Begynder spor {{forumTopicSubject}}
Jeg har et par gange prøvet at lave et "for sjov" spor til Umi efter hvad jeg kan læse mig frem til hist og her. Jeg aner faktisk intet om spor.
Hun bliver bundet af og så lægger jeg det - og når jeg kommer tilbage til hende har jeg en hund der piver, gør, sitrer og trækker som en okse for at komme hen til sporet. Det synes jeg egentlig er fedt - at hun er så vild med det - så jeg vil gerne prøve at gøre lidt ud af det.
Vi er helt nye i det: jeg laver vel 35 fodspor lige i hælene på hinanden, og lægger en godbid i tåspidsen (for det er åbenbart det eneste jeg fysisk kan finde ud af). Og så slutter jeg med at trampe en god lille cirkel og lægge en håndfuld foder der.
Umi er SÅ ivrig at hun er ved at springe halvdelen af sporet over og hun ænser slet ikke at der faktisk ligger flere godbidder tæt på hinanden. Jeg har prøvet at holde hende lidt tilbage, men jeg ved ikke, om det er det rigtige at gøre. Derudover begynder hun at gå fuldstændig sidelæns, så hun går helt skævt og ikke rigtig søger fremad i selve sporet.
Er det normalt for nybegyndere? Skal hun bare lære det hen ad vejen? Og er der andre ting jeg kan gøre - starte man også med en lille bunke foder, og kan hun mon overhovedet finde det, hvis jeg prøver at lægge godbidden først og derefter træder på den?
Hun er ikke vant til at gå spor, men at søge foder i græsset - kan det have indvirkning på at hun søger fuldstændig kaotisk og tilfældigt?
Jeg skal ikke bruge det til noget som helst andet end aktivering herhjemme. Så det er bare "for sjov" spor - men hvordan starter man lige bedst?
Alle råd tages imod med kyshånd (og -snude) 
sep 2017
Følgere: 499 Emner: 189 Svar: 9.842
Der er mange typer spor, og der er mange veje til spor. Så min måde er ikke den rigtige, og min måde er kun til spor, hvor hunden skal gå på kildefært (duften fra underlaget) og evt. ID-fært (færten fra den der lægger sporet).
Teorien er at et spor er nemmest at gå på kildefært enten med det samme, eller efter ca. 40-45 min. Det er der færten er stærkest. Teorien er også, at dynefærten (de duftspray der drysser af mennesker), er stærkest i starten falder voldsomt i løbet af en halv times tid (afhængigt af vind og vejr). Jeg går derfor mine indlæringsspor straks, eller efter 40-45 min. Et spor er nemmest at indlære på græs eller andet tæt og grønt. Tørre stubbe er sværere. Et spor må aldrig lægges hvor mange mennesker/hunde færdes, og det er forbudt at lægge i egen have.
Et nybegynderhund skal imo startes i medvind, så den ikke får færten af godbidderne blæst i næsen i modvind, eller slåes buer i sidevind.
Når jeg starter en helt ny hund på spor, tager jeg en ordentlig pose lækre godbidder (kødtern), sætter en pind og stamper et lille område. Her drysses godbidder ud i det samlede område. Derefter går jeg i museskridt hen og stiller mig med samlede ben ved siden af pinden. Når jeg flytter fødderne derfra, er der en godbid i hvert af mine fodspor.
Så går jeg frem med små skridt (ikke med slæbende fødder, men almindelige skridt, bare korte), og tramper hårdt med hælen. Når jeg flytter hælen, lægges der en godbid i fordybningen.
Der lægges en godbid i HVERT hælaftryk.
Efter 40-50 meter er sporet slut. Der lægges en lille håndfuld godbidder som depot og sættes evt en pind ud til den ene side, så langt armen kan række. Pinden skal ikke stå i sporet, for hunden må ikke kunne sigte efter den. Så hoppes 3-4 store skridt frem (for ikke at sætte fært efter sporet er slut), og der gåes en stor bue uden om sporet. Det er forbudt at bevæge sig tilbage i sporet eller tæt på.
