{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Fjern opvaskemaskine or reparationer 2.600 kr.
  • Har to vægge i et badeværelse der skal pudses op cirka 6 m² det er i et hjørne 3.200 kr.
  • Jeg har mistet min nøgle til min cykel og skal have låsen op. 250 kr.
  • Køkkenlåge 600 kr.
  • tilstoppet toiletafløb 650 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  skrækkelig udvikling af psykisk syge diagnose
  • #2   26. dec 2013 Min søn har ikke "bare" fået en diagnose. Han har gennemgået en længere udredning over måneder. Så jeg er ret ked af, at det er en udbredt opfattelse, at det er så "let" at få en diagnose.

    Desuden hjælper ADHD medicin ikke på dem, der vitterligt ikke har ADHD. smiley


  • #5   26. dec 2013 Og jeg synes, at man burde sætte sig noget mere ind i det hele, inden man dømmer forældrene.

    Jeg synes ikke, at det var sjovt, at jeg havde en dreng, der skulle have en diagnose, før han kunne blive hjulpet.

    Ej heller synes jeg ikke, at det var sjovt, at jeg stod med daglige problemer i form af slagsmål, hidsige udbrud, smadrede ting og var indimellem nød til at fastholde ham, for at han ikke skulle slå lillebror ihjel.

    Men jeg hopper ud af tråden her, for den gør mig ked helt ind i hjertehulen. smiley


  • #7   26. dec 2013 Fordi der er så mange, der er utroligt fordømmende. Dem har vi mødt rigtig mange af. Min søns diagnose har kostet venner og familie.

  • #8   26. dec 2013 Susanne...... ved du godt , der er blevet opfundet en pille ...( i stedet for den din søn får ....... medica ???? et eller andet... jeg så du skrev det i en anden tråd )

    Den nye pille er på prøve .... og den skulle virke FINT..... og den tager ikke appetitten , som er problemet med den han får nu....

    Prøv at snakke med din Læge om det .... smiley ...... Det var min søn der fortalte mig det.... smiley


  • #9   26. dec 2013 Hvad hedder den pille, NITTIB?

  • #10   26. dec 2013 Jeg er fuldstændig enig med Susanne.

    Jeg har selv lige fået konstateret ADHD efter flere måneders udredelse.
    Jeg har altid været meget aktiv, hidsig og svært ved at koncentrere mig.

    Efter jeg er begyndt i behandling har jeg oplevet flere positive ting end negative. Min koncentration er blevet MEGET bedre, jeg bliver nær så hurtigt hidsig og sover nogenlunde om natten..

    Så det er noget værre pjat, men ja jeg syntes man skal undersøges ordenligt og ikke bare blive dianotiseret ud fra en enkelt samtale.


  • #11   26. dec 2013 Det er hamrende synd for de forældre, der vitterligt står med problemet, de må ofte høre for det, at det blot er opdragelsen der er fejlet.
    ja, der er bestemt alt for mange der blot får tildelt diagnosen som et andet diplom, uden grundig undersøgelse og det er bare ikke ok.

    Vi havde en frisk knægt i min søns klasse, som også var en.. hmm lidt af en emil fra lønneberg, altid fuld af sjove påfund, men aldrig nogen pest for omgivelserne.
    han udviklede over relativ kort tid en mere udfarende side, havde dårlige perioder, sov dårligt, dårligt/skiftende humør, kunne ikke koncentrere sig, og var et forstyrrende element i klassen. lægen blev konsulteret igen og igen, ppr var ind over osv. og han fik stemplet ADHD barn, blev medicineret og fik det bare dårligere og dårligere, skiftede skole uden succes, en morgen var han delvis lammet i ansigtet, og moderen fløj til lægen og bankede i bordet og så gik det stærkt.
    han havde en svulst i hjernen..
    det er nu knapt to år siden, og knægten er omsider kommet tilbage til livet, efter mange kemoer og operationer og humøret og Emil fra lønneberg er så småt vendt tilbage.
    Havde han nu været ordentligt udredt, i stedet for at få ADHD smidt i nakken, så havde han været sparet for meget, og ikke mindst hans familie som var millimeter fra at miste ham.

