681 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 26 Svar

Styr på det med småbørn Styr på det med småbørn

Jeg er en klovn når det kommer til alt hvad der har med småbørn at gøre.
Jeg har aldrig været vant til dem eftersom alle børn i familien ligger rimelig tæt aldersmæssigt.
Jeg er simpelthen så akavet og aner ikke hvordan man skal håndtere sådan en bette en.
Er lige blevet moster og er egentlig overrasket over, at det ikke falder mig mere naturligt. Egentlig gør det mig en smule ked af det, da jeg jo synes den lille gut er super skøn.
Jeg håber virkelig det er noget der kommer med tiden. Troede langt de fleste kvinders moderfølelser kom op i dem når de så et spædbarn. Jeg tør nærmest ikke røre dem, fordi jeg er bange for, at de går i stykker.
Jeg kan ikke finde ud af at løfte dem, og skal jeg holde dem skal barnet ligges i favnen på mig.
Er der nogen der har oplevet det samme?


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Møbelsamling 1.000 kr.
  • Spartlet en ny åbning i væg 1.500 kr.
  • Elektriker 1.620 kr.
  • Stubfræsning 2.500 kr.
  • Havearbejde 900 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Styr på det med småbørn
  • #1   4. feb 2010 Ja smiley
    Og det gik over da jeg fik min egen smiley SÅ kom moderfølelsen...


  • #2   4. feb 2010 Mht ikke at turde at tage dem op osv så har jeg det altså på samme måde med andre folks babyer..
    Og jeg har altså to børn på 1 og 3 år. Jeg kan jo sagtens lige hapse mine egne børn op i armene og selvfølgelig også da de var babyer, men andres babyer kan jeg slet ikke finde ud af smiley

    Og det med moderfølelsen, den kommer som M T siger når du får din egen lille pode smiley


  • #3   4. feb 2010 M T- Det er ikke fordi jeg forventer at jeg får moderfølelser for ham. Men gerne tæt på da LOL
    Sjovt for min søster siger det samme smiley


  • #4   4. feb 2010 Jeg har det PRÆCIS sådan også. Min mor har altid sagt at når det en dag bliver mine egne er det anderledes og at hun havde det på samme måde inden hun fik mig...
    Jeg er 31 nu og har stadig ingen moderlige følelser for andres babyer. Kan se de er søde, men selv mine tættese veninders babyer holder jeg ik så tit. De kan jo godt fornemme at interessen ik er så stor.
    Jeg er bedre når de bliver et par år og man kan lege med dem osv. og når de kan snakke lidt. Så synes jeg de er rigtig søde.
    Men babyer er bare babyer i min verden....

    Ved ikke om jeg nogensinde bliver mor, men hvis jeg gør, så tror jeg også på at jeg vil oplevet en helt ny følelse når det lille væsen ankommer. Og så skal man nok lære det hele....


  • #5   4. feb 2010 Ja kender det alt for godt, men det handler bare om vane. da min veninde fik barn (hendes nr. 3 så hun var ikke så pyldret smiley ) kastede hun mig bare ud i det, og nu synes jeg det er ganske naturligt at holde sådan en bette en. Før havde jeg et princip om at jeg ikke turde røre et barn der var under 1 år. så bare roligt, det skal nok komme.

  • #6   4. feb 2010 Kan godt se jeg har fået skrevet det med moderfølelsen lidt forkert....sorry. Det jeg mener er bare at jeg troede alle de ting kom naturligt for de fleste kvinder

  • #7   4. feb 2010 Endnu et ja ;0)
    Og pludselig da jeg selv blev forældre var moderfølelsen der med det vums...


  • #8   4. feb 2010 tja, indtil de er ca 6 måneder gamle, er jeg også ret kejtet omkring børn, og det er til trods for jeg arbejder i en vuggestue (heldigvis er de ca 8 måneder når vi for dem, så går de ikke så let i stykker ;o) ) og ja jeg har også selv en pige på 2 år, så det burde jo vel egentlig være meget naturligt for mig

  • #9   4. feb 2010 Camilla...jeg mente også moderfølelsen + alt det man troede burde komme naturligt ved synet af en baby smiley
    Jeg er stadig ikke vild for at holde andre folks babyer, ved ikke lige hvorfor jeg skulle gøre det så lader bare vær..


  • #11   4. feb 2010 Annette- Min søster er også typen der bare kaster barnet i armene på en;) Jeg sidder med ham og jeg snakker og nusser med ham, men jeg synes stadig det er meget mærkeligt.
    Jeg kan godt mærke at det bliver bedre. Håber det ændrer sig meget for han er trods alt ik engang en uge gammel


  • #12   4. feb 2010 Camilla: jamen jeg ved hvad du mener med moderfølelse - bare at man som kvinde vil finde det naturligt at omgåes og håndtere børn, men sådan er det ikke for mange tror jeg.
    Jeg har veninder der bare SKAL hen og glo ned i fremmede menneskers barnevogne og lige sige "ihh og åhh"
    og så er der mig som tænker " det er bare en baby for fanden - hehe "

    Jeg synes mine tætte veninders børn er kære - selvfølgelig - ligesom du synes med din søsters, men derfor er det ikke nødvendigvis naturligt at have med dem at gøre....