Hunden skal i line, og i starten bør man gå helt tæt på hunden, enten ved siden af eller lige bag. Om der skal bruges sele eller halsbånd er en smagssag, ligesom det er en smagssag om snoren skal føres under hunden og ud mellem bagbenene, når linen er i halsbånd.
Når hunden skal startes, sættes den meget roligt hen i området ved pinden, og får lov at spise godbidderne. Den kan roligt opmuntres/roses, men roligt og med lav stemme. Når den (helst af sig selv) søger hen mod de to godbidder der ligger i starten ved siden af pinden, skal den igen roses. Herefter roses hver gang den bevæger sig frem med næsen i sporet og spiser en guf.
Det er forbudt at søge tilbage til en godbid der er sprunget over. Bad luck. Men hvis du går tæt nok på hunden, får den slet ikke muligheden for at springe en over.
Linen skal være så tilpas kort, at du kan stoppe hunden hvis den søger ud af sporet, men du skal ikke trække i hunden. Din opgave er at støtte og guide hunden, så den aldrig kommer af sporet.
Hvis den falder ud til en af siderne, stopper du den bare med linen, trækker den tilbage i sporet og viser den sporet med en fejende håndbevægelse fremad lige hen over sporet. Du må kun bevæge dig med hunden, når den går fremad i sporet. Går den til siderne eller bagud (det bør ikke ske), må du ikke følge efter, men skal blive stående med hunden i stram line.
Når hunden når enden af sporet, roses og aes den imens den spiser depotet. Når depotet er spist, løber I sammen væk (frem eller direkte til siden) væk fra sporet.
Når hunden kan gå sådan et spor, og har gjort det 10-12 gange, må man gerne sætte mere længde på. Med tiden er der ikke godbidder i hvert fodaftryk, men det skal der være de første mange, mange gange (som i de første 50 spor, mindst).
Jeg ville gå sådan et spor med det samme efter det er lagt. Husk at høj sol, sne, hård frost, kraftig vind m.m. kan påvirke færten.
Det er sådan jeg starter spor op. Spor tager virkelig lang tid, men det er en fed måde at samarbejde med sin hund om noget svært.
apr 2008
Følger: 29 Følgere: 269 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.731
Så jeg prøver at gøre sporet noget længere, og så stopper jeg op, hver gang hun slår ud og trækker sidelæns. Jeg har prøvet at anvise hende ruten igen når hun gør det, men så flytter hun bare hovedet hen hvor jeg viser mens hun bliver ved med at trække skævt.. måske skal jeg bare være vedholdende indtil hun forstår hvad det er hun egentlig skal på et spor? For hun er jo fuldstændig all over the place, men det er også det eneste, hun er vant til.
Og så prøver jeg at lægge i hælen i stedet for - hvilket er mig et under at folk kan gøre, hvis de ligesom mig næsten står på ét ben, med fødderne foran hinanden, og samtidig skal vride sig rundt, bukke sig og prøve at placere en foderpille i et specifikt hæl-aftryk... måske jeg skal simulere sportræning uden hund til en start
Placerer I - i starten - fødderne lige ovenover hinanden, som at gå på line, eller er det ok at de er placeret fra tåspids til hæl men med lidt bredde?
Der er så meget at tænke over (bare det at man skal tage højde for vindretningen...) men det kunne være super fedt at lave som aktivering herhjemme.
jan 2019
Følger: 1 Følgere: 28 Hunde: 5 Emner: 32 Svar: 2.101
Flyt hunden ind på linje hvis den går skævt, gå helt tæt på den, en lille hund kan fx startes mellem dine ben så den kun kan gå lige
Og ja du skal gå i en lige linje, dvs hæl mod tå, du kan også lægge godbidder foran og så træde på dem hvis det er rimelig fast grund du går på;) prøv eventuelt at lade hunden vente i bilen når du lægger sporet så den ikke stresser så meget
sep 2017
Følgere: 499 Emner: 189 Svar: 9.842
Når jeg lægger i hæl, sætter jeg foden, tramper godt med hælen, letter hælen og lægger godbidden. Når jeg lægger i tå, træder jeg fodsporet, letter på hælen, trækker foden 3-4 cm tilbage og lægger godbidden dér hvor tåen var. I begge tilfælde lægger jeg godbid i forreste fods fodspor.
