{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
741 visninger | Oprettet:

Føler mig som jordens værste mor.. :0( {{forumTopicSubject}}

Min mand og jeg skal skilles....vi er voksne....vi kan finde ud af det....men vores børn....
Puha, vi skal have det fortalt til dem inden tirsdag....der bliver campingvognen nemlig hentet....sammen med den ryger så ferien til Jesperhus....som de har glædet sig til i et ½ år nu :0(
Derudover bliver de jo knust over at mor og far skal skilles + at vores søn har det rigtig skidt psykisk lige or tiden :0(
Øv...jeg føler mig som en rigtig dum skid lige nu :0(


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Opsætning af lamper 900 kr.
  • Cover holes in walls and ceiling 1.000 kr.
  • Hoved og terasse dør lukker ikke ordentligt 1.300 kr.
  • Lavet et makeup bord 750 kr.
  • Ophæng af TV og ophæng af lamper 1.485 kr.
  • Fixe opvaskemaskine der lækker vand 1.090 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Føler mig som jordens værste mor.. :0(
  • #2   4. jul 2010 Nej det er ikke let smiley Hverken for børn eller forældre.

  • #3   4. jul 2010 Spørger som "Helt almindelig hundetosset".....

  • #4   4. jul 2010 Eller at du selv tager på ferie med jeres børn ??

  • #5   4. jul 2010 Så skulle vi lade som ingenting i over 1 ½ mdr...... det er altså ikke nemt...heller ikke når huset bliver sat til salg i næste uge.....

    Jeg aner heller ikke hvordan vi skal forklare dem det.....


  • #6   4. jul 2010 Laura. har overvejet at låne mine forældres villatelt.....men det er ikke nemt at slå op selv.....

  • #7   4. jul 2010 Jeg ved lige hvordan det er, sådan næsten i hvert fald (;

    Det er en uge siden jeg blev sat i samme situation, som dine børn vil blive sat i. Jeg fik også at vide at mine forældre ville gå fra hinanden. Det passede mig slet ikke så jeg løb nedenunder og jeg tudbrølede og skældte ud. Og den reaktion kan du nok heller ikke undgå, i'm sorry. Det kommer selvfølgelig an på hvor gamle dine børn er, men reagere det vil de nok! Min bror på seks har ikke helt forstået det, kun at han skal bo to steder.

    Jeg synes bare i skal sige det, og i skal bestemt ikke tage på ferie sammen for børnenes skyld, det vil blive for akavet - og børnene vil nok opdage det, og så vil det alligevel ikke blive nogen god oplevelse for dem eller jer. Sjovt nok har vi også en campingvogn som vi plejer at tage med sydpå, men vi har også måtte indstille os på at det nok ikke blev til noget. Men jeg synes ikke at du skal tro børnene bliver kede af at de mister en ferie, for det tror jeg ikke de vil komme til at tænke meget på, det gjorde jeg i hvert fald ikke.

    Fortæl dem at det bliver nogle små ture i telt eller til legeland (alt efter alder selvfølgelig) hvis de/I har lyst?

    - Håber det hjalp ellers må du bare spørge


  • #8   4. jul 2010 lige en tilføjelse, synes ikke du skal føle dig som verdens dårligste mor.
    Det vil børnene bestemt ikke synes om dig


  • #9   4. jul 2010 Puha, føler med dig.... Det er svært!

  • #10   4. jul 2010 Riley

    Jeg er næsten helt 100% sikker på at du sagtens ville kunne finde en venlig sjæl der ville hjælpe dig på en evt campingplads ??

    Det er en rigtig lorte situation i står i ...
    Men uanset hvad vil jeres børn lynhurtigt kunne mærke at der sker noget som ikke er "normalt"

    Men en ferie med deres mor ville nok gøre dem godt smiley

    Håber i finder ud af det smiley


  • #11   4. jul 2010 Har også overvejet om ikke vi kunne finde på en ferie med ungerne, men hver for sig (altså os forældre) i stedet.....

    Camilla F: Tusind tak for dit svar :0) Det er rigtig fedt at få svar fra et "barn" der selv har prøvet det.
    Tror nogen gange at vi forældre frygter det værste!!!!
    Mine børn er knap 5 og knap 10 år....


  • #12   5. jul 2010 Alt efter hvor gamle dine børn er/ hvor modne de er.
    Personligt ville jeg have det forfærdeligt hvis mine forældre blev skilt, men når jeg vidste at de ikke kunne sammen så hellere se dem være lykkelige hver for sig.
    Efter lidt nedtur ville jeg have forståelse for det.
    Forklar dem det stille og roligt og giv dem plads(:


  • #13   5. jul 2010 Riley

    Det var da så lidt (: Jeg tror slet ikke du skal frygte noget dit barn på 5 vil højst sandsynligt ikke forstå det, og når barnet endelig gør er det van til tanken - vil jeg tro.

