{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.291 visninger | Oprettet:

hvor går grænsen {{forumTopicSubject}}

Set i en anden tråd....... Ja undskyld mig nu her, en pige er rimelig træt af at hun ikke kan få en sterilation (staves)? i en alder af 22 år ?? det syntes jeg godt nok er tidligt at ville allerede have det, hvad mener i? skal man kunne det i så tidlig en alder altså hun ved jo ikke senere hen om det er noget hun kommer til at fortryde?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  hvor går grænsen
  • #1   10. maj 2011 Det synes jeg faktisk ikke at lægerne skal blande sig i, vi er nogen inkl mig selv der har vist hele livet at vi ikke vil have børn. Jeg er 30 nu og kan stadig ikke få lov selvom jeg er 100% sikker på at jeg ikke vil have børn.

  • #2   10. maj 2011 Hmm synes den er svær. For nogle vil måske fortryde det.

    Jeg selv er 24 og har et brændende ønske om at blive mor og har haft det i flere år. Især efter min lillesøster blev mor.

    Men jeg må ærligt indrømme jeg hellere ville adoptere end få ejet barn da jeg er svær astmatiker og måske har jeg også ADHD, hvilket jeg snart skal udredes for.
    Dette alene gør at jeg ikke ser mig selv som ordenlig avl´s tæve for racen mennesket ;O)
    Hvis valget bliver ikke at få børn ville det da være dejligt at kunne blive steriliseret, så jeg ikke skulle tænke på beskyttelse og have mens.
    Men det er bare min mening.


  • #3   10. maj 2011 Nadja ja det er sku øv altså.


  • #4   10. maj 2011 Nadja... men jeg tror lægerne gør det i en god sags tjeneste at man ikke er helt færdig med at ændre meninger i en alder af 22 .. men kan dog ikke forstå man ikke gør en lov ud af det der siger at når man er nået til den modne alder af de 30 så skal man have lov til at bestemme selv.

  • #5   10. maj 2011 Er helt enig med Nadja her!
    Hvis nu man er helt sikker så kan jeg virkelig ikke se hvorfor man ikke skulle ha lov..

    Ja man kan ombestemme sig osv osv.. Men tror ikke % delen er ret høj af dem der virkelig ombestemmer sig..

    Og skulle man endelig ombestemme sig, så har man jo selv taget valget og må leve med konsekvensen som så måtte være f.eks adoption


  • #6   10. maj 2011 Jean..
    Hvorfor først når man er 30?
    Der er altså kvinder her i verden der fra starten af ved de ikke ønsker børn..
    Dette kan være grundet sygdom eller lignende.. Hvorfor skal de så gå i frygten for at blive gravid i så mange år?


  • #7   10. maj 2011 Heidi.. Ok min kusine har adhd, fik et barn med adhd og det andet barn har så ikke.. Men igen adhd er jo ikke en dårlighed for mennesket, altså der er lægerne blev meget gode på behandlingsområderne, hvor man kan få en medicin som gør at man kommer ned i rette tempo... men tror ingen som har adhd er glade det siger jeg ikke.. ved da hvertfald en kamp min kusine har den er ikke sjov at være vidne til.

  • #8   10. maj 2011 Henriette... Jamen jeg forstår bare ikke nu har jeg selv taget nogle valg som jeg skal leve med resten af livet det har vi alle selvfølgelig ikke alle dårlige men nogle gange så ændre man lige mening engang især i start 20erne hvor man lige tænkte ahh hvorfor var jeg ikke klogere når man bliver lidt ældre.

  • #9   10. maj 2011 Ved godt at chancen for at vores barn får ADHD kun er 50 % men det er nok for mig til at vælge fra.
    Vi har så mange børn i verden som har det så skidt, så vel jeg heller give dem min kærlighed, desværre ser min kæreste ikke sådan på det.
    Også kræver det også utrolig meget at adoptere.


  • #10   10. maj 2011 Jean..
    Jamen det er jo ikke alle der finder børn skønne og dejlige.. Eller som jeg skrev kan det være grundet sygdom man ikke ønsker at give videre..

