{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.199 visninger | Oprettet:

Allergi {{forumTopicSubject}}

Knægten og fruen er kommer hjem fra lægen i dag, efter blodprøver på hvorfor han har haft svært ved at trække vejret.
Resultat - allergi for hunde, katte og heste

Det er kommer lidt "ud af den blå luft", og han har altid haft fuld fart på uden problemer. Også da vi fik Sally for ca 6 år siden, og hest for ca 3 år siden.

Jeg har kun lige hurtigt fået det at vide hurtigt, så jeg aner ikke i hvilken grad det er. Men han har været tynget af det på det seneste, og haft astma medicin.

Hvad har i af erfaringer generelt? Også med medicin, grundig rengøring, tøj adskilt, mindre kontakt osv.

Jeg forestiller mig ikke at Sally skal nogen som helst steder - uden mig



Kommentarer på:  Allergi
  • #1   4. dec Øv jeg føler med jer. Det er en grim besked.
    Havde det været dig eller konen, så ville jeg foreslå at prøve noget allergi medicin.
    Men med et barn...........................
    Du ved vist selv, hvad der vil være det mest fornuftige at gøre.
    Sender jeg mange venlige tanker.


  • #2   4. dec Altså I har vel intet at tabe på at forsøge medicin?

  • #3   4. dec Jeg ville nu ikke medicinere mit barn hvis ikke det var absolut nødvendig.


  • #4   4. dec Der ser vi nok forskelligt på det og det er jo også fair nok.
    Man kan alligevel ikke gå igennem livet uden medicin af og til i en vis grad.

    Men det kommer jo også an på om Johnny og damen er enig.


  • #5   4. dec Jeg ville aldrig medicinere mine børn, for at JEG kunne holde hund. Det er ikke etisk korrekt. Dyret er jo ikke barnets valg eller behov.
    Kuren er klar og ligetil, omend ikke nem: Husdyr væk = barn rask.
    Det er et forfærdeligt dilemma, men sådan er situationen.


  • #6   4. dec Jeg ville ikke lade et barn medicinere eller bo sammen med et dyr barnet ikke kan tåle - at være konstant udsat for det man ikke kan tåle kan give alvorlige problemer på sigt - man kan nemt udvikle astma, og hvis man døjer med slem astma som min søster fx, kan det gå over i KOL.

    Og skal et barn sensibiliseres, så kræver det også at barnet ikke bor med de dyr der ikke tåles imens - den behandling tager flere år.

    Jeg er selv allergiker bl.a. overfor hunde men har fået fjernet mine symptomer via homøopatisk behandling - i hvert fald så mange symptomer at jeg intet mærker til min allergi overfor hunde mere end hvad en allergipille og næsespray kan klare (det skal jeg tage under alle omstændigheder året rundt da jeg hverken tåler støv, støvmider, pollen eller svampesporer) - men JEG vælger selv at udsætte min krop for risikoen og for den ekstra medicin det med tiden måske kan medfører - jeg kender risikoen og er helt okay med den. Jeg ville aldrig udsætte et barn for det samme. Det er også årsagen til at vi ikke skal have børn - det er vigtigere for mig at have mine hunde end det er at få et barn.

    Min søster er meget hårdt ramt af allergi og astma - og hendes krop er i dén grad ødelagt af kraftig medicinering helt fra barns ben.


  • #7   4. dec Nok heldigt jeg ingen børn har
    Men det ændre nu ikke på at jeg ville forsøge medicin.
    Drengen er jo ikke spæd eller lille barn.
    Men som sagt kommer det jo også an på hvad Johnny siger og hvad damen siger til det.
    Slet ikke sikkert de er enige jo.


  • #8   4. dec # 4
    Nej, det er ikke fair over for et barn at det skal medicineres hvis ikke det er nødvendig.
    Det er hellere ikke fair at man udsætter sit barn for allergener velvidende at barnet ikke kan tåle dem, og hvorved man kan forværre barnets tilstand væsentligt.


