Noget med at respektere hunden .. {{forumTopicSubject}}

Ingen hunde er ens - ingen racer er ens - ingen individer i samme race er helt ens ... hvordan kan det så i grunden være, at folk forventer, at de allesammen skal agere på samme måde ?

At en hund ikke kan lide andre hunde - så er den dæleme ikke socialiseret godt nok og nu skal den bare møde en masse andre "søøde hunde", så kan den lære det og den bliver så glad og får et langt bedre liv.

Hvis en hund ikke bryder sig om mennesker - så vader man i opslag om at ejeren "søger mennesker til at lære hunden at elske alle folk".

Jeg tænker - hvorfor ikke bare acceptere at hunden har en grænse ? Hvorfor er det så essentielt, at de allesammen skal være "ens" ? Hvorfor skal alle hunde elske hinanden ? Og elske alle mennesker ?

Jeg har været sammen med en, der havde en ung hund som tydeligt viste, at den bare ikke havde lyst til at være sammen med fremmede - den havde nok i sig selv og ejeren. Men nej, den skulle da bestemt lære at "dutte" på folk - og når den gjorde det, så fik den en guffer ...

Jeg (vi) har 4 maller. Den ene er så social og glad for mennesker så det nærmest er idiotisk, de to andre er OK med folk, de er ikke super interesserede, men venlige og accepterer - og hygger sig ok med - at folk rør dem og siger dav.
Den sidste vil uden tvivl hugge til hvis nogen stikker hænderne ned til ham - han gider ikke folk.

Ingen af hundene får lov til at rende sammen med andre fremmede hunde - jeg har set dem de få gange der er kommet en spænene op til dem bagfra så jeg ikke har nået at stoppe den - og de 3 af dem er pænt ligeglade.
Den sidste er en stor og stærk og hurtig hund - og han er også venlig nok, men løber dem "midtover" - og hygger sig gevaldigt med den leg, som jeg endnu har til gode at se modparten kunne se komikken i.
Så han skal da "lære at lege pænt", ik ??

Eller skal man ikke bare acceptere, at han er på den måde ?

Ham den sure er på sin måde ... i de 7 år han har levet har han kun bidt en, som var tusind procent selv ude om det - og jeg lufter ham dagligt steder, hvor der kommer folk og hunde, ikke i stort antal, men vi møder dog ind imellem nogen.

Det er på ingen måde noget problem og vi accepterer blot, at han er sær i den retning.

Hvad nu hvis nu vi tvang ham ud i at han skulle møde en maaaaasse mennesker, som skulle smide kiks i hovedet på ham? Han skulle smides ud i en situation som han tydeligt ikke havde lyst til at befinde sig i, han ville højst sandsynligt ende med at bide nogle af de kloge hoveder, der skulle "omvende ham" - og så kunne jeg oprette en tårevædende tråd om at "det er med blødende hjerte at jeg nu bliver nødt til at aflive Fido"

... når det i virkeligheden kunne være undgået - hvis jeg enten havde valgt en langt mere social hunderace, .. eller fortalt min hund, at den kunne stole 100% på mig, og at jeg naturligvis accepterede dens grænser og aldrig overtrådte dem - så den aldrig skulle behøve at forholde sig til fremmede mennesker, når den nu så tydeligt signalerede, at det havde den ingen interesse i.

Hvorfor er vi herhjemme blevet så dårlige til at respektere racers / individers forskellighed ?
Hvorfor drøner vi over vores hundes grænser og tvinger dem til at være som brune labradors allesammen ?
Hvorfor køber vi blandinger af potente racer, og nægter at opdrage dem på en måde, som gør at vi trænger igennem ?

Og hvorfor er der så mange hunde der bliver aflivet - blot fordi ejeren ikke slog til ?