Med en nystartet hund, som har meget smæk på, og som derfor flakker meget, ville jeg gøre som Bodil beskriver, altså at hunden går imellem dine ben. Og så skal man holde den så tilpas tilbage, at den motiveres til at tage maden.
Du kan prøve at sætte klatter fra en tube (hvis du går på græs) i stedet for at lægge en almindelig godbid. Det dufter kraftigere, og hunden skal bruge tid på at slikke det op. Det vil få de fleste hunde til helt automatisk at koncentrere sig mere.
Med det sagt, så har Bella aldrig været interesseret i maden på sporet, og det gav lidt udfordringer, når der skulle arbejdes på tempoet. Den ene gang kom min træner stolt og sagde, at NU havde han løsningen. Han havde lagt et spor til mig, og Bella måtte ikke gå videre før hun havde taget godbidden. Godbidden var rosastegt oksemørbrad. Bella var ikke dum, så hun lurede hurtigt, at hun pinedød skulle tage godbidden, så det gjorde hun. Når så hun fik lov at gå videre, spyttede hun godbidden ud igen
jan 2006
Følger: 1 Følgere: 53 Hunde: 5 Annoncer: 2 Emner: 342 Svar: 13.967
Jeg går altid spor i vind kommende fra forskellige retninger - mao, jeg starter ikke op i med-mod-sidevind. Det, der er interessant er sporet, altså der hvor der er fært - ikke hvorhen vinder bærer den.
Og så lægger jeg ALDRIG depot / noget ekstra godt / sætter pinde ved siden af .. slutningen af sporet. Det, der er interessant og det hunden forhåbentlig skal lære er, at det er FEDT at gå sporet, ikke at nå til slutningen.
Mine slutninger er meget forskellige - men de er aldrig lækrere eller mere interessante end selve sporet.
Og så lægger jeg heller aldrig maden i hælaftrykket - jeg smider maden først, og træder derefter fodsporet bagefter. Det er langt nemmere, end at skulle løfte hælen etc - og efter at jeg har ændret min metode (tidligere brugte jeg at lægge maden i hælaftrykket, men jeg gider det ganske enkelt ikke mere), har jeg ikke observeret nogen forskel på mine hundes sporegenskaber. Jo, de får flere points til konkurrencer, men det tror jeg altså ikke har noget med hæl / træd ovenpå guffen efter du har smidt den, at gøre.
Der er flere måder at nå til Rom, men en af dem kunne være, at du lægger cirkelspor - på den måde får du også alle vindretninger fra starten af.
Hvis du ikke ved hvad cirkelspor er, eller hvordan man lægger det, vil jeg gerne forklare - så kan du bare skrive igen
Iøvrigt så vær lidt varsom med at lytte for meget til råd (også mine), for der er altså forskel på hunde.
Min forrige hund gad ikke mad - som i overhovedet ikke !!!
Rådene om hvordan jeg skulle få ham til at gå spor, regnede nedover mig, men alle var stort set ubrugelige (der er også en grænse for hvordan jeg vil agere, for at få mine hunde til at gå spor !!!) - så jeg havde mere eller mindre opgivet at det nogenlunde ville gå til held.
Men - en gammel cane corso tæve gående frit, kombineret med at jeg holdt ham tilbage for at komme foran hende, virkede.
Han blev ganske enkelt træt af at se hende gå - stille og roligt - og spise alt maden på sporet.
Så kom han igang
Man skal altid se på hunden og det er aldrig en skade til, at tænke RIGTIGT meget ud af boxen
jun 2007
Følger: 10 Følgere: 23 Hunde: 5 Emner: 106 Svar: 5.972
Der gives ingen godbidder undervejs og vindretning er ligegyldig. Starter med meget korte spor og øger derefter længde og særhed (knæk, over grøfter osv).
maj 2009
Følger: 2 Følgere: 29 Annoncer: 16 Emner: 185 Svar: 9.977
Min ryg har det ikke for godt, så jeg har savet et tilpas længde stykke alu-kosteskaft af, som jeg lader gufferne trille igennem, så er det ikke så hårdt at lægge spor.
