{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.924 visninger | Oprettet:

Hvilken hunderace? {{forumTopicSubject}}

Hejsa!

Sagen er den, at min farmor idag fik sin hund aflivet pga noget akut med den nyre.

Hun er meget ked af det og håber at anskaffe sig en ny hund på et eller andet tidspunkt.
Den forhenværende hund var en D/S gårdhund, men den passede egentlig ikke til hende i aktivitetsniveau.

Hun har hus med indhegnet have, men da hun er oppe i årene, kan hun ikke gå mange ture med den og de ture den kommer på, bliver ikke særlig lange, men bare "lige rundt om blokken".

Vi er erfarne hundemennesker i familien, ligeledes min farmor, men vi har altid haft schæfere og collier (og så lige den ene gårdhund). Og ingen af de 3 hunde er nogen hun passer med mere. Så vi er lidt på bar bund.
Hunden må ikke være særlig stor. Den skal være lille nok til at min farmor kan holde den hvis den ser en anden hund den vil hen til på tur e.l.

Min farmor er pensioneret og er altid hjemme og hvis hun ind imellem kører ind til byen, så har hun hunden med sig. Så den kommer aldrig til at være alene hjemme.

Men den skal have et relativt lavt aktivitetsniveau og den skal kunne trives med, ikke at få mere motion og aktivitet end enkelte korte ture, kaste lidt med bold i haven og ellers bare gå rundt og hygge sig i huset og haven (som den vil ku rende rundt i hele dagen) og selvfølgelig få massere kærlighed og opmærksomhed.

Findes der en race som vil ku passe ind til denne livsstil?

Håber I kan hjælpe smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvilken hunderace?
  • #2   21. jul 2016 For en hvalp/unghund - uanset race, så synes jeg ikke det lyder til ret meget motion/mental stimulering. Hun har ikke overvejet en lidt ældre internathund?

  • #3   21. jul 2016 Tak, vi prøver at kigge lidt på selskabshundene så smiley

    Tror helst hun gerne vil ha en voksen hund, fordi hun har indset hun ikke kan træne og aktivere en hvalp særlig meget. Så en ældre hund vil være helt okay til hende, så længe den ikke kun har et halvt år tilbage at leve i (man kan jo aldrig vide sig sikker på hundens levetid I know, men den skal gerne ha gode chancer for at leve en del år, så hun ikke skal igennem et tab lige med det samme igen).
    Vi kan køre rundt på hele Sjælland efter hund, så hvis der skulle være en rolig internathund er hun meget åben for det smiley


  • #4   21. jul 2016 Canis-minor.dk
    Find en race eller to som passer og henvend jer hos opdrætterne til hvis de har en pensioneret avlshund, eller en kasseret unghund.
    Mange af de små racer bliver jo gerne 14-18 år, så der er masser af år i en voksen selskabshund.
    Kan hun børste og vaske?


  • #5   21. jul 2016 med den motions mængde du beskriver, frygter jeg at hun ender ud med en tyk mops.

    vores Lulu får kun 50 gram mad om dagen og hun er tyk.
    hun er på ingen måder tilhænger af motion men får alligevel min 30-60 min gåtur hver dag, i pensionist tempo


  • #6   21. jul 2016 Jeg tror sagtens hun kunne finde en voksen Chihuahua som ville trives fint med det, måske med lidt mental aktivering, som at smide foder på græsset og lidt spil den kan få brugt hjernen med, men ellers synes jeg umiddelbart det lyder som en race for hende, specielt når hun gerne vil have en voksen smiley

  • #7   21. jul 2016 Synes det lyder som en god idé med en voksen hund af selskabsrace, og så evt. opfodre din farmor til at få hunden til at bruge hovedet, ved f.eks. fodersøgning som My only siger smiley

  • #8   21. jul 2016 Hun skal nok ikke over de 5-6kg (og nok egentlig mindre), hvis hun skal kunne holde den. Også taget i betragtning, at hun jo kun blir ældre..
    Mops, cavalier, og andre omkring de 8+ kilo er faktisk temmelig stærke, hvis de virkelig vil trække..