    Min egen datter er autist (16 år) hun blev først diagnostiseret sidste år! efter hele sit liv at blive stemplet som lidt tilbage i udviklingen, grundet nedsat hørelse de første leveår, overdrevet genert og det at hun bare skulle tage sig sammen og vågne op. Hun fik et sammenbrud, fik angst og flere Black outs. Lige før sammenbruddet var der en ny skolepsykolog som var ind over hende, og testede hende, og hun var klokkeklar i sin vurdering af min datter, og så kom hun omsider videre og blev ordentlig udredt.
    Det hjælper ikke at græde over spildt mælk, men jeg kunne godt have ønsket, at hun havde fået bedre hjælp gennem skoletiden, i stedet for at blive misforstået og pint gennem så mange år, det har været ekstremt hårdt gentagne gange at blive stemplet som en hysterisk hønemor af både lærere og læge.



  • #12   26. dec 2013 Der er ingen grund til at blive stødt over fakta...
    Og fakta er, at det er alt for nemt, at stemple et barn med diagnosen ADHD bare fordi de falder lidt udenfor normen, eller er lidt besværlige... det er synd og skam er det...


  • #13   26. dec 2013 min nevø fik diagnosen af - hold fast - hans lære !!!? ( det har han absolut ikke smiley )

    Falckmanden der underviste mig i førstehjælp til børn og spædbørn sagde i sjov ( og alvor )" ja vi træner dem i at gå og tale, også beder vi dem om at sætte sig ned og tie stille "


  • #14   26. dec 2013 Vi har en søn med diagnose og efter det vi oplevede så er diagnosen ADHD ofte noget der bliver brugt som en "undskyldning" for enten som Freja beskriver noget læren bruger når denne mister kontrollen, eller forældre.......

    Men jeg har også oplevet nogen der vitterligt har ADHD og det er altså ikke for sjov.

    Vores søn havde været længe under udredelse og den psykiatri læge der gav diagnosen var utroligt dygtig til at forklare at den diagnose som vores søn fik (GUA) indeholder nogle af aspekterne fra ADHD men det ville ikke hjælpe at medicinere. Og han fortalte også der var flere læger der så snart de skrev udredningen samtidigt skrev en recept uden at kigge på om det reelt var nødvendigt.

    Så jo det er et problem at der udstedes masser af diagnoser, men endnu mere problematisk er der i lige så høj grad udstedes recepter på medicin til en masse der ikke har brug for det.


  • #16   26. dec 2013 Åhh, jeg synes det er så sørge ligt, at den diagnose bliver smidt rundt på en masse børn, med ekstra energi uden at undersøge tingene. Og så forstår jeg ikke, sådan helt generelt ikke, hvorfor man for pokker doper børn med medicin? :-\
    Der må da være andre løsninger...
    Her er en spændende dokumentar om det. Helt sikkert værd at se smiley

    http://www.youtube.com/watch?v=HJLVoj0x-sc&noredirect=1



  • #18   26. dec 2013 Problemet er jo at kommer et barn i børnepsykiatrien, så må de nærmest ikke sende barnet væk, uden en diagnose. Jeg snakkede med en som arbejder på en special skole, som havde et godt indblik i børnepsykiatiren. Hun fortalte mig om det.

    Men man skal huske at der virkelig findes børn, og voksne som fejler noget. Og det er ikke sjovt altid, at leve med en psykisk lidelse...


  • #20   26. dec 2013 Fejl ernæring og manglende motion er oftes skyld i overgearet børn. Plus den generation af forældre til yngre børn er pt er dem som er opvokset i for frie tøjler og derfor videre opdrager sine egne børn for frit.

    Mange børn med adhd kan reddes med ændring af kost samt motion.