    Om man så er 18 eller 30 kan vel komme ud på eet? Det er den enkelte kvindes krop og bør derfor i mine øjne også ´kun være hendes valg!


  • #11   10. maj 2011 Heidi... Ja uden tvivl er der mange som har det skidt, og de skal også have en chance i livet og derfor er adoption en god ting hvis man ikke selv kan få børn eller vil have børn.

  • #12   10. maj 2011 Jeg kan heller ikke se hvorfor man skal være så gammel for at få lov, min mor siger at første gang jeg sagde at jeg ikke ville have børn der var jeg 4 år gammel og jeg er stadig sikker, børn siger mig ingen ting, jeg gider ikke babysitte venindernes unger osv, for igen de siger mig ikke noget, jeg elsker mine dyr og de er nok for mig, til gengæld for de også alt min kærlighed og min tid og det er for mig perfekt og alt hvad jeg har drømt om :-)))

    Men Maria, jeg ville gerne have det hele fjernet af den grund at jeg for det første ville slippe for at fylde mig med hormoner i form af p piller og derved også slippe for kraftige smerter 1 gang om måneden, det ville gøre mig mere fri og jeg ville slippe for en masse ting ved det.


  • #13   10. maj 2011 Henriette.... Nej det er også sandt, ved der er mange som er karrierekvinder og vælger det som første prioritet.. men hvis man er en velfungerende ung kvinde som ikke ser sig selv få børn og lige pludselig så gerne vil fordi drømmemanden er der, og så har de valgt det fordi de evt. var unge af sind eller andet ? det må da være lidt trist at stå med den tomhed?

  • #14   10. maj 2011 Og sygdoms mæssigt er det vist kun godt jeg ikke skal have børn for jeg har så mange avelige sygdomme som jeg med 90% sikkerhed ville give videre, har selv fået dem fra min mormor og det ville jeg ikke ønske for andre at skulle igennem.

  • #15   10. maj 2011 Jean jamen for mig ville det jo heller aldrig være drømmemanden hvis han ville have børn for så passede vi ikke sammen.

  • #16   10. maj 2011 Jean..
    Ja men så har man jo selv taget valget og må leve med konsekvensen som jeg skrev smiley
    At man får fjernet "motoren" er jo ikke lig med barnløshed hvis det endelig kommer dertil smiley

    Adoption virker for rigtig mange mennesker smiley


  • #17   10. maj 2011 Nadja.. Ok jeg har nu også selv haft det i hovedet at børn ikke interreserede mig særlig meget da jeg var yngre, jeg gad ikke lege med dukker og proppe bleer på dem og made dem og det man skulle, men gav du mig noget lego eller playmobil kunne jeg få flere timer til det.. men nu er jeg ældre og børn betyder meget nu og ville da gerne have et par stykker .

    Men ja måske er mit syn på sagen lidt ændret når i forklare det på den måde.. Kan godt se der er mange perspektiver i en sag.


  • #18   10. maj 2011 Jeg vidste slet ikke man ikke bare kunne få det gjord.
    Synes egentlig det er okay, især efter at have læst dine beskeder Natja.
    Men så ville jeg så også mene man selv skal betale for det.


  • #19   10. maj 2011 Jean..
    Mit eget eksempel..

    Jeg mistede en datter da jeg var 25 og en søn for små 5mdr siden..
    Begge pga medfødt sygdom..

    Jeg VED at jeg aldrig skal ha børn igen, men er for ung til at få fjernet mit underliv ifølge reglerne..
    Så ergo kan jeg i x antal år gå og være bekymret for at blive gravid, fordi andre har valgt for mig at jeg skal have muligheden for at ombestemme mig?

    Det er bare ikke fair i mine øjne!


