{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.098 visninger | Oprettet:

børn og døden {{forumTopicSubject}}

Vi har en gammel kat, hun kom som tilløber som voksen hos mig i 2002.

Hun døjer lidt med nyerne og har lidt gigt. Knægten elsker hende af hele sit lille hjerte og hun laver tricks når han beder hende om det. Til hans fødselsdag væltede 20 børn hjemmet og gamle maxi sad midt i festen og hyggede sig med alle nussene i stedet for at gå som vores anden kat valgte.

I dag virker hun lidt 'anderledes' og det slår mig at hun jo er en gammel dame og nok ikke holder for evigt, men hvordan forbereder man sådan en følsom lille sjæl på at hans selvudnævnte bedste ven ikke holder for evigt?

Kan slet ikke arbejde med tanken selv og aner ikke hvad jeg skal gøre...


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  børn og døden
  • #1   23. apr 2018 Hun ligger hver dag og passer på hans sko når han er i børnehave

    profilbillede
  • #2   23. apr 2018 ..... måske er du heldig så i har hende i mange år endnu.
    Min den ældste blev 21 år.

    Min erfaring er, at hvis forældrene tager det stille og roligt, så tager børnene det faktisk forbavsende godt.

    I vores familie har vi altid holdt en fin begravelse for de døde husdyr, hvor barnet har været med hele vejen, som fra at lave en kiste, grave hul, male en gravsten, plukke blomster til graven mm.
    Og så har børnene fået lov til at snakke om det døde dyr alt det de ville.


  • #3   23. apr 2018 Jeg kender bare mig selv Anni.. i skrivende stund vælter tårene bare ned af kinderne ... elsker den åndsvage kat så meget...

    Og planen er hun skal kremeres... og selvfølgelig skal han have lov at snakke om hende.. det skal vi alle sammen...


  • #5   23. apr 2018 Radar: du har nok ret og ja det har de... smiley

  • #6   23. apr 2018 Den er svær. Vi lavede et clean cut, men vores børn var også 8 og 10, da Homer døde. "Han var syg og havde brug for fred, og det har han fået". Slut finale.
    De taler stadig om Homer, endda med stor glæde og varme i stemmen, men om det var den rigtige måde, ved jeg ikke.
    Kattens værdighed ville være vigtigst for mig, og det er jeg sikker på, at du nok skal tage hånd om.


  • #7   23. apr 2018 Søren: det er præcis det aller vigtigste. Men du ved man begynder bare at se der "gammel kone tegn" og det vender sig bare i mig. HVER gang jeg har gamle dyr - siger jeg at jeg ALDRIG skal have dyr igen for jeg kan simpelthen ikke holde det ud. Med gamle Nova gik jeg og var bange for at miste hende i stort set 7 år! Det er sådan set ret fucked up...

    Men det er netop værdighed der er det vigtigste.. men hvordan forklare man en lille fyr på 5 om det koncept og særligt når man på forhånd ved at man er alt andet end cool , calm and collected... smiley *SUK*


  • #8   23. apr 2018 Jeg ville bare være helt åben omkring det, selvom det er svært, så er min oplevelse at det ikke skal pakkes alt for meget ind, heller ikke at du er ked af det, det skal han nok forstå, og det gør det måske også nemmere for ham at være ked af det.
    Lige hvornår man skal snakke om det er svært, for hvis hun dør uden tegn inden, så når i det jo ikke før, medmindre du sætter dig ned og snakker om det sådan mere generelt.

    Hvis hun bliver syg eller du kan mærke at hun er ved at nå dertil hvor i ikke har så længe igen, så snak med ham om det, stille og roligt og lad ham stille spørgsmål smiley

    Selvom det gør SÅ ondt at miste sine elskede dyr, er det en god måde at lære om døden på, og få et naturligt forhold til det. Ligesom når børn lærer om hvor kødet kommer fra (jeg ved godt der er nogle helt andre følelser involveret her)


  • #9   23. apr 2018 Jeg synes overhovedet ikke det gør noget at man står og tuder lidt over det når man snakker med barnet om det. Næsten tvært imod. Det viser jo barnet at det er ok at være trist over det.
    Ved min egen datter har jeg forklaret hende at dyret var sygt og havde ondt. Og at man ikke kunne "reparere" det mere så man var nødt til at aflive for kattens skyld.