    Jeg hentyder ikke til at alle er sådan for selvfølgelig er der børn med diagnosen adhd og det skal tages seriøst dog vil jeg forsat mene at medicinering af børn ikke skulle findes men at man stimulere dem på andre måder


  • #21   26. dec 2013 Med for fri opdragelse menes der ingen forpligtelser samt mange forældre er konfliltsky

  • #22   26. dec 2013 Jeg synes også det er en trist udvikling og ekstra trist for de børn som virkelig har en psykiatrisk diagnose.

    Det at så mange får en diagnose påklistret uden en egentlig udredning gør hverdagen ekstra svær, for de børn og unge, der virkelig har brug for støtte.
    Jeg har selv en søn med diagnosen NLD, han har været igennem mange samtaler og adskillige tests på børnepsykiatrisk afdeling og haft sin diagnose i nu 6 år.

    Jeg har mærket en væsentlig ændring i holdningen både indenfor systemet og blandt mine medmennesker gennem den periode, det er langt sværere for ham i dag at få hjælp og også langt sværere at få accept fra omgivelserne omkring hans vanskeligheder, ofte møder han udtalelelser som "du er nok doven og gider ikke", "du skal bare tage dig sammen, du kan hvis du gider"

    Det er hårdt at være vidne til som mor, når nu den 20-årige knægt reelt kun er udviklet som en 15-årig på mange områder.


  • #24   26. dec 2013 teenscreen ?

  • #26   26. dec 2013 Ja det er bestemt ubehageligt for dem der bliver uskyldigt bedømt osv.


    Jeg henviser også kun til alle de børn som Ikke har en diagnose men bliver stillet en og medicineret ud der fra.

    Arbejder til dagligt på et bosted for psykisk syge så kan sagtens følge de forældre som har lidelsesramte børn.


  • #27   26. dec 2013 Kirsten: Jeg syntes desværre det er sådan med mange ting, og ikke kun for børn. Bare se hvordan folk udtaler sig om stress, depressioner og personlighedsforstyrrelser, ja generelt bare psykiske lidelser. Gu pokker skal folk ikke bare have påklistret diagnoser, med mindre de rent faktisk fejler noget. MEN folk skal heller ikke gå og lege lommepsykologer, og gøre sig til dommer over HVEM der egentlig ER syge.

    Det er drøn ubehageligt for alle de syge, som mødes med fordomme, og bare får smidt i hovedet at de bare skal tage sig sammen, eller de bare er dovne og ikke gider lave noget.


  • #29   26. dec 2013 Søren: Den diskussion har vi haft en gang smiley At du har oplevet mange af dem, indenfor kriminalforsorgen, betyder ikke at det er sådan alle steder, eller for alle mennesker. Selvfølgelig skal folk have den hjælp de har brug for, det kan ingen da forhåbentlig være uenig i. Men derfor skal man bare ikke sidde og lege lommepsykolog og vurdere at Fru.Hansen i hvert fald ikke er syg, fordi man så hende gå op og handle, og så kan hun i hvert fald ikke have angst, stress eller noget helt tredje.

    Nu ER der altså mange psykiske lidelser, og flere af dem SKAL man altså have medicin for, for at kunne fungere bare nogenlunde normalt. Medicin er ikke roden til alt ondt, for nogle er det ganske enkelt livsnødvendigt.. Nogle patienter med psykiske lidelser kan heller ikke kureres, uanset hvor meget du så end finder årsagen til det ( det kan jo altså også være arveligt f.eks) . Der er så mange aspekter i det, man kan ikke bare stille det op sort/hvidt, men vigtigst af alt, så skal man lade det være op til fagpersonerne at vurdere om Fru.Hansen er syg, og selv blande sig udenom.


  • #30   26. dec 2013 At "adhd børn" er blevet en massebetegnelse er så bund ærgerligt, for det gør livet så langt mere vanskeligt for de familier der virkelig har store udfordringer pga. ADHD...

