{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
7.974 visninger | Oprettet:

Er der noget galt med LIVETS OLIE? {{forumTopicSubject}}

Jeg har kigget lidt rundt, for at finde information om hvilken olie der er god at få fat i til min hund.

Da jeg kom forbi livets olie (oil of life), lød det hele jo meget godt, men...

- der er ikke megen information fra producenten om produktet - meget underligt synes jeg.

- livets olie produceres af Agropharm og DinSundhed.Net. Det tog et stykke tid at finde ud af dette. Men der er ingen webside til agropharm, og dinsundhed.net har kun en forside med minimum information

- Jeg kunne ikke komme i kontakt med firmaet, da jeg ringede, fik telefonsvarer hele tiden.

- Livets olie produceres i udlandet (eventuelt indonesien, er ikke sikker), men mere kan jeg ikke finde ud af her.

- Desuden har firmaerne Agropharm og DinSundhed.Net fået anmærkninger og bøde fra fødevarekontrollen:

"Virksomheden kan ikke dokumentere kontrol af
varemodtagelse, produkternes mærkning eller årlig
revision."

"Bøde fremsendt. 10.000 kr.
Følgende er konstateret: Produktet Oil of life,
Standard er ikke mærket med en ingrediensliste
herunder quid-mærkning."

"Kosttilskud Aronia med Ginseng er anprist med:
"Giver ny energi, forbedrer fysisk og psykisk
ydeevne, øger koncentration og hukommelse, styrker
immunforsvaret, reducerer stress og træthed".
Virksomheden har ikke indsendt dokumentation for
anprisningernes rigtighed og kan ikke fremvise det
ved tilsynet"

(link fjernet)

Hvad har i fundet ud af mht livets olie? Synes det er underligt det hele, men samtidigt sælges produktet jo meget indenfor barf verdenen....


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Er der noget galt med LIVETS OLIE?
  • #1   25. aug 2008 142,40kr for 560g ??? lidt dyrt va !!

  • #2   25. aug 2008 Ja, det er dyrt...plejer du at gi 178,- for det Daisie ? Står jo,det er på bud....

  • #3   25. aug 2008 Skiv en mail til dem, hvis du gerne vil i kontakt med producenten.
    De svarede mig efter en dag, og jeg synes olien er god smiley


  • #4   25. aug 2008 Bølleby: Jeg forstår sandelig godt din undren og deler den med dig. Jeg ville heller aldrig købe Livets Olie eller lignede mirkaelkure. Der er jo ikke nogen grund til at smide (mange) penge ud af vinduet, men der er ganske givet mange mennesker der hopper på limpinden.

  • #5   25. aug 2008 Stine : den er jeg ikke stødt på. Hvad hedder din Helsekostforretning og lignende :oP ?

  • #7   25. aug 2008 Jeg har ikke noget imod at man bruger olier som tilskud til foder, jeg bruger det selv. Dog ikke Livets Olie.

    Jeg undrer mig bare over den manglende information om produktet fra firmaet? Og den manglende information om firmaet?

    Det er som om at det er blevet populært og kendes som et kvalitets produkt - men hvor er beviserne for dette? Og hvor er informationen fra producenten?

    Undrer i jer ikke over det?


  • #8   25. aug 2008 Producenten listes som to firmaer: DinSundhed.Net APS og Agropharm.

    Jeg kan ikke forestille mig at det produceres i Danmark, som en skriver, da der kun er 1-5 eller 1-10 ansatte i firmaet (ifølge firma profiler). Det er simpelthen ikke nok - det er kun nok ansatte til at videresælge et produkt fra et andet sted.....

    ...hvor dette andet sted er, kan jeg ikke finde noget om overhovedet - det er underligt synes jeg. Som forbruger har man da ret til at vide, hvordan produktet og hvor produktet er lavet. Men intet.

    DinSundhed er lokaliseret: Lybækgade 8 A, kld tv, 2300 København S.

    Det er i en kælder!!!! ...ok, det er ikke et bevis for at der er noget galt....men....måske nogen har lyst til at smutte forbi, og kigge, hvis det er i nærheden?

    Jeg tænkte, at det kunne være, at det så var Agropharm som producerede produktet. Men det listes sammen med DinSundhed - samme adresse.

