En hund kan lære en meget. {{forumTopicSubject}}

Men så meget troede jeg alligevel ikke, at jeg kunne lære.
Det kan godt være, at Vaks lærte mig meget, især om verden omkring mig, fordi han fik mig ud.
Men Bella har nok lært mig præcis lige så meget.

Hun har lært mig, at ikke alle hunde er som Vaks, og lader være med at bide ting i stykker.
Hun har lært mig, at lagner skal udskiftes ofte. (de har huller....)
Hun har lært mig, at jeg ikke skal lade maden stå på bordet (eller.. kage)
Hun har lært mig, at jeg aldrig får rene vinduer i stuen igen (Fluer...)
Hun har lært mig, hvordan man finder på nye tricks H E L E tiden.
Hun har lært mig at sy bamser og puder sammen igen.
Hun har lært mig at samle fyld fra ovenstående op A L L E steder.
Hun har genlært mig, hvordan man har en hvalp.
Og hun har lært mig, hvor irriterende en hormonplaget teenager i næsten-løbetid er.

Men vigtigst af alt har hun også lært mig en masse om mig selv.
Mange af jer husker sikkert problemet med bilerne... hundene.. og nu også cyklerne.
De sidste par dage har jeg virkelig fundet ud af, hvor stor en forskel jeg gør.

Hendes problem adfærd, viser sig at have været min problem adfærd. På få dage har jeg lært, hvor vigtig min kropsholdning, mine følelser og min opmærksomhed er.
Bella har reageret på én bil i dag. Kun én. De andre er ignorerede fuldstændig.
Hun reagerede ikke på en eneste cykel.
Hun ignorerede gøen... 3 gange.
Og selvom hun reagerede på en hund, hun rent faktisk kunne se, så er jeg virkelig glad for, at jeg har lært at håndtere mig selv.

Det eneste jeg har ændret, er nemlig at jeg selv ignorerer bilerne og cyklerne. Jeg forkorter ikke hendes snor, jeg ænser faktisk ikke deres eksistens (så meget, jeg øver mig lidt endnu). Jeg forholder mig rolig ved hunde - Også indeni, og jeg ignorerer gøen.
Vigtigst af alt, så forholder jeg mig rolig i hendes nærvær, også når hun reagerer.

Vaks har lært mig meget, og Bella har lært mig meget.

Jeg elsker mine to flæskefjæs