En sjov gammel historie {{forumTopicSubject}}

<b>Min påståelige fætter</b>

Historien er fra for nogle år siden, da jeg kun havde Ronja, min gamle døve Cavalier King Charles Spaniel og stadig boede hjemme hos min mor.

Min fætter havde altid påstået, at min hund <b>ikke</b> var døv, og han gjorde alt hvad han kunne for at modbevise hvad jeg sagde til ham. Kaldte på hende, klappede bag hendes ryg og fløjede og afspillede mobillyde.

Vi skulle så passe Ronja søn Freddy i 1 uge i vinterferien, og det var rart. Jeg havde et par venner over en eftermiddag i den uge, og min fætter skrev en sms om han måtte komme forbi.

Straks tænkte jeg at han skulle drilles. Jeg tog hundene med ovenpå og lukkede dem inde på mit værelse. Da min fætter kom talte vi lidt sammen, og jeg fik ledt samtalen ind på Ronja.

Jeg sagde til ham at jeg troede der var sket et mirakel. At Ronja faktisk godt kunne høre. Det ville han self se og jeg gik op og hentede Freddy. Min fætter vidste ikke at vi passede hund, så han hoppede på at det var Ronja, og I skulle se hvor han strålede.
Han mente jo at han havde haft ret hele tiden, og at han jo hele tiden havde sagt til mig at Ronja kunne høre.

Mine venner og jeg begyndte at grine og han kiggede uforstående på os.

Jeg skyndte mig op på værelset og hentede Ronja ned, og I skulle se min fætter i hovedet. Både forbavset og rød

Damn vi havde det sjovt der *GG*

<i> Undskyld i lige skulle have den, men kom i tanke om den og begyndte selv at smågrine lidt igen, og måtte bare fortælle nogen om den, hehe </i> ;o)

<b>Freddy & Ronja </b>
Utroligt at han ikke kunne se forskel
http://www.gingers.dk/galleri/albums/Ronja%20alene/Ronjafre.jpg