{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.791 visninger | Oprettet:

" Sådan er børn altså" {{forumTopicSubject}}

Ja inspireret af en anden tråd, bliver jeg altså nødt til at stille et spørgsmål.

Jeg syntes der sker mere og mere, at man høre sætninger som " sådan er børn altså ", " det er jo bare børn" og ting i den dur, som bruges til at retfærdiggøre at børn overskrider andres grænser, eller larmer helt vildt.

Vi kan alle blive enige om at børn larmer og fylder mere end de fleste voksne, og det er også helt fair. Men jeg syntes simpelthen der er kommet en tendens til at man ikke skal sætte grænser for børn, og at de bare skal have lov til alt. Jeg oplever i hvert fald mere og mere, børn der fylder og larmer FOR meget, og forældre der intet siger eller gør.

Børn tager ikke skade af at lære at respektere andres grænser, de tager ikke skade af ikke at flyve rundt med 200 km/t i et par timer til en fødselsdag osv.

Er det blevet yt at sætte grænser, eller?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  " Sådan er børn altså"
  • #2   28. jan 2015 Nej det har jeg ikke, men derfor kan man godt have en mening smiley

    Jeg kender flere børn, som sagtens kan indordne sig efter regler, og som altså ikke behøves flyve rundt med 200 km/t til familiesammenkomster, eller hvor forældrene så vælger at sende dem ud og lege, hvis de skal flyve rundt.


  • #6   28. jan 2015 Børn tager ikke skade af at lære at respektere andres grænser, de tager ikke skade af ikke at flyve rundt med 200 km/t i et par timer til en fødselsdag osv. "

    Nej tværtimod, de tager skade af ikke at få sat grænser og lære de mest simple regler for socialt samvær ....
    vil give Ida ret, synes også det har været en tendens længe ... hvis jeg ser mig omkring i familien, så i hvertfald nogle af de børn der er kommet til de sidste 10-15 år ....

    Men som det ofte er fremme, for nogle er børn mere projekter end de er børn, så de skal bare ses og høres hele tiden ....


  • #8   28. jan 2015 Børn skal da have grænser
    Men 9/10 gange er det folk udem børn der ved lige hvordan børnene skal opdrages og hvor de grænser er (og grænserne er som regel urimelige inforhold til børnenes alder)


  • #9   28. jan 2015 dette fra den anden tråd .... vil sige lige mht vores familie, så synes jeg nok mest det er de sidst tilkomne der er mere opmærksomhedskrævende end jeg husker de andre være, men det er så også projekt børn, og de 2 jeg tænker er og bliver ved at være enebørn .... men ellers dette jeg skrev i den anden:

    Men synes nu det er "sjovt" .... hvis vi tager mig og mine samt de børn der ellers har været i familien , så har der været gennem de sidste 30 år været lige nøjagtig 20 børn ... de første jeg husker til familie fødselsdage er vores niecer og nevøer, en gruppe på 7, så vores børn 3 stk, og nu niecernes og nevøernes børn , jeg kan IKKE mindes en eneste gang de har drønet rundt og larmet, de har leget ja, har de trængt til at brænde krudt af, så er det foregået udenfor .... forældrene har sørget for at have legetøj med hvis ikke der var noget der hvor fødselsdagen var, og så har de haft opdraget deres børn til at der er tider hvor man kan tillade sig at folde sig ud på efter egne lyster, og der er situationer hvor rammerne ikke er til det .. og man selv som barn må finde en måde at lege på der gør at alle kan være i samværet ...


  • #12   28. jan 2015 Børn ER børn. Og når man ikke selv har børn, så er de tit p*sse irriterende og møg uopdragne. Indrømmet at nogle børn fylder lidt for meget og har lidt svært ved at forstå hvornår det er passende at larme. Men det bunder mange gange i at forældrene ikke har øvet det med dem. Jeg har som pædagog prøvet at stå med børn, som aldrig deres liv havde kørt i tog/bus. Og de skulle først lære at man ikke larmer uhæmmet og leger sådan et sted. Men hvem øver det med dem, når langt de fleste kører i bil? Forældrene arbejder tit det meste af dagen hele ugen og når der så er familiefest i weekenden, så er det svært pludselig at skulle lære ungerne det hele, samtidig med man prøver at slappe af og have en god dag. Og mange forældre synes det er rigtig svært, hvis deres barn bliver ked af det/sur fordi de irettesættes. Man vil dem det jo så godt. Vi har været så priviligerede at vi har kunnet være meget sammen med vores dreng i hverdagene og da vores søn gik i børnehave, havde jeg ingen bil så han lærte hvordan man opfører sig i en bus. Jeg pendler med bus og s-tog flere gange om ugen, og der møder jeg somme tider skoleklasser på tur. Og hold nu op hvor de larmer! Men hvis de ikke har kørt tog med forældre der lærer dem hvordan, hvordan skal de så vide det? Det er svært at have børn, og mange gange kan man være vildt klog på emnet lige indtil man selv får dem. For så er det pludselig personligt.
    Jeg tror ikke folk er blevet dårligere til at opdrage deres børn, jeg tror bare forældre har for lidt tid til at have overskuddet til at opdrage. Og så tror jeg der kommer alt for mange gode råd, som gør at man som forælder bliver dybt usikker. Og så hellere ikke gøre noget, end at gøre noget forkert. Så i stedet for at blive sur over ungerne larmer til festen, så sig til forældrene 'hvor er det dejligt at se der er så meget krudt i dit barn. De hygger sig vidst rigtig. Men kan du ikke få ham/hende til at sidde stille mens vi lige 'holder tale/sidder i kirken osv. Så er der masser af tid til leg bagefter' og så indret festen efter at der er børn med. Da jeg var barn løb vi også rundt som galninge til familiefester, men vi fik altid bare at vide at vi kunne gøre det udenfor/i garderoben og så gjorde vi det. Så var der ro inde og vi kunne lege. Men samtidig havde vores forældre også tid og overskud til at lære os helt basale ting, som ikke at larme i bussen. Simpelthen ved at de tog bussen med os. Og forklarede inden at i en bus er der andre regler end når man er ude. Det forstår langt de fleste børn. De går det jo ikke for at være provokerende eller støjende. De er bare børn og børn er som en svamp. Alt det de ser og bliver fortalt suger de ind og det de ikke får af vide gætter de sig frem til. Så når der nu er børn der flyver afsted til en fødselsdag, så gå hen til dem og forklar dem at 'lige nu sidder vi og spiser' eller hvad de forstyrrer. Da vi skulle giftes, skulle en masse børn med og vi valgte derfor at holde det et sted med en kæmpe have og legeplads. Så kunne ungerne gå ud og lege, når de voksne var kedelige. For voksne er mega-kedelige.
    Det blev en lang smøre, men det er også et emne der står mig meget nær. For jeg bliver så ked af det når børn bliver misforståede. Det vigtigste for at forstå børn og deres forældre er at tænke på hvordan man selv havde det som barn. For der er ikke ret meget forskel på hvordan børn har tænkt og opført sig gennem tiden. smiley


