Når man er social angst og ensom Når man er social angst og ensom

Hej.

Det her bliver nok langt, rodet og personligt.
Jeg forventer ikke der sidder nogen her med løsningen, men bare at få luftet sine tanker kan være en lettelse

Jeg er 30 år, mor til 2 børn, sammen med min kæreste på 13. År og jeg læser lige pt, og ellers så arbejder jeg.
Jeg er overvægtig, meget endda, jeg er blevet det pga en masse psykiske ting, og så pga problemer med mit stofskifte.

Jeg har været meget udadvendt, jeg har haft mange bekendte, gået meget i byen, som yngre var jeg den alle fyre kiggede efter, jeg var den de alle ville have med hjem, jeg var bare aldrig den der blev valgt som kæresten.

Jeg fandt min kæreste, og langsomt begyndte jeg at tage på, ud over det blev jeg mindre og mindre social anlagt, jeg lukkede mig mere og mere inde, fik det svært med at komme ud, og endte med diagnose der hedder social angst.

Vi har to børn som sagt, og folk jeg kommer i kontakt med i forbindelse med dem, vil alle sige jeg er hende med styr på tingene, jeg er den der altid lige giver en hånd hvis der er behov og tager gerne opgaver, jeg er med i forældrerådet på fritten, jeg er hjælpetræner/holdleder på fodbold holdet osv.

Men ud over det, så er jeg frygtelig ensom, jeg har ingen venner, jeg har ikke nogen jeg lige tager med ud og spiser, og når der endelig er nogen som der prøver, så kommer jeg med 1000 undskyldninger for ikke at kunne den dag.

Jeg er bange for at folk ikke syntes jeg er god nok, ikke gider høre om mine problemer i mit liv, og som er træt af at have hende den tykke på slæb, jeg tænker at folk vil være "venner" af medlidenhed.

Alle de her ting vil folk aldrig forvente hvis vi mødtes, jeg kan virke enormt arrogant og lukket, men det er facaden for min virkelige usikkerhed.

Og så er jeg den bedste fejlfinder, jeg bryster mig ellers af at jeg er et åben menneske, og alligevel må jeg erkende at jeg dømmer folk virkelig hurtig hvis de lever eller gør ting jeg ikke selv gør.

jeg har altid haft virkelig dårlig selvværd men qua min krop har min selvtillid aldrig fejlet noget, efter jeg har taget på, så har jeg hverken selvtillid eller selvværd.

Måske sidder der nogen som kan kende noget af det jeg skriver, så skal i bare vide i er ikke alene

Det her er ikke skrevet for at folk skal have ondt af mig, eller fordi jeg tror nogen kan løse mine problemer, dem er jeg selv langsomt igang med at arbejde med, det her er skrevet egentlig for at få luft hos mennesker der ikke kender mit liv eller mig