Jeg er enig med Anne, at man ikke lægger nybegynder spor, hvor der færdes en masse andre mennesker og hunde.
Og en guf i hvert fodspor og kort line i enten halsbånd eller sele. Du kan bruge en snor eller to. Hvis du bruger to snore som Bodil foreslår så trækker du snoren ud under hvert forben, så er det lettere at "styre" hunden. Gå tæt på hunden.
Umi skal hellere ikke se når du lægger det. Læg det, vent 20 - 40 minutter og så henter du Umi og går det .
Jeg har også altid startet op i medvind, men hvis jeg skulle starte en ny hund op nu, så ville jeg gøre som Martine og ikke tage hensyn til vindens retning.
Og jeg ville hellere ikke lægge mange guffer til slut, for slutningen skal ikke være mere spændende end selve sporet. Læg en genstand i stedet for.
Og som Martine siger, så fører alle veje til Rom og man må finde den løsning som passer bedst til hunden. Indtil nu har du fået gode råd, så er det bare med at plukke det ud som passer bedst til dig og Umi.
Måske kan du finde en eller anden som vil tage dig med ud og hjælpe med at komme i gang.
sep 2017
Følgere: 499 Emner: 189 Svar: 9.842
Når nye instruktører tager uddannelsen i DcH, får de at vide, at en hund først må udsættes for bløde knæk, når den kan gå 200 skridt lige ud. Det ville jeg ALDRIG gøre - jeg ville tværtimod forsøge at undgå for mange lange ligeudstykker i indlæringen, og i stedet fokusere på buer, bløde knæk og knæk. Og så senere vænne hunden til de lange, kedelige lige stykker. Men igen, jeg ved også hvad jeg vil have på sporet, og hvordan jeg vil have slutresultatet skal være. TS er helt ny, og det er hunden også, så jeg ville foretrække en nem opstart, så begge kan få fornemmelsen for spor.
Jeg er selvfølgelig ret snæversynet, da jeg kun kender DcH-sporet. Så mit fokus er, at hunden kan gå et spor på alle typer underlag (fra en knastør harvet jordmark til 30 cm højt korn), og skal kunne løse alle forhindringer selv. Og at hunden ret hurtigt lærer hvad der er frem og tilbage på et spor, som jo er ret væsentligt når hunden skal opsøge sporet.
Jeg elsker spor, og jeg har haft en fest med at teste alverdens ting, da Bella blev pensioneret fra konkurrencer. Jeg er vild med at sådan en hundesnude kan følge et spor, selvom man går i kruseduller og krydser sit eget spor adskillige gange. At den kan kan lave et knæk 5 cm fra et tidligere knæk, og formår at følge den “tidslinje”, som sporet er lagt efter. Jeg lærte 100 gange mere af de sidste år med Bella, end dengang jeg trænede imod konkurrencer
apr 2008
Følger: 29 Følgere: 269 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.731
Men tak for alle de råd der er kommet. Jeg må eksperimentere mig lidt frem med, hvad der virker bedst for os. Jeg har som sagt ikke nogen store krav eller ambitioner til sporet, jeg skal bare kunne bruge det til lidt aktivering herhjemme - og så er det jo en god måde at give aftensmaden på, nu når Umi alligevel arbejder for alt sin mad.
Hvad er idéen i at lægge en genstand for enden af sporet? Er det bare for at markere over for mig selv, at sporet er slut nu?
Jeg er sikker på at Umi har masser af motivation for at gå sporet, også selvom der ikke ligger noget for enden. Hun er i totalt iver efter at få mad, så udfordringen bliver at holde hende i noget nær et jerngreb for at hun ikke bare karter derudad. Så man "må" altså gerne holde hunden tilbage så den ikke springer rundt og over 5 skridt ad gangen?
Jeg må lige prøve det med at have hende mellem benene - evt. noget der er sværere at hapse op fra jorden.
Det giver i hvert fald mere inspiration til sådan nogle newbies som os; og så lover jeg, at jeg nok skal lade være med at lytte ret meget til HG
apr 2008
Følger: 29 Følgere: 269 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.731
jan 2006
Følger: 1 Følgere: 53 Hunde: 5 Annoncer: 2 Emner: 342 Svar: 13.967
Det er jo ligesom en af ideerne i cirkelsporet - at man ikke starter og slutter ved "start" og "slut" .. så det er ikke rigtigt, det du skriver der.
