953 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 7 Svar

En sorgens dag.. En sorgens dag..

Så kom den forfærdelige dag, som jeg så længe har frygtet. Min gamle dreng er i dag stillet sovet ind, omkranset af de mennesker der elskede ham. Til jer der ønsker at høre historien, så er den skrevet på hans profil, men kan også læses herunder. Jeg lærer aldrig at acceptere, at vores kære dyr skal væk så længe før vi. Det er så svært at acceptere. Det hårdeste i hele verden er at give afkald på sin bedste ven..

05-03-2012
Jeg sidder hed med tårene strømmene ned ad mine kinder. Jeg ved ikke om jeg endnu er klar til at skrive dette, men samtidig ønsker jeg også at få ned på skrift, hvilke følelser det er jeg kæmper med. Klokken er 23:24 den 3. marts 2012 og det er omtrent 5 timer siden jeg måtte sige farvel til min højtelskede bamse. Tosh sov i dag stille ind med alle der elskede ham ved sin side. Tosh var tidligere i dag faldet ned ad en skrænt i vores baghave - hvorfor ved vi dog ikke. Vi frygter at hans dårlige syn eller en evt. hjerneblødning har sendt ham ud over skrænten. Tosh faldt en meter og kunne ikke bevæge sit bagparti. Min bror fandt ham og måtte bære ham indenfor - Tosh var ikke i stand til at gå selv. Indenfor blev han lagt på et stort lammeskind og vi prøvede på bedst mulige måde at berolige ham. Stor og dejlig som han var logrede han trods mange smerter med halen og gav os et puf med poten for nærmest at sige "det er okay.." Dyrlægen blev tilkaldt - dyrlægen som vi har haft til Tosh igennem alle årene. Vi sad alle samlet omkring ham og var med lige til det sidste. Han blev begravet i baghaven ud mod marken. En smuk buket hvide liljer blev lagt med ned i graven som en sidste hilsen.

Jeg har mistet mange højtelskede kæledyr gennem tiden, og alle gangene har det været ubeskriveligt hårdt. Denne gang er det dog så hårdt, at jeg slet ikke ved hvor jeg skal gøre af mig selv. For hele familien er det i dag en sorgens dag. Vi har længe vidst at denne dag snart ville komme, men det gør bestemt ikke savnet mindre - tværtimod. For mig var Tosh ikke blot en hund - ikke blot en ven. Han var et nært familiemedlem som har været hos mig fra da jeg var helt ung og op igennem mine teenageår. Tosh har altid været der når man havde brug for en ven. Jeg havde et bånd til ham, som jeg aldrig har haft til noget andet levende væsen. Han har efterladt et kæmpe tomrum.

Jeg trøster mig selv med, at jeg ved han ingen smerter har mere. Tosh var blevet så gammel på det sidste, at han ikke havde meget livsglæde tilbage - og alligevel logrede han altid med halen. Han var plaget af gigt og så var han mere eller mindre komplet blind på begge øjne grundet grå stær. Han var en survivor, men vi skal alle herfra på et tidspunkt. Desværre skal vores kære hunde det desværre bare lang tid før os selv.

Klokken er nu 23:34 og tårene vil simpelthen ikke stoppe. Jeg ved det bliver bedre med tiden, men for pokker hvor er det altså svært. Jeg har siddet at kigge de mange dejlige videoer og billeder igennem jeg har med den gamle dreng og det varmer. De dyrebare minder er det vigtigste.

Jeg elsker dig gamle dreng. Sov godt. Jeg elsker dig! Vi ses på den anden side. Din Sabina smiley


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Ryd min altan 1.000 kr.
  • Græsslåning 1.060 kr.
  • brusearmatur 970 kr.
  • Repareret en sendebud 700 kr.
  • udskift vindue på 2.sal 5.000 kr.
  • Dimmer not working and check power trip 1.000 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  En sorgens dag..
  • #1   5. mar 2012 Emnet skulle selvfølgelig have været under diverse hund - det beklager jeg. Håber det går.

  • #3   6. mar 2012 Kære, stakkels Sabina. Jeg føler så dybt og inderligt med dig, for jeg ved alt for godt, hvordan du har det nu.
    Jeg havde det på samme måde, da jeg for 1½ år siden måtte sige farvel til min lille altid kærlige soulmate gennem 16 år.

    Den sorg gør mere ondt end fysisk smerte, men det ér nu engang prisen, vi må betale for at have holdt så meget af en firbenet ven.

    Vær glad for, I alle var hos ham for at sige farvel til ham i hans vante trygge omgivelser.
    Og vær glad for alle de gode minder.
    Den smertende sorg bliver med tiden til et ømt, blåt mærke - Savnet vil altid være der.





  • #4   6. mar 2012 ÅHH, hvor jeg dog føler med dig...

  • #5   6. mar 2012 R.I.P og en stor kram til dig...

  • #6   6. mar 2012 Åh av mit hjerte!

    Føler med dig, mange mange kram og tanker i din retning.

    Sov godt smukke gamle dreng<3

    RIP.


  • #7   6. mar 2012 Det gør mig ondt Sabina

    Han fik et langt liv med massere af oplevelser sammen med dig, med tiden vil du mindes alle disse minder med et smil.

    Det hjælper intet nu, men han kom herfra i tryghed og er fri for smerterne nu, som du selv skriver.

    Stort knus herfra


  • #8   6. mar 2012 Gør mig ondt, han fik et godt og langt liv, og efterlader en masse gode minder.... en dag tager de over for tårene, men det tager tid.
    I gav ham en tryg måde at komme herfra på ovenikøbet.... så I fik sagt pænt farvel og tak for alt til hinanden....


Kommentér på:
En sorgens dag..

Annonce