  • #9   4. dec Janni, hvad har det at gøre med at barnet ikke er lille? Man bliver altså ikke mindre syg med alderen.. Det er virkelig egoistisk at udsætte sit barn for den slags fordi man selv har hund. Det er den risiko man løber når man får barn og har dyr samme tid - så skal man jo beslutte inden hvad der er vigtigst - at have dyrene eller at få barn.

  • #10   4. dec Igen, vi behøves ikke være enige.
    Det er fair nok.
    Jeg ved at jeg ville forsøge medicin og sådan er det.
    Men nu har jeg jo heldigivs ingen børn, så det er jo egentlig ikke så vigtigt hvad jeg ville gøre.


  • Jeanette O
    Jeanette O Online Tilmeldt:
    jun 2014

    Følgere: 5 Emner: 1 Svar: 1.389
    #11   4. dec Øv for lorte situation at stå i

  • #12   4. dec Johnny, er det jeres fælles barn eller kun din kærestes? Er det fælles barn er der imo kun én løsning - at omplacere Sally. Er barnet kun din kærestes - ja så må du nok desværre vælge hvem der er vigtigst for dig. Uanset hvad er det en rigtig lortesituation

  • #13   4. dec Nicole, det er MIN mening, og den er hverken mere eller mindre forkert end din er det.

    Accepter det, tak.


  • #14   4. dec Janni, jeg spurgte dig rent faktisk om et spørgsmål. Jeg har overhovedet ikke skrevet at din mening er mere forkert eller rigtig end min.

  • #15   4. dec Jo, du skrev noget om at det var egoistisk og den vej gider jeg ikke ned af.
    For så har du på forhånd sagt at jeg er gal på den.
    Og det er din mening.
    Jeg har en anden og sådan er det.


  • #16   4. dec spørg lægen om vaccinationer mod allergi..

    jeg kender en katteopdrætter der vsr allergisk overfor katte, efter vaccinationerne var allergien væk


  • #17   4. dec Men Johnny, et kram skal du have herfra

  • #18   4. dec JEG synes det er egoistisk, ja. Jeg har vel lige så meget ret til at skrive min mening som du har til at skrive din jeg er overhovedet ikke på vej ned af nogen vej - det tolker du. Men jeg spurgte rent faktisk hvorfor du mener det gør en forskel at drengen ikke er lille eller spæd?

  • #19   4. dec Vaccine er nemlig et godt bud og der er heldigvis mange muligheder i dag.

  • #20   4. dec Ja og det er fair nok, Nicole.
    Vi behøves jo som skrevet ikke at være enige.


  • #21   4. dec Normalvis må man ikke udsættes for det man ikke kan tåle mens man vaccineres, så det kræver stadig at Sally omplaceres.

  • #22   4. dec Omplaceres?

    nej det kræver den bare bliver passet imens..


  • #23   4. dec Men du nægter simpelthen at svare på mit spørgsmål, Janni?

  • #24   4. dec Da min den yngste var 3 fik vi kat - og i løbet af kort tid udviklede han heftige allergiske symptomer som indebar vejrtrækningsproblemer, astma-lignende symptomer, hævede slimhinder mm: Vi kom hurtigt af med katten igen, men skaden var sket, og det endte faktisk med en operation for at bedre hans vejrtrækning...

    Han er heldigvis vokset fra allergien (bliver 10 om et øjeblik) men jeg kan kun sige at da jeg efter operationen så en helt anden side af min dreng - en side som ikke var tynget af allergisymptomer, som var glad og frisk og veloplagt, istedetfor altid udkørt og sorte rande under øjnene, så havde jeg det virkelig, virkelig skidt med at ha' fået kat, og med at jeg ikke bankede i bordet overfor lægen hurtigere end jeg gjorde...

    TS, var det en mulighed at få Sally passet et andet sted, måske 14 dage, og så se hvad det gør for din dreng?