  • #13   28. jan 2015 Så snart vi snakker børn, så gud bedre det, hvis man udtaler sig og ikke selv har børn. smiley

    Men selv os uden børn kan vel have en holdning, og selv os uden børn kan jo se, at der er meget forskel på, hvordan børn i forskellige familier får lov at udfolde sig.


  • #14   28. jan 2015 Hos mig må børn gerne være ,men at de flyver og fare rundt, det gider bare ikke ,og hvis forældrene ikke kan sige noget gør jeg det ,Det er det samme ,når jeg kan se på Misja, at nu gider hun dem ikke mere ,så stopper jeg børnene Så gør de det også ,så mange gange tror jeg, det er bedre, at det er en anden end forældrene som siger noget ,for at børn høre efter ,men er det ikke meget normalt

  • #16   28. jan 2015 Lene: Præcis, man behøves da ikke have børn for at have en mening, og have lov til at ytre den.

    Jannie: Jamen jeg kan da godt tænke på hvordan jeg selv havde det som barn, jeg fløj nemlig ikke rundt med 200 km/t til familie sammenkomster, for det fik jeg ganske enkelt ikke lov til, husker dog heller ikke at jeg har haft et behov for det. Jeg legede ofte udenfor, både derhjemme og når vi besøgte familie. Var jeg indenfor, ja så legede jeg med mit legetøj jeg havde med, med det legetøj der nu var hvor vi var, spillede spil med de andre, snakkede med de andre osv, og sådan var alle de andre børn også.

    Sådan som jeg husker jeg var, sådan er der også flere jeg kender der er ( altså børn), netop fordi deres forældre sætter grænser . Så kender jeg så også nogle, hvor barnet flyver rundt med 200 km/t, råber , skriger og synger højt fra start til slut, hopper rundt på alle andre osv, uden at forældrene siger noget som helst, og det er sådanne børn/forældre jeg simpelthen ikke forstår.

    At lille Lise synger et par sange, danser en dans, leger gemmeleg osv, det har jeg INTET imod overhovedet, som sagt jeg ved godt at børn fylder mere end de fleste voksne, og det er også helt okay. Men at hele selskabet skal forpestet af et eller flere børns uhæmmet larm og støj, ja det forstår jeg simpelthen ikke.


  • #17   28. jan 2015 Rikke Jeg forstår dig Sådanne børn gider jeg heller ikke
    Selvfølgelig skal børn ha lov at være der ,men der skal være grænser


  • #18   28. jan 2015 Nutidens børn er generelt mere uopdragne synes jeg.

    Sjældent man ser børn der kan opføre sig bare nogenlunde ordentligt.


  • #20   28. jan 2015 Jeg har et barn, på 5 år, hun er ikke stille hele tiden, men jeg gider godt nok heller ikke hun løber rundt og larmer når vi er på besøg eller ude og spise..

    Selv børn skal opføre sig ordenligt og man kan godt lege uden at hvine højt.

    Nej hun skal ikke bare sidde på en stol, det gider jeg heller ikke selv smiley Men derfra og til at styrte forvilderet rundt er lang vej for mig.


  • #21   28. jan 2015 Tankevækkende hvor mange steder i tråden man kunne erstatte "børn" med "hunde", og det ville stadig give mening. Især der hvor Hanne skriver om, at børn er projekter #6.

  • #22   28. jan 2015 Maj-Britt

    Så må min opdragelse og mange af mine venners da have været lidt af et tilfælde og meget speciel. Vi opførte os sgu ordentligt når vi blev bedt om det, for vi blev nemlig bedt om det indimellem smiley


  • #23   28. jan 2015 SUPER spændende emne, følger lige med indtil jeg kan skrive fra computeren smiley

  • #24   28. jan 2015 Mine var kropumulige, da de var små, og det kan de stadig være.

    Ikke fordi de får lov, men fordi de vælger at gøre det, selvom jeg beder dem lade være. Hvad skal jeg så gøre? Vende bunden i vejret på dem må man heller ikke.

    smiley


  • #29   28. jan 2015 Jeg synes det er lidt en balancegang i forhold til, hvornår nok er nok. Og det har nok også noget at gøre med, hvornår man som person synes det bliver for meget. Børn skal have lov til at være børn - og det indebærer, at de altså nogen gange kommer til at larme eller råbe for højt. Problemet opstår jo bare, når det bliver for forstyrrende - og her synes jeg også (trods mine kun 19 år), at jeg har oplevet, at nogle forældre simpelthen ikke siger nej og holder fast ved dette; for det kan da godt være, at de starter med at sige nej, men så har plageriet den ønskede effekt og forældrene giver sig.

    Som yngre havde jeg en veninde, der ofte havde haft succes med at plage. Jeg var opdraget til, at sådan noget altså bare ikke virker, når først der er blevet sagt nej. Hvis mine forældre derfor havde givet os et nej til noget, så skulle hun altid have mig ind og plage mine forældre igen - "spørg lige én gang til".. Det var ubehageligt, og hun var altså bare en pestilens smiley


  • #30   28. jan 2015 I'm not lying, Lady smiley

  • #32   28. jan 2015 Generelt har mange mennesker det jo sådan at når de får børn så ryger fornuft, pli og almindelig omtanke for andre med puls, ud af vinduet. Desværre.

  • #33   28. jan 2015 Zarah: ahahahahahahaha, om lidt siger det KLASK!! smiley

  • #35   28. jan 2015 Rikke jamen bring it smiley

  • #37   28. jan 2015 Jeg har ikke børn og jeg har 9 niecer og nevøer og jeg skælder ud og opdrager på dem, når det drejer sig om min hund. Og han har helle på sit tæppe, kurv og i sit bur. Og jeg fjerne børne. De har en alder af 1, 2,3,4,7,11,15 år og selv ham på et år får at vide et nej når han nærmer sig tæppet.
    Jeg synes mange børn mangler opdragelse om hvordan man behandler levende dyr.


  • #38   28. jan 2015 Bugsy: Ahahahahahahahahahahahahaha.

    Minion: Ja den studsede jeg altså over. Der står jo ingen steder i den tråd, at børnene ikke må være børn, der står bare at der altså er regler i hjemmet. Man kan da ikke forvente at alle syntes ens egne grænser i eget hjem er passende.

    Er vi sammen med børnene i vores omgangskreds, og de gør ting jeg ikke vil have, så siger jeg dælme også nej og er "tante skrap". Når forældrene ikke vil gøre det så må jeg jo gøre det, for jeg gider altså ikke agere klatrestativ, og få tissemand og nøgen numse i hovedet.


  • #39   28. jan 2015 Zarah: Nu får jeg sikkert fortalt at det bare er fordi jeg ikke har børn, men min opfattelse er helt sikkert også, at folk med børn ofte har en HELT anden tærskel for hvad der er acceptabelt af f.eks larm. Og her taler jeg ikke om almindelig støj når børnene lige synger en sang, snakker sammen, leger med biler osv. Men ind imellem oplever jeg børn løbe rundt med 200 km/t samtidig med de råber og skriger i MEGET lang tid, og forældrene virker til overhovedet ikke at høre og se noget som helst , mens man kan se at alle andre i selskabet bliver mere og mere irriteret , og flere endda vælger at gå udenfor og ryge for 20 gang, bare for at få lidt ro.

  • #42   28. jan 2015 Hvis tumlingerne ikke vil makke ret, skal man forsøge at lokke dem med en leverpostejmad. For alt i verden tag ikke fat i dem og skæld dem ikke ud. Og nej, de vil ikke forsøge at dominere dig.

  • #43   28. jan 2015 minion
    min udmelding om at forstå søsteren handlede ikke om at der ikke må blive sagt nej til mine børn, det må der skam gerne (som jeg også har givet udtryk for i tråden forleden ang det med hunden der hoppede op), men mere TS måde at skrive det på, der i mine ører lød som at hun skal opdrage børnene (også i en andens hjem end hendes eget) og sådan en person ville jeg også synes det var anstrengende at besøge med to børn på 2 og 4, det kan være hårdt nok at være over sådan to størrelser i et hjem hvor der er forståelse for at de er børn


  • #44   28. jan 2015 men nu er jeg så også en af dem der selv er ret streng når jeg opdrager, så andre mennesker vil yderst sjældent have behov for at sige nej til mine børn, jeg har samme forhold til det som mine hunde, at det er mig der har valgt at få dem og de skal ikke være til gene for andre, men de er nødt til at være der, og der kan ike forventes samme adfærd som af voksne

  • #46   28. jan 2015 Søren Ja en leverpostejmad ,Godt men det er ved bordet det forgår ,jeg vil overhovet ikke se børn, løbe rundt med en leverpostejmad Føj så har man det over det hele smiley

  • #47   28. jan 2015 Jeg kan ikke se mig fri for at have trukken "Nu er jeg den voksne/Jeg er altså mor" kortet overfor nogle unger der har rendt og lavet ballade uden forældrene har set det.. Det er oftes sket hvis vi har været i forsamlingshus eller lign. og jeg har været den eneste voksen i nærheden..

  • #48   28. jan 2015 Inger - du får lige et helt gratis råd. Lad være med at lægge rødbeder oven på leverståhejen smiley

  • #49   28. jan 2015 He he Det husker jeg smiley

  • #50   28. jan 2015 Rikke: det tror jeg nu ikke man skal have børn for at tænke... Som du selv siger er der stor forskel på larm og snak. Og der er bare steder hvor børn der løber rundt og larmer ikke skal have lov til det. F.eks hørte jeg i radioen et program hvor de diskuterede om man kunne tillade sig at kræve at små børn sad stille eller gik udenfor til en klassisk koncert spillet af den lokale musikskole. Fordi at det simpelthen var blevet et problem at de små poder fik lov at løbe rundt og skrige så det forstyrrede koncertgæsterne og de der spillede.
    For mig er det jo en no brainer: min søn er en krudtugle af værste(/bedste) kaliber og han ville på ingen måde blive overhovedet , overvejet at medbringe sådan et sted. Og skulle jeg have fået den momentane sindsyge ide at det skulle kunne lade sig gøre og virkeligheden så tog sit indtog så ville jeg eller hans far tage "bassen" under armen, og drible ud med ham. Det høre ingen steder hjemme.
    Det mindste man gøre for sine børn er at lærer dem almindelig pli.

    Vi havde den nede i vuggestuen for et par mdr. siden. Vores dreng havde fundet ud af at det der med at smide sig på jorden når der var noget han ikke ville . Eller brokke sig højlydt. De fortalte os det og vi kan ikke genkende det herhjemme fra. Jo han har da prøvet det, men også fået forklaret at det shit stopper ganske øjeblikkeligt. Og de spurgte så hvad vi havde gjort. Jamen jeg havde rejst ham op og sagt så er det slut makker! Mens vi så sidder og snakker og jeg er ved at give den unge mand støvler på rejser han sig op og er ved at gå hvorefter jeg tager ham, sætter ham ned og så skal han til at brokke sig. Jeg kigger på ham og siger ganske stille og roligt at nu stopper festen. Det gør den så. og vi kan snakke videre. Og pædagogen sidder helt paf og siger: "jeg fornemmer i har meget klare grænser hjemme ved jer"..øh ja! Han er 2. Han kan ikke sige sammenhængende ord. Så skal han da ikke kører på frihjul! Jeg spurgte hende så hvad de gjorde når han smed sig..jamen vi afleder ham med noget legetøj.. DOH! jamen beløn da endelig den dårlige adfærd. Så tror da fan´knægten løber om hjørner med dem. For herhjemme , ude i offentligheden eller hos Bedste ser vi aldrig den opførsel og hvis vi gør er det ganske hurtigt overstået.
    Men den slags må man ikke sige højt.

