Hvorfor SÅ sur ? {{forumTopicSubject}}

Undrer mig altså over at nogen dage bare kan være de mest lorteagtigt uden egentlig grund..

Idag startede jeg med at få ungerne i tøjet, spise moregnmad og smøre madpakke. Så afsted mod dagpleje med den mindste. Glæde sig sammen med ungerne og hunden over den smule sne det lå så fint.
Aflevere lillepigen og så videre med børnehaven med Junior.
Skændes med ham på vejen og at han ville op af en trappe og jeg ikke ville den vej. Blev gode venner med ham igen..
Komme over til børnehaven hvor jeg fik at vide at jeg ikke må sætte hunden indenfor hegnet i børnehaven.
Jeg sagde at jeg gjorde dette da jeg var bange for at hun vil blive stjålet hvis jeg sætter hende på den anden side af hegnet (Og kan generelt ikke forstå at hun ikke lige må sidde og vente indenfor hegnet i de par minutter det tager at aflevere. Børnene kommer alligevel ikke ud og leger før de har spist frugt, og der er vi gået igen)
- Så smiler pædagogen skævt og siger at hunden da ikke bliver stjålet..

Og så ryger det bare ud af mig at "Du behøver ikke at stå der og grine, det sker altså at hunde bliver stjålet"...

Det ligner altså ikke mig at sige sådan noget til et andet voksent menneske. Og slet ikke når hun bare siger at man ikke må sætte en hund 2 cm inde på børnehaveområdet..
Hun bliver også helt mærkelig i hovedet og begynder at undskylde at hun altså ikke smilede for at latterliggøre mig.
Og jeg undskyldte og sagde at jeg nok skulle lade være med at parkere hunden på området.


Har tænkt rigtigt meget over det efter..
Var helt depri da jeg gik derfra. Plejer altid at snakke pænt til folk der snakker pænt til mig. Specielt når hun jo bare forklarede mig om nogle børnehaveregler....


Håber at jeg bliver lidt mere glad idag...
Det bliver helt pinligt at hente junior igen senere..
"Så kommer hende den sure mor bare igen"