Hvor går grænsen? {{forumTopicSubject}}
Hej alle sammen...
Synes lige vi skal have en lille debat om hvor grænsen går, hvor meget finder du dig egentligt i?
Jeg finder mig selv i alt for meget, men arbejder dog på det.. Jeg føler at jeg smider en masse venner ud for tiden, inden for ca. 3 måneder har jeg skilt mig af med 3 venner. Jeg føler på en måde at jeg er striks, men samtidigt ved jeg at jeg har fundet mig i for meget for længe...
Jeg tror mange vil skrive, at en "strike" og så er det ud, men jeg vil bede jer granske jer selv, for er I ligesom mig har i sikkert fundet jer i ting som I ville sige til andre at de ikke skulle finde sig i...
Vi finder os self i nogle ting da der er tale om menneskelige relationer som vi har følelser involveret med...
Jeg skrev i en statusopdatering på facebook om hvad den der film "Armadillo" handlede om, da jeg kunne se at der var meget snak om den....
MIn kæreste svarede så (han bor i en anden by, bare rolig han sad ikke ved siden af) at han synes det var en rigtig dårlig film, hvor han så vælger at svine den danske hærs indstilling i filmen (strip, porno og computerspil konstant).... Så er der 2 af mine "veninder" der går fuldstændig amok, og bliver helt børnesure...
Min kæreste tager den i stiv hånd og fortæller dem at det bare er HANS holdning til filmen...
De to begynder så at sidde og svine min kæreste (som de aldrig har mødt) på hinandens væg, hvor min kæreste jo self ikke har mulighed for at forsvare sig...
Jeg valgte at ringe til dem begge og få en forklaring og for at fortælle dem at jeg synes det var ekstremt umodent.... den ene viger lidt udenom, den anden går i fuldstændig forsvarsposition....
Det skal lige siges at jeg i forvejen har fundet mig i rigtig meget fra de to gennem mange år...
Da valgte jeg så at cutte kontakten...
ER jeg blevet for sippet? For føler at jeg har brug for at bryde ud og sætte grænser, da jeg tydeligvis har været for dårlig til det før i tiden...
alle evt taste- eller stavefejl i indlægget er gratis 
Håber på en god debat, både for og imod
aug 2008
Følger: 7 Følgere: 9 Hunde: 4 Emner: 446 Svar: 3.691
mar 2006
Følger: 65 Følgere: 64 Hunde: 1 Emner: 499 Svar: 20.388
dec 2006
Følger: 8 Følgere: 11 Hunde: 1 Emner: 75 Svar: 2.710
Hun bliver så gravid og det synes jeg ikke er det bedste valg i verden da jeg ikke er så vild med hendes udkårende, men selvfølgelig støtter jeg hendes lyserøde kernefamilie drøm..
Hun føder og derefter tager hun stortset aldrig telefonen eller ringer aldrig tilbage... hun undskylder det med "ammehjerne" og jeg erkender at selvfølgelig har hun ikke tid til mig når hun har baby og mand...
Det er nogle år siden nu og vi har "fundet" hinanden igen... jeg ved jeg blev nød til at sætte mine egoistiske behov i baggrunden, og hun blev nød til at pirotere hendes tid..
Jeg stod i "vente" længe men det har så også spundet guld nu...
Nu er problemet den udkårende som stortset er indbegrebet er alt jeg afskyer... jeg er dybt bekymret for min veninde og aner ikke mit levende råd... overvejer noglegange at vende hende ryggen.. da jeg snart ikke orker at bekymre mig mere om hendes ve og vel... men alligevel føler jeg bare heller ikke jeg vil svigte hende...
De veninder er sgu ikke nemme
maj 2007
Følger: 9 Følgere: 8 Hunde: 1 Emner: 54 Svar: 221
Jeg havde en periode for noget tid siden hvor jeg gik gennem noget svært, når sådan nogle situationer opstår opdager man virkelig hvem der er ens sande venner...
Jeg konfronterede en af mine andre veninder med at jeg var skuffet over at hun ikke en gang havde skrevet til mig... hun havde selv været igennem noget lignende nogle måneder tilbage hvor jeg skrev til hende HVER dag... hun fik også dårlig samvittighed over det, men det er bare too little too late... ikke at jeg ikke er venner med hende nu for det er jeg da...
Men man kan bare blive meget overrasket over hvem der er der og hvem der IKKE er....
sep 2005
Følger: 4 Følgere: 45 Hunde: 3 Emner: 468 Svar: 4.496
Hvor går grænsen?