    Men, der er et Agropharm Information firma, som findes i Sverige, som sælger forskellige ting indenfor helse - kunne det være det samme?...Men igen, ingen webside og ingen information om dette firma heller. Og ingen information om hvem der egentlig fremstiller produktet, hvordan, og hvor...

    Undrer mig stadig smiley


  • #10   25. aug 2008 Stine...har ledt grundigt på google - oz pricerunner/kelkoo..

    Det eneste sted, hvor Omega 3 6 9 ikke virkede så dyrt var i Allergibutikken...
    http://www.allergibutikken.dk/group.asp?group=38&sub=4
    MEN der står intet om mængde...hm...

    Du må meget gerne finde info og forhandler til mig - syns 50kr./1 L lyder for godt til at være sandt :oP

    Ps.Har tidlige afprøvet Hørfrøolie (3 6 9) fra Helsekostforretning, hvilket er knapt så dyrt som fx Livets Olie - med lidt god vilje ku jeg ane en lidt mere skinnende pels, men måske var der her tale om årstid og tilfældigheder........ :))


  • #11   25. aug 2008 Nu vil jeg altså lige forsvare produktet lidt og har fundet dette om Oil of Life (godt nok til mennesker).


    Livets Olie - oil of life.

    Danske kostvejledere har kåret Livets Olie verdens bedst produceret planteolie indeholdende de essientielle fedtsyrer omega-3 og omega-6 samt GLA. Det er en uraffineret økologisk jomfruolie, ren natur.

    Livets Olie er en blandingsolie, som indeholder de essentielle fedtsyrer (EFA) kan ikke dannes i vores krop, og skal tilføres som olie, der har et højt indhold af omega-3 og omega-6.
    Livets Olie påvirker blandt andet hjernecellernes adfærd og har en positiv indflydelse på frigørelse af neurotransmittere og cellernes evne til kommunikere med hinanden. Derudover beskytter olien kroppens celler, og holder cellevægge og cellemembraner elastiske, stærke og optimale.
    Livets Olie er produceret under særlige kolde temperaturer og lavt pres, hvilket gør at alle aktive plantestoffer er intakte.
    Det unikke ved Livets Olie er det store indhold af planten kæmpenatlys, der føder det hormonlignende prostaglandin E1, som kontrollerer celler og enzymer og af mange betragtes som et af de vigtigste områder i biokemien på linie med antibiotikaens gennembrud for 30 år siden.
    Livets Olie er aftappet og emballeret under famaceutisk kontrol i Danmark og har den optimale balance mellem fedtsyrerne:

    Alfa-linolensyre (omega-3): 52%
    Linol-syre (omega-6): 19%
    Olein-syre (omega-9): 21%
    Stearinsyre: 3%
    Palmitoleinsyre: 4%
    Rester, blandt andet fosfolipider: 5%
    Derudover er der GLA (gammalinolensyre) ca. 80 mg pr. 15 ml. olie.

    Indtagelse børn: 3-4 spiseskefuld pr. dag.
    Indtagelse voksne: 2-3 spiseskefuld pr. dag.

    Livets Olie bedst i test
    Seks af de mest solgte olier på det danske marked er nu testet på 2 uafhængige labatorier i henholdsvis England og Skotland på foranledning af Danske Kostvejledere.
    Den første test havde til hensigt at afsløre om der var industrielle behandling (raffinering) i olien. Blandt andet kigges der efter NaOH (kautisk soda), som er et meget giftigt stof.
    Kun 2 olier blev testet helt frie for reststoffer, altså rene naturlige olier. Heriblandt var Livets Olie.
    Den anden test havde til hensigt at afsløre oliernes forharskning ved at måle henholdsvis den peroxidine og anisidine værdi. EU standard for forharskning for olie/fedtsyrerprodukter til konsumbrug skal være under 10.
    Den dårligste olie havde en Totox værdi på 21,4. Den næstbedste havde en værdi på 3,9 (Udo's Choise). Livets Olie som var den olie med mindst forharskning og med den laveste oxydering havde en værdi på 0,6.