  • #20   10. maj 2011 Personligt har jeg været enormt træt af at folk hele livet har sagt til åhh bare vent til du bliver ældre så vil du gerne have børn og du skifter mening du er ikke så gammel og NEJ jeg skifter ikke mening og hvorfor er det at folk ikke kan acceptere at vi er nogen der bare ikke gider børn og ikke har et ur der skriger på at blive mor...


    Nej jeg går i selvsving over en lækker hvalp eller killing eller hest for den sags skyld men ikke et barn...


  • #21   10. maj 2011 Nadja. Ok ja det kan jeg godt se, ja som sagt jeg tror ikke rigtig jeg overvejede den igennem inden jeg skrev... at folk vælger det fra fordi man kan komme med forskellige dårlige ting til børn, kan jeg udemærket godt forstå, der ville det jo være med til at man ikke skulle bekymres.

    Henriette...... du har ganske ret:).. Jeg tror jeg lukker den her fik vidst lige mine øjne lidt mere obs på hvorfor man egentlig gerne vil have en sterrilasion i forskellige henseender.


  • #22   10. maj 2011 Henriette vi er helt enig og jeg føler virkelig med dig, det er virkelig ikke fair det du har måtte igennem.

  • #23   10. maj 2011 Henriette.... det gør mig rigtig ondt at læse det havde jeg godt nok ikke i min vildeste fantasi troet at der var lov imod.. jeg troede man kunne få det gjort sådan?

  • #24   10. maj 2011 Nadja..
    Nej mener jeg bestemt heller ikke..
    Men forhåbentlig lærer jeg at leve med det en dag ude i fremtiden, hvor hver dag ikke er en kamp!


  • #25   10. maj 2011 Jean..
    Om det er fordi mit seneste tab er så nyt ved jeg ikke..
    Men har nævnt muligheden overfor egen læge, psyk osv..

    Og jeg får hver gang af vide at det ikke er en mulighed pga min unge alder samt at jeg skal huske på at det kan være jeg ombestemmer mig..

    Men nu er det bare sådan at det VED jeg at jeg ikke gør.. Jeg har altid efter tabet af min datter ment at jeg ALDRIG skulle have børn igen, men blev ved et uheld gravid..
    Jeg valgte at beholde barnet da jeg er imod abort og mener at når man kan lægge sig i sengen kan man også tage ansvaret med sig..

    Nu må du endelig ikke tro at jeg ikke ønskede min søn for gjorde jeg bestemt da jeg først havde "slugt" tanken og frygten..
    Men efter at have mistet ham også ville jeg ønske at jeg kunne få fjernet underlivet så jeg aldrig ville kunne komme til at skulle stå i en situatiion jeg vil hade mig selv for.. Nemlig abort..
    En graviditet ville jeg aldrig kunne fuldføre og abort er jeg meget imod..

    Men grundet alder kan en af de to ting blive løsningen.. Det er bare SÅ forkert skruet sammen!


  • #26   11. maj 2011 "Ved godt at chancen for at vores barn får ADHD kun er 50 % men det er nok for mig til at vælge fra.
    Vi har så mange børn i verden som har det så skidt, så vel jeg heller give dem min kærlighed, desværre ser min kæreste ikke sådan på det.
    "

    Var simpelthen lige nødt til at kommentere på dit imdlæg, fordi der er faktisk ret mange adopterede der lider af ADHD, og jeg er selv én af dem.. smiley Jeg er Adopteret fra Colombia som 2½ årig og jeg blev diagnosticeret med min ADHD i mine teenage år, jeg lever med den, får medicin daglig og har klaret mig igennem gymnasiet med flotte resultater, og er snært færdig med min bachelor i spansk og kommunikation fra Handelshøjskolen i Århus. Men jeg skal være den første til at understrege at det har været en RIGTIG hård kamp, og jeg ville virkelig ikke ønske at min barn skulle arve min ADHD, men på den anden side, så ved jeg også at det ikke er jordens undergang hvis det sker, og at adoption ikke er nogen garanti på at få et raks barn.