    Og dernæst, jeg er ikke imponeret af at medicinere bare for at beholde hunden, hvor ondt det end gør, men jeg kan altså anbefale et homøpatisk middel kaldet Høron: Sønnike udviklede i sommers en vanvittigt voldsom høfeber, som hverken piller, næsespray eller øjendråber kunne slå ned - men Høron gjorde ham symptomfri på en uges tid...

    Jeg føler SÅ meget med jer - det der er næsten min største frygt ved at få en hund, for jeg ved jo godt, at hvor meget jeg end elsker Dixie, så kommer mit barn altså først....


  • #25   4. dec Frk. Jensen, sådan en vaccine tager altså flere år - det er måske en rigelig lang pasning

  • #26   4. dec Det mener jeg ikke den gjorde den hun fik.. Og hun havde kat imens

  • #27   4. dec Et bud kunne være at Johnny og Sally flytter for sig selv imens drengen forsøges vaccineres.

  • #28   4. dec Min søster har været igennem 4 års vaccine - og da jeg drøftede det med min læge var det også et projekt der ville tage minimum 2 år. Det samme har jeg hørt fra andre der har været igennem det samme eller snakket med lægen om det.

  • #29   4. dec til gengæld vare det resten af livet

  • #30   4. dec Har aldrig hørt om en vaccine der er 4 år om at virke.

    Snak med lægen om det.
    Der er heldigvis mange muligheder.


  • #31   4. dec Du får også et kram herfra.

    Det er noget af et dilemma at stå i


  • #32   4. dec Janni, nu er det jo ikke én vaccine - det kræver mange vacciner. Selvom du ikke har hørt om det, så findes det

  • #33   4. dec http://hoefeber.astma-allergi.dk/allergivaccination

    Der står blandt andet:

    Allergivaccination er en tidskrævende tre- til femårig behandling, hvor jævnlig indsprøjtning med helt små mængder af allergen gradvist vænner din krop til at kunne tåle mere af det, du har allergi over for


  • #34   4. dec Jeg ved ikke så meget endnu. Fruen kommer først hjem senere.
    Knægten siger at prøven viste:
    31% allergisk overfor Heste
    32% over for hunde
    51% overfor katte.

    Og at "når man er over 30% så er man allergisk". Jeg aner ikke hvad tallene betyder eller hvilken konsekvens størrelse det er.

    Jeg er glad for debatten så jeg kan få nuanceret min mening og finde muligheder.

    André har aldrig været voldsom præget af det. Han har altid spillet fodbold, leget og været frisk. Han klagede over at han ikke kunne trække vejret HELT ned i lungerne og at det var irriterende. På det grundlag tog vi til lægen. Ingen knopper, hosten, snot, træhed osv - kun "let" vejrtræknings problemer.

    Jeg har ingen bekendskaber jeg ville sende Sally afsted til i en omplacering med god samvittighed. Og en fremmed er udelukket.

    Knægten er ikke min biologisk. Men jeg har været en fast del af hans liv i 9år, i dag 11år. Han ser ikke sin egen far, og jeg er faderfigur.


  • #35   4. dec Vil også lige sige at man kan være heldig at vokse fra det.
    Jeg havde selv udslag på hund og kat da jeg var måske 12-15 år.
    Men jeg er jo som bekendt selv hundeejer nu og er også opvokset med alle slags dyr.


  • #36   4. dec Men han lyder da ikke til at være hårdt ramt Johnny, jeg ville klart forsøge de muligheder der er.
    Slemme slemme mig.

    Og så lige endnu et kram, fuck noget lort at stå imellem sin dreng og sin hund.