    - derudover var deres bødeforlæg i 2007, og de har fået en meget bedre kontrolrapport i 2008. Heraf frem¨går det at "forholdet er bragt i orden". http://www.findsmiley.dk/KontrolRapport.aspx?PDFUrl=/PDF/P11$430915.pdf&AktLbNr=110252361&Region=10

    Jeg vil dog give jer ret i, at hjemmesiden er mangelfuld, men jeg synes stadig, at i "angriber dem lige voldsomt nok. Har i prøvet produktet?


  • #12   25. aug 2008 Stine S: Fiske olien alene indholder ikke vitamin E, hvilket mange mener er nødvendigt i forbindelse med at du giver hunden omega 3 fra fiskeolien. Derfor er nogle fiskeolier, f.eks. Nordic Naturals, ikke kun rene fiskeolier - de inkluderer f.eks. olier fra kæmpenatlys planten eller lign.

  • #13   25. aug 2008 Stine : skal ikke gøre mig klog, men m. fiskeolien alene får du i al fald kun n-3 fedtsyren...

  • #15   25. aug 2008 Anette A: Jeg har ikke prøvet produktet, da jeg gerne vil finde ud af noget om produktet først.

    Jeg kan godt se at det virker som et angreb, men jeg undrer mig i virkeligheden bare - meget. Jeg har endnu ikke oplevet, at så lidt information findes om et firma.

    TESTEN - ja, den har jeg også set. Det underlige ved den, er at der heller ikke er noget at finde om den. Desuden:

    - er den nævnt et par steder - altid i forbindelse med salg af produktet.

    - der er ingen navne, kun to lande og en henvisning til 'danske kostvejledere'.

    - teksten gengives hver eneste gang på præcis samme måde - hvilket indikere at der kun er en kilde.

    - testen, selvom den er foretaget i udlandet (af danske kostvejledere?) nævnes ikke i nogen udenlandske websider.

    - danske kostvejledere er så generelt som det kan blive, og man kan derfor ikke følge op.

    Jeg har dog kontaktet et af stederne, som har inkluderet denne tekst, og håber at de kan henvise mig til detaljeret information.

    Ja, jeg var egentligt bare ved at undersøge olier, og blev så ved med at rende ind i en mur mht Livets Olie - det har nu vækket min interesse, endnu ikke min fordømmelse smiley


  • #16   25. aug 2008 Det er også helt i orden at være kritisk smiley
    Men hvem siger, at de producerer olien i kælderen?
    Det kan jo være outsourcet, og blive produceret en andet sted, og de simpelthen bare har tilknyttet deres firma til adressen i kælderen.

    Men jeg kan kun opfordre til at skrive til dem og spørge, så kan vi jo få kortene på bordet smiley
    Ingen af os er jo interessede i at støtte/bruge et dårligt produkt.

    Og en ande ting: Rigtig Hundemad har tidligere solgt/anbefalet Livets Olie, og deres forhandlere har solgt dette produkt, men på deres hjemmeside er nu Udos Choise?? Er de skiftet, eller???


  • #17   25. aug 2008 Anette A: L'Oreal er også testet på "uafhængige skønhedslaboratorier i Schweitz" (findes de??) og giver 33% mere "wow-effekt". *SS*

    Bølleby: Igen: Jeg forstår din undren smiley Hvis det endelig skulle være, ville jeg hellere gøre som Stine S og købe noget rigtigt olie, hvor man ved hvad der er i..


  • #19   25. aug 2008 Jeg er så én af dem, der ikke har brugt Livets Olie - de lover fantastiske ting til en ikke helt ringe sum...så er jeg fra naturens side yderst skeptisk !

  • #21   25. aug 2008 her ikke læst det hele men...

    mener det er hennes petfood der laver noget olie fra laks..

    det er presset laks og efter sigende(har kun hørt ekspedienten i butikken) skulle det vare rigtig godt,



  • #22   25. aug 2008 PRODUKTION

    I forbindelse med hvor Livets Olie produceres, har jeg skrevet til producenten, DinSundhed.Net.

