Adfærdstræning? {{forumTopicSubject}}

Vi har en golden retriever, han, 1år og 2mdr ca.

Der hvor vi går til hundetræning har hundene både før og efter træningen såkaldt frikvarter hvor de løber rundt sammen uden snore og halsbånd. Dette er altsammen meget godt, men de sidste to gange under dette frikvarter har vores hund opført sig meget dominerende og brummet noget alvorligt efter et par enkelte andre jævnaldrende hanner.

Under træningen har han det med IKKE at ville holdes af træneren - (som er en høj, højrøstet mand, med kasket) - når man f.eks træner tilbagekald. Selvsamme træner har tidligere villet skubbe hunden gennem tunnelen imod hans vilje hvor hunden så har snappet efter træneren.

Hunden har det med at ville slås om den brede del af flex-linen når vi er ved at nærme os hjem efter en gåtur. Her brummer han også, men er ikke på nogen måde truende.

Da han var mindre var han meget lidt glad for at køre bil og vi var derfor nødt til at samle ham op og løfte ham ind i bilen, mod hans vilje selvfølgelig, de gange hvor han lugtede lunten inden vi var i nærheden af bilen, smed han sig på jorden og rullede om på ryggen, når vi så ville samle ham op ville han godt snappe lidt efter os, men dette var efter et par NEJ'er ovre, og han rejste sig og kunne så samles op.

Nu er han glad for at køre bil, og hopper selv ind - bonus info

MEN - efter dagens træning, havde hundene igen deres dejlige frikvarter og vores hund løb rundt sammen med alle de andre løse hunde, som hhv. forsøgte at parre sig med hinanden, løb om kap, spillede fandango og hvad hunde i deres alder nu gør - nå men i forbindelse med alt det her sjov var det at han brummede højlydt overfor et par enkelte han-hunde og løb så efter dem, INGEN BIDERI ELLER TANDVISNING FRA NOGEN AF PARTERNE. De er så en tre stykker, to Golden R og en Lab. R, som kommer løbende og brummer godt og grundigt hen i nærheden af en pige, som også er der i forb. med hundetræning, hendes hund var andetsteds, så denne er ligegyldig for sammenhængen, men hun føler vel at hun skal gribe ind overfor de tre "brunstige" hanner og tager derfor i nakken på vores hund, stikker simpelthen hånden ned i flokken og griber ham i nakken og holder ham UD af "sammenhængen" - dette vil han ikke være med til og vender så hovedet efter hendes hånd som er godt fæstnet i hans nakkeskind, hun bliver forskrækket og slipper ham, og begynder at svinge (forsvarende) med sin line, som for enden har kvæler-ledet som vi alle kender, hvorefter han brummer af hende og forsøger at få fat i hendes line. Kort herefter når min kæreste så hen til dem, og tager NEMT vores hund væk derfra og bare puffer ham lidt væk, og han løber glad videre og leger raskt med resten af hundene i flokken, der er både yorkshire terrier, grisehunde, gravhunde, collier osv osv.... en broget blanding....

Efter træningen idag, var det så at vores træner sagde til os at vi skulle tage at overveje om ikke vores hund skulle på et kursus for adfærdsvanskelige hunde, et såkaldt SPECIAL KURSUS.
Grunden til jeg skriver med store bogstaver er at han, dejligt nok, fik sagt dette ud over hele flokken så folk virkelig kan få dannet sig et grumt indtryk af vores ellers så rolige hund, som de alle tit snakker med både til træning, og rundt på stierne. Jeg synes det lyder barskt, men man har vel også altid selv det bedste indtryk af sin egen hund.

(VIGTIGT: Hunden har ALDRIG bidt nogen som helst)

Når du har fået dig tygget igennem denne lange men fortvivlende tekst hører jeg gerne din mening om dette.!