    Men vi er alle okay glade nu og flyttede ind i min mors nye hus i fredags. Og i dag viste min far os planen for ferien, så alt er fint.

    Men held og lykke med det hele, dine børn vil stadig elske dig bagefter.


  • #14   5. jul 2010 mira du har helt ret. selvfølgelig er det en kæmpe nedtur de første dage, og der var man egentligt helst ved venner eller for sig selv. Men med tiden vil man forstå det og så bliver det ens hverdag. Og på sigt får man nogle gladere forældre smiley

  • #15   5. jul 2010 vi tog på camping med børnene, holdte lav profil og gav dem en dejlig ferie og lige inden vi tog hjem, fortalte vi dem at vi skulle skilles ... det var det mest skrækkelige jeg har oplevet .... sorry

  • #16   5. jul 2010 Min x og jeg fortalte børnene, vi skulle skilles - og ja, det var rædselsfuldt. Det skete i juni måned. Vi flyttede fra hinanden i august måned - vi havde hus sammen og opretholdt livet i samme hus, men det blev for svært. Vi tog dog på en planlagt ferie sydpå med børnene i september, og det gik faktisk rigtig godt. Og børnene var rigtig glade;-)

  • #17   5. jul 2010 Bente: ja, vi bliver også boende sammen indtil at vi har fået solgt huset...tror jeg nok....det er i hvert fald planen.....men hold da op hvor er det ikke rart, at skulle gå op og ned af hinanden og sove i samme seng, når nu beslutningen er taget :0(

  • #18   5. jul 2010 jeg spurtge engang min bonusdatter om hun ikke var ked af hendes forældre var skilt.. hun sagde -- nej ikke mere - for nu er far glad igen ---

    børn ved godt når mor og far ikke elsker hinanden mere.. de ved godt der er noget på fære ---


    jeg tror den største skade man kan gøre er at vige uden om -- vær ærlig.. de skal nok overleve det. men hvis i ligger skjul på tingene så giver i heller ikke plads til at børnene kan komme af med deres sorg og deres bekymringer..

    og lad være med at lyve og pynte på tingene. der er ikke noget mere forfærdeligt end forældre der ikke kan agere naturligt når deres børn er i krise af frygt for at blive snuppet i en løgn...


    husk ingen er perfekte og at dine unger vil elske dig om du er gift eller ej


  • #19   5. jul 2010 Jeg ved godt at de vil elske mig uanset hvad....og min datter på knap 5 er jeg ikke så bekymret for.....men min søn på knap 10....den er værre :0(
    Men man kan håbe på at han får det bedre når vi flytter.....


  • #20   5. jul 2010 Riley: Det troede vi også, at vi kunne. Det kunne vi så ikke. Og vi begyndte endda at sove i hver sin seng.. Det er bare så svært.

    Men tro mig, børnene kommer hele ud på den anden side. Hvis man bare er der for dem og husker deres behov, så går det hele. Og de voksne husker at være voksne. Det kan så for nogle være svært:-( Men det går - og det er et løfte:-)


  • #21   5. jul 2010 Bente: Vi har ikke råd til at hhave 2 huslejer.....så jeg ved ikke hvordan en af os skulle flytte før tid....hvordan gjorde I??

  • #22   5. jul 2010 Og jeg kan ikke lige komme i tanke om nogen der har plads til mig og hundene i de dage jeg ikke har ungerne....

  • #23   5. jul 2010 Riley: Vi oparbejdede gæld - desværre:-( Min x flyttede i august - jeg flyttede 1. januar og først et stykke hen i foråret fik vi solgt - med stort tab:-( Så det var på mange måder rigtig, rigtig hårdt. En skilsmisse har så mange konsekvenser, at man ikke gør sig forestilling om det, før man selv har prøvet det. Men jeg håber af hele mit hjerte, at I klarer det bedre og mere smertefrit, end vi gjorde.

  • #24   5. jul 2010 Bente: Kunne I godt få lov til det af banken??
    Jeg håber at det går nogenlunde hurtigt....men man kan jo aldrig vide :0(
    Jeg er en smule ligeglad med restgælden....den må jeg tage med....jeg ville bare gerne at det var hurtigt overstået!!!!!
    Det eneste der er i det med gælden, det er at jeg er afhængig af en bil, da off. transport ikke er en mulighed :0(


  • #25   5. jul 2010 Riley: Ja, de var meget, meget large. Men det var så også andre tider, end det er nu. Det ligger snart 10 år tilbage.. Men spørgsmålet er så, om det egentlig var til vores bedste, for vi har virkelig bokset med den gæld i de år. (Er overstået nu). Men vi skulle bare væk fra hinanden. Det var ekstremt hårdt at bo under samme tag, når beslutningen var taget:-(

    Jeg tænker virkelig på jer og sender en masse varme tanker jeres vej!


