For gammel til at bo hjemme? {{forumTopicSubject}}

Hey.

Det er nogen tanker jeg har gået med i noget tid og ville gerne høre jeres mening. Jeg er 22 år og bliver 23 til sommer. Jeg har været udeboende sammen med to veninder fra gymnasiet og har gjort det i 1½ år. Er så desværre kommet i den situation at jeg har fået noget angst og har døjet med det i 2 måneder nu. Jeg kan ikke klare at være alene. Bliver dybt deprimeret af det og bare en weekend hvor mine roomies ikke er der kan virkelig få mig ned. Derfor har jeg også været hos min far i de fleste weekender siden November. Har det bare meget mere trygt der og får ikke rigtig alle de her anfald hvor jeg tænker alt for meget over fremtiden og bliver dårlig.

For en måned siden besluttede jeg mig så for at flytte hjem sidst på foråret. Skal flytte alligevel da mine roomies skal studere andre steder, men jeg kan ikke overskue at skulle bo alene. Bare tanken er forfærdelig for mig lige nu. Også at jeg ikke ved hvad jeg skal efter mit grundforløb slutter til sommer og jeg så vil stå uden nogen sikker uddannelse eller job jeg kan få en indkomst fra. Har heller ikke nogen opsparing jeg kan bruge til eventuel indskud eller har råd til nogen som helst ting jeg vil få brug for som møbler osv.

Min far og hans kone (plus min lille halvbror) har det helt fint med at jeg kommer hjem. Vi har masser af plads og kan alle enes med hinanden. Jeg skal heller ikke betale for at bo hjemme, så længe at jeg enten har et job eller er igang med uddannelse.

Det har jeg det egentlig fint med, for er på et punkt hvor jeg virkelig bare gerne vil hjem til trygge ramme og ikke skal sidde og have det dårligt næsten hver dag. Dog er jeg bekymret over hvad andre vil synes og tænke om mig... Fordi jeg er "så gammel" at jeg ikke burde bo hjemme og skulle være i stand til at klare mig selv. Nogen i min klasse siger at det er fint nok at jeg bor hjemme i.. Tja nogen måneder eller max 1 år. Men som jeg er lige nu, så aner jeg ikke hvor længe jeg kommer til at bo hjemme. Vil allerhelst blive der indtil jeg finder en anden sambo eller noget partner af en art. For angsten gør mig virkelig bange for den utryghed ved at være alene og ensom...

Det er jo ikke fordi jeg vil nasse på dem derhjemme eller skal ligge på sofaen og dase den dagen lang. Jeg skal selvfølgelig også hjælpe til med det huslige pligter og som min far sagde, så kan det være meget rart med en ekstra hånd i huset. Kan jo hente og passe min lillebror, de dage hvor min far og hans kone har travlt med arbejdet og sådan. Og så er min far heller ikke så tryg ved at jeg skal bo alene sådan som jeg har det nu... Aner jo ikke hvor lang tid jeg vil komme til at hænge i det her angst halløj..

Mine klassekammerater sagde også at det ville blive svært for mig at finde en eventuel kæreste, da han nok vil sortere mig fra, hvis han hører jeg bor hjemme; Og det har jeg jo heller ikke lyst til.. Er bekymret folk vil se ned på mig for måske at bo der i flere år. Det er jo lidt et tabu emne at bo hjemme når man er i midten af tyverne og op efter..

Så hvad er jeres mening? Er jeg for gammel til at bo hjemme? Hvor længe kan jeg tillade mig at blive boende hjemme?