{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.454 visninger | Oprettet:

"Veninde søges".. eller.. ja? {{forumTopicSubject}}

*Underligt emne forude*

Okay, det lyder mere og mere underligt jo mere jeg tænker på det - men om ikke andet prøver jeg nu!

Sagen er det, at jeg har været gennem et længere (psykiatri) forløb efter jeg i vinteren 2012 blev akut indlagt. Jeg har siden da gået til en masse terapi - alle de slags man kan forestille sig.
Alle har en idé om, at jeg har det som jeg har det, fordi jeg ikke har nogen veninder.. Jeg har altid fejet det af vejen, fordi det begyndet at irritere mig rigtig meget at jeg skal passe ind i denne her lille boks, fordi jeg passer bare ikke ind!

Jeg er nu næsten færdig med mit år på specialefterskole - jeg har en helt fantastisk lærer, som jeg kommer rigtig godt ud af det med. Hun er en af de første voksne jeg faktisk føler forstår mig og ikke behandler mig som et barn - hun snakker til mig som en ligeværdi.

Hun har foreslået mig, at det måske nu alligevel var meget godt at have en at snakke med og tilbringe noget tid med.. Hvis jeg har problemer med kæresten og snakker med forældrene, vil de altid give mig ret - og det samme omvendt. Så det kan være godt at få nogle andre og nye "inputs" ind i ens liv - det kan jeg godt se meningen i.

Nu er sagen bare sådan, at jeg kommer ikke godt ud af det med jævnaldrende. De er da søde og rare - jeg kan sagtens snakke med dem, men jeg er overhovedet ikke in-to drama, fester, druk, sex og hor. Det er bare ikke mig. Selvfølgelig er alle på min alder ikke sådan - men der er langt imellem dem, der ikke er.

Jeg er selv 17 år gammel, jeg fylder 18 til vinter. Jeg elsker dyr - jeg har tamrotter med min kæreste og drømmer om en hund, når det en gang kan lade sig gøre. Når jeg er færdig her på efterskolen, bor jeg ½ hos mine forældre og ½ hos min kæreste - helt hos kæresten, hvis det ellers kan flaske sig økonomisk.

Jeg skal starte på HF enkeltfag i Hillerød til sommer, på VUC. Jeg interesserer mig desuden for gaming (LoL & WoW), programmering (PHP & MySQL), så ja, jeg er lidt nørdet. smiley Jeg rider også til tider.. Så er jeg i øvrigt stor fan af eminem!

Er ikke helt sikker på hvad hele meningen med dette er - jeg ved slet ikke om det er noget for mig. Sidst jeg havde en god veninde var i 6. klasse, men der var alting også lidt nemmere!

Kommer forresten fra Nordsjælland. Jeg er genert og synes hurtigt at situationer kan blive akavet - jeg er ikke god til mange mennesker (der er nok lidt autist over mig, men jeg har ikke autisme) i mange tilfælde. Hvis det er om en fælles interesse f.eks. hundetræning eller skovtur på hesteryg plejer det at gå fint - men jeg er ikke den der siger mest! smiley

Er der måske andre derude der har haft det lige som mig? Hvad har I gjort i denne situation? ER det virkelig nødvendigt med veninder?

Jeg undskylder det underlige emne, HG, jeg håber I overlever!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  "Veninde søges".. eller.. ja?
  • #2   7. apr 2015 Trine G: Ja, jeg ved hvem du er - vi kunne jo meget vel gå hen og blive "kennelsøskende" smiley

    Jeg har en del gode venner - jeg kommer godt ud af det med drenge, men jeg har ikke mange jeg snakker med mere end et par gange om året.. Det hænger også sammen med, at jeg lige her op til eksamen er så stresset, at jeg har ikke "tid" til venner.. Mentalt har jeg ikke overskud til det - jeg prøver i forvejen at få overskud til nogle af de ting der også kunne hjælpe (f.eks. frisk luft), men jeg mangler virkelig noget motivation. Det er også derfor jeg rigtig godt kunne tænke mig en hund - fordi så er der motivation for at komme ud og gå nogle ture.