  • #10   23. apr 2018 Hun er da godt nok en smuk ældre dame ...

    Jeg har ikke nogle konkrete erfaringer, men for det første kunne man spørge en af pædagogerne og de har nogle gode råd til emnet .. for det andet vil jeg tro der findes gode bøgerom døden og det at sige farvel, det er da en måde at komme ind på døden og også på at det rammer vores kæledyr ..
    Biblioteket kunne være et sted at spørge efter den slags hvis ikke man vil ud og købe..


  • #15   23. apr 2018 Hvis ens dyr skal aflives, så tager man da ungerne med (hvis de ønsker det). Børn er jo ikke dumme, og ved godt at døden er en del af livet. Altså medmindre man har skærmet sin barn af for det faktum.

    Vores knægte på dengang 6 år, ville ikke med (det ville pigerne i øvrigt heller ikke), da vi skulle have en kat aflivet.

    Men de tog det i stiv arm. Selvfølgelig var de kede af det, men det var hurtigt overstået. Det samme med vores gamle hund. Tilbud om at komme med, mere er der ikke i det. De sagde i øvrigt nej til det igen.

    Personligt synes jeg så også det er træls at overvære, men det er jo en del af det at have dyr. De er en vigtig del af ens liv for en tid, men den er begrænset, det ved vi jo allerede inden vi anskaffer dem.

    Her i huset, så snakker vi om, at når vi engang går bort, så samles vi nok med alle de dyr vi har haft igennem livet, og det får vi meget sjov ud af. En god og naturlig måde at bearbejde noget, som reelt er lidt uhåndterligt at tænke på. Det faktum, at vi alle skal dø en dag. smiley


  • #16   23. apr 2018 En anden hyggelig ting at gøre, er at holde begravelse for hunden (altså hvis man har have).

    Der hvor vi så begraver dyret, der planter vi så et træ oven på. Så bliver træet eller blomsten til hundens træ eller blomst. Altså hvis hunden hed Fie, så når vi snakker om træet, så er det Fies træ. Det er en god måde at mindes dyret mange år efter.

    Eneste ulempe ved det er, at hvis man har en stor hund, så skal der dæleme graves dybt for at overholde loven, samt at sikre at man ikke får den gravet den op af næste hund. Nogen vælger så at kremere hunden, men da jeg selv vil hade tanken om at blive brændt, så skal min hund naturligvis heller ikke. smiley


  • #18   23. apr 2018 Børn har oftes et meget "nemmere" syn på døden end vi voksne har smiley

  • #22   23. apr 2018 min datters farfar ER skam julemand smiley Han er med i Dansk Julemandslaug og var sidste år byens julemand smiley

  • #23   23. apr 2018 Jeg ved ikke hvordan man gør det rigtigt ...

    Min mormor, altså min nevøs (lige fyldt 5 år i denne mdr.) højtelskede oldemor døde i December sidste år. Hun havde været syg længe, og han så hende langsomt sulte ihjel, altså oplevede syg = død.
    Og han fik også at vide, at hun er et bedre sted etc.

    En lille mdr. senere døde hans 11 årige hund efter kort tids sygdom ... det var ikke den første hund, der døde efter kort tids sygdom i hans liv, men den her hund havde han et specielt forhold til, og særligt da den også var noget han delte med sin oldemor.

    Han var med til aflivelsen etc. Min mormor og min nevøs far havde haft et sindsygt tæt forhold, som min nevø var blevet en naturlig del af, og hunden var min brors hund fra før forholdet til drengens mor, en hund der betød alverden for ham ... så min nevø så sin far sørge meget, og dybt. De snakkede meget om tingene, og stille og roligt så det ud til at de kom igennem det.