    Jeg kan så trøste dig med at før jeg fik ham fik jeg altid at vide : det ved du ikke noget om for du har ikke børn, da han så kom fik jeg at vide at det var fordi han var så nem(vi har haft både kollik, sygdom og har endnu til gode at sove en hel nat.) og nu gider folk bare ikke diskutere med mig smiley ha ha


  • #51   28. jan 2015 Jeg synes det kommer meget an på forældrene og den måde de opdrager deres børn på. Kender et par som vi faktisk ikke besøger mere (og vi er desværre ikke de eneste) pga. deres ret så ekstreme syn på børneopdragelse, som gør deres barn meget anstrengende at være sammen med - selvom hun er sød og ikke specielt larmende.

    Omvendt så kender vi mange andre børnefamilier hvor det bare er hyggeligt at være på besøg eller at have dem på besøg.

    Problemet er måske at man lægger mere mærke til de børn som fylder for meget end dem som ikke gør.


  • #53   28. jan 2015 Isabelle: Der er da heller ingen der siger børn ikke må høres, det nævnes da flere gange i tråden, at det ikke er almindelig støj man snakker om,

  • #54   28. jan 2015 Og ingen svar på mit spørgsmål. Men det var også derfor, at vi nærmest burede os inde, da ungerne var små. Nu kan vi da efterlade dem hjemme.

  • #55   28. jan 2015 Hvis det er dit spørgsmål i #24, susanne, så tager man dem under armen og forlader selskabet , eller får en babysitter inden , hvis ens yngel ikke kan opfører sig optimalt og således at der er plads til alle.

  • #57   28. jan 2015 Jamen så skulle vi bare blive hjemme, for vi havde ingen babysitter.

    Vi gjorde, hvad vi kunne, for at de skulle opføre dem pænt, men det var en udfordring ud over alle grænser.

    Men man kan jo også bare isolere sig i de 18 år, indtil de er voksne - eller noget.


  • #58   28. jan 2015 Minion: præcis. Det har vi måtte gøre et par gange allerede.. nu er den ligesom sevet ind at det ikke giver noget.

  • #60   28. jan 2015 Susanne: ja så synes jeg i skulle blive hjemme, eller den ene af jer. eller skære et andet sted så i havde råd til en sitter. Og sidst jeg tjekkede kan børn på omkring 12 da være alene et par timer så der har vi da skåret 6 år af "regningen". Jeg kan ikke se at andre skal belemres med andres beslutning om at få børn og vælge ikke at opdrage dem så man kan tage dem med ud.

  • #61   28. jan 2015 Minion, det bruger vi stadig, nu hedder det blot Ipad. Men det holder bare ikke i så lang tid. Derfor kan de stadig være kropumulige.

    Mareridtet var altid at skulle stå i kø i Legoland eller lign.

    Tænk at vi har overlevet. Jeg er imponeret af os selv.


  • #62   28. jan 2015 Zarah, ingen ville passe dem, og vi kunne ikke blot hyre en lille tøs på 14. Hun havde ikke haft en chance.

  • #63   28. jan 2015 Min nevø har ADHD, tourette og lidt autisme.. Jeg har selv bl.a. ADD og har det med at få tics af hans tics smiley

    Han gear utroligt hurtigt op, uden han kan gøre for det, og jeg bliver nemt irriteret over det smiley

    Derfor passer jeg ham heller ikke selv mere.. Han er 9 år og tween smiley Jeg kommer tit til at rette for meget på ham, men så bliver jeg rettet på af min bror smiley

    Han har også gameboy med til at blive afledt hvis der er mange mennesker (Jeg bruger selv min telefon til at "zoome" væk med)


  • #64   28. jan 2015 Susanne: og det er så derfor der findes pædagog studerende og hvis jeres børn ligefrem har en diagnose ved ejg at man kan få tilskud fra kommunen til pasning.

  • #65   28. jan 2015 Vores har så været ret gamle, inden vi turde lade dem være alene sammen. De ville have slået hinanden ihjel.

  • #66   28. jan 2015 Zarah, ja ja det lyder fint, men er du klar over, hvor svært det er at få noget bevilliget?

    Nu er det 2 år og 3 måneder siden, at vi søgte om hjælp til visse ting i forbindelse med den ældste, og vi har endnu ikke nogen afgørelse. smiley


  • #67   28. jan 2015 Susanne - I Legoland kan man få et kort så man som "handicappet" kan komme først i køen.. Det plejer jeg at få (kræver man har en ledsager) da jeg ellers slet ikke får noget ud af dagen.. Det er gratis og kan hentes i informationen

  • #68   28. jan 2015 Jah det fandt vi ud af for et par år siden. Men det skulle vi have vidst, da ungerne var små. Det var pinefuldt at stå i kø en time med to drenge, der skulle toppes konstant. smiley

  • #69   28. jan 2015 Ja det er jeg. Men jeg ved også at de mennesker jeg kender der har børn der kræver den slags får det til at spille til de får bevilligingen. Men ok når man tydeligvis har valgt at have nej hatten så meget på som du har nu så er det klart at ingenting vil lykkes.

  • #71   28. jan 2015 Susanne - Ork det kan jeg nemt forestille mig smiley Jeg er 28 og jeg ved min kærestes farfars kærestes bror (trækker lige vejret :p) også får sådan et kort (han er nok over de 50) da han har narkolepsi smiley

  • #73   28. jan 2015 Det er jeg klar over Trine. Har arbejdet med børn der krævede mere end normalt, men derfor mener jeg alligevel ikke at man skal belemre andre med umulige børn. Dette er ikke et spørgsmål om hvordan man opdrager og hvor synd det er for dem med børn der af flere årsager kræver en anden indsats. Det drejer sig om helt almindelige børn som får frihjul fordi forældrene er så skræmt for at poden tager varrigt skade af at få nej.

  • #75   28. jan 2015 Men at man har særlige behov, retfærdiggøre da ikke at man ikke kan opføre sig ordenligt, og at man skal være til gene for andre mennesker igen og igen, og i længere tid ad gangen. Så må man jo finde løsninger der passer til ens barn, også for barnets skyld .