    Generelt kan jeg da godt se, jeg godt kunne bruge nogen at snakke med.. Men jeg har enormt svært ved at åbne mig op og snakke om de ting, der hjælper at snakke om. Jeg er ret åben omkring mit situation og hvad der er sket tidligere i mit liv - så oftest får folk faktisk følelsen af at jeg åbner mig ret hurtigt, men det gør jeg slet ikke. smiley

    Jeg tænker også lidt, at mon ikke man kunne finde nogle at dyrke noget hunde-tamtam med.. Jeg var med til instinkttesten og syntes det var helt vildt hyggeligt - sådan nogle ting kan jeg godt lide.. Men der var jo også et formål med dagen.
    Og så er der i øvrigt minimum 8 måneder til vi kan få hund - så det er jo lidt dumt at "satse" på at det "fikser" eller i hvert fald hjælper mig videre..


  • #3   7. apr 2015 Synes ikke det er et underligt emne smiley jeg er heller ikke god til for mange mennesker ad gangen, og jeg er ikke den som man hurtigt falder i snak med - der skal helst være noget fælles (interresser) indover ... smiley jeg har ikke mange veninder, faktisk kun 2, så det kan man ikke rigtig prale af... Den ene er min gode veninde, og den anden er en som jeg snakker godt med, men hende har jeg ikke lukket lige så tæt ind som min gode veninde smiley mine forældre er også "bla bla bla du skal have en masse venner og veninder" og ja - jeg kan godt se det fra deres punkt, de ønsker jo ikke man skal være helt mutters alene smiley jeg selv har det faktisk udemærket, jeg har aldrig været den der megasociale person med 500 venner... Også synes jeg faktisk også det bliver sværere og sværere at finde ordentlige venner, som behandler én ordentligt, og ikke kun er venner fordi jeg har noget de skal bruge smiley så vil jeg hellere være foruden dem! smiley så jeg kan rigtig godt sætte mig ind i din situation smiley

  • #5   7. apr 2015 Jeg kender noget af det alt for godt. Jeg har tilgengæld generelt bare nærmest ingen venner. Jeg har 1 pige, som er min bedste veninde og jeg ville aldrig være foruden hende, men udover hende så har jeg faktisk bare en masse bekendte som jeg enten spiller computer med eller snakker med

    Jeg er et meget introvert menneske selv, og derudover har jeg nogle personlige problemer pt (kan læses i min seneste tråd herinde) som gør at det der med at finde en ny omgangskreds efter jeg er flyttet til Borup er enormt svært.

    Men i hvert fald så vil jeg lige sige, om man har VENNER eller VENINDER eller begge dele, så er der altså ikke noget rigtig svar. Det lyder som en meget letkøbt undskyldning der, fra dem der skulle have sagt det til dig.

    Ellers så du velkommen til at skrive og spiller selv WoW, så den del kan jeg da relaterer til (: LoL er ikke lige mig, men Blizzards nye HoTs er fedt nok (:


  • #8   7. apr 2015 Jeg har hele mit skoleliv været hende uden rigtige venner.
    Tilbage i folkeskolen i de tidelige år havde jeg min Bamse med i skole.. For så havde jeg da en og være sammen med.

    Jeg er selv nørdet og elsker spil, wow, Hots, sims osv.

    nu er jeg 25 og for første gang i mit liv har jeg 3 veninder.

    Ligepludselig møder du bare den veninde som du går og mangler.
    Min ene mødte jeg bl.a. i wow, efter mange års pvp'en sammen besluttede vi at mødes og vi klikkede bare smiley

    Hobbies er en god måde at få kontakt til andre også smiley


  • #9   7. apr 2015 Kender det alt for godt, så ser bestemt ikke noget mærkeligt i emnet.. smiley

    Jeg er 25 og har få venner.. Så få at de kan tælles på 1, måske 2, hænder..