  • #34   26. dec 2013 Isebelle klik klik smiley

  • #35   26. dec 2013 Søren - det er fordi diskussioner som denne, med forskellige oplæg, dukker op fra tid til anden herinde...
    Og de ender sjældent godt...
    jeg er tidligere blevet haglet ned, fordi jeg tillod mig at stille spørgsmålstegn ved det stigende antal (især unge mennesker) der får udstukket div. diagnoser...
    og det er vist det du er i gang med også smiley

    og neeeeej det var ikke kritik af nogle specifikke personer eller lign. det var bare en konstatering smiley


  • No name
    No name Tilmeldt:
    apr 2013

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 319
    #39   26. dec 2013 Jeg har selv som voksen fået konstateret ADHD, og fik i en periode retalin, det er sørme ikke en ting som børn burde få, med mindre alle andre ting var afprøvet uden held!

    Søren jeg forstår udemærket det di skriver og jeg vil til dels give dig ret, men som Rikke også prøver at sige så skal man passe på med ikke at sige at ingen har godt af den medicin som de for, der er jo rigtig mange som virkelig ER syge og som der har brug for den dagligt.


  • #40   26. dec 2013 Søren: Ja VI TO har diskuteret noget om emnet før i en tråd , er det forkert at skrive det da?

    Jeg har da aldrig nogensinde proklameret at jeg er uddannet, ej heller har jeg sagt noget om at du udtaler dig om dit og dat som lommepsykolog. Jeg siger bare at generelt skal almindelige mennesker som hr og fru Jensen, lade være med at lege lommepsykologer og gøre sig til dommer over, hvem der er syge og hvem der ikke er.


  • #42   26. dec 2013 Hvis medicinen kunne stå alene var vi maange der var arbejdsløse, pueha...

  • #43   26. dec 2013 Klik Søren man kan nemlig ikke medicnere sig ud af problemerne.......

    Inden for psykologi og psykiatri har der kun været en ting der har virket 100% og det er det hvide snit - håber så sandelig ikke det er det vi skal tilbage til...........

    Og kan da kun anbefale at se "One Flew over the Cuckoos Nest / Gøgereden"
    http://www.imdb.com/title/tt0073486/?ref_=fn_al_tt_1


  • #44   27. dec 2013 Der er da heller ingen i denne tråd, som påstår at medicin alene løser problemet. Der blev bare nævnt at for nogle patienter, er medicinen ganske enkelt livsnødvendigt. Det er ikke alt man kan behandle med terapi af forskellige former.

    Syntes bare ofte der er en tendens til at se meget sort/hvidt på psykiske lidelser og behandling, og det mener jeg bare ikke man kan. For nogle virker det det ene, for nogle det andet, der er så mange ting der spiller ind.


  • #46   27. dec 2013 Jeg kan fortælle.

    Uden medicin har jeg en ekstremt udfarende dreng, der er til fare for sig selv og andre. Ikke kan følge en almindelig skolegang på trods af, at han er lynende intelligent. En familie der ikke fungerer, da drengen kræver 300% opmærksomhed 24/7.

    Med medicin har jeg en rolig, venlig, høflig dreng, der er hjælpsom og opmærksom. Han går igen i almindelig skoleklasse, hvor han klarer den til UG. Og endelig har jeg en familie, der minder lidt om alle andres med typiske teenageproblemer og kun få problemer pga. hans diagnose.


    Hvad ville i vælge?


  • #47   27. dec 2013 Jamen Susanne, der er ikke noget at være i tvivl om, tvivler på drengen har det godt uden medicinen.

  • #49   27. dec 2013 Enig i at diagnoserne lyder til, at blive uddelt i flæng...men man må bare håbe og tro på, at folk er blevet undersøgt ordentlig.

    Men...det er en enorm belastning for de børn OG voksne, som rent faktisk har problemerne inde på livet, at der er denne holdning i samfundet.

    Min datter har ADD, som er det samme som ADHD, dog uden hyperaktivitet...man kalder det også den indadvendte ADHD.