  • #37   4. dec Alle spurgte hvad vi dog ville gøre, hvis vi fik børn med allergi, dengang vi kun havde hunde.
    Joken/svaret var at omplacere børnene.
    Den tager man i sig, den dag der så er børn i ens liv.
    Heldigvis er det de færreste børn der udvikler allergi, når de fødes ud i et liv med den type dyr. Det er straks værre når dyr først introduceres senere i livet. Da udsættes kroppen åbenbart for et chok.
    Der er naturligvis en hel masse arvbarhed i det også.


  • #38   4. dec Det tror jeg så at du har ret i, Malene.

  • #39   4. dec Jeg er født Multi allergiker, og har idag både hund og kat.

    Man kan altså arbejde med sin allergi.

    Jeg ved ikke hvad i skal gøre, og hvordan i skal tackle situationen, vil bare give en kæmpe krammer!


  • #40   4. dec Øv, sikke en træls situation for jer Aner intet om allergi osv. vil bare lige sende et kram og krydser fingre for at i finder ud af det

  • #41   4. dec Ift ikke at gøre noget - altså forsætte som I lever nu, skal I virkelig overveje, om I risikerer at jeres søns allergi kan udvikle sig. Det er en ganske normal følge, at allergien bliver voldsommere, når man udsættes for den konstant/jævnligt. Også derfor allergivacciner er så langsommelige - der bliver givet ganske, ganske lidt over lang, lang tid, således at man desensibiliserer fremfor at fremkalde allergi. Det sagt, så er vaccinerne et gamble, der er masser, som de ikke virker for.

    En lille historie, som måske kan sætte nogle ting i perspektiv.
    Da jeg var barn, boede vi ved siden af en familie, som havde en dreng med astma og allergi. Min bror og han blev gode venner, og brugte meget tid sammen. Min bror er selv astmatiker og multiallergiker.
    Da drengene var omkring 9-10 år, kom nabodrengens søster hjem med en labbehvalp, som hun ville have. Og de valgte at beholde den. På trods af at drengen ikke kunne tåle den.. Mor og far røg derudover også indenfor, hvilket bestemt heller ikke hjalp en astmatisk dreng på vej..
    Min bror holdt op med at komme derovre, fordi han havde svært ved at trække vejret pga hunden. Og venskabet flød ud i sandet med tiden.
    Nu her i deres voksenliv er de to drenge, som jo egentlig startede ud på de samme betingelser, men som levede og voksede op i hvert sit miljø, endt meget forskelligt ud. Min bror er 185cm høj, dyrker en del sport, løber fx maraton (på trods af en lidt besværet vejrtrækning pga astmaen) og er i perioder medicinfri, dog kun korte perioder..
    Nabodrengen er blevet omkring 155-160cm høj. Han ser sådan "overall" usund ud, når man ser ham. Flommet, ludende gang, tydeligt ikke noget super sundt liv...
    Så man skal virkelig tage de her ting seriøst. Begge drenge fik selvfølgelig medicin som børn, og tager selvsagt stadig medicin nu som voksne, men de betingelser, de er vokset op på, har altså sat den ene op til et liv (næsten) som en normaltfungerende ung mand, hvor den anden er ret hæmmet af sine lidelser nu. De er begge omkring 31 år idag.

    Et eksempel på hvor stor en rolle miljø spiller, når det kommer til ting som astma og allergi, måske du kan bruge det, TS


  • #42   4. dec Ahr, A-S, så enkelt er det nu ikke at konkludere at det er pga hund, allergi og astma, at drengene har udviklet sig forskelligt - hvis der var evidens for at tingene udvikler sig sådan var der nu nok et helt andet syn på kæledyr i børnefamilier...



  • #43   4. dec jeg er nu også 163 høj og min storebror har også ca samme højde.. Vi har en fætter der er meget højere end vi er..

    vores lillesøster der ikke har samme far har også overhalet os i højden..


  • #44   4. dec Uanset hvad man vælger, er det noget der skal tænkes godt igennem. Ja, man kan vælge medicin, men er det hvad der er bedst for barnet?