    Jeg tænkte selv evt på en yorkie?


  • #11   22. jul 2016 En voksen chi, eller pekingeser ville passe udemærket til det liv hun kan tilbyde en hund.

  • #14   22. jul 2016 Jeg ville også sige måske en tibetansk spaniel

  • #17   22. jul 2016 Tak for alle jeres gode og positive svar! Jeg tjekker op på de forskellige hunderacer og tager et kig på alle jeres link smiley

    Birgitta: hun er egentlig okay frisk, men hun ER ikke særlig stærk og hun er heller ikke godt nok gående til lange eventyrture.
    Det er helt klart hendes beslutning der gælder og hun kommer med rundt og ser hundene, men min far og jeg har også været nødt til at sætte begrænsninger for hende, da hun overvurderer sig selv. Da hun mistede sin collie som hun havde før sin D/S, så var hun så ked af tabet over den, at hun skyndte sig at købe den første hund hun så, hvilket var en Sankt Bernard der var til salg på en gård hun købte grønt. Den var egentlig super sød, men alt for stærk og formåede at vælte hende flere gange, også temmelig voldsomt endda. Så den måtte hun af med meget kort tid efter. Og lige nu savner hun sin D/S så meget, at hun vil påstå hun kan magte ALLE hunde man viser hende. Uanset hvor god hundetræner hun så er og hvis vi siger hun sagtens ville ku opdrage en lærenem race uanset størrelse, så SKAL hun kunne fysisk holde den, for man kan aldrig vide sig 100% sikker på om den en eller anden dag ser noget og trækker. Og der er hun ikke fysisk stærk nok mere til en schæfer, collie e.l. D/S gårdhunden ku liiiige gå an i størrelse, men noget lidt mindre ville være det optimale.

    Og internettet har vi introduceret hende for, men det tror jeg aldrig vi får overbevist hende om er smart at bruge smiley



  • #18   22. jul 2016 Som de andre siger, ville jeg nok prøve at finde en på 4-7 kg, da de faktisk kan trække overraskende meget, så snart de kommer over den vægt.

    Jeg har selv en Tibetansk Spaniel, og hun er i hvert fald skødehund med stort S! Man når knapt nok at sætte sig, så sidder hun på skøddet af en - så hvis din farmor synes sådan noget er hyggeligt, kunne det sagtens være et bud smiley

    Ellers er det virkelig en sjov race, med ufattelig meget personlighed. Herhjemme går Saga under navnet "Prinsessen", for hun er en vaskeægte lille diva! De elsker ens selskab, men kræver også at blive behandlet ordentligt, så hvis de synes at noget er uretfærdigt, så går de. (gælder fx negleklipning eller kedelig lydighedstræning smiley )

    Jeg tror heller ikke manglende gåture vil gøre så meget, så længe i anskaffer jer en voksen hund. Saga gider i hvert fald ikke ud, hvis jorden af en eller anden årsag er våd (man skal jo endelig ikke blive våd på sine små kongelige poter)

    Det bedste man kan give sin Tibbe, er en vindueskam med et lækkert tæppe - så ligger de stolte og glade og betragter hele kongeriget smiley
    Heldigvis gør Saga kun når det er hunde, som hun har set sig sur på, som går forbi. Mennesker (og godkendte hunde) må gerne gå forbi uden et bæf.


    profilbillede
  • #20   22. jul 2016 Nu siger TS jo at en DSG er for stærk, det er vel grund nok i sig selv, at man ikke kan holde hunden, eller hvad, Birgitta..?

  • #22   22. jul 2016 Okay, men min farmor kan ikke holde noget fra den størrelse og opefter. smiley

    Ja, den hund havde desværre en ret traumatisk fortid, men den nåede heldigvis at blive min farmors bedste ven og den kunne gå løs overalt og blev lige ved siden af hende konstant for den var den største tryghedsnarkoman. Den var en rigtig "sidde på skødet"-hund. Men igen, når vi gik tur med den, så hvis den hurtigt blev bange for noget og lige rev til, så var den for stærk for hende.