    Jeg gad da i hvert fald godt se min familie og omgangskreds i hovedet, hvis jeg valgte at reagere og vise mine indre tanker hele tiden, så ville de da overhovedet ikke gide bruge tid med mig, for så ville jeg da være en total belastning smiley


  • #76   28. jan 2015 Trine: nej men heldigvis er det da de færreste børn der har diagnoser osv. men så må man gå ud fra at folk styre dem anyway. De børn jeg kender der har ADHD o.lign. kan godt finde ud af at opfører sig ordentligt , nogen i kortere perioder end andre og så bliver forældrene bare den tid børnene kan "holde til" så har de ligesom været og vise "flaget". Men helt almindelige børn.. dem bør man sgu kunne håndtere at få lidt pli i.

  • #78   28. jan 2015 Zarah, jeg har ingen nej hat på, men det har du tydeligvis overfor børn med særlige behov. smiley

  • #79   28. jan 2015 Susanne: du er da slet ikke til at tale med. Du har ingen forudsætninger for den slags udtalelser omkring min person heldigvis da. Men igen bekræfter du blot mit indtryk af dig.

  • #80   28. jan 2015 Nå men i må diskutere videre uden mig, for jeg har jo bare nej-hatten på alligevel - eller har jeg?

    Den ældste blev diagnosticeret med 6 år, hvor den ældste var 13.

    Den ældste har så været den største udfordring, da han var meget meget udafreagerende. Men ok, jeg kan godt se, at forældre med sådan nogle børn ikke har behov for at komme lidt ud.

    Vi skulle jo kun have et øje på hver finger i alle deres vågne timer. smiley


  • #81   28. jan 2015 Tak i lige måde Zarah. smiley

  • #83   28. jan 2015 Læs nu hvad jeg skriver Caroline.. skriver jo ikke de skal isoleres. Jeg skriver når børnene går agurk så pakker man dem sammen og går. Så lærer de masser af social adfærd så længe de kan håndtere det.

  • #86   28. jan 2015 Jeg gir op.. den sætning er taget ud af en sammenhæng op hvis Det er sådan debatten skal kører så er Jeg ude.

  • #88   28. jan 2015 Bugsy - opfør dig ordentligt og få mcdonald-mad? I don't get it. Ryd op på dit værelse og modtag en flyveskalle.


    NB! Jeg er ikke tilhænger af mcdonalds af strubeoghalskødsfremstillede burgere smiley


  • #90   28. jan 2015 Well, indrømmer gerne, at jeg ikke er den store fan af børn, og derfor planlægger jeg heller ikke at skulle få nogen af slagsen.

    Som sådan holder jeg mig bare væk (selvom det kan være svært når naboen er en børnehave, hvor ungerne følger en klods på deres side af hegnet, når man går op og ned af havegangen - jeg ignorere dem oftes, for som sagt, så gider jeg ikke børn, og som sagt, så holder jeg mig også fra dem.

    Jeg kan have mine tanker om opdragelse, om de så er berettiget eller ej, så mener jeg, at det er okay at sige fra når: en pode på 7-10 år stikker hovedet ind i prøverummet i en tøj-butik imens man skifter tøj, når 2 tøser på 11 styrter rundt på staldgangen, larmende og skrigende, så hestene bliver nervøse eller når børnehavebørnene inde ved siden af råber "lorte-menneske" (lad os bare sige, at det fortrød de hurtigt, da jeg stod med vandslangen og vandede planter, gnæk, gnæk)....

    At forældrene til de her "herlige" og "uskyldige" unger så mener, at det er alle andre
    end ungerne, den er gal med finder jeg så egentlig værre end overstående...

    Btw, gad godt høre jeres kommentarer til denne:
    https://www.youtube.com/watch?v=9qOhlCqgW-g


  • #93   28. jan 2015 Moderen i klippet står lige ved siden af og gør INTET? Jeg ville have bedt moderen om at tage ansvar for sin unge, hvis hun ikke greb ind.

  • #96   28. jan 2015 Moren derimod havde fortjent det + et sjat halvlunken urin i jakkelommen.

  • #101   28. jan 2015 Bedt dem stoppe??

    Hvad med en "indenfor unger hvis i ikke kan opføre jer ordentligt"


  • #103   28. jan 2015 Minion - gå efter struben smiley

  • #105   28. jan 2015 Det minder mig om forleden, da jeg cyklede hjemad. Lige pludselig rammer en snebold mig i nakken og jeg hører to unger stå og grine. Jeg cyklede videre som om det ikke rørte mig (fik den heldigvis også uden på jakken). Men hold kæft, jeg havde lyst til at vende om på stedet, tage fat i dem og sige at dét der stoppede de bare <i>med</i> det samme!

    Men synes også at der er grænser. Som minion påpeger er det jo moderen i videoen, der er et kæmpe fjols. Hun skal jo netop sørge for at sådanne ting <i>ikke</i> sker, for jeg ville da også som barn blive MØG ked af det og super ubehageligt til mode, hvis en fremmed gjorde noget, der var SÅ grænseoverskridende!


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.320
    #107   28. jan 2015 Helt ærligt,så må man jo forvente at andre mennesker ikke finder sig i sådan en opførelse fra andres uopdragen unger. Når moren så står lige ved siden af og ikke skrider ind,kan jeg godt forstå at man får nok. Må håbe barnet og hans mor har lært lidt af det.

    Jeg ser tit at folk med børn,forventer at man skal kunne rumme deres børn og at der ikke er de store regler. Sjov at de samme mennesker,slet ikke har det på samme måde med andre børn,dyr og mennesker.


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.320
    #111   28. jan 2015 Minion. Ungen opfører sig ikke ordenlig. Det er klart at det vil give ham problemer i livet og det er rigtig nok synd. Her lærer han det så på den hårde måde og personligt syntes jeg det måske lige er at gå over stregen. Man kunne så håbe at barnets mor har lært lidt af det.

    Det kunne være en med et dårligt Ben/knæ og så er det ikke kun ubehageligt, men kan gå rigtig galt. Her er samtidlig tale om et barn der er så stor at det burde have lært hvordan man opfører sig.


