{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.916 visninger | Oprettet:

AT
AT
Tilmeldt:
2. apr 2017
Følgere: 5 Emner: 49 Svar: 961

Kørt død i at have hund? {{forumTopicSubject}}

Er nogen af jer nogensinde kørt død i at have hund?
Ikke omgangen med hunden, og det at den er der, men de forpligtigelser der er ved at have hund - stimulering, ture, aktivering mm.??

Lige nu syntes vi at det er noget af en pest at have Rollo - ikke pga. ham som hund, men de pligter der følger med. Der er slet ikke samme glæde ved det lige for tiden. Ikke engang nu hvor det har været lækkert vejr med sne.


Hvis i har været nede i sådan et "hul", hvad har i så gjort for at komme op igen, og genfundet glæden?


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Installation kogeplade 600 kr.
  • Min cykel er punkteret. Jeg har brug for hjælp til at fikse det i dag? 300 kr.
  • Hjælp til at montere fjernsyn på på væggen. 890 kr.
  • Opsætning af reol og billeder 750 kr.
  • Fikse geberit væghængt toilet, der løber 1.000 kr.
  • montering af gardiner 400 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Kørt død i at have hund?
  • #2   23. jan 2018 Ja. jeg kigger på min hund og tænker "Du skal i alle tilfælde ikke betale for at jeg har det så elendigt". Og så trasker vi igen og igen og igen. OG så tager vi i svømmeren onsdag aften og lader op smiley

  • #4   23. jan 2018 Jeg synes godt, at de daglige lufteture kan være en sur pligt i perioder, når man bor i lejlighed og aldrig kan skippe en tur, hvis man f.eks. er drænet for energi, syg eller lignende. Plejer dog ikke at "gøre" noget som sådan. Det plejer at gå i sig selv, når energien vender tilbage.

    Jeg elsker mine hunde og samværet med dem, men jeg glæder mig da til den dag, hvor vi har en grund, og man kan smide dem i haven, når man f.eks. en morgen vælter ud af sengen med influenza.


  • #7   23. jan 2018 Jeg har det sådan i korte glimt. Fx lige nu, hvor jeg sidder og prøver at tage mig sammen til at gå tur med hundene. Det er et forfærdeligt møgvejr udenfor, og tænk, hvis man bare kunne smække sig ned i sofaen i stedet smiley Men jeg kommer altid afsted, og jeg synes også, det er dejligt, når jeg først er ude. (Og når vi er kommet hjem igen smiley )

    Jeg tænker også nogle gange på, at jeg er meget bundet af hundene, så jeg altid tænker på dem, og hvor lang tid de er alene. Jeg tager aldrig ud at rejse - det ville jeg gøre uden hunde.
    Men altså - de er jo det hele værd alligevel. De giver mig så uendelig meget i dagligdagen smiley


  • #8   23. jan 2018 I forbindelse med træningen har jeg oplevet det et par gange. Jeg er gerne typen der går all in, eller intet smiley
    Jeg har derfor også erfaret, at jeg har brug for et konkret mål med vores træning, ellers bliver det sjusket, halvhjertet og jeg mister motivationen til at træne med hundene.

    Vi er derfor tit tilmeldt konkurrencer, selvom det oftest er uofficielle konkurrencer. Går ikke så højt op i titler, det er mere det at have en dato og et mål mht. til point smiley


  • #9   23. jan 2018 Ca. hvert efterår, når regn, kulde og blæst rigtig satte ind. Vores gamle tæve var ikke en have-hund, så det var bare på med gummerøjserne og frem med paraplyen, og så derudaf. Eller ved hver fældeperiode hvor vi kunne støvsuge en halv hund op to gange dagligt.
    Jeg ville dog ikke have undværet det for noget, så om jeg har været helt derude, ved jeg ikke. Har dog kunnet mærke en vis mental ro fra vi mistede hende, og til vi så stod med hvalp igen. Til gengæld, da vi så stod hundeløse igen, var det den mest væmmelige følelse. Tomt og en ulidelig stilhed.


  • AT
    AT Tilmeldt:
    apr 2017

    Følgere: 5 Emner: 49 Svar: 961
    #10   23. jan 2018 Det er rart at se at det ikke kun er mig, som åbenbart kan have perioder hvor forpligtelserne ved at have hund kan være trælse, og uoverskuelige..