    Jeg har en lillebror som også er adopteret fra colombia, men vi er slet ikke biologiske søskende, han har også en meget svær grad af ADHD, samt en lille bygningsfejl i hjernen, som også påvirker hans ADHD rigtig meget.. Begge disse sygdomme er først blevet diagnosticeret efter hans 16 års fødselsdag.

    Jeg har en veninde som er adopteret fra Rumænien, hun har også en ubehandlet ADHD..

    Jeg ved at jeg aldrig ville overveje adoption pga. frugt for at min ADHD skulle gå i arv. Jeg er selv adopteret og ved hvilke følelser det giver smiley

    Men for at vende tilbage til trådens egentlige emne, så har jeg lidt ambivalente følelser omkring dette, men synes det må være kvindens eget valg..


  • #27   11. maj 2011 25 år har jeg fået at vide man skal være - og det synes jeg er okay, for man kan som 22 årig ændre mening som vinden blæser - jo ældre man er jo mere sikker er man nu nok i sine meninger

    (jeg er selv 22 år skal jeg lige sige)

    Men så vidt jeg ved er det noget man selv skal betale nu..


  • #28   11. maj 2011 puha da stavefejl koster gratis lige i aften..
    snært færdig = snart færdig
    raks barn = rask barn
    pga. frugt for = pga. frygt for.


  • #29   11. maj 2011 Natasja..
    Hmm så må det være pga mit seneste tab at de mener jeg skal vente..
    Ergo bør jeg jo blot kunne banke i bordet og evt. få min faste psyk. vurdering på hvor vidt jeg kan klare det eller ej..

    Tusind tak for både info og de varme ord smiley


  • #30   11. maj 2011 Jeg har en ret blandet følelse til det.
    I og med jeg kun er 15 år, er der vel også noget der. smiley Men jeg har ingen planer om at få børn. Overhovedet. Børn siger mig ikke specielt meget, og jeg er elendig til at håndtere dem. Dyr derimod er noget helt andet. Jeg ville ikke kunne fungere uden dem.

    Men.. Jeg synes, det skulle være op til den enkelte. Det er vel ikke lægernes problem, hvis vedkommende pludselig fortryder? Det er da ens egen pine. Det ér en stor beslutning - men så kan man vel håbe, at man har tænkt sig ordentligt om inden.

    Men altså, jeg har da også min grundlag for ikke at ville have børn. Som sagt; de siger mig intet. Men fordi jeg er tvilling, er chancerne for, at jeg selv får tvillinger ret stor. Og det ville jeg da slet ikke bryde mig om. Og desuden har jeg også en muligvis arvelig sygdom, som jeg ikke synes, nogen anden skal gå igennem.

    Men det er da et lidt svært emne.. smiley


  • #31   11. maj 2011 Alexandra S

    Jeg ved fordi man vælger et barn der er adopteret så er man ikke sikret mod sygdom af nogen slags. Men i og med jeg ved jeg har nogle psykiske problemer som jeg kan give videre, så vil jeg hellere give min kærlighed til et barn som allerede er sat i verden og som mangler en mor og far.

    Jeg kender selv 8 som er blevet adopteret her til landet hvor af det kun er 4 der ikke har noget med sig i bagagen. Og de er ikke voksne, den ældste er kun 15-16 år gammel.


  • #32   11. maj 2011 Mener man når man er 18 år selv skal besteme om man vil steriliseres.
    Til gengæld skal man selv betale hvis man senere vil have operationen lavet om , fordi man vil have børn.
    Man skal have lov selv og besteme over sin krob.


  • #33   11. maj 2011 Der er jo stor forskel på at blive sterillisereret og så få fjernet underlivet.

    selvom man bliver steriliseret, fungerer kroppen jo stadig på normal vis med hensyn til mens, og hormoner.

    Der er rigtig mange kvinder som pga sygdom får fjernet underlivet, som må leve med andre og værre 'problemer'/gener end de mdr.