    I marts var det influenzasæson og min nevøs mor fik influenza ... Ingen tænkte noget om det, for det fik alle.
    Men vi var så alle, udover moderen, samlet til familiehygge, og til den lejlighed siger drengen pludselig, med tårer i øjnene, at hans mor jo nu skal dø ... Det havde han gået med i flere dage, for syg = død.
    Og selv om de talte om det, og hans mor blev rask, så var han igen overbevist om, at nu skulle far dø, da hans far fik influenza ...

    Det er virkelig ikke en heldig ting at få indprintet i en sårbar lille dreng ..

    Så det er super, at du undersøger tingene på forhånd, inden du står i dem. Jeg håber I kommer heldigere igennem ...


  • #24   23. apr 2018 Det er sværere for dig end for dit barn. smiley

    Da det begyndte at gå ned af bakke med Balto et lille halvt år før vi sagde farvel, talte ved om det fra tid til anden. Enten når hun bragte det op, eller bare om døden generelt. Hun er 6 et halvt nu.

    Vi forberedte havde blot ved at sige at Balto jo var en gammel hund, og at han nok ikke var hos os så meget længere. Hun så mig være ked, og vi fortalte hende at det var okay at savne og være ked af det.

    Hun tog det pænt, var lidt trist i skolen, men vi talte meget om det når hun havde behov, og hun spurgte om alt muligt.

    Alt i alt tror jeg bare det er vigtigt at være så ærlig som muligt på deres niveau. Med korte sætninger og ord de forstår.


  • #25   23. apr 2018 Ja den med hvornår døden indtræffer kan opfattes lidt "sjovt" for barnet..

    Jeg havde som så mange andre sagt at man dør når man bliver gammel.. Det resulterede så i at min datter troede så snart man blev gammel faldt man død om.. Vi har så ændret det til at når man er færdig med at være gammel så dør man smiley


  • #26   23. apr 2018 Min datter har i øvrigt også oplevet at miste to oldemødre ( den ene var hun meget glad for) og det var samme historie der.

    Vi forklarede at oldemor var blevet gammel, og at hendes krop ikke kunne mere, og det fungerede for hende.

    Hun har selv konkluderet at de sidder oppe i himlen og passer på hende. smiley



  • #27   23. apr 2018 Vi kender ingen der er begravet her i byen, men har alligevel taget min datter med på kirkegården, hun begyndte at spørge ind til det med døden, da hun opdagede en Peter Plys figur på en gravstensbutik hun bor i nærheden af.

    Hun tror at når man er død så gemmer man sig under stenen smiley

    Dog på en gåtur for et par år siden på en af byens kirkegårde spurgte hun om vi ikke bare kunne grave dem op igen.. Måtte lige lade være med at grine, for ungen var dyb seriøs og så forklare at det gik altså ikke, for så ville deres familie sikkert blive meget sure smiley

    I et kristent samfund kan kirken ikke undgåes, og især omkring jul tager både skole og spejder i kirke, og både mig og faderen har sagt til hende at vi ikke tror på Gud, men at hvis hun gør er det okay.. Det siger hun så at hun ikke gør.

    Jeg tror hun ser det med Jesus som nogle hyggelige historier, det har jeg hvertfald altid selv gjort. smiley

    Hvis hun en dag skulle tro på Gud, himlen, stjerner osv, ville jeg give hende lov til det. Folk tager sorg og død på forskellige måder smiley


  • #29   23. apr 2018 Jeg kunne så personligt ikke drømme om at tage Clara med til aflivningen af Balto. Jeg var slet ikke i stand til at skulle håndtere hendes spørgsmål mens jeg sagde farvel til min 13 år gamle trofaste følgesvend. smiley