    Haven og hundepladsen er også brugt markant mere, og han er blevet nusset markant mere her de sidste par dage end normalt. Men forsømt det bliver han ikke. Tror det er den dårlige samvittighed over tanken, "åh, det kunne være dejligt ikke at have de forpligtigelser et stykke tid".. For undvære den skide hund, det vil man jo heller ikke.

    Mette: god ide med en tur i svømmehallen, Det er faktisk ved at være et stykke tid siden at vi var det sidst smiley


  • #11   23. jan 2018 Når jeg har været presset op til eksamen og bæstet bare var et sandt teenage bæst - så ja! Har før måtte sætte mig ned, græde i 10 minutter og så samle snoren op og gå en tur smiley Dog synes jeg primært det er i en meget kort tidsperiode og når man så er ude, igang med træning eller ligger og putter med bæstet at så er det straks ovre smiley

  • #14   23. jan 2018 Jeg har lidt den modsatte vinkel. Da Bella var omkring et år, blev jeg temmelig syg og var det i 6-8 mdr. Det blev bare værre og værre, og til sidst brugte jeg flere timer om at gå et par km. Jeg tudede af træthed, havde ondt og kunne ingenting. Jeg mistede mit job, og fik nul støtte fra ham jeg boede med. Jeg havde to valg: at give op og lægge mig ned, eller lade den hund trække mig ud af huset to gange om dagen og kæmpe videre.

    Jeg valgte sidste mulighed, kom igennem et (for mig) langt udredningsforløb, fik en diagnose, gjorde hvad jeg skulle og blev rask.

    Hvis ikke det var for hunden, tror jeg altså ikke at jeg var kommet igennem som jeg gjorde - så havde jeg givet fortabt undervejs.

    Og præcis derfor skubber jeg tanken om pligt væk, finder glæden frem, kysser mine hunde på panden og går ud og er glad smiley


  • #15   23. jan 2018 Uha ja. Sådan har jeg haft det i et par år.
    En stor del af den manglende lyst skyldes helbredet. Jeg har altid gået rigtig lange ture, men det kan jeg ikke mere.

    Jeg har købt mig en foldecykel som ligger fast i bilen, og så kører vi et sted hen, hvor Taliban kan løbe løs mens jeg cykler derud af.

    Jeg orker så slet ikke at træne hund mere, men det sidste stykke tid har jeg gået en del spor.
    Jeg har slået mig på sweiss, det er man ikke så afhængig af.
    Man kan gå ud og lægge det og kan gå det når man har lyst.
    Har man det ikke så godt den dag man har lagt det, så kan man bare gå det 1-2-3-4 dage senere. Det passer fint til mig.

    Og for at jeg bliver ved, så har jeg meldt os til en sweiss prøve den 15 april. For når jeg har sådan en hængende over hovedet, så bliver jeg jo nød til at tage mig sammen og komme ud og træne.
    Det kan godt være svært at komme af sted, men når så man går sporet og det går rigtig godt, så er det faktisk alligevel en rigtig god dag, selv om det har været pligt smiley



  • #16   23. jan 2018 Nej aldrig.
    Tilgengæld er der meget andet jeg jævnligt køre træt i og der er mine hunde så vejen op igen og dem der sørger for at jeg kommer op af sofaen.


  • #17   23. jan 2018 Jeg har det lige modsat. Hundene er meget ofte det, der motiverer mig og holder mig ovenvande.
    Jeg har ikke et sekund foretrukket ikke at have hund, tværtimod er jeg til rotterne, hvis jeg ikke har en.

    Jo, gu er det til tider surt at gå i øsregnvejr, men det er et meget lille bump på en vej, jeg er ekstremt taknemmelig for at gå på.




  • Hama
    Hama Tilmeldt:
    apr 2015

    Følgere: 2 Svar: 274
    #18   23. jan 2018 Nej, faktisk aldrig smiley når de først er blevet renlige smiley - kan dog ikke klage, for det har de alle været inden for ganske kort tid smiley

    Men de første nætter ude i regnvejr - så tænker jeg - hvad har du dog rodet dig ud i - har du overhovedet overskud til dette. smiley

    Hver eneste gang har Jeg lykkelig glemt, hvordan det er at have en lille ny hvalp - efter hunde som er blevet 13-14 år.







  • #19   23. jan 2018 Ja for Søren. Når man kommer hjem og huset er smurt ind i lort og tapetet er flænset i laser.. Eller nårbologneseren rammer de der 8 måneder og pelsen er et mareridt, og man ikke kan sove fordi man kan høre den gror i filter..