Cirkelspor er i al sin enkelhed et godt trampet underlag - GODT trampet - med masser af mad, så hunden lærer, at hvor der er fært er der mad - hvor der ikke er fært, er der ikke mad, og der kan det ikke betale sig at gå.
Fordelen er, at eftersom sporet er rundt, får man vinden ind fra alle retninger fra starten af.
En anden fordel er, at man ikke skal holde hunden igen, ideen i det er, at hunden finder ud af, at spæner den afsted og ud af sporet, er der bare ikke noget mad = dårlig ide.
Hvis den sænker farten og følger sporet, får den masser af mad = god ide.
Når du lægger det, tramper du godt i arealet og smider guffer ned der hvor du har trampet. Når du har lavet en cirkel hopper du ud af den - et par meter eller noget - så færten stopper i cirklen og du ikke laver fodspor på vej ud.
På samme måde når du henter hunden og sætter den på - hunden går naturligvis ind, men du hopper lige en meter eller noget´s penge ind og når du følger hunden rundt, foregår det også i sporet.
Når du går rundt med hunden, smider du guffer bagved den, så når den kommer rundt igen, der stadig er mad på sporet. Det, du kan bruge den form for spor til er, at du kan stoppe hunden når dens drift er absolut på toppen .. så kan du trække den af, stille og roligt, så hunden nærmest "graver sig ned" for at blive på sporet, for den virkelig gerne vil det og kæmper for at fortsætte.
Næste spor vil hunden være mere motiveret og mere tændt på at gå spor igen.
Jeg synes det er en meget effektiv og konfliktfri måde at indlære spor på.
Men omvendt - hvis du "bare" skal bruge sporet til aktivitet og sjov .. så ville jeg ikke gøre så meget ud af at bruge den måde jeg skitserer.
Så ville jeg være mere "loose" og skele til DCH og PH hvor det ikke er så stringent som IGP.
Der er også noget der hedder Nordisk .. det synes jeg lyder helt vildt spændende for det er noget med spor igennem en skov.
Jeg går selv "skovspor" med mine hunde og det er ret interessant at se hvordan de her arbejder, når de får lidt mere snor, hvis man kan sige det sådan
sep 2017
Følgere: 499 Emner: 189 Svar: 9.842
jan 2006
Følger: 1 Følgere: 53 Hunde: 5 Annoncer: 2 Emner: 342 Svar: 13.967
Er det ik spor igennem en skov?
Jeg tror også at den ville få svært ved 2 kgs apportbukken og 1 meter spring med 650 g apportbuk i IGP .. men det var spordelen af min sportsgren jeg refererede til.
sep 2017
Følgere: 499 Emner: 189 Svar: 9.842
Hvis det “bare” er sportræningen, er det jo ligegyldigt om man kigger imod det ene eller andet. Rigtigt at vi i DcH ikke går i skov og på vekslende underlag, ligesom vi heller ikke krydser eget spor eller har afledning. Men det er da netop nogle af de ting, jeg vil træne med den næste, selvom det er DcH jeg skal gå. Fordi alle de tossede påfund gør, at hunden bliver stærkere og mere sikker på sporet. Og de hunde der er trænet i de ting, er dem der kommer rundt, når man går spor på en knastør jordmark i blæsevejr
jan 2006
Følger: 1 Følgere: 53 Hunde: 5 Annoncer: 2 Emner: 342 Svar: 13.967
Men de hunde, der ikke er trænet i de ting - de kommer ikke rundt ?
Eller hvordan skal jeg forstå dit skriv ?
sep 2017
Følgere: 499 Emner: 189 Svar: 9.842
Eller hvordan skal jeg forstå dit skriv ?
Det har jeg jo ikke mulighed for sådan helt entydigt at svare på. Men jeg kan bare konstatere, at til de (få) konkurrencer, hvor sporene viser sig ekstra svære, er det ganske få hunde der kommer rundt. Og de hunde er som regel trænet i sværere elementer, end dem der må opgive
mar 2008
Følger: 36 Følgere: 941 Hunde: 8 Emner: 347 Svar: 8.246
Baby var ligesådan da vi startede spor.
Vi går ikke spor i modvind, da det bliver for voldsom en duft.
Derudover fandt jeg ud af, at hvis jeg lade sporet ligge 20 min ca, så kan Baby bedre slappe af.
Det er åbentbart fordi duften skal have lov at lægge sig til ro, over sporet - istedet for den er så intens som den kan være, hvis man går sporet kort efter.
jan 2006
Følger: 1 Følgere: 53 Hunde: 5 Annoncer: 2 Emner: 342 Svar: 13.967
Dit postulat i #17 virker bare som om du rent faktisk vidste, at det forholdt sig på den måde. Derfor mit spørgsmål.
Jeg skal bare lige forstå rigtigt .. hvis man ikke laver eksempelvis spor i skoven, så kommer man ikke rundt, når sporene til en prøve / konkurrence, bliver for svære?
sep 2017
Følgere: 499 Emner: 189 Svar: 9.842
“Rigtigt at vi i DcH ikke går i skov og på vekslende underlag, ligesom vi heller ikke krydser eget spor eller har afledning. ”
Jeg skriver, og nu skal jeg nok pensle det ud, så du ikke kan læse ting ind, der ikke står: En hund, som er udsat for mange forskellige elementer på et spor, herunder skriftende vind og vejr, forskelligt underlag, afledninger og andre forstyrrelser, er dem der kommer rundt, når alle andre giver op. Jeg skriver faktisk forbløffende lidt om skovspor….?
Og mit eneste grundlag stammer fra DcH, hvor jeg et par gange har været en af de få, der er kommet et spor rundt. Og med mit kendskab til de fleste af dem der ikke kom rundt, og samtaler med den anden/de få andre, der kom rundt, kan jeg bare konstatere, at dem der ikke træner svære forstyrrelser, har ikke hunde der kan komme 600 skridt rundt på knastørt jord med en vind på 8-10 m/sek.
Jeg forstår i øvrigt ikke hvorfor det nu pludseligt er et problem at anbefale at udfordre hunden på sporet (særligt når TS ikke træner mod konkurrence, men imod sjov aktivering), men sådan er der jo så meget
jan 2006
Følger: 1 Følgere: 53 Hunde: 5 Annoncer: 2 Emner: 342 Svar: 13.967
Jeg spørger, jeg konstaterer ikke - hvilket du måske ville have bemærket, hvis du havde læst mit "eksempelvis"
hvis man ikke laver eksempelvis spor i skoven,
- du skriver
Rigtigt at vi i DcH ikke går i skov og på vekslende underlag, ligesom vi heller ikke krydser eget spor eller har afledning. Men det er da netop nogle af de ting, jeg vil træne med den næste, selvom det er DcH jeg skal gå.
- "DCH går ikke i skov" .. du kommer jo selv ind på det her, og derfor spørger jeg.
Og så forstår jeg iøvrigt slet ikke hvorfor du tager mig til indtægt for noget du selv flasher
Jeg forstår i øvrigt ikke hvorfor det nu pludseligt er et problem at anbefale at udfordre hunden på sporet (særligt når TS ikke træner mod konkurrence, men imod sjov aktivering), men sådan er der jo så meget
- for hvor F ser du jeg skriver at det er et problem henne ?????
Jeg skriver jo lidt længere oppe
Men omvendt - hvis du "bare" skal bruge sporet til aktivitet og sjov .. så ville jeg ikke gøre så meget ud af at bruge den måde jeg skitserer.
Så ville jeg være mere "loose" og skele til DCH og PH hvor det ikke er så stringent som IGP.
Der er også noget der hedder Nordisk .. det synes jeg lyder helt vildt spændende for det er noget med spor igennem en skov.