  • #31   23. apr 2018 Jeg ville heller ikke selv kunne, hvilket er endnu en grund til jeg ikke har børn. Men som barn fik jeg altid valget. Nu var mine forældre så heller ikke dem der knyttede så stærke bånd til dyrene som jeg. Altså de voksede begge op på landet hvor det var måden familien tjente til føden, så dyrene er blevet behandlet aldeles godt, men mine forældre ser dyrene som dyr og ikke mennesker. Eller mine hunde er blevet min mors børnebørn smiley

    Nå men tilbage til emnet. Jeg fik altid valget om at komme med eller lade være når dyrene skulle herfra, jeg har sågar set min far aflive en hamster og hugget hovedet af mine haner når de blev store. Men jeg har aldrig kunnet klare at komme med når det har været mine kæledyr, dem der boede inde hos mig og som jeg knyttede stærke bånd til (primært kat og hund) .. så jeg har altid valgt at blive hjemme eller ude i venteværelset og så været med til at begrave dem efterfølgende.
    Selv da min hund vaks blev aflivet var det uden mig, selvom det var hjemme hos mig. Jeg sagde farvel og gav ham en godbid og så gik jeg ind og tudede for mig selv til han var pakket i et tæppe.

    Jeg forstår godt at det et svært at skulle klare sine børn, samtidig med at man selv er i sorg, men i mine øjne er det en af de ting man bliver nødt til som forælder. Hvis barnet ønsker det, synes jeg barnet skal have lov til at være med, også selvom det er hårdt og man tuder, børn forstår godt at man kan være ked af det. Specielt når det er barnets eget kæledyr.
    Hvis barnet ikke ønsker det, skal barnet selvfølgelig have lov til ikke at være med, da det er svært.

    Jeg måtte jo desværre selv igennem turen et par gange sidste år med mine Marsvin, det var første gang jeg har alene afsted og jeg måtte tage mig sammen og være der for dem til de var væk, men jeg havde det så svært med det. Heldigvis var dyrlægen så sød og forstående.
    Jeg frygter den dag en af hundene skal her fra, men jeg ved også at jeg bliver nødt til at gå de sidste skridt og sidde med dem til de er væk smiley


  • #32   23. apr 2018 Nå vi tog til dyrlægen her til aften. Katten spiste ikke, drak ikke og var begyndt at blive apatisk. Sønnen var med. Han var med til at holde hende da hun fik taget blodprøver, lagt væske ind, fik kvalmestillende osv. Det ser ud til at hendes nyre driller hvilket ikke er en overraskelse da hun har været på nyre diæt nogen år, men nu er de muligvis i strejke. Men heldigvis med gode udsigter hvis medicinen virker. Han fik noget der minder om et angst anfald på vej hjem og vi kørte ind til siden og tog den der. Jeg har en veninde der er børnepsykolog som havde givet mig lidt råd på vej derop, hvis nu... Så tror vi har situationen under rimelig kontrol. Min anden veninde, dyrlægen, forklarede ham at katten var meget syg men at vi gjorde hvad vi kunne, men også hvad der kan ske hvis ikke medicinen virker.. Men nu spiser maxi da smiley

    profilbillede
  • #33   23. apr 2018 Men er stolt af min gamle mitter. Hun fik 6 indsprøjtninger (de 4 med væske) og en blodprøveudtagning via vene i halsen uden bedøvelse + taget temperatur. Kørt igennem på en fast krammer og "nej" kommandoer når hun lovede dyrlægen flade. Dyrlægens kommentar " det er godt nok den eneste gamle vildkat jeg tør gøre det på uden at lægge den bare lidt ned med lidt sløvene først". Men hun kender hende gennem 8 år så hun ved godt at hun er godt opdraget. Men fedt når "håndterings" træningen giver bonus ..man ved ALDRIG hvornår man skal bruge den slags.

