Ydmyget af egen hund {{forumTopicSubject}}

I dag på stranden stod jeg og snakkede med et par om Sally og rottweiler generelt.
De spurgte og rottweileren krævede mere end andre. Næhh og Yada yada. På et tidspunkt snakker jeg om hvor vigtig indkald er. Ud af øjenkrogen ser jeg at Sally har spottet et par fugle der flyver langs stranden, vel 20m ude på vandet. En sjælden gang i mellem ynder hun at jagte måger - og kun dem.
Sally sætter i let løb, først 50m den ene vej. Den anden vej kan jeg godt se på halen og farten at nu er temperementet noget andet. Jeg når kun at pifte en gang og så er hun væk Kalder ikke igen, fordi nu er hun for langt væk, og jeg fremstår allerede som en idiot

Hun har aldrig gjort det før, men denne gang tog hun en tur på godt 1,5km ned af stranden i fuld fart, så langt at hun stort set er ude af syne og jeg fremstår nu endnu mere som en inkompetent idiot

De går videre og jeg kigger efter Sally, der kommer hun i fuld fart tilbage igen, glad og tilfreds

Jeg tænker at andre må have andre anekdoter hvor ens perfekte hund ikke agerede efter bogen?

Ps. Der var modvind, og Sally bar langt væk fra indkald, sikkert gammel små døv, var i fuld galop og har hænge øre ellers var det aldrig sket