Er jeg urimelig? {{forumTopicSubject}}

Sagen er den, at vi havde gæster i lørdag's (et par af kærestens venner), og vi snakkede om weekender, tidligt op osv. Hvor min kæreste driller mig lidt med, at det altid er ham der står op i weekenden (typisk mellem kl 6-7) når hans dreng vånger, så jeg kan få min prinsesse-søvn. Paret virkede yderst overrasket over, at jeg ikke stod op og pigen rullede med øjnene mens hun spurgte hvordan jeg da kunne få mig selv til at sove videre.

Heldigvis forsvarede min kæreste mig, men har da tænkt lidt over det siden om jeg er urimelig.

Og har fundet fre til, at det synes jeg egentlig ikke af følgende grunde:
1. Bonus-søn er her en uge ad gangen, i vores uge er det til hverdag mig der står op, laver havregrød og kører ham i BH.
2. Jeg henter ham tre gange om ugen fra BH.
3. Jeg sørger for, at han bliver klippet 1 gang i måneden (GRATIS vel at mærk, da min søster har egen salon giver jeg ikke noget når det bare er klip)
4. Jeg henter ham i BH og tager med ham til gymnastik da far ikke er kommet hjem fra job på det tidspunkt (dette gør jeg iøvrigt også i de uger han er hos bio-mor, da hun heller ikke kan nå det efter job).

I det hele taget bruger jeg rigtig meget tid sammen med min kærestes dreng. Og jeg nyder, at bruge tid sammen med ham, så jeg ser det ikke som sur pligt.

Men er det urimeligt, at jeg som det mindste ikke også står op når de gør det?
(Det skal lige siges at jeg max kan sove til kl 9, og det er endda sjællendt jeg sover så længe)