    Al min tid bliver brugt på hundene, mine katte, mit hus + have og min familie (som jeg besøger 4-6 gange om ugen)..

    Jeg gider ikke alt det der fnidder fnadder der let kan opstå imellem veninder.. Så de venner jeg har er hankøn.. smiley
    Den ene er min tatovør som jeg har kendt i snart 10 år.. Vi ser ikke hinanden så tit som vi begge gerne ville (han bor i Kbh og jeg på sydvestsjælland), men vi skriver sammen hver evig eneste dag.. smiley

    Jeg døjer selv med en masse psykisk.. Angst og depression (begge dele er ikke så slemt pt.) og så skal jeg igang med at blive udredt for bl.a. ADHD.. smiley


    Der er absolut intet galt i ikke at have mange venner og veninder.. Hellere have få gode end mange knapt så gode.. smiley

    Du skal være mere end velkommen til at skrive en PB en gang i mellem, hvis du altså har lyst til det.. smiley


  • #12   7. apr 2015 Jeg kender det meget godt fra mig selv TS. Jeg har heller aldrig haft så mange veninder, og de sidste 4-5 år har jeg faktisk kun haft en, som jeg har haft hele mit liv. Men efter jeg flyttede til Århus ser jeg hende sjældent, så jeg står faktisk selv midt i at mangle nogle veninder, men ikke have nogle. Jeg går i skole hjemmefra, af mange grunde, og derfor møder jeg jo så heller ikke så mange nye mennesker desværre..

    Jeg synes du lyder som en virkelig sød pige, så det er en skam du bor på sjælland smiley Men håber du finder en eller flere søde veninder, for de er altså guld værd, hvis man finder nogen man bare klikker med og som man virkelig kan stole på.


  • #13   7. apr 2015 Jeg håber virkelig at det kunne hjælpe mig at få en hund. Det er et SÅ stort ønske.. Jeg er heldig at jeg har verdens DEJLIGSTE kæreste, som gør alt for mig - og så er han heldigvis også kæmpe hundemenneske. smiley

    Det er bare lidt svært - vi er unge og vi kan jo ikke garantere vi er sammen for evigt. Ud over det, så er min familie (især mor og far) bange for, at i stedet for at være en hjælp, så vil det være en belastning.. Problemet ligger jo, at jeg ikke kan være 100% på hvilken vej det vil gå, før man anskaffer sig hunden. smiley

    Jeg takker for alle jeres indlæg - det er rart at høre, der er nogen derude med lignende "problemer"..

    Nogle gange bliver jeg rigtig øv over, at jeg ikke bare kan være "normal".. Jeg spekulerer og reflekterer allerede alt for meget over tingene - er tidligst færdiguddannet om 5 år og jeg tænker allerede på, om jeg mon kan få et job, hvor jeg kan klare timetallet..

    Jeg håber virkelig på, at jeg vil kunne få lov af VUC til at have hund med i skolen.. Det kunne være så fedt, at når man står op, så ved man, at man nok skal komme gennem dagen, fordi man har vovse med smiley
    Tør bare ikke håbe for meget, fordi odds'ne er små..


  • #15   7. apr 2015 Camilla, en fantastisk kæreste betyder så meget, sådan en har jeg selv, og det har hjulpet mig så meget.

    Jeg ved det kan være svær, men lad være med at gå og spekulere så meget over job osv nu. Jeg er selv lige blevet 20 år, og jeg er først igang med min 10 klasse, jeg kan ikke klare at gå i skole, derfor går jeg herhjemme. Jeg aner ikke hvad fremtiden bringer og jeg frygter den, men jeg kan simpelthen ikke overskue det, så jeg prøver ikke at tænke over det, og kun kigge på de udfordringer der er lige nu og her, og koncentrere mig om min skole.
    Hvis du kan det, vil det hele blive lidt lettere, ikke perfekt overhovedet, men så har du mere energi til at fokusere på alt det andet.