    Hun fik først diagnosen som 17 årige og det er saftsusme ikke for sjov smiley Hun har hele barndommen følt sig "forkert" , men ingen gad lytte til os og hun fik den samme besked hver gang: du skal bare tage dig sammen og høre efter i timerne og sige noget mere.
    Hun sad også stille i timerne, hun lyttede også efter og hun kæmpede også hver dag med at lave lektier...sammen med mig. Men hun KUNNE ikke huske, hvad de lærte i skolen, hun KUNNE ikke forstå, hvad lærene sagde når de forklarede den indviklet matematik eller den lange forklaring på den skriftlige hjemmeopgave i dansk...efter 5 min, så stod hun af og resten af timen fik hun intet ud af.

    Sådan var hele hendes skolegang..."sød pige, vellidt uden at have nære veninder, gjorde hvad man sagde og var pligtopfyldende...pligtopfyldende på den måde, at hun brugte 3 gange så lang tid på hjemmeopgaverne, fordi det hver gang var total ny viden for hende og hun først skulle sætte sig ind i hvordan man skulle gøre.

    Hun blev så endelig undersøgt af en speciallæge da jeg bankede i bordet...da var hun 17 år og næsten færdig på efterskole..det havde været et godt og samtidig rædsomt år med så store nedture, at vi frygtede for hendes liv smiley Men hun VILLE gennemføre og blev bakket op af skolen...noget hun aldrig havde oplevet i folkeskolen.
    Hun "fik" ikke bare diagnosen foræret..hun var igennem adskillige tests og det i sig selv var en hård omgang...lærerigt , men hårdt.

    Så når folk forestiller sig, at "det fejler alle unger nu om dage" så tænk lige på, at der rent faktisk er nogle derude, som kæmper og har kæmpet i mange år og som ofte ikke tør fortælle omverdnen hvordan de har det p.g.a disse forestillinger.

    Min datter var helst fri for denne diagnose, men sådan er livet nu engang så hun prøver at få det bedste ud af det...så det sidste hun har brug for er, at folk er mistroiske.



  • #53   27. dec 2013 Jeg har været igennem 8 års helvede, hvoraf de 3 sidste år uden medicin var et dagligt mareridt. 3 år i specialskole var ved at koste mig mine børn. For selvom han fik en diagnose i 1. Klasse, så var det ikke den komplette diagnose, og han begyndte først på medicin i 5. Da jeg fik ham ud af specialskolen, fik vi vores liv tilbage.

    Daglige overgreb på et "handicappet" barn, er jo ikke noget, man kan klage over. Det er jo selvforsvar. smiley


  • #54   27. dec 2013 Da min søn var lille..dengang hed det DAMP..... da var det dyrt for kommunerne hvis et barn fik diagnosen, fordi de så ifølge loven skulle sørge for relevant skoletilbud osv til barnet. Noget som så skulle skræddersys da det ikke fandtes.
    Derfor er mange i 30erne først diagnosticeret som voksne efter en barndom med fejlbehandling og fejl anbringelser.

    Så opdagede kommunerne sygdommen eller fik ordre oppefra. husker ikke hvilken af delene. Så blev der oprettet institutioner osv landet over. Dissse må jo ikke stå halvtomme. Så nu er det billiger for kommunerne at der bliver stillet diagnosen ADHD end at der ikke gør.
    Derfor bliver børn nu igen fejl behandlet / anbragt. Blot den modsatte vej rundt. Begge dele er lige slemt vil jeg mene.


  • #55   27. dec 2013 Søren..jamen nu er diagnosen kun 1½ år gammel, så hun kæmper stadig med at forstå det hele...ikke så meget hvordan hun har det for sådan har hendes liv altid været, men mere hvordan hun skal håndtere det bedst muligt. Hun er på medicin, men kun på hverdage.

    Hun går til samtaler og lige nu er det 1 gang om måneden. Hun har lige været nede med stress pga et enormt arbejdspres, som hun gerne ville kunne klare, men ikke kunne. Hun er i lære som kok. Men hun må desværre se i øjene, at dette arbejdsfelt ikke er godt iforhold til hendes psyke. Hun vil gøre alt godt og perfekt, men samtidig, så har hun et enormt lavt selværd, så det skal der arbejdes på.
    Men hendes grunduddannelse gik faktisk ud over alle forventninger...hun fik 10 og 12 i alle opgaver og fik stor ros af faglærerne....men gik så ned med et brag til eksamen, hvor hun fik 02...er det noget der er svært for ADHD`ere, så er det prøver og eksamener.

