{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
5.915 visninger | Oprettet:

Allergisk reaktion på vaccine. {{forumTopicSubject}}

Da vi her i efteråret var inde med vores to Chier Buddy og Balder til årligt tjek og vaccinering, fik vi en højst ubehagelig oplevelse, ca. 5 -7tim efter vi var kommet hjem fra dyrlægen. Balder så nemlig pludselig fuldstændig mærkelig ud i sit lille hovede. Han havde ligget og sovet i flere timer, da han også havde været i let narkose til en tandrensning.
Da vi så ville ud med ham til dagens sidste luftetur, var han altså totalt hævet op omkring mulen og omkring øjnene.
Vi har for mange år siden haft en Schæfer der fik akut nældefeber. Og disse hævelser lignede meget dem vores Schæfer havde.
Vi var jo godt klar over at det nok var en allergisk reaktion og ringede straks til vores søde dyrlæge (privat) og spurgte ham om hvad det kunne være. Vi var jo bange for om luftvejene ville hæve så meget op, at det kunne vanskeliggøre vejrtrækningen. Det var sent på aftenen og vi blev enige om at holde tæt opsyn med ham de kommende timer. Vi skulle naturligvis ringe igen ved forværring. For Balders vejrtrækning var egentlig fin og ubesværet nok. Men han så forfærdelig ud.
Jeg gik så på nettet og fandt flere tilfælde af lignende reaktioner hos bla. en Tjekkisk Rottehund. I det tilfælde var man kommet frem til at det måtte være en reaktion på vaccinen. den tanke havde vi jo også selv haft. Lægeligt kalder de det : "Flodhestehovede-hævelse". Hvilket er en rigtig god sammenligning. For Balders lille hovede var jo netop svulmet op omkring hele "muletøjet" og så omkring øjnene. Præcis som en Flodhests øjne.
Heldigvis begyndte det at klinge langsomt af, da vi skulle i seng. Og midt på natten var det faktisk væk og han lignede sig selv igen. Vores dyrlæge var dog meget opmærksom på om det skulle være vaccinen, som var: Nobivac DHPPiL. Den ville han i hvert fald ikke bruge næste gang.
Er der andre herinde, der kan nikke genkendende til vores oplevelse?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Allergisk reaktion på vaccine.
  • #1   21. jan 2013 Man kan se flere billeder af Balders allergiske reaktion på et oprettet album om det samme, på min profil.

  • #2   21. jan 2013 Jeg oplevede det med Enzo. Da vi var til hans første årlige vaccination. Da vi havde været hjemme et par timer begyndte han pludselig at rende rundt, køre snuden ned i alt som kradsede bare en smule. Han hævede op omkring øjnene og man var ikke i tvivl om, at hans snude og øjne kløede.
    Heldigvis var han vaccineret om formiddagen, så jeg ringede til dyrlæge som sag kom straks.
    Enzo fik en sprøjte og så sad vi hos dyrlægen en 1½ times tid, så vi var sikker på at sprøjten havde fuld effekt.


  • #3   21. jan 2013 Nå javel. Ja og så er det jo at man måske godt kan ærgre sig en smule, når man så får at vide, at hævelsen ville være faldet af sig selv over nogle timer (pga omkostningerne). Men man bliver jo søreme så forskrækket over den underlige hævelse, der totalt forandrer hunden lige for øjnene af en.
    Den sag jeg tidligere omtalte med vores Schæfer der fik akut nældefeber og pludselige ansigtshævelser. Hende tog vi jo også omgående til dyrlægen, som gav hende noget modgift. Men vi fik da også ved samme lejlighed at vide, at hævelserne ville aftage af sig selv, UDEN vi var faret til dyrlægen ;o) Men man bliver jo forskrækket og vil bare hjælpe dyret hurtigst muligt ikke?


  • #4   21. jan 2013 Jeg havde ingen omkostninger på den sprøjte han fik for sin allergiske reaktion, betalte heller ikke konsultation for at vi kom igen.
    Ved ikke om det havde været anderledes hvis vi var kommet udenfor åbningstid. Men nu var jeg i hvert fald heldig den dag, at jeg havde bestilt tid til vaccination om formiddagen.

    Jeg ved ikke om kløen og hævelsen ville have fortaget sig i løbet af nogle timer - det snakkede dyrlægen intet om. Bare at det var godt at jeg havde ringet og var kommet igen. I værste tilfælde kunne der jo også være sket hævelse i halsen, så hunden ikke havde kunne få luft og så ville vi have et større problem end kun kløe og hævelse.


  • #5   21. jan 2013 Jeg har også haft en der reagerede på sin vaccination, kan ik huske om det var den revaccination som 12 ugers eller det var den 1 års. Men hun hævede i alle åbninger og jeg mener alle, de så forfærdeligt ud. Det var en ½ time efter vi var kommet hjem fra dyrlægen, jeg ringede og vi skulle komme med det samme. Døren og det hele stod åben, vi betalte intet for det. Nu får hun en sprøjte mod en allergisk reaktion hver gang hun bliver vaccineret.

  • #6   22. jan 2013 Hmm. Dette fænomen er åbenbart slet ikke så sjældent forekommende som jeg troede. Vores dyrlæge var faktisk også meget overrasket, da vores hund aldrig har vist tegn på allergiske reaktioner ved vaccinering.

  • #7   22. jan 2013 Tror det forekommer hyppigere end man regner med.
    Utroligt i ikke var blevet bedst om at komme med det samme, min hunds hævelser forsvandt ret hurtigt efter sprøjten.


  • #8   22. jan 2013 Nu var det her kl. 23 om aftenen. Og jeg fik faktisk vækket min dyrlæge he he. Og vi har fået "catd blanche" til at ringe til ham døgnet rundt. Derfor var vi trygge nok ved at kunne ringe til ham i tilfælde af forværring. Det der afgjorde beslutningen om at se tiden an, var at Balders vejrtrækning var fri og helt ubesværet. Var situationen blevet forværret ville han kunne være her på 10 min. Vi har et super dyrlægehus (Dyrlæge-ringen)

  • #9   22. jan 2013 Ok

  • #10   22. jan 2013 Jeg vil så sige, at min Enzo fik ingen sprøjte som forebyggende ved allergisk reaktion de efterfølgende gange han blev vaccineret. Men jeg sørgede altid for at få en formiddagstid til vaccination, så hvis der skulle opstå en reaktion så er det nemmere i dyrlægens åbningstid lige at komme igen, end at skulle have fat i en vagtdyrlæge eller udenfor dyrlægens åbningstid.
    Det er kun den ene gang jeg har oplevet en hund få allergisk reaktion på en vaccination. Men jeg får stadig formiddagstider til mine hunde til vaccination - just in case.


  • #11   22. jan 2013 Nå ok. Vi plejer som regel også at nappe de tidlige tider. Men lige ved dette sundhedstjetk, skulle Balder også lægges i narkose til en tandrensning. Så vi måtte ikke hente ham før sent på eftermiddagen, da han var vågnet op til dåd igen. Det underlige er jo bare at vi ikke observerede nogen hævelse før vi skulle ud og aftentisse med den ved 22.30-tiden. Men der havde han jo også bare ligget og sovet i sin kurv i flere timer. Men fremover vi bestemt være mere obs på lignende reaktioner. Han så helt forandret ud....den lille Flodhest he he.

Kommentér på:
Allergisk reaktion på vaccine.

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce