HJÆLP {{forumTopicSubject}}

Hej alle. Jeg står i en virkelig hjerte skærende situation. Og ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg fødte her den 24 december vores datte aya 3 uger før tid. Vi har en ældre hund Tim en Boston terrier og Dina en rottweiler på et år til den 16 januar. Tim har ikke sagt det store til vores barn. Men Dina har desværre reagerede ret jalousi som os forventes. Men vi sørger for hun både får lov at snuse til aya og være med når vi pusler og jeg ammer. Hun ligger fx ved døren når jeg ammer om natten. Men i morges sker der detjeg sidder i sofaen og ammer og Dina får lov at komme og snuse og give et slik eller 2 til den lille som hun har gjort før. Men så pludselig bliver hun lidt voldsom og skubber lidt for meget så jeg beder hende gå i et almindelig tone leje som hun plejer at adlyde og rører hende ikke da jeg har hænderne fulde. Så det er en udelukkende verbal kommando. Så bakker Dina et skridt tilbage og knurre af mig sådan helt nede fra maven. Jeg kigger op på hende og hun gø'er så af mig meget dybt og jeg igen beder hende gå og endnu engang knurre af mig. Men hun gør det står hun sådan oppustet og viger ikke sit blik fra mit og hendes øjne er helt store og bare stirre på mig. Har aldrig hende sådan og blev faktisk bange for hende. Men hun bakker så endelig. Og 5 min efter er hun den glade og kærlige hund som hun plejer at være og leger med vores anden hund. Hun har os søgt mig som hun plejer i løbet af dagen for at jeg skal nusse hende. Og vi har leget på vores gåtur som altid.

Men står lige nu med en meget usikker følelse indeni. For vores datter er første priotet. Men føltes mig faktisk ikke sikker ved at være alene med hunden nu og den lille. For hvad hvis hun en dag gør alvor af sin trussel og vores datter er i vejen eller hun bider en. Er skræmt over jeg kan tage det sødeste billed af hun sidder og kigger på jeg ammer og 2 min efter har en knurrende rottweiler lige op i ansigtet og vores datter liggende i skødet. Så vi står der nu om vi skal se tiden an og give hende tid eller af med hende. Og der syntes min kæreste hvis det er det sidste skal hun aflives for det er synd hvis hun skal videre og det måske sker ingen og hun så igen kommer videre. Eller hun måske bider. Men kan simpelthen ikke få mig selv til at aflive hunden. Men samme tid er jeg nu nevøs for at være alene med hende og nervøs for vores datter. Hvis man nu giver hende tid og giver hende en chance og det så går galt. Ville aldrig kunne tilgive mig selv. Håber nogen gider læse mit lange indlæg og komme med din vinkel. For har aldrig troede at vi ville komme i denne situation for Dina er en så kærlig hund.