    Jeg har et barnebarn der tager og SKAL tage en masse medicin hver eneste dag ( også astma medicin uden at have astma eller allergi ), og trods hun har fået det fra hun var 1½ år, og skal tage det resten af hendes liv, så er det absolut ikke nogen dans på roser. Det er hårdt, skal jeg hilse og sige.
    Havde jeg muligheden for at trylle det hele væk så hun kunne få lov at være et barn som alle andre, og ikke få alt det skidt i kroppen, så gjorde jeg det på et splitsekund.


  • #45   4. dec Æv en situation at stå i . Det er jeg sørme ked af på jeres vegne.

    Jeg synes I skal snakke sammen og tage en snak med sønnike. Hvad ønsker han? Man kan godt forklare, på en rolig måde, at han har en allergi, og det er derfor han har svært ved at trække vejret. Og at man kan komme af med Sally, og at man kan prøve en vaccine/behandling, og at han selv må bestemme hvad han ønsker.

    Min gudmors yngste var stanghamrende allergisk og de havde egentligt ikke hund, men hun var insisterende så hun gennemgik en vaccine, og kan fint tåle hunde idag (men stadig ikke kat).

    I mellemtiden kan I prøve at stikke ham oget probiotika med l.rhamnosus og l.rheuterii (bakteriestammer) i. Det kan være lidt en far fetched ting, men de to bakteriestammer har vist sig at være vigtige ift. allergi og allergisymptomer, og har i forsøg endda vist sig virksomme mod jordnøddeallergier i børn. Det er forsøget værd, bare mens I sunder jer.

    Og så synes jeg endeligt I skal lade være med at tage internetbefolkningens kategoriske udtalelser om hvad "man" gør så seriøst. Brug hellere tiden på at snakke sammen og snakke med sønnike. Det er familien, der skal træffe beslutningen, og derfor familien der skal kommunikere om den. Pøj pøj med det.

    Og som ps: Vi troede en overgang, at manden var allergisk over for Balder. Og i den periode traf min mand en beslutning om at han ville have vacciner og anden behandling før han opgav Balder. Ja, han var voksen, hans helbred er fint ødelagt allerede af at være i live i 41 år, så det er noget andet, men man kan godt træffe en beslutning selv. Nu har det så for os vist sig, at det (heldigvis) ikke var hund men (uheldigvis) en svampespore som vokser i de lokale skov og støvmider.


  • #46   4. dec Og Batdog sagde det.
    Det er ikke kun een rigtig løsning på det her.


  • #47   4. dec Mon en 11 årig dreng er i stand til at træffe et valg i dén størrelsesorden og være klar over hvilke konsekvenser det kan have for ham. Jeg tænker at det for en 11-årig dreng lyder fint med medicin/vaccine mod at han må beholde hunden - men han tænker jo slet ikke langsigtet, det kan en 11-årig dreng altså ikke i dén skala.

  • #48   4. dec Uha det er noget af en opgave at smide på drengens skuldre. Han er da ikke i tvivl om, at Johnny vil blive knust hvis han skulle af med Sally. Børn er så smadder loyale, at han ville da straks vælge medicin.

    Men som der bliver skrevet, så er det slet ikke vores afgørelse. Jeg ved bare hvad det vil sige, at et barn skal have medicin dagligt.


  • #49   4. dec puhh for en situation at stå i Johnny

    Det er jer, og kun jer der skal finde ud af hvad hvad der er at gøre.
    Undersøg hvad der kan være af muligheder for at hjælpe drengen, der kan måske være et eller andet der kan lette ham, som fx batdog skriver om.
    Lad være med at træf forhastede beslutninger, det er hvad jeg ville have gjort.

