Valg her i livet. {{forumTopicSubject}}

Vidste ikke lige hvad jeg skulle skrive i min overskrift, men tråden her handler om de valg vi træffer her i livet, og konsekvenser heraf

Jeg fandt sammen med min eksmand da jeg var 16, og var sammenmed ham til jeg var 29.
Jeg fik aldrig en uddannelse, og flyttede derfor heller aldrig fra byen (kun et kort smut, dog sammen med eksen).
Blev gravid 1. gang da jeg var 18 (fødte da jeg var 19), købte og flyttede i hus året efter.
Arbejdede som ufaglært for nu var der jo ikke råd til en udd., fik problemer med ryggen og har i de sidste 9 år været i kommunalt regi pga. det, dog er det (forhåbentligt) overstået til januar
Fik barn nr. 2 5 år efter den 1., og blev gift med eksen året efter.
Vi havde nu villa, "Volvo", vovse, campingvogn og børn......
Da jeg var 29 gik vi fra hinanden, dog som gode venner, og enes fint den dag i dag

Jeg sidder så i dag, i en alder af 31 år, og tænker tit på de valg jeg indtil nu har truffet i mit liv

Som sådan fortryder jeg ikke noget, men ville ønske at jeg havde proriteret anderledes, og ikke været så tidligt ude med villa, volvo og vovse
Ville ønske at jeg havde været ude og opleve noget, rejst, været på festivaler, til koncerter, fået en masse erfaringer og oplevelser på livets vej
For i dag, hvor jeg er skilt, higer jeg efter alt det (savnede dog også at have oplevet det da jeg var i forhold) jeg aldrig fik prøvet....
Selvfølgelig er der stadig ting man kan nå, men det er bare ikke så nemt når man har 2 børn at tænke på

Stod det til mig, så flyttede jeg til Aarhus eller Odense, 2 byer som jeg er helt vild med Men da børnene begge er i skole, deres far bor her i byen, det er her de har deres venner, fritidsinteresser, vores familie bor her osv., så er det jo ikke noget man bare lige gør....

Undskyld det lange indlæg, men kom lige i det filosofiske hjørne (det eneste man orker her i varmen )
Nogen af jer andre der har haft samme tanker om livets valg??

Se svar (15) >>

Andre forumemner med "Valg her i"

Race-valg
Nu kan det desværre ikke vare mange år før jeg skal have en ny hund og jeg kan ikke helt bestemme mig for hvilken race. Krav: - aktiv race - kan gøre det godt inden for en eller flere af følge...

Skrevet af: Randi - 16. feb 2017

Dyrlæge valg
Jaa, sagen er den at Cody har fået sig et sår på bagdelen, som han bliver ved med at slikke og klø sig i.. Jeg har min egen dyrlæge i fredericia, som kender mig og kender Cody, og jeg har fået en...

Skrevet af: Maria N - 30. aug 2011

Valg af hunderace
Hej, Min kæreste og jeg ønsker os brændende en hund, da vi behge er vokset op med en, og vi nu har omgivelserne til det i form af hus og have. Vores dilemma er dog, at vi er meget i tvivl om hvilk...

Skrevet af: Amalie - 30. aug 2018

Se alle forumemner med "Valg her i"

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

Nedtagning af TV fra vægophæng 650 kr.
Opsætning af dampspærre 800 kr.
Solid dæk sæt på 400 kr.
Rengøring 500 kr.
Installation af loftslampe 645 kr.
Slibning af egetræs trappe 4.500 kr.

Opret en opgave

Gå til sidste svar

Kommentarer på: Valg her i livet.

