Sjovt som livet former sig {{forumTopicSubject}}

Jeg blev jo for ikke så længe siden uddannet som webintegrator, og vil gerne en masse med hjemmesider og grafik - men at få et job er så ikke lige helt så nemt.

I mellemtiden ringer der så en trunte fra kommunen, om at hun har overtaget min sag.. og hooooovsa, nu er der faktisk gået så længe at jeg skulle have været sendt i aktivering, så nu skulle det gå tjept, for ellers kunne det få konsekvenser for mig. ja, logikken fejlede jo ikke noget *I bøffer/sylter den, og jeg betaler prisen*, suk
Så af alle de tilbud - ironi kan forekomme - så blev jeg tilbudt at hjælpe i et køkken i en børnehave.. og mig som guddødemig ikke er børnetam

Nåmen, det kunne jo altid gå galt og måske ville det være for hårdt for mine led og min ryg...

Jeg kommer derned, og heldet må jo seriøst følge de tossede, for jeg ramte en rigtrig rar børnehave. Lederen er sgu helt iorden, pædagogerne er søde nok, og min nærmeste boss, økonomaen, hun er HELT fantastisk!
Hun er helt nede på jorden, kalder en spade for en spade, har samme humor som mig... så summa summarum, vi faldt bare totalt i hak. Og der er ikke noget med at de kedelige ting bliver tørret af på mig... tværtimod, så bliver jeg involveret i ALT, og jeg laver ikke noget som hun ikke selv laver, men bliver rask væk betroet at bare gå igang.
I sommers havde jeg køkkenet alene i 2 uger med madlavning etc. til alle ungerne... og i denne uge og næste er jeg igen alene, mens bossen er på Tenerife.
Oveni i det, så skal hele børneren akutflyttes i denne weekend pga skimmelsvamp, så her står jeg og styrer slawet med hård hånd i 'mit' køkken.

For at sige det mildt, så stortrives jeg i køkkenet - og havde de penge til at beholde mig (nu er jeg ikke i 'praktik' længere, men i løntilskud), så kender jeg en økonoma som ville elske at kunne beholde mig, og jeg ville elske at blive der.

Sjovt som noget man tror vil være en ting man skal møde med dødsforagt, at det går hen og bliver til noget man står glad op til hver dag