En sorgens dag.. En sorgens dag..

Så kom den forfærdelige dag, som jeg så længe har frygtet. Min gamle dreng er i dag stillet sovet ind, omkranset af de mennesker der elskede ham. Til jer der ønsker at høre historien, så er den skrevet på hans profil, men kan også læses herunder. Jeg lærer aldrig at acceptere, at vores kære dyr skal væk så længe før vi. Det er så svært at acceptere. Det hårdeste i hele verden er at give afkald på sin bedste ven..

05-03-2012
Jeg sidder hed med tårene strømmene ned ad mine kinder. Jeg ved ikke om jeg endnu er klar til at skrive dette, men samtidig ønsker jeg også at få ned på skrift, hvilke følelser det er jeg kæmper med. Klokken er 23:24 den 3. marts 2012 og det er omtrent 5 timer siden jeg måtte sige farvel til min højtelskede bamse. Tosh sov i dag stille ind med alle der elskede ham ved sin side. Tosh var tidligere i dag faldet ned ad en skrænt i vores baghave - hvorfor ved vi dog ikke. Vi frygter at hans dårlige syn eller en evt. hjerneblødning har sendt ham ud over skrænten. Tosh faldt en meter og kunne ikke bevæge sit bagparti. Min bror fandt ham og måtte bære ham indenfor - Tosh var ikke i stand til at gå selv. Indenfor blev han lagt på et stort lammeskind og vi prøvede på bedst mulige måde at berolige ham. Stor og dejlig som han var logrede han trods mange smerter med halen og gav os et puf med poten for nærmest at sige "det er okay.." Dyrlægen blev tilkaldt - dyrlægen som vi har haft til Tosh igennem alle årene. Vi sad alle samlet omkring ham og var med lige til det sidste. Han blev begravet i baghaven ud mod marken. En smuk buket hvide liljer blev lagt med ned i graven som en sidste hilsen.

Jeg har mistet mange højtelskede kæledyr gennem tiden, og alle gangene har det været ubeskriveligt hårdt. Denne gang er det dog så hårdt, at jeg slet ikke ved hvor jeg skal gøre af mig selv. For hele familien er det i dag en sorgens dag. Vi har længe vidst at denne dag snart ville komme, men det gør bestemt ikke savnet mindre - tværtimod. For mig var Tosh ikke blot en hund - ikke blot en ven. Han var et nært familiemedlem som har været hos mig fra da jeg var helt ung og op igennem mine teenageår. Tosh har altid været der når man havde brug for en ven. Jeg havde et bånd til ham, som jeg aldrig har haft til noget andet levende væsen. Han har efterladt et kæmpe tomrum.

Jeg trøster mig selv med, at jeg ved han ingen smerter har mere. Tosh var blevet så gammel på det sidste, at han ikke havde meget livsglæde tilbage - og alligevel logrede han altid med halen. Han var plaget af gigt og så var han mere eller mindre komplet blind på begge øjne grundet grå stær. Han var en survivor, men vi skal alle herfra på et tidspunkt. Desværre skal vores kære hunde det desværre bare lang tid før os selv.

Klokken er nu 23:34 og tårene vil simpelthen ikke stoppe. Jeg ved det bliver bedre med tiden, men for pokker hvor er det altså svært. Jeg har siddet at kigge de mange dejlige videoer og billeder igennem jeg har med den gamle dreng og det varmer. De dyrebare minder er det vigtigste.

Jeg elsker dig gamle dreng. Sov godt. Jeg elsker dig! Vi ses på den anden side. Din Sabina