  • #34   23. apr 2018 Rigtig god bedring smiley

    Den bog der nævnes er god

    Jeg tudede lidt, da jeg så det foto, hvor hun ligger på hans sko, så jeg kan ingen råd give. Jeg synes det er så smukt når dyr og børn er venner. Tak for at dele det


  • #35   23. apr 2018 Tusind tak for alle jeres kommentare har læst dem alle - nogen et par gange fordi jeg ikke kunne se for tåre, men tak.

    Kryds gerne fingre den næste uge....


  • #36   24. apr 2018 Jeg er ked af vi aldrig har snakket om vores labradors og har ikke sagt farvel til dem

    Jeg tog i børnehave og Sarah var væk.
    Jeg tog i gymnasiet og Ronja var væk.

    Bare sådan.. lidt pludseligt.. en del uforberedt.. aldrig snakket om det.

    Jeg anbefaler omvendt taktik.


  • #38   24. apr 2018 @Pia.
    Jeg er sådan set helt enig med dig.

    Det er dog udfordrende, hvis den voksne ikke selv kan håndtere det at miste særligt godt, og så skulle forklare virkeligheden på en konstruktiv måde til et barn.

    Du og jeg kan synes hvad vi vil, men det ændrer intet for dem der har svært ved det. Sådan er det.


  • #39   24. apr 2018 Martin og Pia, tror som sådan ikke det er svært at snakke om døden, tror det er svært for børn at forstå at vedkommende eller dyret er væk for altid og det kan for nogen blive nemmere at acceptere når man får et sted at tænke dem man mangler. Altså hos gud, julemanden etc.

    Desværre har min søn lært om døden ret tidligt da hans morfar ikke er mere og han desværre var med da Walle faldt om i skoven


  • #40   24. apr 2018 @Boesen
    Nu synes jeg ikke der er noget som helst galt i at placere en død et sted symbolsk.

    Himlen er et fint sted sted synes jeg. Det dur jo for både troende og ikke troende. Himlen er neutral. smiley

    Pia argumenterer bare for, at tingene skal forklares grundigt, så et barn ikke misforstår. Det er jeg helt enig med hende i. Jeg tror bare ikke alle kan, hvilket mange fortællinger i denne tråd bekræftiger.


  • #42   24. apr 2018 Pia - Jeg vil da mene at det var ret præsist at fortælle hende at man bliver begravet.. At hun så tænker de "bare" gemmer sig og man så jo kan grave dem op igen, er jo bare hendes fantasi og empati for andre (Hun syntes det var synd de ligger dernede)

    Hvad der ellers sker sådan rent tros mæssigt kan ingen jo vide smiley

    Selv tror jeg på at kroppen "slukkes" og en form for sjæl rejser over i den anden verden.. Hverken til helvede eller himmel, men bare en verden på den anden side.


  • #45   24. apr 2018 Pia - Jeg fortalte hende jo præsis hvad der skete, det var hende selv der sagde de gemte sig..

    det kunne aldrig falde mig ind at bilde et barn ind at man kan trække vejret og leve under jorden


  • #47   24. apr 2018 Pia - Jeg skriver jo netop at jeg fortalte hende ret præsist at man bliver begravet..

    Og skrev også at det var hende der troede man gemte sig under stenen smiley


  • #49   24. apr 2018 Pia du har ret i det med hvalpe... Men det er et Stort tabu i visse kredse hehe fx er jeg ved at läre Zara at väre i dagpleje. Det er helt som at läre en hvalp at väre alene eller hos andre...

    Trinvis med gode oplevelser.. Hver dag lidt mere og stoppe mens det går godt

    Men sccch smiley Hahaha


  • #53   24. apr 2018 Pia - Som jeg skrev, så ved ingen hvad det vil sige at være død.. Det er immervæk noget man først ved når man ER død og borte..

  • #54   24. apr 2018 Krydser fingre for at den skønne Maxi kat, får flere gode år endnu.
    Tænker at det er godt, at din søn har været med jer hos dyrlægen, så han ved, at katten er en ældre, og syg dame. Så er han da lidt forberedt på, at hun ikke holder evigt.