    Jeg fik selv en hund da jeg flyttede hjemmefra som 18 årig, 3 uger efter jeg var flyttet. Det var ikke planlagt, men han gav mig så meget lige fra starten, allerede den første gang min mor så mig efter jeg havde fået ham, kunne hun se en forandring, og jeg har ikke fortrudt et sekund at jeg fik ham, for han har simpelthen gjort så meget for mig, den bedste hjælp jeg har haft.
    Så hvis du kan mærke indeni dig selv at det vil hjælpe og du kan klare opgaven og har økonomien til det, så gør det! du vil ikke fortryde det.
    Hvis du er i tvivl må du jo opveje fordele og ulemper og se. Men for mig lyder det altså mere som om du tvivler fordi dine forældre gør, og ikke fordi du inderst inde ved hvad der er bedst for dig selv smiley


  • #17   7. apr 2015 Ja, jeg tvivler rigtig meget fordi mine forældre tvivler - jeg synes nemlig selv det er en god idé og det synes kæresten også.

    Hvis vi skulle gå fra hinanden har vi allerede aftalt at det som udgangspunkt er hans hund, alene fordi jeg ikke kan få fuld sats på udeboende SU før jeg er 20 og det er umuligt at finde et sted med hund tilladt og billig nok husleje, når man har en indkomst på 3700/mdr (det er satsen for udeboende med særlig tilladelse)

    Og min far har allerede sagt han ikke vil have mig hjem og bo, hvis jeg har en hund (selvom de selv har en hund, som de har været ret ringe til at opdrage indtil videre.. men min far er også af den holdning at stamtavler har de ikke brug for og hundetræning kan de sagtens selv!)

    Jeg kan få udeboende SU med særlig sats fra jeg bliver 18 - dvs. d. 1/1-16 kan jeg få min første "ydelse".. Den opdrætter vi snakker med, har planer om et kuld, der vil være flytteklar i december, så hvis det kunne lade sig gøre, ville det bare være SÅ godt..

    Problemet er bare, at jeg kan ikke flytte 100% hjemmefra, før der er nogle flere penge i økonomien. Jeg får kun 915 kr./mdr. i ungeydelse, hvis jeg flytter hjemmefra til sommer og det rækker jo ikke særlig langt. smiley Jeg håber dog stadig på at kunne flytte når jeg stopper her, da det er det jeg helst vil.. Jeg fungerer meget bedre, i en hverdag med min kæreste.


  • #18   7. apr 2015 Og tusind tak for lykkeønskningerne alle sammen! smiley

  • #19   7. apr 2015 Camilla du kan da godt få den fulde udboende sats selvom du er under 20, hvis du er udeboende, men det er måske fordi du bor for tæt på dine forældre?
    For jeg fik den højeste udeboende sats da jeg begyndte som 19 årig. smiley

    men ja du skal jo selvfølgelig desværre være 18 år.


  • #21   7. apr 2015 My only Sunshines: Det har faktisk noget at gøre med afstanden til uddannelsesstedet og ikke afstanden til forældrene at gøre (sjovt nok) smiley

    Jeg får kun 3786 kr./mdr. fordi mine forældre tjener for meget til at jeg kan få tillæg smiley Det er vildt øv, at mine forældres økonomi skal gå ind i min økonomi..


    profilbillede
  • #22   7. apr 2015 Øv ja det var da træls smiley ved mig var det ikke et problem, for for det første bor jeg så langt væk fra min mor at det ikke bliver regnet med at jeg kunne bo der, og for det andet er mine forældre skilt så det ville kun være min mors indkomst der havde haft noget at sige.

    Men kan godt se at det ikke er meget at leve for smiley


  • #24   7. apr 2015 Trine: Det billede jeg har sendt sats af ER med forudsætning at jeg får dispensation.. smiley

  • #27   7. apr 2015 Jeg ville få omtrent 2000 kr som udeboende hvis jeg flyttede hjemmefra før jeg blev 20 - det er bare træls, ja.

