til at gå videre. Manden kan bare ikke lige få fat på hans hund. Han bander og svovler mens han prøver at få fat i dens sele. Da han endeligt får fat i den er han blevet så vred at han slynger hunden en meter oppe i luften og smider den to en halv meter hen ad jorden. Vi bliver totalt chokerede og ved ikke lige hvilket ben vi skal stå på. Hunden står bare og kigger lidt og løber så tilbage for at lege med Wolf. Manden bliver selvfølgeligt vred igen da han ikke kan få fat på den. Og da det lykkedes bærer han den i dens sele en 10 meter væk fra os og sætter den ned. Vi står lidt forvirrede og jeg vender mig om for lige at se hvad der skal ske nu, inden vi evt går videre. Jeg ser at han har fået sat hvalpen ned foran sig og han står med ryggen til os, og så fanme om han ikke lige slår den lige i hovedet med sin højre hånd smiley
DER vågnede jeg lige op. Kunne mærke hvordan jeg lige så rødt et øjeblik og adrenalinen begyndte at pumpe.
Jeg råber 'undskyld mig! Hrhmm ubdskyyyld mig!' Mens jeg går hen mod ham.
Og så fik jeg ellers lige forklaret at han absolut INGENTING får ud af at slå sin hund andet en muligvis en frustreret og kuet hund som bider igen af afmagt.
Jeg sagde at han simpelthen blev nødt til at forholde sig rolig hvis han ville have en hund der lyttede, og jo mere frustreret han blev, jo mere opildnet blev hunden fordi den spejlede hans energi.
Han undskyldte mange gange og sagde at han bare blev så frustreret og at han kun havde haft den en måned.
Jeg prøvede virkeligt så pænt og samlet som muligt at få sagt tingene til ham, selvom jeg mest af alt havde lyst til at tage hunden med mig.

Efter at vi er kommet hjem har jeg haft så dårlig samvittighed. Føler at jeg skulle have sagt eller gjort mere. Måske jeg kunne have bedt min mand om at tage baby mens jeg viste nogle øvelser. Eller måske jeg bare skulle have ringet til politiet?..

Årh, jeg synes det er svært i sådan en situation. Stakkels vaps. Jeg får det så dårligt af at tænke på at den bor sådan et sted.
Jeg håber blot at jeg får lov til at møde dem mange gange igen dernede, så jeg kan holde øje og evt. Ringe videre, hvis jeg ser noget lign igen.
Håber sådan at det var et engangstilfælde, men ved det virkeligt ikke.
Hold nu op hvor kan man føle sig utilstrækkelig selvom man prøver det bedste man lige kan i situationen!


Hvad ville du have gjort?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Jeg kunne ikke holde kæft!
  • #3   12. okt 2015 Jeg håber, at jeg ville have gjort som dig. Du talte til mandens bedre jeg og fik kontakt. Han undskyldte, i stedet for at blive aggressiv. Men du må møde ham igen og hjælpe ham til at bruge de rigtige midler. Han var næppe ond, blot lidt æææh uskolet smiley Men umiddelbart letter jeg min imaginære hat for dig. Selv havde jeg måske "udadreageret" mod manden, og det er intet værd for hunden.

  • #5   12. okt 2015 Super du fik sagt noget, og endda på en måde så manden ikke bare blev endnu mere sur .
    Jeg gjorde også noget lignende en gang hvor jeg oplevede en hunde ejer skælde hunden huden fuld da han endelig fik den til sig ... jeg fik roligt forklaret at det ville have den effekt at hunden ville miste lysten til at komme når der var straf fremfor ros når den endelig kom ... så da jeg fik fortalt ham at uanset hvor frustrende det var, og uanset hvor længe der går inden hunden kommer så er det rigtige at rose den til skyerne hver gang, så den til sidst da synes at det er det fedeste at komme til ejer når han kalder .... han kunne faktisk også godt se pointen... det er jo dejligt når reaktionen falder positivt ud når man blander sig...


  • #6   12. okt 2015 hende der taler engelsk til hunden ville jeg nok fortælle ejer hvordan hun tæver hun så har hun nok et job mindre

  • #7   12. okt 2015 at ringe til politiet fordi en mand slår sin hund en gang med hånden er nok lidt overkill,

  • #8   12. okt 2015 respekt skal du have!, flot at du handlede i stedet for at vende det blinde øje til.
    Håber manden har fået noget at tænke over, og handler på det næste gang han står i situationen.
    Det er ihvertfald ikke sådan man får en terrier til at samarbejde (eller hvilken som helst anden hund)

    Jeg har været ved at få en på lampen i en lignende situation, hvor modparten ikke var modtagelig for venlig påtale, og jeg har fået positiv respons i et andet tilfælde.
    Det er altid lidt svært at lure hvordan man skal handle, men hellere gøre det, end ikke at påtale det.
    Det er bare ikke i orden.


  • #10   12. okt 2015 Jeg har en gang for mange år ( 40 år ) siden vadet 7 kilometer hjem .... ( højgravid og med en 4 årig i den ene hånd ... en stor vandmelon i den anden hånd ... + en hund ( blanding Schæfer / Collie ) , som jeg pludselig blev ejer af. )

    Jeg kom gående og var på vej hjem , da jeg ser en yngre mand ... stå og tæske på sin store hvalp med en stor kæde ... fordi den havde tisset op ad et bilhjul.
    Jeg for hen til ham ... råbende en masse grimme gloser ... og sagde ... " Hvis du ikke giver mig den hund øjeblikkelig ... så ringer jeg til Politiet.
    Pludselig stod jeg med en hund i en kæde , som jeg var blevet ejer af. smiley .... og manden sagde ... " HER ... jeg var alligevel skide træt af den " ... og så gik han ... smiley ....
    Tjaaa.... sådan kan man altså også få en ny hund ... smiley

    Da vi kom hjem .... sagde mine 2 større piger .... " ... Neeej ... har vi fået hund ? " smiley

    Her er et billede af de 2 tøser ... og min lækre "Nye hund " ..... ha ha ha


    profilbillede
  • #11   12. okt 2015 Godt at du reagerede, respekt for det ! Håber at manden tænker sig om fremover, så han kan få et godt og positivt samarbejde med hunden.

    Jeg habde også reageret. Kan ikke bare stå og se på at folk slår deres hund, barn eller på hinanden. Det er NO GO i min verden.


  • #12   12. okt 2015 Hatten af for dig. Du tog aktion og fik endda manden i tale smiley

  • #14   12. okt 2015 Fantastisk Bitten! smiley

  • #16   12. okt 2015 Åh Bitten og så en Schæfer smiley

  • #19   13. okt 2015 CF ... Det undrede jeg mig også over ... Ha ha

Kommentér på:
Jeg kunne ikke holde kæft!

Annonce