  • #55   24. apr 2018 Jeg er for så vidt enig med flere af jer. Blot må vi huske, at der er forskel på at miste en mor og at miste et kæledyr. Sorgen og bearbejdelsen deraf må nødvendigvis gradueres. Ellers bliver det jo et problem at æde en bøf.

  • #57   25. apr 2018 "selvudnævnt børneekspert"
    Det skal du ikke bekymre dig om. Du tror det næppe, men jeg udtaler mig dagligt om ting, jeg fatter hat af smiley


  • #58   25. apr 2018 @Batdog og Søren.
    Jeg har været leder i mange år, og derved haft en del folk under mig.

    På et kursus, tog jeg det emne op (det at miste et husdyr), da jeg havde oplevet folk der bad om fri pga at deres husdyr var død. Jeg fattede hat!

    Syntes simpelthen at det var den dårligste undskyldning (ja ligefrem usmageligt) at forsøge at "score" sig en fridag på dette.

    Men en klog psykolog gav følgende forklaring.

    Et menneskes bånd til deres hund er lige så stærk som var det et barn. Altså når de ikke har et barn selv. Det vil sige at smerten ved at miste er helt at ligestille med hvis det var et barn.

    Men I det øjeblik, at samme person får sit eget barn. Så skulle samme højtelskede hund, bare lige vove at krumme så meget som et hår på dette barn. For så ville samme person uden at blinke aflive hunden.

    Dette er åbenbart helt naturlig adfærd for et menneske.

    Derved har i på en måde begge ret. Jeg udgangspunkt er bare forskellig.

    Jeg aldrig har set denne teori beskrevet nogen steder, og jeg kan ikke dokumentere det.

    Men jeg må indrømme at jeg tog den til mig, og har i dag en langt større forståelse for den persom der kommer helt knust og beder om fri grundet deres hund/kat. smiley


  • #60   27. apr 2018 Ja jeg er nok bare et blødt spetakel som elsker mine dyr for meget men jeg bliver fandme ked af det når de skal herfra. For mig er en sjæl der vier sit liv til mit betydningsfuld og når jeg ser ind i øjnene på det gamle misserdyr ser jeg en personlighed og en jeg lille sjæl der frivilligt (modsat hundene) har valgt mig til og aktivt valgt at blive. Hun var vildkat og har til hver tid i de mange kunne vælge at gå. Den slags trofasthed kan jeg ikke bare være "nå ja" med.
    OG ja jeg er sgu nok blød , og da Nova og Walle døde gik jeg helt ned med flaget. Men det gør mig hverken bims eller lign. Tilgengæld fatter jeg ikke at man kan være så kold at man ikke rammes af det. Men det er jo nok bare mig .. smiley Umiddelbart kan jeg ikke se, at det skulle være et positivt karaktertræk at være "Karen Kold" når ens dyr forlader os. Tvært som synes jeg det virker ret afstumpet. Men sådan er man jo forskellige...
    Og min søn ser ud til at rammes ligeledes, så derfor skal vi have fat i de bøger der er nævnt her..


    UPDATE på Misserdyret:

    Blodprøven sagde overraskende at hendes nyre er fuldstændigt ok. røde og hvide blodlegmer ok(tyder ikke på cancer) ,tallene på hjertet der var værdien lav og fin og tyder ikke på hun har problemer sfa defekten, som har givet mislyd (ha ha) i et par år.. infektionstal SKY højt, bugspytkirtel værdier skyhøje, galdeblæretal SKY højt så pt. er "dommen" Triaditis og pancereatitis. Altså betændelse i galdeblæren og bugspytkirtlen og en lever på overarbejde.
    Så nu er hun sat i behandling for det og på smertestillende og i VOLDSOM bedring. smiley