  • #20   23. jan 2018 Ja, men lysten til gåture plejer komme tilbage omkring marts måned smiley

  • #21   23. jan 2018 Jeg bliver aldrig rigtig træt af det. Ikke for alvor. Men vinterdepression er sådan en tilbagevendende ting for mig, så jeg kan da godt have perioder om vinteren, hvor det hele virker lidt ekstra træls.

    F.eks. havde jeg en kort periode i vinters, hvor jeg gik rundt og var lidt småsur og uoplagt hele tiden. Det påvirkede selvfølgelig lysten til gåture, men jeg tror også, at gåturene og samværet med Bobo - sammen med andre tiltag - gør, at jeg kommer lettere og hurtige igennem det end før jeg fik hund.

    Så nej, jeg ville ikke undvære det. Han er med til at holde mig i gang og gøre mig i bedre humør - jeg kan ikke kigge på hans glade fjæs uden selv at blive glad i låget smiley smiley

    Og så handler det klart også om, at jeg jo SKAL ud - også selvom jeg ikke rigtig gider. Som andre skriver, skal han ikke lide under, at jeg ikke rigtig gider. Og det hjælper altså bare at komme ud og få noget frisk luft og lidt sollys, når solen gider komme frem.


  • #22   23. jan 2018 Jeg har det omvendt, som flere andre.
    Mine børn har særlige behov og kræver rigtigt meget energi og overskud fra mig. Nogle gange er jeg kørt meget tæt på kanten, og da er det virkelig hundene der holder mig oven vande.
    Havde jeg ikke haft Lua dengang min søn var lille og kun kunne sove i en trillede barnevogn, så var jeg seriøst blevet indlagt på den lukkede.
    Hundene giver mig et afbræk, og jeg kan på ingen måde undvære dem. Deres kærlighed er ubetinget og de stiller ikke alle mulige mærkelige krav til mig. De elsker alt jeg byder dem og snakker ikke mine ører af. Det er da fantastisk.


  • #23   23. jan 2018 Både og... Min hund gider ikke gå i haven, og går jeg ikke med ham, så står han og danser foran, mens han gør højere og højere, indtil jeg tager mig sammen.

    Mit er dog rent dovenskab, og når først jeg har fået skoene på, så bliver jeg så glad for at han også skubber til mig. Jeg har godt af at bevæge mig. smiley

    Vi har dog valgt nogen meget nemme racer, så vi træner, men det er udelukkede for hyggens skyld. De behøver egentligt ikke lære mere...


  • #24   23. jan 2018 Altså jeg tænker, det ene behøver vel ikke udelukke det andet? Selv om jeg kan have det sådan i meget korte glimt, så er det da hundene, der motiverer mig til hver dag at komme op, komme i gang, sørge for at få motioneret hver eneste dag, sørge for, at jeg får masser af frisk luft og lys hver eneste dag, give mig glæde, i det hele taget virkelig beriger mit liv.

    Men for mig er der så også det faktum, at mit helbred ikke er godt, og jeg har altså ikke én, jeg lige kan trække på, der kan tage turen eller aktiviteterne med hundene. Og mine hunde har aldrig oplevet en dag, hvor det kun blev til luftning eller leg i haven. Det skal ikke gå ud over dem, at min energi ofte er banket i bund.

    En anden side er også, at jeg bliver så dybt bekymret, når de er syge - for kort tid siden var de begge alvorligt syge, det sidder dybt i mig endnu. Det sled virkelig hårdt på mig.


  • #25   23. jan 2018 Jeg kan blive træt af at skulle ud i møgvejr og savne at man ikke lige har en have til de dage. Jeg kan blive lidt opgivende omkring træning når det i længere tid er gået skævt.

    Men at gå død i og have hund, det sker ikke. Han er stadig det største lyspunkt i mit liv og har været det siden jeg fik ham og han er en hjælp på de tidspunkter hvor jeg føler mig stresset. Jeg kan ikke forestille mig en hverdag uden en hund.


  • #28   23. jan 2018 Jeg går død i at have dårligt helbred, der har konsekvenser for alt, også mit hundehold.

    Men jeg går aldrig død i at have hunde.