    Jeg mener ikke man skal kunne blive steriliseret hvis man er ung, man kan være nok så sikker på at man ikke vil have børn, men man kender ikke fremtiden, og som kvinde, er det nærmest umuligt at rette op på 'skaderne' ved en ny operation.

    mener ikke man skal gribe ind i det naturlige hvis man kan undgå det, man ved hvad man har, men ikke hvad man får smiley


  • #35   11. maj 2011 Må jeg være fræk og spørge hvorfor man ikke bare kan bruge prævention? Det koster jo egentligt også samfundet en del med operationen og der er jo ikke nogen medicinsk årsag til det?

    Og jeg troede heller aldrig jeg skulle have børn til jeg var 24 og nu er jeg gravid med nummer to.


  • #36   11. maj 2011 Charlotte..
    Fordi ingen prævention er 100% sikker?
    I mit tilfælde har jeg en hormon sygdom, som gør at p-piller, p-stav, p-ring osv bestemt IKKE tilrådes af læger, tvært imod..
    Så er der gummi og deslignende som langt fra er sikkert, og som mange blir gravide på samtidig..

    Der udover er der jo ingen der siger at staten bare skal smide i kassen..
    Hvis det kom dertil ville jeg glædeligt selv betale for det!

    Mht. der ingen medicinsk årsag er til det, nej måske ikke men er det altid kun medicinske grunde der kan bruges?


  • #37   11. maj 2011 altså jeg er os 22 år gammel jeg har fået 2 fantastiske børn og kan 110% sikkerhed sige at jeg ikke vil have flere børn... jeg har dem jeg altid har ønsket mig... så ja manden skal os have kappet tråden når han bliver 25... for vi er enige om at vi bare skal have de to vi har... smiley

  • #39   11. maj 2011 Der er nu altså noget der hedder beskyttelse smiley

    Samtidig er der jo også den mulighed for at hankønnet ganske simpelt i forhold til kvindens operation kan få klippet strengen smiley ovenikøbet således at ønsker man et barn på et senere tidspunkt, kan det sagtens ordnes.

    Hvorfor er det kvinderne som skal under kniven? Man er vel 2 som ikke ønsker børn.





  • #40   11. maj 2011 jeg er gift med manden til mine børn, og har bestemt ingen planer om at vi skal gå hver til sit... og det ved jeg han på heller ingen måde har.. men nej jeg vil ikke have flere.... os selvom vi nogensinde skulle gå fra hinanden, så ville jeg ikke finde en som ville have børn, for jeg er fuldstændig afklaret med om jeg skal have flere eller ej... smiley

  • #41   11. maj 2011 monica: enig.. os derfor det er manden som gør det herhjemme... han vil heller ikk udsætte mig for det... det er jo så "nemt" på mænd i forhold til os kvinder...

  • #43   11. maj 2011 Monica..
    Hvis det nu er enten en enlig kvinde, eller kvinden i forholdet der er sikker på at børn aldrig skal til så er det vel ikke fair at fordi det er nemmere på manden, er det automatisk ham der skal under kniven?



  • #44   11. maj 2011 Charlotte,
    men man kan jo sagtens blive gravid med beskyttelse smiley Det har jeg da en lille loppe i maven som bevis for!..

    Mht. udgiften, så er der fra i år indført egenbetaling på omkring 12.000 kr for at blive steriliseret. Hvilket har været et stort problem for f.eks prostituerede stofmisbrugere. Nogle af dem er fornuftige nok til IKKE at sætte misbrugsbørn til verden, men de har ikke 12.000 bops..

    Henriette,
    jeg forstår rigtig godt at du tænker som du gør.. men jeg tror at dine læger siger nej, fordi du ikke er dig selv, sådan rigtig, endnu.. Mon ikke de vil have dig til at vente lidt og se tiden an?


    Jeg kan godt forstå at man mener 18-19-20-årige ikke bør fjerne den mulighed - for det ER en stor ting.. men er man en voksen kvinde over 25, bør der da antages at man er voksen nok til at træffe det valg SELV..


  • #46   11. maj 2011 Anja...
    Jo også det jeg selv var inde på højere oppe..
    Og kan også sagtens forstå hvis det er sådan at man skal igennem en psyk. evaluering for at blive "godkendt"..