  • #63   27. apr 2018 Dejligt at Maxi missen har det bedre smiley Håber at hun får mange gode år endnu !!
    Om ikke andet, har du så haft en mulighed for at forberede sønnike om, at de ikke lever evigt, desværre.
    At du også bliver ked af det, når dyrene skal herfra, ser jeg som et STORT plus. Din søn lærer, at det er helt ok at vise følelser, og at det er helt ok at blive ked af det, når man mister et elsket, firbenet, familiemedlem smiley


  • #64   10. maj 2018 Gamle maxi er klart kommet igen. Der er stadig lidt træthed og vi tager nye prøver mandag, tror ikke infektionen er helt væk.. men spiser, laver ballade, går på småjagt osv. så ihvertfald rigtig retning. smiley

    profilbillede
  • #66   11. maj 2018 Godt at gammel mis har det godt igen.
    Og et dejligt billede af vennerne.


  • #67   11. maj 2018 Hvor er de bare søde sammen smiley

  • #68   14. maj 2018 Tak, de er virkelig gode venner. smiley
    Nye blodprøver taget, hun var ikke tilfreds, det er jo super, så er hun jo i bedring. smiley så nu skal der krydses fingre

    Her fru sur på dyrlægens bord


    profilbillede
  • #69   14. maj 2018 Jeg krydser fingre for at dyrlæge ikke finder noget slemt !
    Fru sur, ser stadig ufatteligt nuttet ud smiley


  • #71   14. maj 2018 7203 kr lyder regningen på.. smiley gudskelov for forsikring..

    Og det skal jeg nok Sofia smiley


  • #72   14. maj 2018 Skønt foto

  • #74   14. maj 2018 Sofia hun er jo ikke vild mere, hun har boet her i 16 år så hun er familie smiley

  • #75   14. maj 2018 Hvornår får I svar på blodprøve ?

  • #76   14. maj 2018 En uge tror jeg. De blev sendt ind i dag.

  • #77   14. maj 2018 Ok, så krydser jeg fingre !!

  • #78   14. maj 2018 Tak smiley Skal nok skrive hvad det ender med smiley

    Hun er helt færdig - hun har fået smertestillende, hun har lidt gigt og har ikke fået sin medicin mens hun var på antibiotika og har kunne løbe og springe som normalt efter vi kom hjem så hun var ude og give lidt gas + det krudt det nu koster en kat der HADER at køre bil at komme til dyrlæge og tilbage og hele besøget.. så bliver man sgu lidt træt smiley Her på skødet af mig i sofaen - godnat zzzz


    profilbillede
  • #79   15. maj 2018 Hvor er hun altså bare kær smiley
    Kan sgu godt forstå at hun er træt efter den omgang ! Men så er det jo dejligt at finde sig et godt sted at få en lang lur smiley
    Vil rigtigt gerne høre resultat af blodprøver, krydser fingre indtil da !!


  • #81   16. maj 2018 Nej, hun har en skaldet firkant på Ca 6x6 cm på halsen hun er lige gået ud men kan tage billede når hun er hjemme ser ret fjollet ud, men gror jo ud igen smiley

  • #82   16. maj 2018 Og tak, håber virkelig de er gode.

    profilbillede
  • #84   19. jun 2018 Update : gamle mis maxi er i den grad tilbage. smiley hun har taget 300g på og hverken hofter eller ryg stikker ud nu, det gør til gengæld fruens kinder smiley hun går på jagt, se billede med hendes datter, herunder. Det er en fælles musse jagt.
    Hun går ind og ud hele dagen og må igen låse kattelemmen for hun ikke løber med på tur med hundene. Alle hendes tests var normale sidst på nær et enkelt forhøjet nyretal som vi holder øje med nu. Men alt i alt, min søde møgsure kattemis er tilbage smiley


    profilbillede
  • #85   19. jun 2018 Hvor er det bare fedt smiley Hun er sgu for sej smiley

Kommentér på:
børn og døden

Annonce