  • #29   23. jan 2018 Jeg knushamrende elsker Lotus og GRUER for den dag, hun ikke er her mere. Det har slet intet med det at gøre. Og jeg ved ikke hvor jeg havde været i dag (om jeg overhovedet havde været i live) hvis jeg ikke havde haft hende.........

    Men samtidig kunne jeg godt tænke mig bare EN dag, hvor jeg ikke skulle noget som helst........ Bare EN dag smiley


  • #30   23. jan 2018 Sikke en befriende tråd. Hvor er det rart at læse, at der er andre som også har sådan nogle 'forbudte' følelser. Jeg er ikke decideret kørt sur i pligterne med Atlas, men jeg har en periode uden alt for meget overskud, og så læser jeg også til eksamen, og det betyder at Atlas ikke bliver aktiveret så meget, som han plejer. Jeg får dårlig samvittighed hver gang jeg ser på ham. Og så er det lige som om, at der hele tiden kommer nye problemer med ham, som alle sammen trænes og arbejdes med. Det kan føles ret uoverskueligt indimellem.

    Men samtidig giver han mig også en masse overskud og glæde, når vi først er ude i den friske lufte, eller når vi ligger og putter på sofaen smiley


  • #31   23. jan 2018 Åh ja, og jeg får altid så møg hamrende dårlig samvittighed over de tanker smiley

    Men nogle gange altså... Når de gøer og gøer og gøer og gøer helt hysterisk af alle hunde vi ser, eller ikke vil ud i regnvejr, eller at vi faktisk skal ud i regnvejr selv når sygdom/humøret driller, når Hugo er dampbarn og jeg bare er træt eller når træningen slet ikke fungerer, så kan jeg godt tænke, orker det simpelthen ikke længere..

    Men så kommer der en lille hundesnude og dutter, et par øjne der stirrer forhåbningsfuldt, en pote der forsigtigt bliver lagt på armen, et lille kærligt kys på hånden, et hoved der stille lægger sig på skødet og så er jeg lige ved at smelte og glemmer alle de trælse ting igen smiley


  • #32   23. jan 2018 Åhhh lige nu er det hårdt at have hund!

    Naboen har en høj løbsk tæve og Sam er blevet så påvirket af det!
    Det er første gang han prøver det i sin unge 9 måneders krop og hold op det er hårdt for os begge 2!
    Han stresser maks, piver konstant, vandrer rundt, smækker poten på døren forbi han vil ud og ind hele tiden, det opstod igår ved 20 tiden og det tog 2 timer før jeg kunne få ham til ro og vi kunne gå i seng og sove.
    Det er samme senarie i dag og det er så hårdt!!! Jeg er nærmest grædefærdig..
    Hvor er min vidunderlige pups der bare er så god til at ligge sig op til mig og sove, når jeg ligger mig i sofaen/sengen..
    Hold kæft hvor er det frustrerende at være hundeejer lige nu, det må godt gå over meget hurtigt, for jeg holder ikke til det her stress og piveri hele tiden... smiley


  • #35   23. jan 2018 åh ja ... må sige når vores venner lige smutter en forlænget weekend tur hist og pist og vi ikke kan gøre sådan noget fordi så nemt er det ikke at få dem passet ... når man lige er inde i byen og egentlig gerne ville blive men ikke synes man kan være det bekendt overfor hundene...
    og ja når der skal nås en masse ting, hjælpes familie og børn og det går ud over hundene som ikke kom på tur måske for 3. dag i træk så man får enormt dårlig samvittighed...

    men ja så er der alle de dejlige ture, det at man kommer afsted selv i møg vejr, de logrende haler, den aldrig svigtende glæde .... perioder hvor alt driller og hvao man tænker, det var hundene, turene der fik en igennem ...

    men ja lige nu har jeg det nok således, at er vi raske og rørige når hundene ikke er mere, så skal vi have nogle år med den ultimative frihed og flere rejser


  • #38   24. jan 2018 Jeg tror faktisk, at det her med at have hund, er sådan en indgroet del af mig og mit liv, at jeg ikke en gang overvejer, at det kan være surt nogen gange smiley
    Jeg lever med konsekvenserne af at have hund (mudderpoter, hundehår, økonomi, dårlig samvittighed osv.) uden at ærgre mig specielt meget over det, fordi jeg ved, at jeg ikke kan leve uden at have hund smiley
    Selvfølgelig er det træls at gå tur i regnvejr, men så er jeg træt af regnen, ikke hundene smiley