    Jeg frygter lidt, at hun skal ryge ud og ind af uddannelser, så jeg er meget opmærksom på dette...det er jo desværre typisk for dem smiley

    Men udadtil klare hun sig fint og ingen vil tro hun har den diagnose, men indadtil er der tiltider enormt kaos.

    Hun mener selv, at det ville have været lettere, at få diagnosen som ex 8 årige...nu har hun fået den, hvor livet begynder at blive allermest svært med store valg, krav og forventninger...noget hun kan have svært ved at opfylde.


  • #58   27. dec 2013 Han er blevet spærret inde i rengøringsrummet i SFO'en. Han er kommet hjem fra specialskolen og har fortalt, at en lærer holdt ham fast i 20 minutter ved at vide armene om på ryggen af ham. Han er kommet hjem med blå mærker. De fik så en ny lærer, og så ændrede farven på mærkerne sig fra blå til sorte. Knald sorte mærker hele vejen omkring hans overarme.

    Det er sku sørgeligt, at DK er skruet sådan sammen.

    Jeg hentede ham ud af skolen, fordi han ville hænge sig selv. 4 måneder gik han hjemme, fordi de ville have ham retur til specialskolen. Men vi vandt, for vi gik til de lokale medier. Og da de ville afkræve kommunen en forklaring, fik han pludselig et andet skoletilbud fra den ene dag til den anden. smiley


  • #60   27. dec 2013 Lige pt. kæmper han for at indhente alt det, han ikke har lært på hhv. Specialskolen og Specialklassen, for han starter på en "normal" efterskole næste år. Og det glæder han sig til.

    Han er stort set integreret i "normalklassen", bortset fra han ikke har idræt og liniefag.


  • #62   27. dec 2013 Han har det super med kammeraterne. En del af dem er jo også dem, han gik i klasse med, inden han blev flyttet til Specialskolen.


  • #64   27. dec 2013 Det går over al forventning, og jeg er så stolt af ham. smiley

  • #66   27. dec 2013 Min datter på 8 år er blevet udredt på næsten halv andet år, hun har fået diagnosen svær ADHD med en snert af Tourette, jeg er ikke i tvivl om at hun har det.
    Hun får medicin, og hun siger SELV at det hjælper på hovedet, hun har ikke et myller af en million tanker konstant, hendes egen udtalelse...

    MEEEEEEEN medicinen er IKKE et mirakel middel, slet slet ikke...

    Og ved at når vi kommer til kontrol så bliver hun taget af det igen fordi hun har tabt sig alt alt for meget, og hun har fået at vide at begynder hun ikke at spise mere end det hun gør så bliver pillerne taget fra hende, hun er vitterlig slet slet ikke sulten overhovedet...

    Men hun vil IKKE have taget pillerne fra sig, for som hun selv siger så bliver det jo igen ikke nemt at komme i skole og være sammen med de andre, eller generelt andre børn... smiley

    Man kan IKKE generalisere sådanne ting her... smiley


  • #69   27. dec 2013 Det var såmændet heller ikke til TS men et par stykker andre i tråden... smiley

  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.220
    #70   27. dec 2013 Forstår slet ikke at man ikke kan se at børn ikke skal have medicin,hvis det ikke kun er i de værste tilfælde. Det medicin vi snakker om er rigtig farlig og ikke noget der skal skrives ud til børn.

    At de firmaer der laver det her medicin gemmer oplysninger om bivirkninger burde være strafbart. I Dk får du måske en lille bøde der slet ikke står til mål med de penge de tjener. Vi har med mennesker at gøre der sætter penge højere en menneskeliv.

    Så burde vi have læger der vil kunne se det forkerte i at bruge de her ting,på især børn?. Der er så lige det,at mange af dem også tjener penge på at skrive bestemte typer medicin ud.


