Hvorfor skal livet blive så surt??? {{forumTopicSubject}}

Jeg har her de sidste 3 mdr. at prøvet at hjælpe en familie, med deres rottweiler.

Det startede i slutningen af januar måned, hvor jeg blev kontaktet af familien, med at de havde problemer med hunden.

Vi aftale så en dag hvor jeg kom hjem til dem, hvor vi kunne tale om tingene, så jeg kunne se hvad der skete i hjemmet.

Problemet var manden, hunden kunne ikke li ham, dvs. at hunden havde ingen respekt for manden, og den ville ikke høre efter hvad konen sagde eller gjorde.

Konen kunne ikke styre den når hund gik med den, den sprang op ad hende, og bed hende i armen, og havde efterhånden flået flere trøjer og jakker i stykker.

Manden kunne ikke komme ind i huset, hvis han havde været på arbejdet eller bare en tur i haven, så sad hunden og knurrede ad ham, så han måtte kalde på konen, for at få hunden væk.

Jeg fortalte dem at det var forkert prægning af hunden, og at hunden aldrig havde lært lydighed eller noget andet.

Men jeg ville gerne hjælpe dem, men det vil så være på mine præmisser og mine regler, uden indblanding og indsigelse fra familiens side, hvilket de gik med til.

Vi aftale så at vi gik en tur med kone og hunden, så hun kunne få lidt styr på hunden, og jeg viste hende hvad der skulle til, jeg har utroligt meget tålmodighed, der var ikke en dag hvor vi ikke var ude at gå og træne / leg med hunden – og konen fik lige netop det værktøj som hun havde brug for. Så der var god fremgang både imellem hunden og hende.

Ang. Manden, så kom hunden også til at li ham, og de problemer der havde været var nu væk. Man kunne komme og gå i sit eget hus uden at hunden sad og brummede ad ham.

Jeg gav dem så 3 uger, hvor de var alene med hunden uden min hjælp, og at de skulle benytte de værktøjer som jeg havde givet dem. Og så ville jeg komme og se til dem, og se hvordan det gik.

Men nu var problemerne igen dukket op, hunden knurrede ad manden, når de sad og så tv, og lige ville nusse lidt så sad hunden og glor på og så sprang hunden op i sofaen imellem manden og konen, og knurrede og bed ud efter manden, så denne måtte flygte ud af stuen..

Da jeg så spørger hvad der udløser dette, så fortæller manden, at konen kysser og nusser med hunden.

Det vil sige at hunden den ændre jo adfærd, og at manden bare skal holde sig fra konen. Jeg sagde til konen, at hvis hun vil beholde sin mand, så skulle hund stoppe med det nusser i med hunden, eller også måtte hun vælge imellem hund eller manden.

Det vil så sige at hunden havde efterhånden overtaget mandens rolle, og var kommet ind imellem mand og kone.

Nu i dag fik jeg så at vide, at hunden var kørt til dyrlægen og er blevet aflivet.

Nu tænker jeg så – kunne jeg have gjort det bedre eller anderledes??
Har jeg overset eller ikke læst hunden rigtigt???
Ja der er jo en del spørgsmål som man så tænker lidt nærmere over.

Men en ting ved, det er at man hele tiden skal betragte og behandle hunden som det dyr det nu engang er, Nemlig en hund.

Hvad vil du gøre i den situation??

Babett