  • #42   24. jan 2018 Ja.... Når min gamle gamle tøs for tiende dag i træk bare piver og pjevser i samtlige sine vågne timer, fordi hun vil nusses, have mad, gå tur, nusses, have mad, gå tur, nusses, have mad, gå tur osv. Og fortsætter til ca. kl. 21 hver aften, når hun har fået sin "godnat-guf". Årh så bliver jeg altså træt...
    Men så kommer jeg ud fra badeværelset, og er klar til at gå i seng, og bliver mødt af hende, der bare står og fjoller i sengen, og begynder at hoppe rundt, og skal mules og leges med, og så bliver jeg alligevel så sygt taknemmelig for, at jeg fik én dag mere sammen med hende smiley


  • #43   24. jan 2018 når man har valgt et liv med mange hunde og er sat på græs og fri af arbejdsmarkedet så er livet bare herligt sammen med hundende...derfor er rejser noget vi aldrig kommer på mere, og det kan da være træls at gå ture ...nu er det sådan med pomserne de gider ikke vådt vejr.....de står og siger gå så selv mor hvis du nyder den regn-storm.....men køre død i det hundeliv, NEJ det gør jeg ikke. P.S. Jon siger det er hundene (og mig) der holder ham i live.
    det blev Tarzan kat, han så gerne hundende hen hvor peberet gror, tror jeg, men det er hundefri zone hvor haqn bor så han kan bare gå over hegnet.


    profilbillede
  • #44   24. jan 2018 Det eneste minus jeg ser ved at have hund, er at jeg ikke bare kan tage hjemmefra i flere dage. Alt skal tilrettelægges, og jeg kører nogle gange hjem, før andre, fordi jeg skal hjem til ham.
    MEN det er også et plus for mig somme tider, det er en god undskyldning. Hvis man sidder til et selskab, man ikke gider smiley

    Men de 5 måneder i 2016 jeg ikke havde hund, der nød jeg at jeg kunne komme og gå som jeg ville. Men alt andet savnede jeg smiley
    Dog ikke hundehår, som borer sig ind i fødderne!!!


  • #46   24. jan 2018 Da min drømmehvalp ikke kunne blive rask fra en simpel blærebetændelse og kostede det 30.000 forsikringen ikke ville dække. Jeg var på su, mistede alt jeg ejede og havde, pis alle steder, Ziva havde ondt og blev ikke renlig. Oppe hver nat, flere gange. Årh så træt. Så frustreret. Så ærgerlig.

    Jeg var træt og tog ekstra vagter og syntes alt var noget lort.

    Dyrlægen vidste ikke om hvor meget skade hun ville tage, nye dyrlæger var ikke klogere, måske skulle min lille hvalp aflives? Jeg ville ikke have tiden og kræfterne igen.

    Og då skulle jeg oven i det tage mig sammen til at træne lege og gå med hende? Der var mange hårde dage hvor jeg seriøst overvejede hvad jeg havde kastet mig ud i. Hvordan jeg slap ud af det her igen der virkelig ødelagde enhver parholdsgnist og mit livsglæde.

    En meget tålmodig mand, en portion tiltrængt held og en rask Ziva vendte det hele. Indtil videre 0 tegn på følgeskade


  • #47   24. jan 2018 Trine & Ziva: Puha hvor jeg kan relaterer. Qwerty har fra dag 1 af haft voldsom diarre, grundet giardia. Så slem at hvergang hun lå ned, så strømmede det ud af hende. De første måneder var det op hver nat, skifte hundepude, gå i bad med hunden og vaske gulv/vægge, hvor hun havde lækket. Det har godt nok været møg hamrende hårdt, ikke mindst for vores parforhold og overskud!
    For som du nævner, er det jo også dyrt i dyrlæge regninger og behandlinger, hund med smerter, rengøring, rengøring og rengøring smiley
    Det er heldigvis ved at være bedre efter 6 måneder...

    Jeg håber Ziva ingen følgeskader har fået smiley


  • #49   24. jan 2018 Rotterne: Vi er stadig ikke clearet smiley Det er et længere forløb uden respons på medicinsk behandling, så hun er henvist til videre udredning.

    Men hun kører relativt ok på probiotika og støttende behandling nu (stadig lind afføring, men ikke mosevand i vandstråle! smiley ), problemet opstår når først hun tages af.