    Nu har jeg ikke haft allergi blandt ungerne, jeg har selv overfor kat i lettere grad, men her er dog 3 i huset, og det går ok.
    Min yngste søn havde astmatisk bronkitis som spæd, fik medicin i inhalator og var i perioder temmeligt plaget.
    Jeg burde måske have skilt mig af med hundende dengang, som børnelægen rådede mig til, drengen var ikke allergisk, så jeg gjorde hvad jeg kunne mht rengøring, sovemiljø uden dyr, udluftning osv.
    Heldigvis voksede han fra det omkring 3 års alderen. han er 16 i dag, og har ikke haft problemer siden.

    Det er et rædsomt dilemma, jeg håber i finder en løsning som både du og knægten kan leve godt med.


  • #50   4. dec # 47
    Enig med Nicole.
    Det er ikke et ansvar man skal lægge på skuldrene på et elleve årige barn
    En elleveårig kan hellere ikke forstå hvad konsekvenserne kan være ved dagligt at være udsat for allergener.


  • #51   4. dec Havde ikke lige set dit indlæg med hvor slem allergien er, men så den lige nu - skal I forsøge jer med medicin ville jeg vælge homøopatisk - det er naturmedicin. Det har hjulpet mig, og jo hurtigere man begynder behandlingen efter allergien er startet, jo bedre er prognosen.

    Men der er ingen garanti for at det virker. Men det ville være den eneste slags medicin jeg ville udsætte mit barn for i den her situation.


  • #52   4. dec Trine G: Det er et eksempel på, hvordan det kan gå.
    Og det er jo netop en generel holdning (anbefaling), at man ikke har dyr, hvis der er børn i hjemmet, som ikke tåler enten dyrene eller de følgegener, som der er med dyr.

    Frk Jensen, at I er små I jeres familie, forklarer jo intet? Det ligger så til jeres familie åbenbart. Det har jo ikke noget at gøre med mit eksempel.


  • #53   4. dec det har det da.. min søster har ikke samme højde

  • #54   4. dec Jeg var som barn allergisk over for hø halm græs kat og mere, jeg voksede fra det.

    Idag har jeg stadig allergi over for kat, men jeg reagerer kun hvis den sover i min seng sammen med mig, eller den bliver nusset lidt meget, i nærheden af mig. Så vi kan sagtens være i samme rum, jeg kan også sagtens håndtere dem.

    Resten er jeg vokset fra!

    Jeg ville prøve med homøopati, det virker altså for rigtig mange!

    Kæmpe kæmpe kram!


  • #55   4. dec Vi bliver ringet op af lægen i løbet af ugen så vi kan følge op på hvad vi skal gøre, og hvordan vi følger op på evt aergi udvikling. Sygeplejersken gav ikke udtryk for at det var alarmerende og krævede drastiske beslutninger. At det var så lidt at man kunne undgå symptomer ved at gøre grundigt rent på værelset og holde den nede fra hans seng.
    Jeg har siddet og Googlet og jeg synes godt nok at det er meget blandet hvad folk har erfaringer. Lige fra ingen egentlig konsekvens, til den anden ekstrem


  • #56   4. dec Johnny, vent nu og se


  • #57   4. dec Ja vent og se, udgangspunktet må jo være de anbefalinger, som de profesionelle som sidder og kigger på din søn kommer med. De er sådan set de eneste, der kan sige noget håndgribeligt. Ikke en flok HG'ere.

    Jeg undrer mig dog over hvilke 11-årige folk har nu om stunder. Da jeg var 11 kunne jeg sagtens have håndteret en sådan beslutningsproces endsige forstå konsekvenserne ved de forskellige valg. Så her må lektionen også være, at anbefalinger fra os på nettet intet betyder, fordi alle børn er forskellige, så udgangspunktet er nødt til at være din søn, og ikke alle os andre.


  • #58   4. dec Enig med Batdog.
    Det er ved at blive en vane


  • #59   5. dec Hvad er ved at blive en vane Zenta?

  • #60   5. dec Johnny, hvis I skal prøve at se en periode uden Sally, er hun velkomme her. Hun vil passe lige ind ved mine piger, og der er ledig hundeseng og plads i både sofa og menneskeseng til en hund mere.

