19.511 visninger
|
Oprettet:
FølgFølg ikke
15 Svar
skrive læserbrev, men mangler emne? skrive læserbrev, men mangler emne?
hej hg
jeg skal skrive en dansk stil til på fredag. det skal være et læserbrev, og jeg er total blank for idéer...
minimumkrav er en side, men jeg vil gerne op på ca 2 sider...
er der nogen der kan komme med en eller andet mærkeligt emneidé, som jeg kan få en masse brok eller ros ud af???
bare kom med noget... det kan sagtens være,at jeg kan bruge det... 
0 synes godt om
feb 2008
Følger: 36 Følgere: 38 Hunde: 3 Emner: 76 Svar: 4.082
maj 2006
Følger: 7 Følgere: 7 Hunde: 1 Emner: 26 Svar: 1.170
feb 2008
Følger: 21 Følgere: 16 Hunde: 1 Emner: 443 Svar: 2.851
for har ærlig talt ikke haft tid til at følge med i nyhederne i et par uger....
maj 2006
Følger: 7 Følgere: 7 Hunde: 1 Emner: 26 Svar: 1.170
maj 2006
Følger: 7 Følgere: 7 Hunde: 1 Emner: 26 Svar: 1.170
feb 2008
Følger: 21 Følgere: 16 Hunde: 1 Emner: 443 Svar: 2.851
tak for hjælpen....
dec 2006
Følger: 8 Følgere: 11 Hunde: 1 Emner: 18 Svar: 2.504
Held og lykke med skrivningen..
feb 2008
Følger: 36 Følgere: 38 Hunde: 3 Emner: 76 Svar: 4.082
Demo'er der skal ha politi opdækning..
(link fjernet)
Trafikale omlægninger
(link fjernet)
Her er lidt fra politi.dk
feb 2008
Følger: 21 Følgere: 16 Hunde: 1 Emner: 443 Svar: 2.851
dem vil jeg læse når jeg kommer hjem...
feb 2008
Følger: 36 Følgere: 38 Hunde: 3 Emner: 76 Svar: 4.082
http://nevertrustacop.org/
apr 2008
Følger: 32 Følgere: 31 Hunde: 2 Emner: 200 Svar: 1.095
- Mærsk Co2-udslip - hvordan kan man forholde sig til det?
- Hvordan bliver f.eks. Viktoriasøen i Afrika ramt af klimaets nedgang og hvad gør det ved menneskerne i det område (Viktoriasøen er vidst omringet af 4 lande)?
- Demostrationerne i Danmark - f.eks. den som foregår ligenu inde i København?
- Hvad kan man som "normal" dansker eller familie gøre som er simpelt for at skåne miljøet?
Og husk at man i et læserbrev vidst forsøger at ligge op til en debat - stil derfor masser af spørgsmål og giv din egen synsvinkel på området du vælger at skrive om
Håber du vil ligge læserbrevet ud her, jeg vil ihvertfald rigtig gerne læse det
feb 2008
Følger: 21 Følgere: 16 Hunde: 1 Emner: 443 Svar: 2.851
er ked af at sige det, men det blev ikke jeres emne, jeg valgte...
jeg havde vist brug for at komme ud med nogle ting, så det blev det jeg valgte.
men som lovet, så får I lov til at læse det....
feb 2008
Følger: 21 Følgere: 16 Hunde: 1 Emner: 443 Svar: 2.851
Det var godt at jeg blev fjernet fra dig, for jeg fik tæsk stort set hver dag. Det var helt urimeligt.
Jeg husker engang, hvor jeg sad på mit værelse og legede med alle mine legoklodser og biler. Du kom ind på værelset og sagde, at nu skulle jeg rydde op på mit værelse. det gjorde jeg så, men inden jeg havde nået bare at lægge bilerne væk, kaldte du fra køkkenet og sagde, at nu skulle jeg vaske op og det skulle være lige nu. Ikke om fem minutter! Jeg gik ind i køkkenet for at vaske op. Ikke 2 minutter efter gik du ind på mit værelse, for at tjekke om jeg havde ryddet op. Selvfølgelig havde jeg ikke det efter få minutter. Du kom farende ind i køkkenet og råbte op om, at jeg ikke gjorde hvad der blev sagt. Du fór frem, greb fat i mig og begyndte at slå mig bagi. Det gjorde så ondt, og selvfølgelig begyndte jeg at græde.