    Jeg mener så bare at man bør kunne blive "godkendt" før man er 25 så vidt det er noget man virkelig ønsker af den ene eller anden grund..


  • #47   11. maj 2011 Allerførst må jeg indrømme at jeg synes det er fantastisk at loven "siger" man ikke kan blive steriliseret før man er fyldt 25 år - og at loven samtidig er så smidig at man naturligvis kan blive steriliseret, hvis der fx er risiko for alvorlig arvelig sygdom osv.....

    For uanset om man er træt af at høre på alle de irriterende gammelkloge mennesker, der siger "bare vent til du møder den rette", eller "du er for ung til at forstå konsekvenserne af en sterilisation" osv osv - ja - så er det altså (desværre for dem, der ikke gider høre det hehehe) rigtigt....

    Jeg blev selv steriliseret som 35-årig fordi jeg ikke turde spise p-piller mere - var bange for blodpropper osv - havde spist p-piller siden jeg var 15 år.... Jeg havde ikke lyst til at kaste mig over gummi, p-stav, spiral osv og min mand har total hospitalsangst - virkelig seriøs angst - så HAN kunne end ikke klare tanken om en operation, selvom den er meget, meget mindre end den operation kvinder skal igennem for at blive steriliseret....... Min mand har 3 børn, jeg har 1 datter - så vi var helt enige om at flere børn sku vi i hvert fald ikke ha.....

    Min læge brugte meget tid på at forklare mig, hvor indgribende en sterilisation i virkeligheden er. Man kan få fjernet de bånd/clips der bliver sat på æggelederne, men der er herefter ingen garanti for at man senere vil kunne opnå graviditet pga arvæv/sammenvoksninger.....
    Men jeg var sikker og fik det som sagt gjort.....

    Og

    DER ER IKKE NOGET JEG HAR FORTRUDT MERE!!!!!!!!!!!!!!!

    Og ikke fordi jeg nu pludselig gerne vil have flere børn - selvom man da godt kan blive lidt skruk indimellem ;o) især når man har en lille ny niece hehehe

    Men fordi jeg har simpelthen haft så mange gener siden operationen!

    For det første var jeg uheldig under selve operationen - der var noget med den ballon man får i halsen for at tilslutte hele det der lufthalløj - man er fuldstændigt bedøvet så man ikke engang kan trække vejret selv! så da jeg vågnede - efter en operation der havde taget 3 kvarter i stedet for de normale 20 minutter - havde jeg så mange smerter at jeg ikke kan beskrive det :o( og var sygemeldt i 1 uge i stedet for normalt en enkelt dag.... nå det var så "bare" en biting - jeg har siden operationen døjet med - og nu er det lidt personligt for mig, men mine slimhinder er ødelagt så jeg nærmest føler det som om jeg er lavet af viskelæder.... hvis I forstår..... ellers må I sende en PB så skal jeg gerne forklare nærmere........

    Hvis jeg har siddet i skrædderstillilng eller siddet foroverbøjet og jeg så rejser mig op kan jeg få vanvittige smerter i æggestokke - det føles som om de er ved at blive revet over :o(

    Når jeg har det månedlige har jeg smerter smerter smerter som jeg IKKE havde før operationen og jeg har fame også smerter ved ægløsning! Så jeg må ofte ty til stærke smertestillende piller (på recept!) for at komme igennem dagen.......

    Så jeg vil på det kraftigste advare mod sterilisation medmindre der vitterligt ikke er andre muligheder....

    Jeg ville ønske nogen havde fortalt mig om disse eventuelle bivirkninger der kan være ved en sådan operation - så havde jeg aldrig lagt mig under kniven... :o(

    KH M


  • #48   11. maj 2011 Mijanne...... hold da op en fortælling, ja man kan jo se det på mange måder og du har været enormt uheldig :(.. det er rigtig trist.