  • #72   27. dec 2013 Så er det da godt at de mener min datters tilfælde er mere end grelt, hun tænkte slet ikke på konsekvenser eller andet når hun flippede, og stod hun med noget i hånden blev det brugt, ikke fedt... smiley
    Hun fungerede så absolut IKKE i skolen ej heller hvis der var andre børn i nærheden, lavede man noget om så faldt hendes verden sammen.

    Nu til gengæld er hendes verden åben og meget mere posetiv hun kan se hvad der sker hvis man gør sådan og sådan, hun kan selv sige fra og gå istedet for at gå AMOK.

    Jeg er ikke i tvivl om bivirkningerne, og er meget obs på dem...


  • #74   27. dec 2013 Jeg er helt enig, det er grotesk så meget skidt der lovligt må tilsættes vores føde varer smiley
    isabelle: er du ansat på specialskole?


  • #75   27. dec 2013 Nu ved jeg ikke hvilke piller jeres børn med ADHD får...... men hvis de får
    Medikinet.... er der et virkestof i der hedder Methylphenidat .... det er dette virkestof der gør , at man mister appetitten... taber sig ... og kan få ondt i maven,

    Nu er der udviklet en ny pille , hvor man har fjernet virkestoffet Methylphenidat ....
    Den er fremstillet syntetisk.... den er på prøve og virker FINT i 90% af tilfældene.

    Prøv et ringe til BørnePsyk på Glostrup hospital og snak med dem.....

    ...... men RING til GLOSTRUP BørnePsyk og spørg om pillen..... der kan I få meget mere at vide ... end jeg kan fortælle.... ( jeg har fået det at vide af min søn ) .... smiley

    Og jeg ved heller ikke hvad den nye pille hedder........


  • #76   27. dec 2013 NITTIB Takker mange gange, jeg ringer mandag og snakker med dem... smiley

  • #77   27. dec 2013 Hvis den kun er på prøve, så er den nok ikke i handlen endnu. Min søns appetit er meget svingende.

  • #79   27. dec 2013 Min datters appetit er lig NUL... smiley

  • #80   27. dec 2013 Susanne..... den er på prøve..... men man kan måske spørge , om man må være med i prøve-forsøget......
    Jeg ved det ikke ,,, men det er da et forsøg værd at ringe og spørge... smiley


  • #81   27. dec 2013 Isabelle;
    du har ret mht. Tilbud, min mand arbejder på et privat tilbud for disse unge mennesker, dels botilbud og dels STU, til forskel fra kommunens STU er denne meget praktisk, og mindre boglig, det er noget der virker for rigtig mange.
    de har masser af kompetencer, det er et spørgsmål om at give dem muligheden for at udnytte dem.


  • #83   27. dec 2013 Min har haft det modsatte problem. Han er meget boglig begavet, og specialskolen kunne slet ikke hamle op med at lære ham nok ej heller specialklassen.

  • #85   27. dec 2013 Kathrine..forstår godt du tænker på HSP. Den minder også meget om ADD på nogle områder.
    Nu har jeg så heller ikke beskrevet min datter dybere, men der ligger mange flere årsager til grund for hendes diagnose. Hun er ikke altid den søde pige, men inderholder også lidt mørkere side og kan godt komme i konflikter. Konflikter som hun helst vil være foruden, men i situationen kan hun ikke styre det. Hun har altid haft svært ved at forstå det "pige-spil" der ofte foregår mellem veninder og har det bedst med drenge, hvor hun kan sige tingene ligeud..hun har haft flest drengevenner da hun var yngre.

    De tests hun var igennem var både tests man bruger til børn, samt tests til voksne...børnetesten var til adhd udredning og hun opfyldte 6 ud af 9 punkter og det passede med den manglende hyperaktivitet, som er indadrettet ved ADD.

    Voksen testen var en nyere test som er utrolig lang og omfattende...den hedder DIVA. Der opfyldte hun 7 ud af 9 punkter. Derudover var der udtalelser fra lærer, spørgeskemaer til alle som står hende nær og de var overraskende ens.