    Hun og især min far har rigtig meget schæfer erfaring og sidstnævnte har trænet politihunde. Og netop derfor ved vi, at en schæfer slet ikke ville gå an med det hun har mulighed for at give hunden nu. Hun siger selv, at hun ikke vil gå særlig mange ture uanset hvilken race hun fik og at hun gerne vil ha en nem hund som er lille nok til at hun kan håndtere den, og som er fint tilfreds med mest bare at tulre rundt i haven selv og sidde på skødet og ligge i sofaen osv. Hun har skruet meget ned for opdragelsen og vil mest bare ha en, som har et naturligt venligt sind og som ikke har de store aktivitetsbehov.

    Om den gør når den ser en fugl, hører en ukendt lyd el. eller ikke er jordens mest velopdragne hund, gør hende ikke spor, så længe den er venlig af natur overfor mennesker.


  • #24   22. jul 2016 Okay, jeg laver ikke så indgående konklusioner, jeg læser hvad der skrives, istedet for at finde på - hvor står der at den afdøde hund var traumatiseret og nervøs? Kiggede lige tråden igen og kan altså ikke se det...

    Det er da lige meget om, om man så har erfaring med alle racer, hvis man ikke kan holde dem (nu eller om 5-10 år) så hjælper det jo intet?
    At du mener, du kan, fortæller jo intet om TS' farmor. Det er meget forskelligt, hvordan folk ældes. Hvilket du nok i virkeligheden godt ved, tænker jeg...


  • #25   22. jul 2016 TS, så først dit sidste indlæg efter jeg havde skrevet selv sidst. Men udfra det tænker jeg også fx en tibbe eller lign. smiley

    Dejligt din farmor har nogle kære omkring sig, som vil hjælpe med at finde den rette hund til hende, og at I er enige om at I hjælper hende. smiley


  • #28   22. jul 2016 Heidi og tibben: SÅ enig smiley

  • #29   22. jul 2016 Skal det være en hund, for ellers kunne en kat måske også være en ide ?

  • #30   22. jul 2016 Ja, jeg sad også og tænkte på at det nok ville passe bedre med en kat. smiley

  • #35   23. jul 2016 Forstår simpelthen ikke, hvorfor du bliver ved med at insistere på, at en DSG er et godt valg, Birgitta..?

    -TS har sagt, det ikke er et godt valg - TS må da om nogen vide det, da TS kender den kommende hundejer, imodsætning til os andre
    -DSG er da fuldstændig ligeså gøende en race som de fleste selskabshunde - især hvis den ikke bliver gået med (som TS skriver)
    -Ældre mennesker er meget forskellige! Jeg har en morfar, der bliver 94 år om en måned, han er meget gammel og har været det i mange år, men jeg kender også en dame på snart 90, som er så adræt og livsglad, red aktivt til hun var 80, havde hund til hun var 85, men ja, da den sidste døde fik hun ikke en ny - selvom hun altid har været meget aktiv, så er hun trods alt også temmelig gammel efterhånden.

    Det er som om, du insisterer, fordi du ikke vil have vi "unge mennesker" skal bestemme om gamle (ældre?) folk - føler du dig lidt ramt her, måske? - skal have hund eller ej og hvilken. Men når nu TS' farmor selv har bedt om hjælp, så er der jo ingen grund til at være sådan på tværs..?


  • #39   24. jul 2016 Okay, så du føler dig ramt her..

    Du tror jeg så slet ikke, du behøver. Det er jo, som sagt, forskelligt hvad folk kan/kan blive ved med, når de bliver ældre smiley


  • #40   24. jul 2016 Birgitta: du har helt ret den Sankt Bernard var verdens dummeste valg og ikke et vi var inde over. Hun kom hjem med den uden at ha fortalt os andre noget. Hvilket bl.a. er derfor vi insisterer på at blande os i hvilken hund hun anskaffer sig - hvilket du stillede spørgsmålstegn ved i starten og mente hun helt selv skulle klare det og at vi ikke måtte undervurderer hende.