    Men når man ser på det som om man gerne vil menstruationssmerterne til livs og vælger derfor at få kappet livsstrengen og så man får det 1000 gange værre efter operationen så er det jo hverken til gavn eller nytte:(


  • #49   11. maj 2011 Jeg afviser bestemt ikke at der kan være gode grunde til at blive steriliseret.
    Står bare lidt af når man bare vil have lavet en operation fordi man ikke ønsker børn og syntes det er besværligt at tage p-piller eller bruge anden prævention.
    Derudover er det jo en operation og ikke altid uden komplikationer.


  • #50   11. maj 2011 Jean - ja det har været en værre omgang - og jeg har som skrevet stadig stærke smerter hver måned - og nu er jeg 42 - så der er da gået en del år...... :o)

    Men selvom jeg sikkert nok har været mere uheldig end gennemsnittet - synes jeg det er vigtigt at sprede budskabet - for hvem siger at der ikke er andre derude, der endda har været mere uheldige end mig....... og naturligvis kan andre der er blevet steriliseret måske fortælle gode "historier" hvor der ingen gener er - men det er vigtigt at vide at det bestemt ikke altid "ender" lykkeligt............

    En sterilisation gør jo "bare" at man ikke kan blive gravid (99,9%) - men man vil jo fortsætte med at menstruere som før - det er "kun" hvis man får ryddet hele underetagen at man stopper med at menstruere - men jeg er ret så sikker på at hvis man får fjernet underlivet så skal man spise piller for at styre hormoner og andre sjove tind....... Har da en veninde der har fået fjernet underlivet pga sygdom og hun spiser diverse piller - og dem ska hun spise til hun engang går i overgangsalder.... Måske andre er klogere end mig her... ?

    KH M :o)


  • #51   11. maj 2011 Charlotte..
    Jeg vil skam hellere end gerne bruge prævention..
    Men p-piller og lignende hormon baseret metoder er IKKE en mulighed grundet sygdom, OG kondomer er bare LANGT fra sikre!

    Og nej ingen OP er uden risiko, men det er jo netop noget af det kvinden selv skriver under på hun er indforstået med..

    Jeg kan sagtens følge jer der er imod, men tror bare ikke lige den her er sort/hvid..
    For nej er i bund og grund enig i at mange 18 årige nok ikke har sat sig helt ind i tingene, men hvad hvis det er en 18årig som har diverse arvelige sygdomme som hun bestemt ikke ønsker at give videre?


  • #52   11. maj 2011 Hvis man er en enlig kvinde, så bruger man vel forhåbentlig beskyttelse uanset om man er steriliseret eller ej, når man går i byen og roder rundt smiley

  • #53   11. maj 2011 Ja det gør man forhåbentlig..
    Men man slipper stadig for frygten for at skulle blive gravid hvis nu kondomet springer!


  • #54   11. maj 2011 Pernille C

    Nej det er jo forståeligt nok.


  • #55   11. maj 2011 jeg er 42 har to voksne unger ,,men havde jeg vist dengang hvor syg jeg rent faktisk er ..så havde jeg ikke fået dem jeg ville ikke undvære dem for noget i hele verden ..men har bare og kan heller ikke idag være der for dem som en mor skal .. ps man skal også lige huske idag bataler man selv for en steralition ikke at man derfor skal undlade det ,,men det vil nok gøre at det ikke er noget man sådan bare lige får gjort

  • #56   11. maj 2011 christina nemlig :-))

  • #57   11. maj 2011 Susanne - selvom det er en kikkertoperation - hvilket jeg også fik - bliver man stadig lagt i fuld narkose, hvor man ikke engang kan trække vejret selv, man bliver simpelthen koblet op på sårn en maskine, der trækker vejret for én - det er en ret indgribende ting........ Man bliver skåret 3 forskellige steder - lige over bikinlinien - lige under navlen og i selve navlen.... og ja det er ganske bitte små ar det efterlader, men alligevel er det en operation, selvom man kalder det en kikkertoperation :o)
    Bare lige for at præcisere...