  • #115   29. jan 2015 Den der med indkøbsvogne, holder jeg MEGET øje med når min 5 årige drøner rundt med en.. Jeg HADER når folk kører ind i mig (sker jævnligt at voksne mennesker tror at køen går hurtigere af den grund) så jeg gør hvad jeg kan for hun ikke kører ind i folk

  • #116   29. jan 2015 Jeg er helt enig i, at det ses mere og tydeligere at flere unger ikke bliver opdraget på, eller får sat nogle grænser... Puha, de må få det svært senere når de bliver voksne medmindre de selv får pejlet sig ind på, hvordan man opfører sig i forskellige sammenhænge... smiley jeg synes så tit at jeg hører "han/hun har ADHD (fx) og det er pga den, at han/hun opfører sig sådan" (som er at styrte rundt med 200 km/t, råbe op og larme så alle andre næsten ikke kan holde ud at være der) selvfølgelig har de nogle lidt større områder, hvor de larmer lidt mere fx pga deres ADHD, men så synes jeg forældrene må træde til og finde en løsning som passer til barnet, det kunne jo være er spil, en iPad eller en fodbold, så ungen kan få brændt noget af den indre uro af... Men jeg synes så også at de unger også godt kan få at vide, hvornår nok er nok, og ellers må man jo tage hjem, hvis barnet er fyldt op med indtryk og uro.. Nu har jeg selv en lillebror, som er ret energisk og jeg synes da godt nok der mangler lidt opdragelse og pli i ham! Han forstår endnu ikke et "du skal i seng nu, så du skal ud og børste tænder" - næ nej, han bliver siddende på sin flade og ser hvor langt mere han kan trække grænsen.. Min mor gør ikke rigtig noget ved det, udover at gentage det og til sidst sige "nu gør du mig virkelig sur, gå nu ud og børst dine tænder", også letter han mere eller mindre bagen.. Jeg sidder og bliver virkelig irriteret over, at han ikke forstår beskeden og gør, hvad der bliver sagt men jeg siger ikke noget for så er det pludseligt mig, der er det sorte får smiley jeg mener ihvertfald han sagtens kunne blive opdraget mere på, og også sagtens få nogle pligter herhjemme (som fx at tømme opvasker). Han har heller ikke endnu lært at holde bordskik, og der er heller ikke rigtig nogle forventninger til ham... Min lillebror er 12, så jeg synes bestemt ikke han er en lille dreng mere.. smiley Så ja, jeg synes det er synd at flere og flere forældre ikke kan sige "så stopper festen" fordi de enten ikke har tiden, eller fordi de kommer med utallige dårlige undskyldninger for deres børn... smiley

  • #117   29. jan 2015 Jeg har endnu til gode at møde et barn som er blevet traumatiseret eller ked af at få et venligt og roligt "nej" fra mig. Som regel bliver jeg mødt med et "okay" og så er den potte ude. Ingen sure miner fra hverken mig, barnet eller forældrene.

    Har kun en enkelt gang oplevet at det ikke blev respekteret med det samme, men her var forældrene så også til gengæld helt uforstående overfor hvorfor jeg sagde "nej", hvilket jo ligesom siger alt.

    Det er så til gengæld yderst sjældent at jeg siger noget, ud over hvis det er i mit hjem, involverer mig/mine dyr... eller hvis det er direkte farligt eller går ud over nogen som ikke kan sige fra.

    F.eks. var vi inviteret til kaffe hos samme par som ovenstående, hvor barnet på 4 år brugte sin finger (der forinden lige havde været en tur op i næsen) til at skrabe glasuren af kagen. Fingeren blev derefter slikket og dyppet i glasuren igen. Der var også nogle små dekorationsfigurer i kagen. De blev også lige slikket rene og så pænt stukket på plads igen. Hverken forældre eller bedsteforældre åbnede munden, så det gjorde jeg heller ikke - jeg skulle bare ikke have noget kage. smiley

    Havde det været hjemme hos mig, havde hun fået besked på at sådan noget gør man ikke, men hvis hun ikke får det at vide hjemmefra så er det jo ikke så mærkeligt at hun ikke ved det.


  • #119   29. jan 2015 Du må gerne kritisere mig, mine børn - ja alt, men du skal ikke kritisere min hund. smiley

  • #120   30. jan 2015 Jeg kan godt følge din point..
    Jeg har selv en dejlig datter der snart bliver 3 år og har en lillesøster påvej. Netop for respektens skyld og at andre vil kunne holde ud at være i rum med mine børn. Går jeg rigtig meget op i en god og sund opdragelse.. En ting er at man ser forældre der ikke gør en dyt ved problemer til hvor man ser forældre der i det mindste forsøger at få styr på sit barn.
    Man skal huske at børn også har deres hel egen personlighed og denne skal barnet naturligvis lærer af og hvordan man kontrollere den. Det kommer ikke bare lige med det samme de først 3 leve år. Men jeg gør mit arbejde i mine øjne godt.. Og har også en datter der opfører sig 90% af tiden ordenligt..
    Men det er da muligt nogle ikke mener at vi som forældre ikke gør nok.. Men igen så må det være folk uden børn.. For alt efter hvilket temperament barnet har, jo nemmere/sværere kan det være at lærer barnet at opfører sig ordenligt i det offentligerum.. smiley Men igen så mener jeg at sålænge man gør en indsats, gør man sit bedste.. smiley


  • #121   30. jan 2015 Stine, Det der kan irritere mig og sikkert mange med mig, er de forældre, der ikke ser ud til at gøre noget forsøg på at kontrollere vidunderet.
    F.eks. prøv at læs M.I. indlæg nr. 117 om barnet roder rundt i kagen, som andre skal spise af, det er da bare ikke i orden.
    Og sådanne forældre gør, som du selv er inde på, deres barn en kæmpe bjørnetjeneste. For man kan ikke forvente, at nogen andre synes, at sådan en opførsel er i orden, og barnet bliver upopulært.

    Jeg ville aldrig dømme de forældre, hvor jeg kan se, der bliver gjort en indsats, selv om tingene ikke lykkes 100%


  • #122   30. jan 2015 Er HELT enig med dig Lene, der er netop kæmpe forskel på om man kan se forældrene rent faktisk gør noget, og så på dem der intet gør og bare " ignorere" barnet når det laver uønskede ting.