    Her er min mail til dem:

    "Jeg vil meget gerne vide mere om jeres produkt, Livets Olie. Kan i fortælle mig hvor det produceres, hvilket land, eventuelt navnet på den fabrik eller firma hvor det produceres?
    Jeg kunne også godt tænke mig at få information om hvor jeres ingredienser kommer fra - er det et land, eller flere. Og er alle ingredienser økologiske, efter dansk standard".

    Jeg vil ikke indsætte deres svar, som jeg har fået, da jeg ikke ved om det er tilladt. Men jeg fik bare et svar der generelt sagde at det er et dansk produkt, og at det indeholder økologiske varer som er indkøbt internationalt. Ingen navne eller noget konkret.

    Jeg ville jo gerne vide noget mere præcist og spurgte derfor:

    "Som jeg forstår det, er DinSundhed.Net lokaliseret i en kælder i KBH, og der arbejder mindre end 10 personer. Kan du fortælle mig lidt mere om produktionen? Jeg forstår ikke helt hvor produktet produceres? På jeres adresse eller andet sted i landet eller udlandet?"

    Firmaet svarede ved at spørge mig om hvorfor jeg gerne ville vide dette?

    Jeg har så svaret tilbage, at jeg er ved at finde ud af hvilket produkt jeg vil vælge som kosttilskud.

    Nu venter jeg på svar.

    TESTEN

    Da jeg spurgte (anden email), om jeg kunne få yderligere information om testen, blev jeg spurgt om hvorfor.

    Jeg skrev samme svar som før, og venter på svar fra firmaet.

    TESTEN del 2

    Jeg har også skrevet til UDO's Choice (Panacea hedder firmaet), som siges at komme ind som nr 2 i denne test.

    Har lige fået svar - De har personligt spurgt danske kostvejledere om påstanden i testen, og har fået et NEJ mht sandheden i denne test.

    Udo's Choice er et konkurrerende produkt til blandt andet Livets Olie.


    Igen - DinSundhed.Net kan sagtens være et fint firma med alt i orden. Men, at de spørger forbrugeren hvorfor man gerne vil have noget at vide om deres produkt, og ikke bare giver et svar....igen, jeg undrer mig...


  • #24   25. aug 2008 Ellers godt gået -bølleby -
    Undrer mig sammen med dig og flere andre... :o/


  • #25   25. aug 2008 Christa N - ja, jeg skal nok følge op som jeg får information.

    Jeg må indrømme, at jeg nu, efter et par mails har svært ved at lade det ligge, så jeg har gang i et par forskellige ting.


    PRODUKTION

    Jeg har fået email fra Livets Olie producenten igen. Som til mit spørgsmål om kælderen i KBH har svaret at det er en ubemandet ordremodtager.

    Han skriver desuden, at produktionen foregår på Fyn, men siger ikke mere - hvor, hvilken fabrik, hvilke importlande, osv..

    Jeg takker og skriver:
    "Er fabrikken under et andet navn? Har du eventuelt et navn eller adresse? Jeg er interesseret i at kunne undersøge produktet og produktionen i samme grad som de andre olie producenter jeg kigger på"

    Hvortil han svarer, at det ikke har betydning for mig. Det er farmaceutisk produceret og højeste kvalitet på markedet.

    Jeg var lidt ... overrasket over hans svar....men skriver så:
    "Jeg forstår ikke dit svar? Jeg siger jo netop det har betydning for mig. Jeg vil gerne vide mere om produktionstedet hvis muligt, og håber i har lyst at dele. Kan jeg eventuelt få dit navn og stilling?"

    Siden har jeg ikke hørt noget.


    Han svarede kun med fornavn, ingen efternavn eller stilling. Men jeg har ad anden vej fundet ud af hans efternavn også. Jeg undrer mig om det er et en-mandsfirma det her, men ved det ikke.

    Virksomhedsoplysninger under linket til fødevarestyrelsen, som findes på DinSundhed.Net skriver dog, beskriver dog firmaet som "grossister uden produktion", hvilket heller ikke passer sammen med at firmaet 'producerer' Livets Olie. Fabrikken på fyn må hedde noget andet - underligt, at de ikke bare sælger deres produkt derfra, men har en kælder i KBH som frontfigur...men måske er det ikke så unormalt for firmaer...

    Jeg har siden sendt en email til fødevarekontrollen for at se om de kan hjælpe mig - eller henvise mig til et sted hvor jeg kan få mere information om firmaet.