  • #58   11. maj 2011 Kvinden har 2 bør med forskellige fædre, derfor er hun sikker på at der ikke skal komme flere..

  • #59   11. maj 2011 Henriette, Nej det er ikke fair, du burde jo have lov! eller din gemal. Er ked af det I har været igennem og kan godt følge dig du ikke har lyst til det igen :o( Må være hårdt for dig! Både tabet af dine børn, men så sandelig også psykisk hver gang der har været gang i lagen gymnastikken... *Kram*

    **Alfisten Natasja* *, fedt du fandt det der på netdoktoren :o)

    25 år lyder i mine øre fint, for som Maj-Britt er inde på, så kan man have en mening og pludselig ser det anderledes ud, men nu er der også nogen som måske gerne kan lide børn, men ikke vil sætte børn i den her verden. Jeg mener også det er ens eget valg og er enig med Henriette, at fortryder man senere, jamen så må man se om man kan blive fundet egnet i at adoptere.


  • #60   11. maj 2011 Er der nogen der har link til den oprindelige tråd?

  • #61   11. maj 2011 Aino..
    Tak for de varme ord..
    Men efter gennemgående læsning, så burde jeg heldigvis kunne få lov så det skal nu undersøges vha min læge samt psyk.

    At miste mine børn har bestemt været det hårdeste, kan slet ikke sæt ord på..
    Men ja hver gang man skal hygge har jeg det altid i baghovedet at jeg kan risikere at tage et valg jeg ikke har lyst til..
    Ikke ligefrem noget der fremmer lysten til nærvær..


  • #62   11. maj 2011 Henriette, det er jo lige det :o( noget der bør være rart kan blive til noget der ikke er det pga. tanker :o( Er det ikke jer muligt det er ham der får "snittet", det skulle være noget nemmere.... tænker når man høre om at kvinderne kan få den del bøvl med det, det er jo nok ikke ønskeligt, for det kan vel også gå hen og ødelægge det seksuelle.

  • #63   11. maj 2011 Aino..
    Pt. er jeg lige blevet alene smiley

    Men udover det, så var min x ikke far til nogle af børnene, ligeledes har han et handicap der gør at han har omkring max 10% chance for at gøre en kvinde gravid på normal vis..

    Så hvis han en dag skulle ombestemme sig mht. børn kunne jeg aldrig finde på at fratage ham den mulighed smiley
    Det har været en fast aftale fra første dag vi fandt sammen.. At skulle dagen oprinde hvor han ønskede at blive far, så måtte vi sige farvel og tak for nogle hyggelige år smiley

    Jeg har taget min beslutning på et grundla som jeg kan stå inde for.. Men kunne aldrig finde på at frarøve en partner for muligheden for at opleve den store oplevelse det er at blive far smiley


  • #64   11. maj 2011 Henriette, aah okay, nej kan jeg godt følge dig i! kan godt lide din måde at tænke på :o) Håber du får lov til at få din sterilisation, samt (når ting er som ting er) at du en dag render ind i en god mand der i forvejen har børn, og I bare kan nyde hinanden samt hans børn når de er på besøg :o) Ønsker dig det godt! *Krammer*

  • #65   11. maj 2011 Henriette det var nu ikke mindet på dig det jeg skrev, for jeg kan læse at de gængse løsninger ikke dur for dig. Jeg syntes bare at det er lidt skræmmende at man som nogen og 20 årig vil gå under kniven som prævention.

  • #66   11. maj 2011 Aino..
    Tak for de varme tanker smiley
    Pt. er en af mine bedste veninder gravid, og jeg skal være gudmor.. Så jeg får rigeligt at nyde smiley

    Charlotte..
    Jamen kan godt følge dig i at det ikke skal bruges som prævention, men tror nu heller ikke der er så mange der gør det af den årsag..
    Jeg håber og tror på at de fleste der overvejer og ønsker denne løsning, gør det fordi de inden i sig selv ved at børn aldrig blir et ønske og mulighed for dem smiley


Kommentér på:
hvor går grænsen

Annonce