    Som sagt har vi i vores omgangskreds et barn der flyver rundt med 200 km/t fra start til slut, hopper og kravler rundt på folk, råber, skriger og synger MEGET jøht osv, og der bliver aldrig sagt så meget som et ord fra forældrene. Det er alle os andre der sidder og er ved at koge over, og bliver mere og mere irriteret, løfter barnet væk, beder barnet lade være med at bruge os som klatretræ osv.

    Efter få timer i selskab med det barn, der er jeg simpelthen så udmattet at jeg er klar til at sove, fordi det simpelthen fylder SÅ meget, og man skal anstrenge sig for at følge med i en samtale osv.

    Det barn har en søskende som er STIK modsat, og jeg tænker det måske netop skyldes at den ene søskende fylder så meget, at den anden nærmest går i et med væggen.


  • #123   30. jan 2015 Selvfølgelig er det ikke i orden Lene.. Har ikke læst hele tråden igennem.. smiley Men jeg går ind for en opdragelse, med en ordenligt opførsel.. Ikke tale om at mit barn skal rode rundt i kage eller andre ting.. Jeg siger også ofte nej til min datter hvilket nogle gange resultere i en pige fyldt med frustrationer.. Men så plejer jeg at erstatte det med noget andet som barnet gerne må og som ikke er til gene' eller til farer for barnet.

    Men jo mere barnet lærer jo mere forstår det også godt.. Det sjovt når man lærer barnet feks at man ikke må slå, og hun så ser nogen gøre det. Hvortil hun "råber" det må man ikke. Vel mor" eller andre ting hun godt ved man ikke må. smiley

    Det dejligt når ens opdragelse begynder at give "pote"


  • #124   30. jan 2015 Stine H: Du lyder til at være en god mor, og ja... den der med "det må man ikke!", den er god. Vi har en ven (der i øvrigt selv er far) som havde en rigtig dårlig vane, men som ingen af os kunne få os selv til at kommentere, indtil hans nevø råbte "det må man ikke!", så blev der taget hul på bylden på en sjov måde. smiley

    Liiiiige en enkelt lille ting dog. Den der med at det må være folk uden børn der ikke synes at forældre generelt gør det godt nok. Jeg ved at der er rigtig mange forældre som har den holdning, men det er altså en lidt træls generalisering, man kan som barnløs godt have forståelse for hvad det vil sige at være småbørnsforælder og have en fornuftig indstilling til børn i det offentlige rum.


  • #125   30. jan 2015 Tak for det M.L. Måske den holdning kommer. Er fordi det ofte dem uden børn DDR reagere og kommer med de her indlæg.. Selvfølgelig kan man som forældre godt tænk. " Åh Shit... " sådan skal mit barn IKKE være.
    Jeg møder også uopdragen børn.. Det klart det ikke er til at holde ud at hører på.


  • #126   30. jan 2015 Stine, jeg synes også, du lyder som om du gør en rigtig god indsats med dit barn.

    Det var din bemærkning om, at det måtte være folk uden børn, der generelt mente, at forældre ikke gjorde det godt nok, der fik mig til at reagere.

    Jeg har så faktisk læst tråden igennem, og jeg synes, de fleste indlæg tyder på, at de, der kommentere - forældre eller ej - skelner, og sagtens kan se, at der er masser af børn og forældre, der fint kan finde ud af at begå sig blandt andre, men at der altså bare også er en gruppe, der ikke kan.


  • #127   30. jan 2015 Det er rigtigt Lene.. Men jeg støder vare på indlæg med folk eller kommentar fra folk der generelt ikke bryder sig om børn. Har travlt med hvordan man burde opdrage sit barn..

    Som tidligere skrevet, er det muligt nogen ikke syns vi gær det godt nok.. Og ja min datter kan også blive sur og hysterisk i et supermarkedet når der er noget hun ikke må få.. Altså et nej.. Men et barn skal også lærer et sted, at man ikke bare kan få alt på en handle tur feks.

    Da vi var på ferie i sommers og skulle til Mallorca skulle vi selvfølgelig med fly. Og ja havde godt nok mit i baghovedet om hvordan turen vil blive. For det er dæleme langtid at sidde i et fly 2/3 timer. Turen derned gik godt. Men på hjem turen var knap så fedt.. Det var midt i ulvetimen.. Og min datter kunne ikke få ro til at sove.. "Uheldigvis" sad der er en kvinde overfor os, som havde meget travlt med hvad min datter fortog sig.. Vi gjorde virkelig ALT for at hun og de øvrige gæster skulle få en "behagelige" rejse.. Men det er sgu svært med et barn på 2 år, der skal sidde stille smiley sålænge.. Men jeg var alligevel stolt over det, og barnet kan kun lærer det på en måde, ved at komme med ud at flyve.. Men kunne da godt fornemme, at damen var mindre begejstret.. Men sådan er det jo..

    Men alt i alt, forsøger jeg at være et godt eksempel for mit barn.. Og være den gode rollemodel og sætte grænser for barnet.. Barnet har også behov for den læring og vide hvad der er rigtig og forkert..


  • #128   30. jan 2015 Nu emnet lige poppede op igen, så havde jeg sjovt nok en helvedes tur op og handle, tror seriøst det er den værste indkøbstur jeg nogensinde har oplevet.

    Som de fleste andre faktaèr, så er vores altså ikke så pokkers stor en butik, og der var bare 500 mennesker deroppe, og de fleste var børn. Med det samme jeg trådte ind i butikken var jeg lige ved at vende om, for der kunne det allerede høres.

    Nå men der rendte to brødre rundt med hver deres lille indkøbsvogn, eller de løb rundt samtidig med at de råbte og skreg, deres mor og far stod bare ved køledisken og snakkede om hvad de nu manglede at købe. Lige på et enkelt tidspunkt råbte moren " Søren og Peteeeeer , kom så her", ellers gjorde intet.
    Oppe ved slik afdelingen stod der i hvert fald fem børn, igen råbte og skreg de, skubbede til folk, fyldte det hele så folk ikke kunne komme forbi osv.

    Hvorfor ind i hele hule helvede siger forældrene ikke noget, SÅ blind og døv kan man sgu da ikke blive, bare fordi man har fået børn ?