    TESTEN

    Jeg fik aldrig et svar med hensyn til testen fra DinSundhed.Net. Men som sagt, har en anden producent sagt, at de selv har spurgt til den og at der ingen hold er i den.


    Jeg har tænkt mig at sende en mail til de 3-4 steder som henviser til testen. Ikke for at sige, at den er falsk - for det ved jeg jo ikke - men for at spørge om hvor de fik disse test oplysninger fra og om de er sikre på at testen er troværdig.


    Jeg håber stadig at høre fra DinSundhed.Net, for det er jo ikke normalt en hemmelighed hvor noget produceres og hvordan, men vil kigge andre steder også. Og ja, det lyder underligt i mine ører det hele, men det kan jo godt være at det er et ok firma.


  • #26   25. aug 2008 Ja, jeg må jo sige, at jeg deler din undring!
    Selvom jeg jo selv er varm fortaler for produktet, kan jeg ikke forstå, hvorfor de er så tilbageholdende med deres oplysninger??
    Du beder jo ikke om deres "forretningshemmelighed", men om ganske vigtige informationer vedr. produktion og kvalitet.

    Efter dette overvejer jeg da også, om det virkelig er det produkt, som jeg vil fortsætte med (og flasken er næsten tom...)


  • #27   25. aug 2008 Claus S - tak for venne invitation smiley Jeg kan ikke sende en besked til dig, så forhåbentligt ser du min besked her smiley smiley

  • #28   25. aug 2008 Anette A - ja, jo mere jeg kom igang med det her, jo mere har jeg også undret mig. Det er dog rigtig hvad du sagde tidligere, at kontrollen fra 2008 er bedre end den fra 2007.

    Stine J - jeg har ikke engang kigget så meget på olierne endnu, fordi jeg håbede at få information fra firmaet....men det lyder interessant.

    Anette A og Stine S - interessant at nogle forhandlere har skiftet olien ud med andre mærker...



  • #29   25. aug 2008 Daisie L- altså olien har i mit tilfælde ikke "forbedret/virket mod" noget, men jeg har blot givet det som supplement i fodringen. Derfor har jeg ikke nogen skrupler med at skifte til et andet mærke (men vil selvfølgelig skifte tilbage, hvis der opstår problemer med en ny olie).

    Et er, når "Bølleby" er kritisk og undrer sig over nogle ting. Men når hun så spørger ind til noget (i mine øjne rimelig væsentlig) information og producenten faktisk nægter at svare, så synes jeg det bliver lidt uldent.
    Og vil derfor hellere fodre med en olie, hvor producenten spiller med åbne kort.


  • #30   25. aug 2008 Bølleby - Forresten er jeg blevet lidt nysgerrig efter, hvilke andre olier du har i tankerne, eller undersøgt nærmere omkring???

  • #31   25. aug 2008 Annette: Har været uenig med dig før, men her er vi helt på linie med hinanden. Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv.

  • #32   25. aug 2008 Som supplement til Annette A´s spørgsmål til Bølleby, venter jeg også spændt på dit svar Stine S. :))


  • #33   25. aug 2008 Daisie L, ja jeg har også været glad for den flaske, jeg har brugt. Men kan ikke sige, om det ville have været anderledes, hvis jeg havde valgt en anden, da vi ikke havde nogle "problemer" da jeg købte den.
    Men jeg har ingen indvendinger mod selve produktet, og umiddelbart har jeg jo heller ingen kritik at rette mod produktet - udover det billede, der tegner sig af producenten, der nægter at oplyse om væsentlige ting.


