5.948 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 307 Svar

Snik, snak, ævl og kævl nr. 12 Snik, snak, ævl og kævl nr. 12

Jeg har ventet og ventet på at "en eller anden" ville lave en 12´er, for det er irriterende, at man skal bladre (blade ??? ) fordi 11´eren er røget om til side 2..

Så here goes - og jeg sætter et billede ind af min lille elske-pels, her 1½ uge inden afgang til DMC Championat 2025 i Tyskland smiley


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Elektriker 1.000 kr.
  • Græsslåning 1.126 kr.
  • Radiatorer på losseplads 1.500 kr.
  • Vandrør og afløb 730 kr.
  • Hjælp til nedrivning af skorsten 205 kr.
  • Flytning af strømstik 1.890 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Snik, snak, ævl og kævl nr. 12
  • #304   4. jun @279 og 273. Nej, det er nok lige præcis det der med at kunne blive ved og ved og ved og lige prøve lidt hårdere at gøre det rigtige for en - egentlig ret 'ringe' - belønning, der skille de brugshunderacer, der stadig avles målrettet mod at skulle kunne præstere brugsresultater, fra resten. Man har gennem generationer avlet efter hunde der har virkelig meget jagtlyst fordi det er en virkelig effektiv belønning og som samtidig har en virkelig stor vilje til at samarbejde og en kæmpe 'mental udholdenhed'. Og det er jo ikke en selektion der bliver færdig smiley
    Selve jagtlysten er jo kun en lille del af hele det kompleks man kalder jagtinstinkt. Jeg tænker at det er derfor der findes massere af racer med kraftige jagtinstinkter som alligevel ikke kan belønnes udelukkende ved at bruge jagtlysten.
    Jeg har lidt en af hver slags - også selvom en Dobermann slet ikke er på niveau med maller eller schæfere rent driftsmæssit. Penny, avlet til at skulle kunne bruges til IGP. Og Clinton; all-round gårdhund med et tip-top velfungerende jagtinstinkt. Rent træningsmæssigt er de fra to forskellige galakser. Der er meget store forskelle i evnen til at kunne fokusere i lang tid, i viljen til samarbejde, i 'vedholdenheden' og i hvad der skal til før det opfattes, som en belønning. Penny gider blive ved i en uendelighed og hun anstrenger sig virkelig for at opnå belønning, hvis man sætter fx belønningsfrekvensen ned. Clinton bliver altså ikke ved og ved og ved hvis ikke belønningen fx bliver bedre og bedre eller at belønningsfrekvensen stiger. Han når et 'mætningspunkt' hvor han har fået nok af legen. Belønning med jagtlyst er ikke superinteressant for ham i længden. Selv afslutningen på jagten med at slå et bytte ihjel og tygge i det får ham derimod ret meget op at ringe smiley Og hverken pelsdummyer eller frikadeller kan give ham oplevelse.
    Der hvor jeg for alvor har oplevet de forskellige galakser er når man står til en konkurrence, hvor man jo ikke må belønne hunden under øvelserne og skal lave flere øvelser i træk uden at måtte belønne med mad eller leg imellem øvelserne. Med Clinton daler performance altså når ikke han belønnes jævnligt med det han synes bedst om: MAD. Det startede typisk godt med den første øvelse og så faldt interessen for samarbejde om de næste øvelser, når ikke han fik noget ud af det andet end at jeg blev glad. Penny er lige så klar, koncentreret og fokuseret til sidste øvelse som hun var til den første.


  • #305   4. jun Esh siger tak til Karina, for de dejlige hjorteben smiley

    profilbillede
  • #306   4. jun Jeg er glad for, at han kan lide dem smiley

  • #307   4. jun Namme namme smiley

  • #308   4. jun RIP Conrad, hils de andre derovre ...

  • #309   4. jun Man ved, man har “distræt/gravid-hjerne”, når man først forlægger sin telefon ved kagen i kantinen og en halv time derefter bliver skuffet over, at kagestykket ved kontorbordet er spist, når man er retur fra mødet - fordi man har glemt, at man spiste den en halv time inden! ??

  • Indica J
    Indica J Tilmeldt:
    jan 2025

    Følgere: 6 Emner: 8 Svar: 183
Kommentér på:
Snik, snak, ævl og kævl nr. 12

Annonce