  • #26   5. jul 2010 dengang mig og min mand skulle skilles (hans børn boede hos os) satte vi os ned sammen og fortalte det til børnene. de blev vild kede af det i starten, men vi lavede stadig ting sammen, sammen med børnene. og det synes de var rart. det var lige som om at da beslutningen var taget, så skændes vi ikke så meget mere og det kunne børnene mærke. vi havde også hus vi først skulle have solgt, for vi havde heller ikke råd til 2 huslejer. jeg købte mig en sovesofa og stillede inde i stuen så sov jeg der. det er nu 5 år siden, og jeg snakker stadig med børnene og de er glade for den måde vi gjorde det på. de siger det var rart at de kunne nå at vende sig til tanken og stille spørgsmål...

  • #27   5. jul 2010 Riley, du er ikke en dårlig mor, hold fast i det. Jeg tænker om sønnens situation ikke til dels skyldes at I som forældre ikke fungerer sammen. Børnene mærker det mere end man lige regner med. Jeg er sikker på at forandringen i jeres liv kan blive starten til et nyt og bedre liv.

    Det nytter ikke at gå og forestille sig en hel masse og sætte nogle tanker i gang, som måske er helt irelevante. Jeg ved godt at du er knust over alt det der skal ske. Det er på sin vis en falliterklæring at måtte smide håndklædet i ringen. Men når det ikke fungerer længere, så er det det eneste rigtige at gøre, selvom det bliver hårdt.

    Jeg tror I bliver nødt til at fortælle børnene det inden. Det vil være at stille dem falske forhåbninger i udsigt. Det kommer til at koste, men jeg tror på at I klarer det, og det nye liv. Det er absolut ikke hverken en falliterklæring eller et nederlag at tage ansvar for sit liv, og der igennem også tage ansvar for jeres børns liv. Det er ej heller et nederlag at bede om hjælp. Det viser sig jo at folk står klar til at hjælpe en igennem en svær tid.

    Er selv skilsmissebarn og jo det var ikke sjovt. Men da jeg fik det lidt på afstand, kunne jeg se at mine forældre slet ikke var egnet til at være gift med hinanden, og derfor var skilsmisse uundgåeligt. De er så venner i dag, og har været det i mange år, for selvom man ikke kan være gift og bo under samme tag, så kan man godt være venner, også selvom min far snart kan fejre sølvbryllup med sin nye kone.

    Jeg ønsker alt det bedste for jer alle sammen. Husk på at det er noget I er fælles om og derfor vil det være godt hvis I kan hjælpe hinanden godt på vej til jeres nye liv.


  • #28   5. jul 2010 En rigtig kedelig situation:(

    At holde det hemmeligt for børnene dur bare ikke.

    Jeg ved ikke hvor du kommer fra, men jeg bor på Mors. Har ikke en dyt forstand på telte, men jeg kommer altså gerne en tur til Jesperhus og hjælper dig;)
    Og står der to piger som er i vildrede er jeg HELT sikker på, at der kommer mandlig hjælp ud af den blå luft:)

    Jeg er selv alenemor til pige på 6 år og er du ked af, at stå helt alene med børnene på ferien, så kigger jeg og min datter gerne forbi jer og så kan vi tage nogle hyggeture sammen derinde.
    I er også velkomne her hos os - der er lidt heste, masser af marsvin og et par hunde, at lege med og vi bor lige op ad skoven.

    Børnenes verden vil ændre sig i forbindelse med skilsmissen - dette kan ikke undgåes.
    Og i skal ikke lade som om alt er fint for det er det jo ikke - giv plads til de følelser der kommer frem. Læg ikke låg på. Det er at lyve overfor både børnene og jer selv.
    Når det så er sagt, så er det vigtigt, at i så vidt muligt ikke fratager børnene de glæder ferien gerne skulle give.
    Så kan du på nogen måde overskue, at tage afsted til Jesperhus som de glæder sig til, så gør det!!!



  • #29   5. jul 2010 Ja altså når jeg skriver, at tage til Jesperhus, så mener jeg dig alene med børnene.

    Kan kun give Michael ret i, at man ikke skal tage på ferie sammen, når man ved man skal skilles. Det gør kun ondt værre.


Kommentér på:
Føler mig som jordens værste mor.. :0(

Annonce