    Og den var så også det eneste fejlkøb. DSG'en var en fantastisk hund og dens baggrund er ikke = fejlkøb. Den var på alle punkter det perfekte køb og de passede så godt til hinanden, men som årene gik blev min farmor jo ældre og ældre og turene mindre. Da hun anskaffede sig den gik hun mange ture, også på stranden. Desværre blev den dog ikke gået særlig meget med her det sidste år. Men selvom den var en god hund, og faktisk aldrig blev en "problemhund" (det eneste problem den egentlig havde var at jagte katte der kom ind i haven. Men hvis det er grund nok til den var et fejlkøb åbenbart, så bliver det svært at gøre rigtige køb), så er en DSG ikke den rette race NU. Det kan vel ikke være så svært at forstå.


  • #42   25. jul 2016 Birgitta, undskyld, men hvorfor kan du ikke bare acceptere at hendes farmor er blevet ældre og derfor ikke kan klare hvad hun har kunnet?! bare fordi hun har kunnet klare en dansk/svensk gårdhund, så betyder det altså ikke at hun kan nu!
    Derudover er der ingen af dem indenfor den race jeg kender, som ville trives med det TS beskriver, det er altså en ret aktiv hund.

    TS jeg synes det er godt at i blander jer, og jeg synes i virker til at være meget realistiske omkring hvad hun kan og hvad hun ikke kan. Jeg ved ikke helt hvor gammel din farmor er, men det er nok en god ide at tænke på hvad i gør med hunden, hvis den lever længere end din farmor. smiley
    Jeg synes bestemt godt hun kan have en lille voksen hund, det ser jeg ingen problemer i. Jeg kan som tidligere nævnt kun anbefale Chihuahua, den er den dejligste og nemmeste lille hund, jo de vil gerne gø, men det er så også ca. det eneste problem jeg kan se i forhold til din farmor, for de kan ikke trække afsted med hende og det bedste de ved er at være sammen med deres ejer. Og hun kan aktivere dem med fodersøg eller lign, som ikke kræver noget af hende, men som hunden får meget tid til at gå med, mine elsker det smiley
    De vil selvfølgelig rigtig gerne med på tur, men de kræver ikke en masse, og hun kan tage den med nærmest overalt.
    Der er (desværre) tit voksne hunde af racen til salg, så det burde være til at finde en. Nogle gange har folk 2 som søger hjem sammen, det kunne hun jo også overveje, de kræver jo ikke det vilde og er ikke så dyre i den str, og så kunne de også have glæde af hinanden smiley


  • #43   25. jul 2016 Nu blev jeg jo nødt til at gå ind på min profil og læse hvad jeg havde skrevet om hunden. Udover galleriet er 4,5 år gammelt, så står der at den havde båret fysisk og psykisk skade fra tidligere ejer, men at den var sød og tryg ved os, pånær lige det første halve år. Jeg kan ikke se hvordan det afviger fra den beskrivelse her i tråden. Den BLEV helt tryg ved os efter et halvt års tid, hvilket er ret kort tid, i forhold til hvor bange den var i starten. Så bestemt ikke et køb der er fortrudt på noget tidspunkt. Vi vidste jo hvilken hund vi havde med at gøre fra første gang vi mødte den, så et dårligt/forkert/fejlkøb bliver den aldrig hvordan man så vender og drejer det.

    Men racen kan ikke komme på tale igen. Hun kommer ikke til pludselig at gå flere ture. Og igen, turene var aldrig et problem da hun anskaffede sig hunden. Det blev først et problem det sidste års tid hunden levede.
    Hun kan godt lufte en smule, men aldrig i et tempo og over en distance en gennemsnitlig DSG vil synes var tilfredsstillende. Selvom det er en mindre hund, så er der "mere hund" over den i forhold til mange andre mindre racer (i mangel på bedre forklaring). Derfor ville det være perfekt med en lidt mindre hund med mindre aktiveringsbehov.


Kommentér på:
Hvilken hunderace?

Annonce