    Men klart at er man ADD`er, så er man sensitiv, da det hele foregår indeni en og det sætter sine spor på personligheden.


  • #87   27. dec 2013 Det gør det nu heller ikke nemmere, med de krav der er i dag til det at få et arbejde, rigtig mange vil sagtens kunne gå i lære, på gammeldaws maner, men det er ikke bare sådan at støve op, uden at de skal gennemgå uddannelse på lige fod med "normale" unge mennesker.

    Jeg ved heller ikke hvad der skal blive af min egen datter, hun har omsider "fået fred" rent fagligt, hun kommer aldrig til at tage en uddannelse. lige nu går hun i 9. kl, normalklasse, men i et special sammensat forløb, efter der endelig kom en forklaring på hendes vanskelligheder ("atypiske autisme med gennemgribende sociale og faglige vanskelligheder" hedder det så fint på papiret). Hun er fritaget for en del fag, som hun ikke forstår en bjælde af og intet har fået ud af siden de små klasser. hun har enetimer en dag om ugen hvor der køres på med det væsentlige, dansk, matematik og engelsk, og de øvrige timer følger hun klassen så godt som muligt.
    torsdag og fredag er hun i "praktik" på den STU som hun skal starte på, efter 9.klasses eksamen - som også er gjort til en sær-eksamen.

    Hun elsker de to dage i praktikken, er primært tilknyttet køkkenet, hvor hun laver mad til hele STU`en, samt bostedet, fredag er motionsdag, hvor de laver alt fra en dag i naturen til sportshallen.
    Efter vi fik diagnosen, og ikke mindst det at kunne gå videre og finde ud af hvad gør vi bedst for hende? tilrettelægge skoledagen, styrke hendes kompetencer, fratage hende unødvendig stress og angst mv, så er hun blevet glad igen, har ikke denne altædende angst, har overskud og er min søde, skæve, grinene smukke pige igen, det har været så skønt, men en kamp uden lige at få hjælp og vejledning.
    Det har kun kunnet lade sig gøre så flexibelt, fordi det er en privatskole hun går i, hun gik i folkeskole til og med 4. klasse og det gik slet ikke.



  • #88   27. dec 2013 Søren..ja det er da op ad bakke mange gange, men man må huske på, at med viljen kommer man langt. Og man skal ikke tænke så meget på, hvad andre mener man bør gøre...som jeg altid siger til hende: Du skal ikke tænke på, hvad andre tror de ved om dit liv...du VED det og det er dig der lever det. Ingen ved hvordan det er, at være i dine sko.

    Og nu er vi ikke nogen der giver op, så hun skal nok nå sine mål og hvad fremtiden bringer af job og uddannelse er ikke så vigtigt, bare hun er glad for det hun laver...nåå ja og så er hun måske heldig, at jeg er pædagog smiley (uheldig vil nogen nok tænke )


  • #89   27. dec 2013 Jeg har nu set hele dokumentaren... Jeg ved ikke lige hvad jeg skal sige, andet end hold nu kæft en omgang lort!

    De får det jo til at lyde som om psykiske lidelser ikke findes?!

    At der udskrives for meget medicin, det er jeg enig i.


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.220
    #90   27. dec 2013 I Usa var der en whistleblower der stod frem fordi at det firma han var i ville øge omsætningen. Det skulle ske ved at få læger til at udskrive antidepressiv medicin ud til børn. Det vel vidende at medicinen er farlig. Mandens arbejde bestod i at bestikke læger til at bruge deres produkter. Firmaet fik en bøde på 3 Milliarder kroner.

    Her hjemme er de samme firmaer men straffen en anden. Bøder på 5-60000 er ikke noget der skræmmer. Der er blevet skrevet en bog: dødelig medicin og organiseret kriminalitet. Er ikke i samme omfang her hjemme,men sikkert er det at der er flere penge i syge en raske mennesker.


Kommentér på:
skrækkelig udvikling af psykisk syge diagnose

Annonce