    Jeg håber I finder en løsning der virker for jer alle!



  • #61   5. dec Og Johnny, hvis der er et sted man trygt kan lade sin hund passe, så er det hos Anne! Hendes to hundepiger er SÅ gode til andre hunde - da jeg forrige sommer kun havde 3 hunde, havde jeg dem med ud til Anne - vi lukkede dermed to flokke bestående af ene af tæver sammen, først en gåtur i skoven og derefter tog vi med hjem til Anne og det gik fuldstændig problemfrit - både i haven og indenfor

    Anne er også mindst lige så sød som hendes to hundepiger!


  • #62   5. dec Ingen allergi uden en underliggende fødevareintolerance.

    Den ville jeg søge efter og eliminere fra kosten.



  • #63   5. dec En anden ting - det er værd at finde ud af hvad han helt specifikt reagerer på.

    Jeg har en søster, der er stærkt allergisk overfor hund, men hun kan uden problemer have hund i hjemmet selv.
    Hun tåler ikke spyt fra hund. Pels og skæl er uproblematisk.

    Og så er det jo bare at indrette sig.

    Så - inden I gør noget drastisk, vil jeg anbefale at få helt tjek på hvad han helt konkret reagerer på.
    At testen siger hund betyder ikke nødvendigvis at det er hund, der giver symptomer og slet ikke, at det er dens blotte tilstedeværelse.


  • #64   5. dec Man kan vel nok holde hunden helt ude af drengens værelse.......
    Det er et lille offer, for at beholde en elsket hund.

    Men det drejer sig jo om, om drengen er glad for hunden?
    Hvis det er en sej knægt, der vil gå gennem ild og vand for at beholde hans firbenede ven, så ER desensibilisering måske den bedste mulighed.
    En hundeglad dreng vil jo savne hunden, og måske også være forhindret i at få en ny hund senere i livet.
    Der er ingen garanti for, at han uden videre vokser fra allergien.

    Min ex blev desensibiliseret for 25-30 år siden. Vi havde 1 stor berner sennen hund. Da den døde, anskaffede vi to nye bernerhvalpe.. Og det fortalte han bare ikke til allergispecialisten. Ellers kunne han ikke blive desensibiliseret. Han fortalte bare at vi havde een lille hund.. og at den levede i bedste velgående, hver gang allergispecialisten spurgte til den.
    Jeg vidste ikke noget om, hvad det hele gik ud på. Google var ikke opfundet dengang. Og jeg var ikke med til udredning og undervisningen i at håndtere allergien, som der sikkert også har været dengang. Min mand var meget "privat". Så han fortalte meget lidt. Jeg fik først noget at vide, da vi stod med to store unge berner-tæver.

    Men jeg så hans arm hæve op hver gang han havde været hos specialisten. Selve stikket var det mindste af det. Men hele armen blev rød og varm og hævet. Og øm..

    Kan man gøre det på en 11 årig dreng?
    Det skal i hvert fald være en sej knægt med stor vilje til at gøre alt for at beholde hunden.
    Han skal forberedes på det, inden han siger ja til at prøve den løsning.
    Og hvis det bliver for meget, så skal han have lov til at stoppe. Og leve sit liv med allergien, som masser af andre børn jo også gør.. uden dyr i huset.
    Måske vokser han fra allergien. Måske ikke..
    Det gør bare ingen forskel for Sally...

    Hvis I har både hund, kat(te) og hest, så kunne I jo starte med at skille jer af med kattene. De er jo, ifølge testen, det største problem. Hesten må drengen holde sig fra, indtil han muligvis bliver kureret for allergien.. Det skulle også være til at overholde.
    så er det kun Sally tilbage. Hvis drengen kan holdes væk fra hest og kat, så kan det jo godt være, at han ikke mere mærker noget til allergien..