  • #50   24. jan 2018 Min bedre halvdel, var lidt træt af køteren i dag. Den store havde åbnet døren ned til kælderen. Åbnet nogen poser med godbider som de har hapset og din lille havde så ltoppet op med at prutte flere gange i vaskerummet. smiley

    Jo hunde er en fornøjelse. smiley


  • #53   24. jan 2018 Nej, men tak, jeg vil kontakte hende! smiley

    Nej det er virkeligt synd for hende, HELDIGVIS er det ikke noget hun er påvirket af, pånær når hun har været i medicinsk behandling, der bliver hun noget mut.
    Hun blev inficeret kort efter vi fik hende hjem (9 ugers) og er så stadig inficeret nu som 8 måneders smiley Hun har været på panacur og panacur+metronidazol, men uden held. Lige nu er hun på Sivoy, har været på prokolin i starten, så rykkede vi hende over på diapro pasta+pulver. Støttende får hun cobalaplex og oralade. Så selvfølgelig med rengøring (virkon S på dag 1,2 og 5 i behandlingsperioder, og klorhexidin på vådservietter til desinficering af hende hver gang hun været ude)


  • #55   24. jan 2018 Det er fra dyrlægen (cobalaplex: B12, da hun kommer voldsomt i underskud uden pågrund af diarreén, oralade: elektrolytter til væskeopretholdelse). Dr. mercolas probiotika hvor købes det? Ved du hvor mange bakteriestammer der er i?

    Åh jeg kunne godt forestille mig maven bliver meget ustabil i lang tid efter, det er jo en voldsom hård omgang smiley Så skal der ingenting til før at det hele vælter igen...


  • #56   24. jan 2018 Nej, jeg er aldrig kørt død i at hunde - Hundene er dem der holder mig over vande smiley

    Jeg kører død i så meget andet. Men aldrig mine piger.


  • #58   24. jan 2018 Har skrevet til hende nu, så håber jeg det kan hjælpe os lidt videre smiley

    Vi har også haft givet hende A/D når det stod værst til, for ja, de skider vitterligt al næringen ud! Ikke super godt for hvalpe og ungehunde smiley


  • #63   24. jan 2018 Haha tusind tak BATDOG, det passer lige ind i lidt aftenhygge læsning smiley smiley !

  • #65   25. jan 2018 Eifos ja du kan virkeligt relatere. Løb også ud ad Ziva da det var værst og specielt imens hun sov. Det var bare en lang periode når hvalpetiden skulle være så sød. Hun var syg i uge 9-29 og så går vi til tjek en gang hver måned og jeg bliver helt panisk hvis hun bliver ved med at sjattisse hvilket hun er begyndt på. Testen er negativ og dyrlægen mistænker hun synes det er en lidt sjov teenager dille.

    Jeg er så glad for vi er ude. Vi er maks oppe 1 gang om natten nu fordi vi fik lavet nogle uheldige tissevaner vi er i gang med at træne væk.

    Men hun kan holde sig nu og 7-9-13 er vi i gang med vores længste renlige periode. Vi rammer snart en måned.

    De næste mange måneder vil vise om der kommer nogle følgeskader af den ekstreme mængde antibiotika men jeg tror vi slap. Dyrlægen er mest bekymret for hendes tænder fordi de nye ikke var kommet op og stadig under udarbejdelse så nogle gange er de ikke lige så stærke. Indtil videre ser de nu flotte og stærke ud.

    Hvor jeg dog håber at nogle af Batdogs erfaringer kan hjælpe jer. Krydse fingre for af få styr på maven og kunne holde længe nok på foderet til at optage alt næring og gode ting i foderet.

    Har desværre ingen erfaring selv men er sikker på i er der snart smiley jeg ved jeres forhold bliver stærkere af at vise i godt kan klare modstand og står sammen alligevel.

    Poter og fingre er krydset for godt helbred, helst fra i går af smiley


  • #66   25. jan 2018 Her i huset er det kæresten der lander hjemme først. I går skrev hun så en SMS om at nu kunne Gnocchi åbne døre.
    Ergo de store hunde havde været i stuen og havde hygget sig gevaldigt.
    Lige der - lige der - der tænkte mit stille sind. Vi sælger lortet - alle 4. Vi kan vel få små 10.000kr for sådan 4 genbrugs hunde. Og så tar vi på en ferie med all inklusive til lancerote og lader som om vi er helt normale mennesker.


Kommentér på:
Kørt død i at have hund?

Annonce