898 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 20 Svar

Mest til jer med børn Mest til jer med børn

Forestil dig at du har en datter på 6 år om en måned.
Lige siden hun næsten har kunne snakke har hun snakket om at have ondt i maven og vi har forsøgt at begrænse indtagningen af mælk, da jeg selv havde det sådan som lille og så har vi prøvet med uhomogeniseret mælk og laktosefri....samt lægen, som der gav os en henvisning til en børnelæge, MEN så var det ligesom om det gik i sig selv igen og hun snakkede ikke om det længere.

Det er så startet op igen og det er umiddelbart altid ved sengetid, men kan os være i løbet af dagen, vi kører stadig på uhomogeniseret mælk og hun har også været til vores alm læge, som der mener det er noget psykisk....men hvordan finder man lige ud af det?

Det skal siges at jeg på et eller andet niveau er stresset, jeg har det skidt på jobbet og ønsker mig brændende noget andet og har egentlig haft det sådan i de snart 3 år jeg har haft jobbet, men jobs hænger ikke på træerne, desværre. Jeg kan godt selv mærke at det går ud over familien til tider (Læs: ofte). For 1½ år siden fik jeg af vide at jeg har en mild depression og da jeg ikke ville have piller, fik jeg bare af vide at jeg skulle prøve at arbejde mindre eller finde noget andet.

Nu er det jeg tænker om det er mig der påvirker min skønne lille datter, så hun går og har ondt i mavsen.
Hvad tænker i?

Det er jo svært at forklarer hele situationen og der er også en far, vi er gift og har det godt....men ungerne og specielt vores datter virker påvirket af min sindstilstand, tror jeg.....


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Der kommer ikke vand ud af vandhanen ved vasken. 2.000 kr.
  • Opsætning af hylder 900 kr.
  • hænge gardiner op 450 kr.
  • Reparation af vaskemaskine 600 kr.
  • Afhentning af skrald 500 kr.
  • Rep. af kabelbrud på Alko robot der melder fejl CN010. Brud er fundet men forsøg selv fejler 400 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Mest til jer med børn
  • #2   8. jun 2015 En af vores venners dreng havde også ondt i maven i perioder. Faktisk så meget at det gik ud over hans skolegang, og han blev undervist hjemme i stedet.

    Sidste år fandt de langt om længe ud af, at han havde kræft. Ja, han er blevet "helbredt", men det tog længerne uendelig lang tid, før de endelig undersøgte ham ordentligt.


  • #3   8. jun 2015 Er I ikke videresendt til børne/allergi læge?

  • #4   8. jun 2015 Jeg ville da som det første fjerne al mælk, og se om det giver en forskel.
    Og så bede om at få det undersøgt hos en specialist.


  • #5   8. jun 2015 Jeg ville gøre brug af henvisningen til børnelægen og få hende undersøgt godt og grundigt...evt få en snak med jeres sundhedsplerske.
    Jeg stod for 6 år siden i samme situation med en 6årig datter der fik ondt i maven og gentagne hovedpiner..vi vidste dog godt hvad grunden var,men manglede redskaber til at håndtere vores nye familieliv.. Plus min datter så ovenikøbet var alt for tidligt udviklet...vi havde stor hjælp i sundhedsplersken og lægerne på børneafd på Herlev ....


  • #6   8. jun 2015 Hele dagen i går fik hun ingen mælk, men beklagede sig stadig.

    Henvisningen er vist forældet, da det er nogle år tilbage vi fik den, men så må vi kunne få en ny.

    Jeg tager fat i lægen på ny og så må vi prøve at begrænse mælkeindtaget og måske også det gluten.
    Jeg ved at min søsters den ældste i alt fald trives bedst på mindst mulig hvidt brød osv. han er i dag 18 år og har også haft maveproblemer.


  • #8   8. jun 2015 Jeg havde også "uforklarlige mavesmerter" som barn.
    Så meget at jeg blev opereret for blindtarmsbetændelse da jeg var 6 år.
    Blindtarmen fejlede ikke noget, men fjernet blev den.
    Lægerne sagde at "Nogengange hjælper det at hælde alle tarmene ud i en spand og få dem luftet lidt"

    Så vidt jeg ved holdt mavesmerterne op efter det.
    Vi fik aldrig en forklaring på hvad der var galt.