Hvorfor skulle jeg have alle de tæsk? Helt ærligt! Hvorfor gav du mig ikke lige tid til at blive færdig med en ting, før du satte mig til at lave en anden ting?
En af de tidligste ting i mit liv, jeg husker, var en gang, da vi boede i lejligheden i Øksen (et lejlighedskompleks i Taastrup). Jeg har ikke været meget mere end et par år. Jeg kan ikke huske hvorfor, men jeg skulle vaske hænder. Jeg satte en prop i bunden af håndvasken, fyldte vasken med vand og stod og legede med hænderne i vand. Da du kom ud og opdagede hvad jeg lavede, blev du så skuffet over mig, sagde du. Du spurgte mig om hvorfor jeg skuffede dig sådan. Du spurgte om du skulle fortælle det til min mormor. Det var inden du begyndte at slå.
Det næste jeg husker, er at jeg sagde undskyld for at have lavet noget, som du ikke ville have. Jeg kan ikke huske hvad jeg havde lavet. Du greb fat i min arm, vred mig rundt og råbte mig ind i hovedet om jeg var færdig og at jeg skulle stoppe med at sige undskyld, når jeg ikke mente det. Så slog du mig bagi og sagde: ”Undskyld Michelle!” for hver gang du slog mig. Smæk! ”Undskyld Michelle!” Smæk! ”Undskyld Michelle!” Smæk! ”Undskyld Michelle!”
Smæk! ”Undskyld Michelle!” . Jeg kan ikke huske hvor mange slag jeg fik, men jeg glemmer aldrig nogensinde denne episode. Det er grunden til, at jeg skiftede mit fornavn ud med mit mellemnavn. Det var for at lægge disse episoder bag mig. For at komme videre i mit liv.
Hvorfor jeg skulle have alle de tæsk? Hvorfor kunne jeg ikke bare blive irettesat og vejledt ligesom alle andre børn bliver?
Tæsk var en daglig ting. Det var som om du nød det. Jeg gjorde rent for dig. Jeg vaskede op for dig. Jeg var som din slave. Du tæskede mig. Det var som om du nød det. Nød du det?
Du har tæsket mig med læderbælter. Du har knækket en grydeske på bordkanten, fordi du var igen var rasende over noget, jeg havde gjort. Du har slået mig med en gardinstang af metal, da jeg legede Tarzan i gardinet på mit værelse. Gardinstangen blev bøjet. Jeg blev så forskrækket, at jeg var lige ved at græde over det. Du lå og sov til middag. Du kom styrtende ned af trappen, råbende. Hvad der skete derefter skete meget hurtigt. Du fik stangen ned, gardinet af, fik grebet fat i min arm og så slog du. Det gjorde så ondt. Jeg græd. Det gjorde så ondt. Jeg glemmer det aldrig.
En dag, da jeg kom hjem fra skole, sad du i spisestuen. Der var noget galt, for du skulle have været på arbejde. Det første du sagde til mig var, hvem der ville have min nøgle. Der var ingen der ville have nøglen sagde jeg. For det var der ikke. Du blev ved med at spørge. Du blev mere og mere vred. Du blev ved med at spørge, hvem der ville have den nøgle. Du sagde, at det var min mormor, der ville have den. Jeg sagde nej. Du sagde, at min mormor ville have den, så hun kunne komme ind i lejligheden, når vi ikke var hjemme. Jeg aner ikke, hvor du fik den idé fra. Det passede i hvert fald ikke. Men du har før beskyldt min mormor fra noget der ikke passer. Du begyndte at slå mig. Til sidst var du så rasende, at du tog en plasticbøjle fra klædeskabet i gangen. Du slog et par gange med den. Så knækkede den. Så tog du en ny og slog til den også knækkede. Da den næste også knækkede, tog du en træbøjle i stedet og slog mig med den til den også knækkede. Til sidst sagde jeg, at det var min eneste veninde, der ville have nøglen. Du slap mig på stedet og styrtede over til min veninde og hendes mor. Du fortalte, at min eneste veninde blev rigtig ked af det og begyndte at græde. Jeg er så ked af, at jeg måtte beskylde hende for det. Det er jeg stadig i dag. til trods for at det er 12 år siden, leder jeg stadig efter hende for at sige undskyld og fortælle hende, hvad der skete dengang.