  • #34   26. aug 2008 jo jo Bølleby har set den.
    Så syntes jeg lige du fortjener et skulder klap! Det er sku rart at der er nogen der ikke bare lader sig forblænde af smart reklame, uanset om man nu er tilhænger eller ej a produktet er det dejlig at nogen leder efter svar. Der er nok der prøver at slå plat på godtroende dyre elsker og der er nok a godtroende folk der tror blindt på hvad produkterne lover de er!!
    Så bare bliv ved Bølleby smiley


  • #35   26. aug 2008 Har fundet et billigere produkt, der osse kaldes Livets Olie - gu ve om de er identiske ? Literpris ca.200,-

    http://www.netspiren.dk/pi/Oil-of-life-ren-hoerfroeolie-Oekologisk-500-ml--17126-768.aspx


  • #36   26. aug 2008 Susi&Sakki - det beskrives ofte som livets olie eller oil of life, og det ligner da. Her er det samme vist, men til 98 kroner:
    http://www.helsebasen.dk/product.asp?product=409


  • #37   26. aug 2008 Claus S - tak smiley

    Anette A - jeg er igang med at kigge efter en olie, men rendte så ind i denne mur smiley jeg er samtidigt også ved at lære mere om olie. Jeg vil gerne finde et mærke som jeg er helt tilfreds med - både til eget brug og til hund....men det er lidt af et projekt har jeg fundet ud af smiley


  • #38   26. aug 2008 -bølleby - .samme literpris - begge er 500ml :oP

  • #39   26. aug 2008 Har fundet et godt sted, hvor man kan få lidt mere information om firmaet:

    www.cvr.dk

    Da jeg tastede firma navnet ind, DinSundhed.Net Aps, fandt jeg ud af, at det har 2-4 ansatte, samt nogle binavn:
    AGROPHARM INFORMATION APS
    HERBION APS
    NATUR FOR DIG APS
    NATURLIG SUNDHED APS

    Men kun den ene adresse - kan stadig ikke finde produktionstedet - ved kun at det ligger på Fyn.....men jeg fandt ud af hvor ejerens sommerhus er!? smiley ja, utroligt at det var nemmere egentligt..


    Desuden har jeg fundet ud af, at Agropharm Information /Agropharm også eksisterer i andre lande.

    I Sverige findes et firma under Agropharm Information, som også sælger olie produkter, og et par få steder kan man endda finde et produkt der hedder, ja - Livets Olie. Der er linket jo, så jeg konkluderer at de to firmaer er knyttet på en eller anden måde. For dette firma findes der heller ingen webside - og minimum information, ligesom i Danmark.

    I andre lande findes firmaet Agropharm. Men i Polen findes et firma, som producerer blandt andet kosttilskud. Dette, er jeg ret sikker på, er eksportøren til Agropharm/DinSundhed i Danmark. Blandt andet fordi der i fødevarekontrollen står, at den danske virksomhed får varer fra Polen (og tyskland og kina). Dette skulle være økologiske varer, som blandt andet kommer fra sydamerika og kina.... For dette firma, findes der en webside.

    Jeg har kontaktet et par steder mht at finde ud af hvor fabrikken er på Fyn.

    Jeg har også kontaktet fødevarekontrollen for at spørge hvordan kontrollen foretages - fra rapporten lyder det ikke som om de har besøgt fabrikken, men kun kælderen...

    Det kan sagtens være at produktet er et rigtigt godt produkt, med økologiske varer osv. Jeg vil bare gerne finde ud af mere. Jeg har ikke hørt fra firmaet siden sidst.



  • #40   26. aug 2008 Susi&Sakki - ja, det er rigtigt smiley

  • #41   26. aug 2008 bølleby : måske ka du bruge denne side - her kan man finde alle fødevarers sammensætning
    (link fjernet)

    Ud fra dette, er jeg pt. ved at forsøge på at sammensætte min egen olie -The Oil of Sakki, hehe...
    Har bemærket, at der ofte anvendes flg. i en 3-6-9 olie :
    Olie fra hørfrø, rasp, solsikke og oliven.
    Da min hund er sund og rask og jeg ikke tidligere har ofret penge på de dyre olier, vil jeg nu prøve at lave mit eget mix, hvilket jo er betydeligt billigere - et fuldstændigt ukadeligt og for mig spændende eksperiment. Han vil yderligt få de billige fiskekapsler fra Netto :))


  • #42   26. aug 2008 ....og lige endnu et skulderklap til dig bølleby - du en knag ! :))

  • #43   26. aug 2008 Forstår ikke helt hvad der får folk til at bruge unaturlig mange penge på div smarte olier fra smarte producenter ? !
    Hvorfor købe en dyr laksolie hvor det der er mindst a i olien er laks bare for at få omega 3-6-9 ! når man kan få alt hvad man behøver i gode økologiske planteolier.
    En økologisk planteolie behøves ikke koste en formue!!