  • #10   8. jun 2015 Min lillesøster begyndte at ha ondt i maven,diarré nogle gange.. ofte var det også om aftenen.
    Det viste sig at det var skrællen på agurker hun ikk ku tåle... da begyndte min mor at skrælle agurken og der stoppede smerten.
    bar for at si at det ka handle om meget så derfor tag fat i læge og børnelæge igen, det er den eneste måde i ka finde ud a om det handler om psykisk eller fysisk.


  • #12   8. jun 2015 HA HA Ib. Det er det vi gør. Ud med tarmene til luftning! smiley LOVE it!

  • #13   8. jun 2015 #12

    Ja herlig strategi smiley

    Måske det lige skal nævnes at det er 30 år siden... MÅSKE har de fundet på en anden løsning i mellemtiden


  • #14   8. jun 2015 Børn påvirkes meget af forældrene; jeg ved ikke i forhold til maveonde, men hvis du generelt har virket "tillukket" kan det sagtens have en indflydelse. Børn har en evne til at tro alt er din skyld. Har du spurgt hende, om hun er ked af noget? Om hun godt ved, at du har det godt (du skal endelig ikke inddrage hende i hvordan du har det - børn kan ikke forstå depressioner, og man skal aldrig dele voksen-problemer med børn), og at hun også skal være det? Ved godt det lyder åndssvagt, men prøv at smile mere og hold længere øjenkontakt. Jeg har selv haft problemer med depression og generelle nedstemte perioder, og ved det i sig selv er en opgave, men når det lykkes, så har det en indflydelse på både dig og dine omgivelser smiley sæt et kryds på din hånd, og smil hver gang du ser det smiley alene at smile (også selvom det er "falskt") udløser endorfiner i hjernen, som gør os gladere smiley
    Og mht mælk så ville jeg også droppe det helt. Hvis du gerne vil give hende nogle af de vitaminer og mineraler der er i mælk, så lav hende en smoothie med en banan og et glas mandelmælk - det smager super godt, er hurtigt lavet og kan erstatte en stor del af de ting der er i mælk - uden laktosen smiley har I fået hende allergitestet?? Har hun dårlig mave, eller gør den bare ondt?


  • #15   8. jun 2015 Umiddelbart gør det kun ondt.
    Hun spiser godt, men er stadig en slank pige.
    Hun er aktiv.
    Hun er dog også meget følsom og ofte savner hun forskellige personer, både levende og døde.
    Selvom jeg selvfølgelig prøver at skjule for børnene hvordan jeg går og har det, så kan det ikke undgås at det sommetider kommer til udtryk enten ved at jeg bliver hurtig sur eller sommetider er ked af det.

    Har bestilt en tid hos lægen til på onsdag.


  • #16   8. jun 2015 Jeg ville tage en snak med hende. Gå ind til hende når hun skal til at sove; hold hende og fortæl hende du elsker hende smiley hun får god tid til at tænke over det, når du er gået fordi der ikke kræves andet af hende, end at hun skal sove smiley hun har derfor ro og tid til at reflektere over det på sin egen måde. smiley
    Mht at du ikke altid kan skjule det, så er det ok, hun skal bare vide med 100% sikkerhed, at det ikke har noget med hende og gøre, og hun bare skal koncentrere sig om at være glad smiley
    Du må meget gerne holde os opdateret. smiley


  • #17   8. jun 2015 Åhhh fortæller jeg hende hver dag og mange gange om dagen og hun får lov at putte i vores seng, selvom det ikke rigtig hjælper på ondt i maven, så er det alligevel meget godt. Vil prøve at gøre klart for hende at hun bestemt ikke er skyld i noget.

    Jeg skal nok skrive igen.....


  • #18   8. jun 2015 Min far påstår også altid, af jeg da godt ved han elsker mig og at han siger det altid; han siger det MAX en gang om ugen, 90% af tiden på SMS smiley nogle gange glemmer man bare sådan nogle ting, når man har andre ting at koncentrere sig om smiley jeg ved ikke om det er tilfældet med jer smiley
    Jeg ville sætte pris på, hvis det var mig, at få det sådan rigtigt at vide - én gang for alle smiley men det er dit barn, og du ved self bedst smiley har ikke selv børn men interesserer mig meget for udviklings- og socialpsykologi, men det er jo ikke det samme smiley om ikke andet, så held og lykke med det smiley


  • #19   8. jun 2015 Jeg har haft ondt i maven hver eneste dag helt fra lille og indtil jeg blev voksen, og lærte mig selv og mine grænser at kende.
    Jeg er undersøgt for ALT, og der var ingen årsag. Samtidigt voksede jeg ikke i et helt år, og kun ganske lidt i årene derefter, så lægerne var rådvilde.