Du er ond. Du er sindssyg. Du skulle aldrig nogensinde have haft børn. På grund af dig er jeg ikke som mine jævnaldrende. På grund af dig har jeg ikke særlig mange venner. På grund af dig har jeg svært ved rigtig mange ting her i livet. Et barn skal ikke have tæsk, fordi der ikke bliver gjort, hvad der bliver sagt. Et barn skal have kærlighed.
Det værste ved dig er dog den måde du har behandlet din egen mor på! Min mormor, som jeg elsker ubeskriveligt højt. Hun er død nu, og har fået fred fra dig. Jeg kan stadig huske, at du beskyldte hende for at have været en feltmadras under 2. Verdenskrig. Du beskyldte hende for at være nazist. Du hentydede til hende, når du sagde, at nogle mennesker ikke var klar over at 2. Verdenskrig var slut for mange år siden. Når jeg var ude og lege hjemme hos hende, da jeg var lille, skændtes I rigtig højt. Jeg hørte aldrig hvad det var i skændtes om. Det gjorde mig ked af det. Det værste var nok den dag, du sagde, at hun tog posten op af postkassen, og at du ikke ville have nogen kontakt med hende mere. Jeg skulle finde alle de ting frem, som jeg havde fået af min mormor. De blev lagt i kundevogne og vi kørte over til mormor med alle tingene. Hun var ikke hjemme. Du stillede vognene i hendes indkørsel og vi gik hjem. Jeg mødte hende engang i mellem når jeg tog til eller fra skole. Jeg var lykkelig den korte tid disse møder varede. Engang kom jeg hjem og var rigtig glad, og du blev ond igen. Det endte med at min mormor blev meldt til politiet for at have sagt til mig, at du ville slå mig ihjel. Hvordan din syge hjerne kunne få det ud af, at min mormor havde advaret mig imod at fortælle dig, at vi havde mødtes, for så kunne du måske finde på at slå dig, det har jeg aldrig kunnet forstå. Jeg er stadig så ked af, at jeg lod det ske. Jeg må da have kunnet finde på et eller andet. Jeg havde lært at lyve om så meget andet. Hvorfor kunne jeg ikke også bare have løjet her.
Heldigvis fik jeg kontakt med min mormor igen, da jeg kom væk fra dig. Hun fortalte Gudrun, at jeg ikke skulle tænke over det, for hun vidste godt, at det var dig, der tvang mig til at sige det.
Jeg hader dig! Hvis jeg ikke var kommet væk, ville du have ødelagt hele mit liv! Nu har du kun ødelagt størstedelen af min barndom, men du kommer ikke til at ødelægge resten af mit liv!
Min mormor fortalte engang Gudrun, at hun havde grædt sig i søvn rigtig mange gange på grund af dig. På grund af, at hun havde sagt til kommunen, at hun og resten af familien nok skulle passe på mig, og sørge for, at du tog dig ordentligt af mig.
Det bedste der er sket for mig, var at komme væk fra dig! Væk fra dig, så jeg kunne få kontakt med min mormor igen i nogle få år inden brystkræften fjernede hende fra mig for altid. Jeg bærer stadig de halskæder, jeg fik af hende. Hjertet, som jeg selv valgte til min syvårs fødselsdag. Hesten, som jeg fik den første jul, efter jeg fik kontakt med hende igen. Nu bæres de dog i samme kæde, da Hjertets kæde gik i stykker. Den kæde ligger nu i mit smykkeskrin, som hun først kunne give mig, da jeg boede hos Gudrun og Knud Erik.
”Det er ikke hende, der føder dig.
Det er hende, der trøster dig, når du har brug for det.
Det er ikke hende der føder dig.
Det er hende, der holder om dig, når du har brug for trøst.
Det er ikke hende der føder dig.
Det er hende, der viser dig vejen.
Det er ikke hende, der føder dig.
Det er hende, der er der – er hos dig, når du har brug for det.
Det er ikke hende, der føder dig.
Det er hende der elsker dig.
apr 2008
Følger: 32 Følgere: 31 Hunde: 2 Emner: 200 Svar: 1.095
feb 2008
Følger: 21 Følgere: 16 Hunde: 1 Emner: 443 Svar: 2.851
håber ikke at nogen får ødelagt deres humør af at læse det...
det gjorde ondt at skrive... specielt den sidste side...
skrive læserbrev, men mangler emne?