  • #44   26. aug 2008 Netop claus...men forstår nu godt, at folk med syge hunde vil prøve alt næsten uanset pris og godt er det jo, når det virker smiley

  • #45   26. aug 2008 Daisie L syntes stadigvæk det er dyrt også hvis man "kun" skal bruge 14g pr hund/dag det er 3,56kr hund/dag.. det ville for vores vedkommende være 25kr/dag for olie !!! hvor vi i dag måske bruger 3kr/dag ved at bruge lidt forskellige planteolier.... smiley

  • #46   26. aug 2008 Sus&Sakki + Bølleby:
    De link i henviser til er Livets Olie til mennesker, derfor ser den lidt anderledes ud. Jeg går ud fra indholdet er det samme, men har ikke undersøgt det.


  • #47   26. aug 2008 Må jeg da lige lure -tak Daisie smiley

  • #48   26. aug 2008 Ja, det er jo en større videnskab, men ser foreløbig ud til, at mænd ska ha lidt mer fisk (n-3) end vi andre væsner ! :oP
    Hvad så med forskellen på tæver og hanhunde ? *G*

    Personligt tror jeg nu ikke det har den store forskel - især ikke i forbindelse med barf, hvor det jo er så forskelligt, hvad kosten består af - nogle hunde får fx meget fisk - andre slet ikke...lige så med grønt smiley


  • #49   2. sep 2008 Saki - tak for linket. Det kender jeg godt, men har ikke tænkt på det i forbindelse med olie smiley


  • #50   2. sep 2008 Der er ikke så meget nyt...

    Jeg er nu sikker på, at livets olie er et produkt hvor ingredienserne købes færdige fra Agropharm SA i polen, sendes videre til en virksomhed på Fyn hvor ingredienserne sættes sammen til Livets Olie i flasker, og derefter sælges gennem et ordre firma i KBH som hedder DinSundhed.Net Aps.

    Det er ikke et dansk produceret produkt.

    Jeg synes, at det er en skam at DinSundhed.Net Aps tillader at der snakkes om Livets Olie som et dansk produkt. Jeg synes også det er en skam at firmaet ikke bare siger, at ingredienserne er fra et andet land og kun sammensat her i Danmark. Det er desuden lidt irriterende, at man pga manglende information, ikke kan finde ud af hvordan ingredienserne behandles i Danmark - pakkes de under korrekte temperaturer, udsættes de for ilt, hvor lang tid står de på lager? osv.

    Jeg har et gæt på virksomheden på Fyn, men da jeg ikke ved noget med sikkerhed, er der ingen grund til at sige noget.

    Det lyder til at Agropharm i polen laver et rigtigt godt produkt. Hjemmesiden beskriver nogle ting, men ikke så mange detaljer at man selv kan vurdere produktet.

    Jeg venter stadig på svar fra Danske Kostvejledere med hensyn til Testen hvor de kårer livets olie som verdens bedst producerede planteolie...

    Men jeg kom til at tænke på, at det er underligt, at de kan uddtale sig på denne måde, ved at sammenligne en håndfuld olier - når man tænker på hvor mange olier der er produceret i verdenen. hmmm

    Det var forresten ret svært at finde kontakt information om Danske Kostvejledere, ud over mail. Er danske firmaer bare total hemmelighedsfulde? smiley :)

    Jeg fik i dag svar tilbage, at de kigger på min mail.

    ....en anden underlig ting. jeg fandt på nettet en eksport side på polsk, hvor navnet på en anden virksomhed i polen (ikke agropharm) som eksportør og 'dania' som importør i forbindelse med de produkter som gik fra polen til danmark - disse produkter var de ingredienser som findes i livets olie. Et af produkterne hed 'oil of life', hvilket jo er livets olie. Denne virksomhed har dog ingen webside. Så der er noget som hedder livets olie, som eksporteres fra polen til Danmark...


  • #51   2. sep 2008 Tak for update -næh..ikk så meget nyt der...

Kommentér på:
Er der noget galt med LIVETS OLIE?

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce