En lille tekst.. {{forumTopicSubject}}

En lille tekst jeg skrev en aften for en del tid siden..

En tåre triller på min kind. Snart følger den næste. Jeg er ikke vred. Jeg er ikke trist. Jeg er ikke frustreret. Jeg er tom. Her er så stille. Som havde en krig raset og jeg sad på den tomme slagsmark efter slaget var tabt. Magtesløs og erkendende. Jeg kan ikke gøre mere. Jeg tør ikke længere tro. Jeg tør ikke længere håbe. Og hvad er livet så værd. Jeg elsker dig for den du var, men hader dig for den du er blevet. Jeg giver slip. Slip på smerten. Frygten. Byrden. Håbet. Jeg kan ikke undvære dig. Men jeg kan heller ikke leve med den du er blevet. Jeg er træt. Træt af at kæmpe. Træt af at frygte. Træt af at mindes. Hvad så mange mennesker har drømmer jeg om. Sammenhold. Ærlighed. Kærlighed. Håb.. Lyset er svundet ind. Mørket har overtaget. Jeg prøvede. Vi prøvede. Du fejlede. Du fejler.. Jeg vil leve.


Jeg udtrykker mig ofte ved at skrive hvad jeg føler.. Sådan har jeg det bedst.. Jeg ved dog ikke om mine tekster kan vække noget I andre? Denne tekst er skrevet til min far.