Sanni Tilmeldt:
maj 2005
Følger: 12 Følgere: 12 Hunde: 2 Emner: 82 Svar: 487

#2 19. aug 2012 Kan fuldt ud forstå din tanke gang, og sådan kan vi vel alle være bagkloge
Jeg prøver lidt at gøre det modsatte, jeg er 22 år, og har været sammen med min kæreste i snart 4. Vi er lige flyttet sammen i et hus på landet, så villa, volvo og vovse er klaret
Men til gengæld har jeg været ude og rejse i 11 måneder, jeg var i Australien. Mit livs hidtil fedeste tur og oplevelse!
Jeg sagde ganske enkelt til min kæreste at jeg var nød til at satse ALT for den tur, da jeg ellers ville fortryde. Heldigvis har jeg intet mistet ved at tage det valg Og inden vi flyttede sammen gjorde jeg det helt klart for ham, at jeg flyttede IKKE med ham, hvis der IKKE kunne blive råd til at jeg skulle studerer. Jeg er uddannet landmand med svin som speciale, og fordi min ryg ikke kan holde til det arbejde i længden er jeg ved at tage en HF nu. Og det er da ikke fordi man lever på guld når man er på SU, har hund, hest og bil. Men der er råd til det nødvendige og opsparing, så vi klarer os. (Kæresten har ligeledes fast job.)
Jeg må indrømme at jeg nu som 22 årig godt kunne tænkte mig at begynde på det der med børn Men jeg har simpelthen sagt til mig selv at uddannelsen må komme først - da jeg gerne vil være dyrlæge og skal studerer de næste 8 år, kan jeg ikke lige se det ske med et par børn i hælene. Og det kan godt frustrere mig lidt at børn først kommer på tale når jeg er 30?! (og det er godt nok langt ud i fremtiden!) Selvfølgelig er jeg ikke låst fast på dette, men jeg VED at den her uddannelse er vigtig for mig, og så længe børnene ikke eksisterer, må jeg være ærlig og sige at så kommer de i 2. række og mig selv i 1.
Tine A Tilmeldt:
feb 2012
Følger: 10 Følgere: 9 Hunde: 3 Emner: 113 Svar: 5.519

#3 19. aug 2012 Jeg ville også ønske at mine prioriteringer her i livet havde været lidt anderledes.
Har brugt en del år på at være syg - ganske ufrivilligt men ville gerne have oplevet verdenen, men havde ikke travlt og nåede det derfor ikke inden jeg blev syg.
Har det dog efterhånden ret godt, så når ungerne er fløjet fra reden må det være ego tid og så vil vi rejse min mand og jeg Det er ihvertfald planen
¤ Riley ¤ Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 11 Følgere: 17 Hunde: 2 Emner: 425 Svar: 1.979

#4 19. aug 2012 Bugsy: Det er jeg ked af at høre Håber du er okay

Steinskog: Er glad ved at du har formået at holde ved i dine drømme, og skåret igennem i forhold hertil Det er ikke altid nemt når kærligheden er der

Tine: Ja, helbredet/sygdom kan vi desværre ikke holde for, så de valg man træffer på den baggrund er der jo ikke det store at gøre ved, udover at prøve på at acceptere dem, og så få det bedste ud af det
Men når det så er sagt, så har jeg i hvert fald indset at livet er for kort til at lade stå til Så i det omfang det er muligt, der er jeg begyndt at være egoistisk Både på mine vejne, og på mine børns vejne
Marianne K Tilmeldt:
dec 2008
Følger: 7 Følgere: 6 Hunde: 2 Emner: 260 Svar: 7.870

#5 19. aug 2012 Mon ikke de fleste af os fra tid til anden oplever en snert af at græsset ser grønnere ud på den anden side?

Jeg er 40 og har brugt tid på at tage en uddannelse, feste, hygge mig, tage til koncert og på festival, haft en del kærester og rejst lidt. Nu sidder jeg her og ville jo egentlig også gerne have haft børn. Tanken har været der de senere år, men det kræver ligesom, at man enten er to om det eller tager en, for mig, ret stor beslutning, som jeg så ikke har taget, om at være alene om det.

Jeg har ikke længere den store trang til at rende i byen og den slags. Somme tider, når jeg hører naboerne komme hjem fra arbejde med tre trætte børn under armen, er jeg da glad for min frihed, men i det store hele, synes jeg ikke rigtig, jeg bruger den til noget.

Jeg tænker, at når du er fyrre, er din mindste næsten voksen og du vil have masser af tid til festivaler, rejser osv derfra og på den måde, har du fået det hele. Udover selvfølgelig, at det jo også er muligt både at tage til festival og ud at rejse med sine børn
Marianne K Tilmeldt:
dec 2008
Følger: 7 Følgere: 6 Hunde: 2 Emner: 260 Svar: 7.870

#7 19. aug 2012 Forresten var min pointe, at ethvert valg i sagens natur indbefatter nogle fravalg. Havde man truffet andre valg, ja så var det sikkert bare nogle andre fravalg, man ærgrede sig lidt over
¤ Riley ¤ Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 11 Følgere: 17 Hunde: 2 Emner: 425 Svar: 1.979

#8 19. aug 2012 Birgitta: Jeg er i gang med en udd. og mangler kun at bestå den sidste eksamen Gik op til eksamen sidste sommer, men dumpede desværre, og blev derefter ramt af en hjerneblødning Men nu er jeg klar til at genoptage min udd., og skulle gerne være færdig i januar, som socialrådgiver
Og manden.....ham har jeg ingen af er alene med begge mine børn, og en kæreste er der ingen af
Livet er på ingen måde slut, et er faktisk "kun lige begyndt" (sådan føler man i hvert fald når man får en ekstra chance her i livet), og er glad ved mit liv

Marianne: Ja, det "føles"/virker lidt som: Græsset er altid grønnere......
Har også snakket en del med en veninde om det, for hun mener jo at det jeg har/har haft er/var livet (med bortset fra nogle undtagelser), mens jeg ikke mener at det er så lysegrønt som hun får det til at lyde
Jo, alt her i livet handler om valg....enten tilvalg eller fravalg, og heldigvis fortryder jeg ikke mine valg.....kun min proritering af valg
My Tilmeldt:
jul 2012
Følger: 1 Hunde: 1 Emner: 9 Svar: 554

#9 19. aug 2012 Får man inte det ena, vill man ha det andra. Så kommer det nog vara resten av livet..
Tine A Tilmeldt:
feb 2012
Følger: 10 Følgere: 9 Hunde: 3 Emner: 113 Svar: 5.519

#10 19. aug 2012 Lyder som om du er på rette vej Riley
Nej vi kan ikke gøre noget ved de valg vi allerede har truffet, og det kan ikke betale sig at ærge sig, men derfor kan vi jo godt ønske os noget for fremtiden og arbejde hen imod det. Og du har ganske ret, det bedste man kan gøre for sig selv er at acceptere tingene som de er
Ærger mig ikke over min sygdom eller sygdomme, men det er ikke ensbetydende med at jeg ikke bander dem langt væk ind i mellem
¤ Riley ¤ Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 11 Følgere: 17 Hunde: 2 Emner: 425 Svar: 1.979

#11 19. aug 2012 Tine: Jeg bander dem godt nok også væk en gang imellem, og bliver så Rasmus Modsat, velvidende at det er ris til egen røv!! Men for pokker altså
Det har taget mig mange år og lære, at lade være med at dunk mig selv oven i hovedet over de valg jeg har truffet, men i stedet bruge dem konstruktivt
Stella * Tilmeldt:
nov 2008
Følger: 13 Følgere: 11 Hunde: 3 Emner: 237 Svar: 3.135

#12 19. aug 2012 Puha... Jeg kender det godt. Jeg har også måtte tage nogle valg, som har haft betydning for både mig og min kæreste. Jeg er uddannet landmand med speciale i kvæg, men nåede kun at arbejde med det et år. Så kunne min ryg bare ikke længere. Så valgte jeg at læse til web-integrator, da jeg ikke synes at jeg ville arbejde som ufaglært i en alder af 23 år. Vi flyttede så fra Vordingborg til København, hvilket var en fælles beslutning. Jeg blev så færdig med uddannelsen sidste år med flotte karakter, men jeg har overhovedet ikke været i nærheden af at kunne få et job. Vi var ellers ved at være klar til landejendom, stationcar, vovser og børn. Men uden job, kan det jo ikke rigtig lade sig gøre. Så jeg tog den beslutning at begynde at læse igen. Både for at give mig selv flere chancer for at få et job, men også så jeg ikke bare går min dagpengeperiode ud og så skal på kontanthjælp. Kæresten har heldigvis vist sig at være temmelig tålmodig

Og så lige mit ynglings citat, som altid får mig til at tænke på hvad der er vigtigt for mig her i livet.

“Dreams do come true, if only we wish hard enough. You can have anything in life if you will sacrifice everything else for it.”
- J.M. Barrie
¤ Riley ¤ Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 11 Følgere: 17 Hunde: 2 Emner: 425 Svar: 1.979

#13 19. aug 2012 Stella: Synes et er fedt, at du er så ihærdig med at udvikle dig, både for din egen skyld, men også så du bliver mere attraktiv på arbejdsmarkedet Og dejligt at kæresten er der for dig
Hvad er du i gang med at læse nu??

Suzy: Er ked af at du har oplevet sådan en nedtur, det er bestemt ikke rart Men hvis man så kan vende en så ubehagelig tid i sit liv, til noget positivt og anvende det konstruktivt til at få et bedre liv og til at udvikle sig, så er det jo alfa omega Synes det er super flot at du er kommet så godt igen
Tøsernes moar. Online Tilmeldt:
aug 2008
Følger: 31 Følgere: 1466 Hunde: 9 Annoncer: 2 Emner: 30 Svar: 29.905

#15 20. aug 2012 Mon ikke alle har haft de tanker på et tidspunkt i livet
platugler ; Tilmeldt:
feb 2006
Følger: 85 Følgere: 86 Hunde: 4 Emner: 182 Svar: 15.206

#16 20. aug 2012 Jeg flyttede hjemmefra da jeg var 17 - fik mit første barn da jeg var 20 år og da hun var 3 mdr valgte jeg at det var bedst at jeg var alene med hende. Jeg tog en uddannelse, mens jeg var alenemor - intet problem der. Kom på ferie og så det jeg ønskede... men der kunne jo altid være mere.
Fandt en ny mand og sammen fik vi 4 børn. Jeg gik hjemme i 10 år og passede børnene og mange spurgte om jeg ikke ville fortryde og føle at jeg satte mit liv på hold for børnen og mandens karriere. Nej - det følte jeg ikke og kommer jeg heller aldrig til at føle. Jeg tror på at livet er hvad man gør den til. Så efter det tog jeg en ny uddannelse og er pt igang med endnu en og håber på at komme ind på endnu en til november.
Imellemtiden er jeg blevet skilt og bor nu med min kæreste. Jeg arbejder hårdt så der er penge til at jeg kan uddanne mig. Jeg har lige været på interrail med min søn - det er kun fantasien der holder en tilbage.
platugler ; Tilmeldt:
feb 2006
Følger: 85 Følgere: 86 Hunde: 4 Emner: 182 Svar: 15.206

#17 20. aug 2012 Bugsy: du er jo selv ansvarlig for dit liv - hvis du føler at det har været spilt at være sammen med din ex, så skulle du jo have stoppet forholdet længe inden. At I var sammen, betyder jo ikke at hun skal blive. Hvis du ikke var tilfreds med måden forholdet var på, så måtte du jo ændre det.
Hvis hun var blevet hos dig, så ville de 13 år have været ok - men nu hun gik, har de ingen værdi?
Helle N Tilmeldt:
okt 2007
Følger: 18 Følgere: 7 Hunde: 5 Emner: 138 Svar: 3.981

#20 21. aug 2012 At reflektere over ens valg i livet, tror jeg er helt normalt.

Har også haft et liv med kronisk sygdom, en mand, der skred med "veninden" fra mig og 3 børn, deraf en nyfødt på 1 md. "Venindens" opførsel senere mod de 2 af vores fælles børn var utilgivelig, men tvivler på, jeg ville have valgt anderledes, hvis jeg havde haft muligheden. Jeg havde jo også mine fejl i vores forhold. Er dog ked af, at hendes jalousi gik ud over vores fælles børn

Kan man overhovedet opleve lykken, hvis man ikke har oplevet det modsatte?