    Jeg er særligt sensitiv og hele verden har altid påvirket mig. Jeg er overbevist om at mine smerter altid har været psykisk betinget, simpelthen 'overfyldning' fra omgivelserne. Jeg får faktisk stadig psykisk ondt i kroppen når jeg overbelastes, men nu kender jeg mig selv så godt, at jeg som regel kan undgå situationer, det sker i. Min søn sætter mig lidt på prøve ind mellem, og så må jeg lige ind og mærke efter igen.
    Prøv at læse op på særligt sensitive børn.

    Jeg synes det er vanvittigt at min krop ikke havde energi til voksne. Jeg brugte alle ressourcer på at være til, simpel overlevelse. Det er skræmmende.
    Læger er ikke ret tit til at snakke med om sådan noget. De skal finde en sygdomsforklaring, og kan de ikke det, giver de fortabt. Derefter overlades man til sig selv. Både dengang i 80'erne og i dag.


  • #21   8. jun 2015 Nu har jeg ikke børn, men det kan sagtens være psykisk. Min bror havde det meget en periode, fordi han havde det rigtig skidt i skolen.
    Jeg har det og har haft det, fordi jeg reagere fysisk på psykiske ting. Jeg gik i flere år hvor jeg havde det rigtig rigtig skidt fysisk, efter et utal af undersøgelser sagde de at det var psykisk, men jeg kunne ikke finde ud af hvorfor, for jeg havde det ok psykisk, indtil den dag min krop fik nok og det blev til en depression. Jeg er kommet rigtig godt med igen, og har fået arbejdet med mit psykiske, det var jeg også i gang med da jeg fik min depression, men nok ikke nok. Jeg får det stadig helt vildt skidt fysisk når der er noget jeg bliver nervøs for eller lign. F.eks. lige nu hvor jeg skal til eksamen, ved jeg at jeg får det som om jeg er virkelig syg, feber, ondt i maven, skal rende på toilettet hele tiden osv osv. Men i dag ved jeg jo så at det er psykisk og at det går over, når jeg igen er tryg osv. F.eks. til eksamen, hvor jeg har det skidt hele natten og hele morgenen, og det sekund jeg træder ind til eksamen er det væk.

    Men jeg ville nu også sige at hun selvfølgelig skal tjekkes helt igennem fysisk før man siger det er psykisk, for det kan jo være allergi eller lign.
    Hvis det viser sig at være psykisk, skal hun jo også have noget hjælp, så i kan finde ud af hvad det er der gør det, og få arbejdet med det. Der findes jo vildt gode børnepsykologer osv. (Det var sådan en jeg gik hos) for hun skal da bestemt ikke gå og have det skidt uanset årsagen.

    Rigtig god bedring med hende, jeg håber i snart finder årsagen og kan få gjort et eller andet ved det, så hun kan blive frisk igen smiley


  • #22   8. jun 2015 Min datter på 6 år har hele livet haft problemer med maven.. Hun blev for 2 år siden (mener jeg sikkert længere tid siden) henvist til en special læge i Horsens.. Hun får nu Movicol på daglig basis efter lægens anvisning..



  • #23   8. jun 2015 Jeg har lært en ting, jeg giver aldrig mere mine børn movicol igennem længere tid.

    De "kloge" læger mente, at min søn havde forstoppelse, siden han ikke kunne holde på vandet, så han blev smidt på movicol i et års tid. Det resulterede blot i, at nu kunne han hverken holde på vand eller aff. smiley


  • #24   8. jun 2015 Hvis min datter ikke får det får hun så hård mave at hun skriger når hun skal af med det

  • #25   9. jun 2015 Vores datter har ingen problemer med afføringen....den er der dagligt og den er helt fin, altså den ser OK ud.

Kommentér på:
Mest til jer med børn

Annonce