    Men til selve emnet - jeg kan godt forstå dig. Og det er bestemt ikke et underligt emne! Nogle har en kæmpe vennekreds, andre kan bedre lide tætte og få venner. Jeg går selv med en gruppe veninder i skolen som jeg er rigtig glad for. Men sådan rigtige veninder? Der har jeg nok en 3 stykker. Jeg laver ikke rigtig noget med mine veninder efter skole. Har ikke rigtig andre veninder udover skolen fordi vi desværre har mistet kontakten. Og man kan godt føle sig helt vildt underlig over at have så FÅ veninder og at man rent faktisk ikke sidder med veninderne om aftenen som alle andre åbenbart gør. Men der er faktisk ret mange, der har det sådan - verden er bare i flere tilfælde indrettet til ekstroverte smiley

    Jeg har affundet mig med kun at have et par få veninder, og det passer mig egentlig fint. Man kan godt føle sig underlig når de fleste andre har store vennekredse og hele tiden er sammen med andre, men det er bare ikke sådan jeg er tilpas, så hvorfor have det dårligt over at indrette sin hverdag som man har det bedst med? smiley


  • #28   7. apr 2015 Trine: Desværre ikke, det er min psyke slet ikke til smiley Hvis jeg har en husleje på f.eks. 2500 kr. (som er det billigste jeg har set.. og det er så med forudsætning jeg kan få en 1. værelses ungdomslejlighed, hvor min kæreste har været skrevet op i 8 mdr. og stadig ikke har fået tilbudt en..) kunne det måske lade sig gøre, men der må man slet ikke have hund og så kan jeg jo lige så godt flytte hjem, hvis jeg ingen hund har smiley

    Ejer af den dejligste border collie: Jeg er glad for at høre det er et godt sted! Jeg glæder mig meget til at starte og komme i gang igen.

    Det lyder rigtig hyggeligt - jeg elsker border collie, så det kunne være super fedt!


  • #31   7. apr 2015 Nå ja, og så er jeg måske også bare mere kynisk end nogle af mine kammerater. Jeg får FNIDDER af at høre på piger der skal dramatisere alt og jeg går bare mere direkte til tingene end andre. Bare de små ting som at nogle af mine veninder skal gøre en kæmpe sag ud af at man kan se idrætslærerens underbukser under tøjet eller at der var en dreng, der stirrede på dem i timen. Det er lige før jeg får ondt i hovedet af at holde mine øjne tilbage fra at rulle smiley jeg gider simpelthen ikke noget fnidder og det er nok også grunden til, at jeg ikke knytter mig så tæt til en masse veninder.

  • #32   7. apr 2015 Jeg er da helt vildt klar på et veninde- og hundetræf i Jylland smiley smiley

  • #34   7. apr 2015 Jeg vil også bare give dig et stort klap på skuldren, og sige at du er en modig pige, det kræver "nosser" at være så ærlig smiley

    Hvad er normalt? hvem dikterer hvad der er normalt?

    Jeg har følt at jeg har snublet gennem livet, aldrig følt jeg har kunnet finde "min hylde" i tilværelsen, følt mig forkert, ikke følt at jeg passede ind nogen steder.

    Har haft 1 rigtig god veninde i mit liv, 1! og det var i hele min skoletid, plus et år på grundskole.
    Jeg har ikke set hende siden.

    Jeg har masser af gode og søde bekendtskaber som sjovt nok alle har relation til hunde eller dyr, men ingen jeg sådan er rigtig tæt med.
    De bedste venner i voksenlivet har været af hankøn.
    Jeg synes tit de er nemmere at omgås, mere ligetil og ærlige.
    Jeg KAN ikke tøsefnidder og bitcheri.

    Men jeg skriver en del med flere, og det er faktisk rart, ikke nødvendigvis at ses, men at kunne skrive ærligt med hinanden, dele problematikker og tanker.
    sådan et par har jeg da fået her igennem HG - det kunne også være en mulighed?

    Så.. du er hverken unormal eller alene! smiley


  • #35   7. apr 2015 Synes det er så sejt at du kommer ud med det her.
    Jeg kan nikke genkendende til meget af det.
    Jeg har 2 veninder som jeg snakker og ses med og de betyder alverden for mig, dog bor de begge i København og jeg på vestsjælland, så jeg ser dem ikke så tit smiley

    Hvis jeg ikke boede så langt væk fra Hillerød, så ville jeg meget gerne melde mig som frivillig som veninde, og Aslan melder sig også til gåture smiley

    Jeg ser ikke alder som noget problem, jeg er 21, Synes ikke alderen tæller overhovedet smiley



  • #36   7. apr 2015 Det er overhovedet ikke et underligt emne smiley Jeg har det på præcis samme måde som dig smiley Jeg har venner, men jeg har virkelig svært ved at åbne mig, og jeg har ingen super tætte venner af samme grund smiley Jeg havde en super tæt veninde, men den kontakt røg desværre lidt da jeg flyttede et stykke væk smiley
    Da jeg var de der 17-18 havde jeg det også ret svært med jævnalderende venner, fordi jeg heller ikke gad (og stadig ikke gider) fester, alkohol osv. Og så har jeg også været i terapi alt for længe (angst/depression) :b
    Jeg er ikke lige en gamer, men hest og hund kan jeg være med på xD Og jeg bruger også dyr til at være bedre "social" :b Det går bare nemmere når der er dyr omkring smiley

    Jeg bor i Allerød - Hvis du har lyst til at snakke lidt eller blive spist af min hvalp, kan vi godt være "underlige" sammen xD

    Jeg håber det flasker sig så du får den hund, trods økonomien smiley


  • #37   7. apr 2015 Du er så sej smiley og meget modig,ville ønske jeg havde haft dit mod da jeg var 17 år.
    Da jeg var i teenage årerne gik mine klassekammerater til fester og havde kærester,jeg selv led frygteligt af mindreværd,så turde simpelhen ikke tage med af frygt for at blive grint af...jeg fandt aldrig min hylde i folkeskolen,jeg passede mig selv og havde mine kaniner og marsvin som bedste venner..jeg følte mig også altid udenfor og når jeg var i skole så jeg kun frem til at komme hjem på mit værelse..
    Jeg turde ikke som dig stille mig frem og fortælle hvem jeg var og hvor ensom jeg var..jeg har som voksen mistet 3gode veninder pga fysisk sygdom,men ser såen på det,at så var de heller ikke mere værd,pt har jeg 1 veninde,men tvivler faktisk på at jeg kan blive ved med at kalde hende veninde..dem jeg kender er mænd og er hunde relateret..jeg har gennem HG fundet nogle som jeg matcher med og snakker med i telefon og skriver med og jeg håber at flere kommer til smiley
    Så stort stort skulderklap til dig og din ærlighed..håber du finder nogle som kan se DIG som menneske,måske her på HG?? Tror vi er mange som dig smiley du turde bare skrive det først smiley stort knus fra mig


  • #38   7. apr 2015 Uh, hvalpe er altid gode samtaleemner!

    Jeg synes det er svært at møde nye mennesker - jeg synes altid det er såå akavet og jeg er vildt dårlig til akavede situationer. Derfor håber jeg lidt at kunne få nogle veninder gennem hundetræning - så kan man da altid snakke om hundene hvis det skulle gå helt galt smiley

    Tusind tak for alle jeres indlæg..Det er dejligt at vide at man ikke er alene - og at der er folk, som har det som mig og stadig har hund!


  • #39   7. apr 2015 Jeg håber også at jeg kan lære lidt nye mennesker at kende til træning.. smiley

    Starter på hvalpetræning med Costa her d. 17.. smiley


Kommentér på:
"Veninde søges".. eller.. ja?

Annonce