  • #13   4. feb 2010 Verdens bedste vuffer- Jeg har det på helt samme måde;) Når de bliver lidt ældre er det en helt anden sag.
    Det er ikke fordi interessen ikke er der for det er den bestemt. Min bedste veninde har også en søn og ham har jeg holdt 2gange om han er 1 år nu hihi

    Camilla- Det er da rart at høre;)

    Christina- Forældrene er bestemt ikke pylret smiley


  • #14   4. feb 2010 Verdens bedste.....Jeg har det på samme måde. De få børn jeg har tætte på mig synes jeg er super skønne, men fremmedes børn er en helt anden ting

  • #16   4. feb 2010 Altså jeg har heller aldrig synes børn var noget særligt før min veninde fik en søn;)
    Hvorfor er det at fremmede beskidte gylpende børn er de klammeste i verden, mens man nærmest ikke lægger mærke til det hvis det er et barn man har tæt på sig hihi

    Til gengæld virker jeg som en magnet på de lidt størrere børn. For jeg er hende den fjollede voksne;)


  • #17   4. feb 2010 Krumme- Har du det på samme måde med børn der er i den tætte familie?

  • #20   4. feb 2010 Krumme- Sidder lige og griner lidt;)

  • #21   4. feb 2010 du vil elske ham med tiden, jeg er moster til 4 unger,de er voksne nu, men jeg elsker dem ,og gjorde det fra de var små, men det tager lidt tid, man kender dem jo ikke som forælderne gør,så giv det tid ,bare nyd ham

  • #22   4. feb 2010 Krumme, jeg har det som dig.

    Jeg KAN simpelthen ikke gå skruk af små børn.. Faktisk må jeg blankt erkende, at børn under teenagealderen siger mig meget lidt medmindre det er nær familie.


  • #23   4. feb 2010 Joan- Jeg er skam ikke i tvivl om at jeg kommer til at elske den lille gut:)

  • #24   4. feb 2010 Børn er da det skønneste i verden smiley Jeg har en selv en søn på 4, en bonusdatter på 14, som jeg har haft siden hun var 4 og min søster har to på hendholdsvis 6 og 2. Jeg har rigtig ofte ungerne overnattende i weekenderne, og har altid haft det, efter de er blevet ammefri, som ca 6 måneder, og elsker det smiley
    Der er da ikke noget bedre, end når disse små dejlige væsner, ligger deres arme omkring en, og fortæller hvor højt de elsker en smiley eller når man leger eller gør noget sjovt, og ungerne vælter rundt i barnelatter smiley
    Der er så meget glæde ved børn, at man glædeligt tager gylp, gråd, hysteri og alt andet med smiley


  • #25   4. feb 2010 Ina- Se Ina det er lige præcist sådan et forhold jeg gerne vil have med min nevø:)

    gylp, gråd, og hysteri betyder ik noget for mig så længe det kommer fra et barn jeg kender:)


  • #26   5. feb 2010 Jeg har ikke læst de andres svar, men kan komme med min egen erfaring:'
    Jeg var 34 inden jeg fik min søn, og inden da havded jeg en opfattelse af at småbørn var irriterrende og jeg havde stort set aldrig holdt en baby i armene. Både fordi de ikke sagde mig noget overhovedet, men også fordi jeg ikke anede noget om, hvordan man holder sådan en bette "tingest". Jeg har aldrig været babyskruk og da jeg blev gravid (for 2. gang - første gang tabte jeg den) håbede jeg bare p at jeg kunne lære noget om at være mor, for jeg kuinne ikke lide små børn!
    Det vendte så 180 grader da jeg havde født og så var min søn pludselig det dejligste, smukkeste o.s.v i hele verden!" Jeg kan så stadig den dag idag være totalt ligeglad med andres babyer og små børn. De siger mig INTET! Jeg er dog rigtig glad for nogle af min søns kammerater, og bliver dybt ked af det og berørt hvis der sker deem noget.


  • #27   5. feb 2010 P.S. Da jeg blev moster (min søster fik børn 12-13 år før mig) anede jeg heller ikke hvad jeg skulle gøre, og jeg havde ikke tæt kontakt til mine nevøer før de blev 5-6 år, så jeg kunne snakke og lege med dem. De bor så i nordjylland, og jeg var flyttet til Århus, så vi sås sjældent. Men da de var helt små lod jeg min søster om dem, for jeg anede ikke hvad jeg skulle "snakke" med dem om....... eller hvordan man ellers skulle gøre :O)

  • #29   5. feb 2010 Krumme, jeg GIDER det simpelthen ikke.
    Da jeg var 15 VIDSTE jeg, at jeg skulle have børn inden jeg blev 23 - men da jeg så var blevet 23 og indså, at mit tidligere ønske om at få børn nok mere handlede om at opleve at få og give betingelsesløs kærlighed end af lyst til at drage omsorg for et barn, droppede jeg HELT ideen.

    Jeg orker ikke at lave mit liv helt om for sådan en - jeg tror da nok, at jeg/vi går glip af noget, men det gør forældre jo også ;o)

    Jeg kender faktisk en del kvinder, der ikke gider små børn - det er dejligt at have nogen at have det til fælles med, for HOLD da op nogle miner man kan få at se, når man fortæller at man aldrig skal have børn :o))))


  • #30   5. feb 2010 Faktisk er det først de seneste par år, at den beslutning bliver taget alvorligt fra omgivelsernes side - ellers er der gået omtrent ti år med, at folk har nikket og meget vidende har sagt: "Bare vent, en dag får du lyst"...

    Øhh, nej.. det gør jeg ikke...


  • #32   5. feb 2010 Krumme - LIGE min tanke. Jeg er et skravl, det giver ikke mening at give det videre. Garanteret at Vor Herre har snuppet det biologiske ur, bare for det ;o)

Kommentér på:
Styr på det med småbørn

Annonce