    Silke lever fint med græspollenallergi, selv om hun traver i græs hver eneste dag året rundt. Hendes andre allergier er elimineret. Og især de krydsreaktioner, hun fik på sit foder, er helt væk.
    Måske kan omlægning af kosten også være med til at forbedre drengens symptomer på allergi?
    Når han kun har allergi overfor dyr, så er det muligt at han krydsreagerer på animalske proteiner i maden også. Så er det lige med at få frasorteret de fødevarer, som måske forstærker hans symptomer..


  • #65   8. dec Min bror og jeg havde begge en smule hundeallergi. vi havde hund imens vi begge havde allergi, men hurtigt forsvandt min allergi for hund, og min bror ligesådan (men han har allergi overfor mange andre hunde).

    Da jeg flyttede hjemmefra fik jeg kat. jeg havde ifølge allergiprøver katteallergi, men jeg har aldrig oplevet noget problem siden jeg fik Mimi.

    Min bedste venindes far fik i en periode græs allergi. som prof. tennisspiller var det ikke så skide godt, men han lod sig ikke behandle og med tiden forsvandt det igen af sig selv.

    Jeg havde allergi overfor æbler og gulerødder og spiste det derfor aldrig. En sommer besluttede jeg mig for at prøve at spise det ugentligt som eksperiment, og med tiden forsvandt allergien.

    For nogle bliver allergien kun værre hvis man pakker sig total væk fra den. Astma er dog en anden sag vil jeg mene, jeg lider dog ikke af astma heldigvis..

    Allergi er bare noget total mystisk noget

    Har forresten ifølge test en sygt voldom birke og græspollen allergi, men jeg har siden jeg kom i tyverne ikke mærket meget til det.


  • #66   8. dec Jeg skal ikke kunne sige hvad I kan gøre i nuværende stund, men fremover fås der jo både allergivenlige hunde og heste.


  • #67   8. dec Kæmpe kram Det er sgu ikke en sjov situation!
    Jeg håber på en positiv opdatering

    Start med at holde ham fra kat og hest. Så kan det være hund ikke udgør et problem længere.


  • #68   9. dec En lille update. Lægen synes på ingen måde at der skal tages drastiske beslutninger. At han kun liiiiige er en lille smule allergisk.

    Han foreslår i første omgang at stoppe med medicinen og så en grundig rengøring på hans værelse. og så derefter holde hunden fra sengen. Men vi beslutter at holde hunden helt ude fra værelset.

    Og så følge op på udviklingen derfra. Så vi er ved godt mod


  • #69   9. dec Johnny, jeg ville stadig tage kontakt til en homøopat. De kan altså noget! Og jo før I gør det, jo færre behandlinger skal der til. Så kan I måske også undgå at det udvikler sig det er ren naturmedicin de bruger. Jeg slap med 3 konsultationer og har ingen symptomer haft siden, og min allergi er i følge blodprøverne værre end hvad der er tilfældet her.

    Men ja med de tal der kom, at hundeallergi kun er 31-32 stykker og det kun er over 30 man er allergisk, så er det jo absolut også i den lille ende af skalaen.


  • #70   9. dec Lyder fornuftigt Johnny

  • #71   9. dec Godt at læse

  • Ida og Figo
    Ida og Figo Tilmeldt:
    mar 2017

    Følgere: 3 Emner: 11 Svar: 966
    #72   11. dec Dejlig opdatering.

    Min mor er mega allergisk overfor hunde og katte, men hun tåler Figo i hjemmet så længe at der gøres grundigt rent efter ham. Hun kan på ingen måde have hund eller kat i hjemmet (det prøvede de, så røg hun på hospitalet med besked på at komme af med kattene med det samme).

    Et godt tip fra min mor er at vænne din dreng til at vaske hænder ofte. Det er nemlig ofte hvis hun har rørt ved en hund og så lige klør sig i øjenene eller på næsten at hun reagerer, så grundig rengøring og ekstra god håndhygiejne så kommer man langt


Kommentér på:
Allergi