    Der var da også et par børn der godt kunne gå stille og roligt med deres forældre, og tale i et normalt toneleje, så jeg ved jo godt at det ikke er alle børn og forældre der burde flytte på en ødegård smiley


  • #129   30. jan 2015 Stine H: Jeg tror også at mange forældre hurtigere kommer i forsvarsposition når kommentarer kommer fra en som ikke selv har børn. Det er i hvert fald hvad jeg har oplevet. Samme kommentar kan blive modtaget vidt forskelligt afhængig af om folk ved jeg er barnløs eller om de tror jeg har børn. Mine veninder med børn, hvoraf mange har en noget lavere tolerancegrænse end mig, kan brokke sig helt vildt på facebook over andres børn - og her får de "likes" og andre forældre der er fuldstændige enige med dem. Der er ikke èn som siger "nu har du jo også nemme børn". Hvorimod jeg sandsynligvis ville få en 50-50 respons med mindst en som pointerer at "du har jo ikke selv børn" - og det fra forældre som aldrig kunne drømme om at opføre sig på samme måde, eller undlade at gribe ind hvis deres børn opførte sig sådan.

    Jeg tror det kommer handler om at kommer kommentaren fra en barnløs, så ser mange forældre den som et angreb, en "dem" versus "os" situation, hvilket det ikke er.

    Tag en helt konkret situation. Jeg fortæller om en mor der skiftede sit barn på det lille bord i DSB toget lige ved siden af en medrejsendes åbne madpakke og da han pointerer at det altså ikke er særlig lækkert flegner hun totalt.

    Sådan er det nok de færreste forældre der opfører sig, men da jeg fortæller historien får jeg helt forudsigeligt et "du har jo ikke selv børn!" og "du ved ikke hvordan det er. Toiletterne i togene er nogle gange så ulækre". Sådan er udgangspunktet for mange. De ser det som en kritik og går ud fra at jeg ikke ved at det kan være klamt at skifte ble på et DBS tog toilet (eller det var toiletterne i det mindste dengang jeg ofte tog toget). Det ved jeg altså godt, jeg bruger dem kun selv hvis det er en absolut nødssituation.

    Havde jeg nu haft børn, så ville folk fokusere på at moderen skiftede ble lige ved siden af en fremmed persons frokost og så ville jeg sandsynligvis havde fået 100% af disse kommentarer (som rigtig mange andre forældre også kom med): "Det er bare ikke i orden! Toiletterne er ulækre, men kan da prøve at finde et tomt sæde" eller "Jeg har altid et lille tæppe med, så jeg kan skifte ble på gulvet hvis det skal være, ville aldrig skifte en lorteble på et bord hvor der spises!" osv. smiley



  • #130   30. jan 2015 M.I : Jeg tror du har ret i det med forældre vs barnløse, for kortet smides nemlig afsindig nemt, bare se i denne tråd, ja allerede fra første svar.

    Som jeg læser tråden, så er folk da godt klar over at børn altså fylder og støjer mere end de fleste voksne, og det virker heller ikke til folk har et problem med det. Det folk ikke forstår og bryder sig om, at når børn handler uhensigtsmæssigt, og forældrene intet gør ved det.


  • #132   30. jan 2015 M.I. Ja det muligt.. Nu lader jeg ikke ting gå mig på. For alle har jo deres holdninger og sådan er det jo bare.. Men nogle gange kan folks svar omkring børn være meget hård når de møder uopdragne unger. Feks med den dreng, der køre op i hælene på en mand med indkøbsvogn. Det jeg syntes er frygteligt er at denne handling går udover barnet. Det kan man se på kommentarerne.. Hvor jeg som mor får et stik i hjertet og får ondt af barnet.. Hvor det burde være moderen der får huk.. Hvis barnet ikke kender til grænser kan det jo ikke gøre for at det er en belastning for andre.. Og ja det går så udover børnene, hvor det er forældrene der burde få et par råd eller to med på vejen om opdragelse..

    Men det lyder også til at langt de fleste ER enige om at det er vigtigt med en sund og solid børneopdragelse.. Det burde være alle forældres interesse og lærer børnene at opfører sig ordenligt.. Ved ikke om det er fordi nogen forældre ikke "orker" at tage kampen op. Jo før man lærer barnet en god opførsel jo nemmere bliver det forhåbenligt i fremtiden.. smiley


  • #133   30. jan 2015 smiley

    Jeg synes faktisk ofte at forældrene er mere belastende end barnet. Enten fordi de overhovedet intet gør (måske de opdrager ud fra devisen: Ignorer dårlig opførsel?) eller fordi de kræver så meget hensyntagen (jeg har f.eks. engang kørt 30 kilometer efter økologiske bananer, hvor jeg så kommer hjem og ser barnet spise ikke-økologisk wienerbrød) eller faktisk larmer mere end barnet.

    Kan huske engang nede i supermarkedet hvor en lille efternøler fik lov at rende rundt. Det styrede han helt fint, men forældre og storesøster blev ved med at råbe så det kunne høres i modsatte ende af butikken (også selvom han stod lige ved siden af), "Oscar se!", "Se hvad mor har, Oscar!", "Se Oscar, mor, hvor er han sød!", "Oscar, Oscar, Oscar!", "Hvooooor er Oscaaar?"... hele tiden. Til sidst begyndte Oscar at græde og det var jeg også lige ved. smiley


  • #134   30. jan 2015 OSCAR, OOOSCAAR - vær lidt stille, far har haft nattevagt og skal sove.

  • #136   30. jan 2015 Haha stakkels knægt... smiley Må sige at voresdatter er begyndt at snakke ørene af os, og om aftenene.. Er det ved at være nok.. smiley Men det er selvfølgelig en hel anden snak.. smiley

  • #137   30. jan 2015 Isabelle: ahahahahahahahaha, kan tydeligt huske hvor pinligt jeg også syntes det var, når min mor gik og sang på vej i Bilka smiley

  • #138   30. jan 2015 Isabelle - Den metode bruger jeg også hvis min datter begynder på et diva flip.. Så "skriger" jeg også.. Så holder hun hurtigt op. Så må dem der går forbi glo som de vil, jeg gider ikke diva-flip og det gider datteren tydeligvis heller ikke at jeg har smiley

Kommentér på:
" Sådan er børn altså"

Annonce