Jeg går selv "skovspor" med mine hunde og det er ret interessant at se hvordan de her arbejder, når de får lidt mere snor, hvis man kan sige det sådan
- hvis du kan læse dig frem til at jeg derved mener, at det er et "problem" at anbefale at udfordre hunden på sporet" - virker det da herfra som om det er dig af os to, der " læser ting ind, der ikke står "
Du behøver iøvrigt ikke at "pensle ting ud" for mig, jeg er nogenlunde i stand til at læse hvad andre folk skriver.
En anden gang ville det være nok, at du bare svarede på de spørgsmål jeg stillede - hvis du gider - jeg gider ikke tages til indtægt for at du måske overtolker lidt på det jeg spørger om.
Jeg interesserer mig sygt meget for spor og det er imo en af de discipliner, hvor vi kan lære enormt meget nyt hele tiden.
Dine skriv vakte min interesse for om du "vidste noget jeg ikke gjorde" - og derfor spurgte jeg ind til.
At det kunne få sådan en reaktion frem hos dig, kan kun undre .. det nemmeste i en debat er som regel bare at nøjes med at læse det der står - ikke alt det man synes at kunne skimte mellem linierne.
dec 2008
Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.320
Man bliver god til det man træner.
sep 2017
Følgere: 499 Emner: 189 Svar: 9.842
Jeg er tilhænger af at nye hunde med nye hundeførere, går spor som sikrer at begge oplever succes. Og når sporet er indlært, at man så tilføjer elementer og sværhedsgrader som man synes, og støtter hunden i at løse de udfordringer, den møder undervejs.
Jeg går i øvrigt også bare “almindelige” cirkelspor. Med den krølle, at jeg lægger sporet den ene vej, knækker ind eller ud, og så laver en cirkel mere den anden vej.
Jeg tror ikke at der er nogen der laver det rigtige eller forkerte cirkelspor (eller andre spor, for den sags skyld). Man gør det man har lært, og gør det så godt man kan
jan 2006
Følger: 1 Følgere: 53 Hunde: 5 Annoncer: 2 Emner: 342 Svar: 13.967
Jeg hæftede mig ved at du skrev at man i DCH ikke havde skovspor, men at de hunde, "der er trænet i de ting, er dem der kommer rundt, når man går spor på en knastør jordmark i blæsevejr"
- det fangede min interesse og udløste mine spørgsmål .. som jeg, set i bagspejlet, fortryder voldsomt.
Ærgerligt at en tråd herinde, der E N D E L I G kunne gå hen og være oplysende, ender i fnidder.
jan 2006
Følger: 1 Følgere: 53 Hunde: 5 Annoncer: 2 Emner: 342 Svar: 13.967
Som indehaver af en hund med et snit på 95,6 i gr A, mener jeg at jeg er rimeligt godt med .. men omvendt er jeg klog nok til at vide, at i min sport bliver man aldrig færdiguddannet og at man er en giga-nar, hvis man tror at man ved alt .... derfor min interesse og spørgen ind til .. man kan måske lære nyt, hvis man er lidt åben og folk vil svare på det man spørger dem om.
sep 2017
Følgere: 499 Emner: 189 Svar: 9.842
Så jeg tror såmænd vi er enige et langt stykke hen ad vejen - særligt om det med at man aldrig bliver færdig med at lære, når det kommer til spor. Og i forlængelse af det, konstaterede jeg bare, at hunde der er trænet på svære elementer, ofte er bedre til at løse udfordringer undervejs. Og at jeg har lært nogle ting, som jeg synes er helt overdrevet fantastiske, af at gå spor med min pensionist, og prøve andre ting end dét, der lige forventes i det program jeg gik med hende. Jeg er fx på røven over at en hund kan følge det rigtige spor, selvom der er 10 cm over til et andet parallelt spor. Dét ville jeg aldrig have turdet prøve, da vi stadig gik konkurrencer, af frygt for at fucke hendes spor op. Jeg har lært nogle ting om fært i ny sne og i “gammel” sne. Om at krydse læhegn og asfaltveje. Og så har jeg lært, at min næste hund skal have det meget, meget sjovere, når den skal indlære spor. Og det var egentlig bare dét jeg ville frem til
apr 2008
Følger: 29 Følgere: 269 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.731
apr 2008
Følger: 29 Følgere: 269 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.731
Det virkede umiddelbart til at hjælpe lidt, og hun er ikke helt så meget på afveje. Så vi er sgu på vej hen mod noget! Til gengæld reagerer hun meget på at blive holdt i så stram snor (hvilket jeg er nødt til at gøre hele tiden, for ellers snurrer hun rundt og vender om konstant) - enten stopper hun brat op, træder et par skridt tilbage og SPRINGER fremad for at komme fri.. eller også så padler hun simpelthen alt hvad hun kan fremad, som reaktion på modstanden.
Der var også nogle fine øjeblikke og jeg synes bestemt det virker mere organiseret end først. Så måske det også bare er tilvænning?
Det er i hvert fald en perfekt måde at give aftensmad på når jeg kommer træt hjem fra aftenvagt som i dag
sep 2017
Følgere: 499 Emner: 189 Svar: 9.842
Jeg ville gå et par spor mere som i dag, måske lidt længere, og så gerne enten hver eller hver anden dag. Når hun slapper en smule mere af, ville jeg efter de første 10-15 skridt, gå over til at lægge en godbid i hvert 3. fodspor. Læg sådan de næste omkring 30 skridt, og så tilbage til hvert fodspor. Når det går fint, så kan du prøve hvert 5. skridt af og til. Husk at gøre det “ulige”, så du ikke falder i fælden med altid at lægge hapsen i fx højre fodspor. Og husk at veksle, så det nogle gange er hvert skridt, nogle gange hvert 3. og nogle gange hvert 5.
Efterhånden som du kan have længere imellem hapserne, kan du også gøre sporene længere med den samme mængde mad, som du bruger nu.
Hvis du kan overskue at lægge buer (og du stadig ved hvor sporet er), så gør endelig det. Eller gå på skrå af et areal. Du kan også lave små “felter” undervejs, hvor du tramper et lille område godt ned, drysser mad inden for området og så fortsætter i en anden retning, end den du lige er kommet fra. Det kan give de lidt ivrige hund noget ro, at der er et felt undervejs, og så et retningsskift.
Hvis hun virkelig møgkeder sig med at gå de her begynderspor, som bare er ligeud, ville jeg nok overveje at ændre setuppet, så det passer bedre til hunden. Lave et “motorvejsspor”, hvor du starter med lidt haps, så flytter dig frem med slæbende fødder i museskridt, felter med mad og en masse retningsskift. Her vil tempoet være højere imellem felterne, og når hun har styr på at følge “motorvejene” kan du gå over til at gå mere normal imellem felterne, så hun skal arbejde lidt mere for at følge sporet.
apr 2008
Følger: 29 Følgere: 269 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.731
sep 2017
Følgere: 499 Emner: 189 Svar: 9.842
Når du lægger i hvert 3. skridt, så start med at gøre det en enkelt gang, og så tilbage til hvert skridt, og så hvert 3. igen et par meter senere. Hvis man sådan helt konsekvent bruger samme afstand imellem hapserne, kan hunden lære at tælle, så når du går væk fra hvert skridt, er afveksling vigtigt.
apr 2008
Følger: 29 Følgere: 269 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.731
Men udover pointen med variation er der vel også en idé i at gøre det let-udfordrende-let igen - så man slutter af på det lette, og blot introducerer det udfordrende i små portioner ad gangen, i stedet for et helt spor..
sep 2017
Følgere: 499 Emner: 189 Svar: 9.842
Præcis, variation skaber et billede hos hunden, hvor den lærer, at den pinedød skal tjekke alle fodspor for mad, for ellers går man glip af for meget.
Og så skal man jo altid huske at se på hunden. Nogle kan nemmere indlære, hvis man går med almindelige skridt (50-70 cm), andre hvis man går korte skridt i bred gang, andre igen at man går super korte skridt.
Det er 1000 gange nemmere at starte en hvalp på spor, fordi dens hjerne bare er helt tom for ideer. Jeg prøvede at gå spor med 6 uger gamle hvalpe, og det var ret interessant at se dem. Ikke mindst hvor stor forskel der var på dem, allerede i den alder.
Hvis du skal have et billigt grin, så tjek den video der ligger på min profil af Dorit der går spor, og finder lækker belønning undervejs
Begynder spor